I lejligheden//Austin.

Dato: 26 December 2010.
Tid: 17:50.
Vejr: Det sneer udenfor men indenfor er det dejligt varmt.
Sted: Hjemme i Austins lejlighed.
Omgivelser: De ting der nu er der.
Tøj: Lange sorte løse natbukser, en hvid næsten gennemsigtig tank top, hans hundehalsbånd og et par sorte almindelige sokker.


Pierce lå på den hvide sofa og læste i en bog han havde fundet, den så spændende ud udenpå men den var ikke særlig spændende indeni. Han sukkede stille og strakte sig så en bar stribe hun kunne ses ved kanten af hans bukser, han kede sig lige nu men sagde ikke noget. Han og Austin havde ikke været rigtig intime siden den aften hvor han flyttede ind. Han savnede det lidt men han havde ikke sagt noget om det til Austin. Han bed sig stille i læben og så sig kort omkring før han lagde bogen på bordet. Han strakte sig og puttede sig så ordenligt ind i sofaen, hans trøje gled længere op men han ignorerede det bare.

Austin havde ikke været særligt meget hjemme, kun meget kort. Han havde ikke fortalt noget til Pierce omkring at han var blevet en vampyr. Austin var selv ikke særligt stolt over det. Han besluttede at det var på tide at afsløre det for ham. Han havde lige været ude og spise, så hans trang efter blod var ikke så ustyrlig. Han gik ind i sin lejlighed, smed sine sko og gik ind i stuen. Han stilte sig i dørkarmen og så hen på ham "Pierce? .. " sagde han så og sank kort. Han kiggede hen på ham og holdte lidt strammere fast om dørkarmen.

Pierce lå bare i sofaen, han havde savnet Austin virkelig meget, han havde ikke været hjemme den dag hvor han var kommet grædende hjem efter han var stødt ind i sin voldtægtsmand igen. Han fik helt tåre i øjnene af tanken men tørrede dem hurtigt væk. Hun så sig over skulderen og satte sig hurtigt op og så på Austin, han havde ikke set ham i et godt stykke tid. Langsomt rejste han sig op og gik over og lagde armene om ham i et kram, han puttede sig ind til ham "Ja Austin?" an så forsigtigt op på ham og tog et par skridt bagud for at kunne se ham ordenligt.

Austin stod helt stille da han krammede ham "Kan du se noget forandret ved mig?" sagde han så stille og var jo blevet meget blegere og hans øjne var røde, fordi han stadig var ny vampyr. Han kunne så tydeligt dufte pierce blod og høre hans puls. Det pinte ham at han sådan havde lyst til at blod, men jo ikke ville gøre ham fortræd. Austin ville faktisk ikke gøre nogen fortræd, men han havde jo ikke kunnet stoppe Morgan. Han havde jo bare været et sølle menneske, ligsom pierce. Han kiggede lidt væk for at holde fokus.

Pierce stirrede bare på ham, han var ikke bange for Austin men overrasket over han var blevet vampyr. Han tog stille et skridt tættere på ham og lod sin hånd kærtegne hans kind, "Du er stadig dig selv Austin, jeg er ikke bange for dig. Du har aldrig gjort mine til at ville skade mig så jeg kunne ikke se hvorfor jeg skulle begynde at være bange for dig nu" Han lod forsigtigt sine fingerspidser glider over hans læber. Han var blevet så kold, men det gjorde ikke Pierce noget. I hans øjne var han Stadig den Austin han var flyttet ind sammen med. Han lagde endnu engang armene om ham og puttede sig ind til ham og lagde hovedet mod hans brystkasse.

Austin skubbede ham forsigtigt væk og pustede stille ud "Men .. Jeg er bange for at jeg ikke kan styre mig" sagde han så og var faktisk bange for sig selv. Han havde jo altid hadet vampyrer og havde altid været rædselslagende for dem. Han tog sig til hovedet "Jeg .. " sagde han og var selv total ude af sig selv, Det hele var jo gået totalt galt. Hans krop reagede underligt på andre ting end normalt. Han gemte sit ansigt og prøvede at tænke på noget andet end på Pierce blod.

