en tvilende engel //Rail-Privat//

S-byen
T-22.50
O-lys som er tændt og ikke et øje og se
P-t-shirt og bukser som er sort og sko som er hvide
V-stille og roligt

Isabelle kiggede på en plakat hun var meget trist hun tvilede på hvem hun var, hvad hun var, hun havde haft en masse problemer med sin krop på det sidste det gjorder ondt i hendes ryg hele tiden. når hun bukkede sig,

Rail gik stille og roligt ned af en gade med hænderne i lommen.
Han var ikke på vej hjem fra noget særligt, han var bare ude og gå en lille tur.
Pludselig opfangede han færten af en engel, men tog sig ikke særlig meget af det. Lugten kom tættere på og da han drejede om et hjørne så han englen så og kigge på en plakat.

hun gik vider og ramte ind i en. ''uhh undskyld jeg gik i min egen verden'' sagde hun og kiggede å ham der var foran hende, han havde noget sødt pusket hår og nogle kønne blå øjne.

"Nej undskyld, det var min fejl. Jeg skulle ha' flyttet mig" Smilede han. Pigen der stod foran ham var smuk, men hun var jo også engel, så det fandt han ikke så mærkeligt.
Han kiggede på hende "Er du okay?" spurgte han så.

hun kiggede på ham, med et smil ''det går nok'' sagde hun med sit smukke smil.
''ja jeg klare mig'' sagde hun med et smil. ''må jeg spøger om dit navn'' spurte hun ham med et smukt glimt i øjet.

Rail kiggede på hende og smilede charmerende "Rail" Sagde han og bukkede elegant for hende. "Hvad er dit?" Spurgte han så og kiggede igen på hende.

hun smilte til ham, ''rart at møde dig Rail, mit navn er Isabelle'' sagde hun med sit yndige smil på de smukke tynde læber,

"Kønt navn" Smilede Rail tilbage. "Hvor er du på vej hen?" spurgte han så.
Hun var meget køn, selv af en engel at være, men det så lidt ud som om der var noget der gjorde ondt på hende.

hun smilte til ham, ''jeg er bare ude og gå, også forsøger jeg at få min ryg tiol at lade hver med at gøre ondt'' sagde hun med et smil mod ham.

"Hvad har du lavet, siden den gør ondt?" Spurgte han og så undersøgende på hende. Hvis hun ikke havde fået sine vinger endnu kunne det jo være derfor.

hun kiggede på ham og så væk. ''jeg har ikke lavet noget, den gør bare ondt'' sagde hun og kiggede på ham med et smil

"Måske er det dine vinger? Har du haft dem ude endnu?" Han så spørgende på hende og stak hænderne længere ned i lommerne.

hun så på ham og var meget overrasket over hvad han sagde, ''hvad mener du med vinger jeg er jo kun et menneske'' sagde hun med et smil på sine læber,

"Nej det er du ikke" Smilede Rail og så indgående på hende med de dybtblå øjne.
"Du er i den grad engel"

hun smilte over hvad han sagde. ''tak men den tror jeg ikke på'' sagde hun men så hørte hun sin trøje revne og hendes snehvide vinger. ''du talte rigtigt.

"Selvfølgelig, jeg vidste du var for smuk til at være et almindeligt menneske" Smilede han.
"Jeg går ikke ud fra du har lært at flyve endnu..." Sagde han tankefuldt og så på hende.

hun kiggede på ham og var urolig over hvad han havde i tankerne, ''nej ikke endnu har først lige opdaget mine vinger'' sagde hun med et smil på sine læber,

Rail gik en omgang rundt om hende og stoppede ved hendes vinger igen.
"Prøv at spred dem" Sagde han så koncentrert, så smilede han et drenget skævt smil og sagde frækt "Vingerne alså". Han blev hurtig koncentreret igen og følte prøvede på en af fjerene.

hun koncentrede sig om at sprede sine vinger og de smukke sne hvide vinger sprede sig og hun kom til at ramme Rail i hovede. ''det jeg virkelig ked af'' sagde hun og smilte kort til ham.

Rail prøvede at dukke sig fra vingen, men var alligevel lidt for langsom. Et rødt mærke strækte sig over hans kind, men han smilede bare "Jeg skal bare være mere vågen, men prøv at flyv?... Du er forhåbentlig ikke højdeskræk?" Han sprædte selv sine egne vinger og fløj op et lille stykke fra jorden og strakte en hånd ned til hende. "Kom."

Isabelle så på ham med et smil og tog hans hånd og forsøgte at sprede sine egne vinger oog flive men det gik ikke så godt, hun smitle lidt mod ham. ''kan du hjælpe mig lidt'' spurte hun ham med et smil på sine læber,

Rail lo lidt og lod sig dale ned på jorden igen. "Bare forestil dig at du kun bevæger dine skulderblade, men ikke bevæger dine arme" smilede han og gik om bagved hende, og pressede med hånden, rundt om hendes vinger, så hun selv kunne fornemme, hvor de sad.

hun kiggede på ham bag ved sig begyndte at baske med vingrene, hun smitle stort og kiggede på ham, hun løftede sig fra jorden og kom op og flyve hun så ned på ham og grinte lidt, ''jeg kan flyve jeg kan flyve'' smilede hun,

"Det kan du" Smilede han tilbage til hende, og så op på hende. Med en lille basken, kom han hurtigt op i samme højde som hende. "Nårh, det var så det. Du kan flyve nu" sagde han så. Hun var endnu smukkere med vinger og han sendte hende et forførende smil.

hun iggede på ham med et smil og grinte lidt, hun kunne se det forførene smil. ''prøver du at forføre mig'' spurte hun med et smil på sine læber,