Alene... !

" som om du det tøre det" sagde hun drillende hun grinede svagt af vampyren hun var ret sikker på hun ikke turdte hendes øjene lyste svagt hånlige

Alec smilede drillende "Tør du lade det komme an på en prøve?" svarede lige så hånligt, med et drillende tonefald.

hun hævede det ene øjenbryn fnøs en smule " nej men du er vel ligeglad med hvad jeg synes" sagde med en vred stemme rejste sig med det samme op og gik til bord som var tættere på nogle mennsker hendes blik var stadig rettet imod vampyren hun ville ikke være let bytte men hendes evne var dum hun sukkede svagt * hun tør ik* tænkte hun og fnøs imens

Alec klukkede over Sas's handling "Kujon.." hun snakke til hende, så kun lige kunne hører det. *Skal jeg eller..? Nej, det er for risitakabelt* hun ventede i stilhed.

" det kan godt være jeg er en kujon men jeg er vidst ikke den eneste" sagde hun fnøs en smule hun gad ingengang at se på vampyren hun vendte blikket imod et pigebarn som stirrede på hende hun trak hætten længere ned over ørene hun smilede svagt " hey" sagde hun venligt til pigen som var så gernert at hun løb over til sin mor * gad vide hvor længe hun vil vente* tænkte hun hun ville gerne snart videre men turdte ikke så længe vampyren var her

Alec kiggede på hende "At være en kujon er vejen til overlevelse... Dem, der er heltemodige lever ikk' lang tid" hun sagde det køligt og hånligt. Hun rejste sig op og kiggede afventende på Sas.

Sasila vendte irreteret blikket op imod vampyren fnøs en smule hun hadede dem hun vendte igen blikket væk " hvorfor går du ikkeet andet sted hen for få noget spise hviskede hun rigtig koldt hun ville gerne snart videre men turdte ikke så længe vampyren var der hun sukkede svagt hun følte sig fanget hun rejste sig forsigtigt op og begyndte at sætte kursen imod døren hun skævede over imod vampyren hun var bestemt ikke glad for at skulle gå mn den vampyr kunne jo vente i al evighed * jeg kan vel lige så godt få overstået* tænkte hun og rettede blikket imod døren igen " så l os få det ovestået" sagde hun surt og åbende døren

Alec lagde smilende hovedt på skrå og fulgte elverens bevægelser. *Skal følge efter?* hun var sulten og en vred elver ville være et ment offer. *jeg giver et forspring...* hun rettede sig op. Og lød som ingenting med et lille smil.

Sas sukkede måske kunne hun nå væk hun satte farten op og svingede rundt om et hjørne hun skævede over skulderen vampyren ville vel nok snart være hun lyttede svagt til de andre lyde

Alec gik ud af cafeen og lugtede til luften for at bedømme hvilken vej, men skulle tage efter elveren. *Dem modsatte vej, så opdager hun ingenting..* hun smilede ondt og satte i gågang og begyndte at løbe, så snart hun var alene. *Hæ hæ nu har jeg dig...!!*

Sas stoppede op undrede sig hun ville finde sted hvor der var en masse mennsker hun kiggede kort omkring men der var ikke ikke øje hun prøvede at finde et sted hvor hun kunne gemme sig hun satte i løb hen imod en bygning døren var åben og smuttede ind af døren hun var endt i en eller tm bygning der var ingen sjæl kun masse åbende døre hun begyndte at gå op af trappen hun betragtede hver en sten som var muren imens hun begyndte sin opfærd

aelc mærkede Elveren på den anden side af den tykke mur, den var intet problem. Hun smilede ondt og satte farten ned, så hun kunne løbe med Sas. *Yeah, jeg vinder...* endnu et ondt smil.