Pierce så ned for at gemme den smerte som var i hans øjne, det gjorde ondt at Austin bare havde skubbet ham væk sådan, men han sagde ikke noget. Han tog en dyb indåning og så op på ham. Før han så ned igen, han anede ikke hvad han skulle gøre men han kunne godt se at Austin havde svært ved at han var i lokalet, derfor valgte han at gå. Han gik ud i gangen og derefter ud i køkkenet og tog en vandflaske ud af køleskabet som han åbnede mens han gik over og stilte sig i vinduet. Langsomt bragte han flasken op til sine læber hvor han langsomt tog en slurk.

Austin sukkede og så efter ham. Han stod kort men gik derefter ud til ham. Han gik hen til ham og lagde armene om ham bagfra, Han knugede ham blidt indtil sig og kunne mærke hans varme krop igennem tøjet "Jeg føler mig bare ved siden af mig selv .. alt er så forvirrende" sagde han så og lukkede øjnene "Og du .. dufter bare så godt" sagde han så, uden at det var menningen. Han kyssede ham på halsen med sine kolde men bløde læber. Han kunne stærkt dufte blodet i hans åre. Han kyssede mere og mere intenst.

Pierce stod bare og så ud af vinduet, han havde brug for at føle Austins arme om sig men vil virkelig ikke sige det højt. Han så sig stille over skulderen og satte stille vandflasken far sig i vindueskarmen. Han var stille og sagde ikke noget, han lyttede til det han sagde uden at sige noget overhovedet. "Det er okay Austin, men det gjorde ondt at du bare skubbede mig væk på den måde" Pierce lod sit blik falde og han bed sig forsigtigt i læben, han lagde hovedet på skrå og så på ham "Er det en god ting?" Langsomt gled hans øjne i og han nød de kys som blev placeret på hans hals, han lagde godt mærke til at intensiteten på kyssene blev strækkere og stærkkere.

Austins greb blev lidt strammere omkring Pierce, men slap ham så og gik væk fra ham "Pierce .. Du må ikke lade mig komme så tæt på" sagde han så og tog sig til hovedet, Hans hænder rystede svagt da han anstrengte sig for at tænke på noget andet "Undskyld .." sagde han så og gik ud af rummet for at falde ned, da hele rummet var fyldt med pierce duft. Det gjorde ham sindsyg at han kunne dufte ham men ikke måtte få ham. Han stillede sig ude i den lille gang op ad væggen og tænkte. Han tænkte på om der ville gå meget lang tid før han fik kontrol over sin tørst eller om han skulle leve i det her heleved for evigt.

Pierce så væk og bed sig i læben. Han blev stående hvor han var. Han greb fat i vindueskarmen til det punkt hans knoer blev hvide. Han kunne ikke bliver her mere nu, det var klart. Han så ud af vinduet og en tåre gled ned af hans kind mens han så på sneen falde. Han følte sig klam, så klam at Austin ikke ville være i sammen rum som ham. Han tog flasken og så på den før han satte den ned igen. Han gik ud i gangen og kastede et kort blik på Austin før hen så ned igen og gik ind i stuen igen. Han lagde sig på sofaen med ryggen vendt mod døråbningen.

Austin hørte ham komme ind i gangen, men så istedet gå ind i stuen. Han tog hænderne fra sit ansigt og gik ind i stuen til ham. Men blev stående i døren og så hen på ham "Jeg vil gerne have du bliver boende .." sagde han så og så kort ned "Jeg vil bare ikke være så meget hjemme, da jeg stadig er ved at forvandles.. " sagde han så med en anelse væmmelse i stemmen, da tanken slet ikke faldt ham ind. Han kørte hånden igennem sit mørke hår og sank. Austin var ikke helt i stand til at finde ud af hvad han faktisk havde tænkt sig der skulle ske med ham og Pierce, Da det at han var blevet vampyr gjorde at det ville blive ekstremt kompliceret.

Pierce så ned på gulvet for at skjule de tåre som fossede ned af hans kinder. Han kunne ikke styre tårene. Han havde bare brug for at komme væk nu. Han kunne ikke holde ud at Austin næsten ikke engang kunne se på ham mere. Han lod sine fingre tørre tårene væk men der kom hurtigt nye. "Jeg føler ikke for at blive her når du knapt nok kan kigge på mig" Langsomt rejste Pierce sig op og gik ud i gangen. Han tog sin jakke og støvler på. Han så kort på Austin, åbnede munden men anede ikke hvad han skulle sige så han lukkede bare munden. Han åbnede stille døren og gik ud af den.