Sas forsatte op ad hun mærkede at hun ikke var alene mere hun satte farten mere op og endte til sidst i et stort opbevaringsrum hun sukkede svagt gik hen imod lille vindue betragtede omgiverelserne udenfor hun vidste at at det ville være sprøgsmål om tid før vampyren ville komme hun sukkede svagt * hmm så er det snart tænkte hun

Alec stoppede op og fik øje på et skur af en art. Hun hoppede op det og videre op på muren. Hun spændte musklerne og kiggede på Elveren, ingen reaktion. Hun havde ingen problemer med, at stå på muren, hun smilede ondt ingen. Hendes øjneblev røde og glødede.

Sas to et par skridt tilbage hun sank en klump hun var ikke så sej mere hun stilte sig ind det fjerneste hjørne hun kneb svagt øjene sammen *hjælp* tænkte hun gik lagsomt hen imod døren for komme væk hun bed sig hårdt læben så hådt at det varme blod begyndte pible fem på hendes læbe hun mærkede hvordan dråben formede sig og begyndte trille ned over læben imod hendes hage hun havde fortrudt at hun var gået hun vendte blikket over imod vinduet hun havdehåbet at der havde været nogen her men der var ikke et øje hun fnøs en smule og satte på gammel kasse

Alec smilede koldt og hoppede ned. Hendes ben bøjede ned for hendes egen vægt og rettede sig så ud igen. Stadig smilende gik hun nærmere Sas "Nå... For du noget st sige?..." Alec endnu et skridt hen imod hende.

Sas rystede svagt på hovdet hun andede overhovdet ikke hva hun skulle sige til sulten vampyr hun betragtede kort Alec hun kunne tydeligt se de røde øjene og om lidt hvis ikke hun gjorde noget ville de tænder der sad i den mund sidde Sas´s hals hun fik trang til kaste op men gjorde ikke hendes ellers varme øjene va kolde og matte hun regnede ikke med at slippe væk det ville en sulten vampyr aldrig gøre hun rejste med sæt op løb hen imod døren så stærkt som hun overhovdet kunne men vampyren ville være lige hælene på hende

Alec smilede igen.
Hun satte i løb, men ikke hurtigt. Hun ville godt have Sas ind i huset, det ville nemt der inde. Hun smilede igen *Det bliver nemt!*

Hun var næsten der henne hun rakte hånden ud fefter håndtaget men snublede i en kasse som hun ikke hae set hun landte på maven med lile bump alt luften blev slået ud af hende hun rev efter vejret og havdesvært ved at komme op hun opgav ganske langsomt hun lukkede svagt øjene ventede på hun skulle komme hun brugte en sidste kræftangstengelse på at komme op hun åbende døren og smækkede den i efter hun gik en i en rumene satte sig gulvet men hendes vejrtrækning var meget hæs og raslende hun lukkede igen øjene i lyttede til lydene der var rundt omkring inde huset

Alec grinede af Elveren da hun faldt. "Tænk, jeg spilder tid op det har!..." mumlede hun smilende.
Hun sparkede døren op og gik langsomt hen til Sas, da hun fandt hende. "Du kommer til at mærke smerte, det er det eneste jeg kan love" hun trak Sas på fra gulvet og satte tænderne i hende.
Alec mærkede hvordan det varme blod fyldte hendes mund. *...* hun sugede mere til sig.

Sas gispede da hun hørte døren der adskilte hende og vampyren " nej"mumlede da Alec samlede hende op hun havde ikke luft til skrige da tænderne fra vampyren gemmen borede hendes hals hun sukkede stille og begyndte at slå hende men hendes slag var latterlige svage men det var et sidste forsvar hun havdeog det virkede ikke til sidst gav hun op og lod vampyren suge hun mærkede hvordan alt sortnede for hende

Alec lo af hendes ynkelige forsøg på at forsvare sig. Hun slap sit tag i hende og sagde "Hvem vandt så?" hun smilede ondt. Hun løb mod døren og efter lød den afkraftede Elver. Hun smilede stadig da hun forsvandt og lød mod Werclare.


//Out//