Your place- Oliver

Omgivelser: Destiny, Jelly, og Oliver
Sted: Sheria
Tid: Sen eftermiddag.
Vejr: Sneen ligger stadig rundt omkring.
Dato:?



Sneen var små småt begyndt at falde igen. Det var nu ret underligt siden det skiftede sådan mellem der sneede og der ikke gjorde. Destiny kiggede ud gennem busvinduet. Hun betragtede de små snefnug som der samlede sig på glasset. Hun kiggede hen mod Oliver, som der sad ved siden af hende. Hun smilede blidt til ham, inden hun let vendte blikket ud gennem vinduet igen. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige lige nu. Man kunne høre en lavmælte mumlen forskellige steder inde i bussen. Det var sjovt at lytte til folks samtaler, som drejede sig om de mest underlige ting. De snakkede fra hårfarvning, til arbejde. Hun lukkede let øjnene, og nød hvordan bussen gyngede og bumlede af sted, på vejen. Man kunne mærke vejens ulige steder, op i sæderne. Hun smilede let, mens hun sad og fik varmen i ansigtet. Hun var stadig dækket af sne efter hende og Oliver's snebold kamp. Hun kiggede over på Oliver. ”Hvor bor du henne?” spurte hun med et blidt smil hen over hendes læber.

Oliver var placeret ved siden af Destiny og sad nu og kiggede ud af vinduet imens han fik varmen. Den lille Jelly var forlængst blevet varm og lå nu hængende ud fra Olivers jakkelomme og sov. "Jeg bor inde i det nye kvarter i Sheria" svarede han og smilede til hende med et fjernt smil. Han havde fået tilbudt en ny luksus lejlighed, i helt nyt desegn af hans far og havde selvfølgelig sagt ja selvom det krævede meget arbejde at betale for den også selvom han fik lidt rabat. "Vi burde være der snart" fortsatte han og kunne begynde at genkende kvarteret uden for bussens vindue. Bussen bumlede lidt og drejede ind i kvarterblokken af store højehuse, hvor man kunne skimte store lejligheder i.

Destiny smilede blidt til ham, ”Jeg har aldrig været her før” sagde hun med et blidt smil. Hun elskede at se nye steder. Hun holdte så meget af nye ting. Da bussen drejede kom hun til at slå hovedet ind i vinduet. ”Auch” mumlede hun og gned sig let i panden. Det var bare så typisk hende. Hun endte altid med at komme til skade hvor end hun nu var. Hun strøg let hendes hår til side, og kiggede hen på ham. Sneen faldt stadig en lille smule. Det var lidt lige som støvregn. Bare det var støvsne. Hun smilede forsigtigt til ham, ”Mhm... Man bliver altid så søvnig af varmen i bussen” sagde hun med et smil. Hun lagde let hovedet tilbage imod sædet. Det var faktisk rart, at køre i bus. Det havde hun aldrig bemærket før. Det så ud til at Jelly var enormt træt. Den var nemlig gået kold i hans jakkelomme.

Oliver grinede af Destinys klodsedhed og mærkede hvordan bussen satte farten ned og stoppede kun et par meter fra den største og højeste bygning hvor han som sagt boede. Det var en høj bygning der meget bestod af glas og ellers beton. Oliver rejste sig op og folede en arm ud så Destiny kunne komme ud først, man var vel lidt gentelmand. Han smilede til hende og kiggede igen ud af ruden og ud på den store bygning, det var ret vildt at en 18 årig havde råd til at bo her, men nu var han jo osse lidt ældre og fik rabat af sin far til at bo her. Han fulgte efter Destiny ud af bussen og de stod nu foran den store glas bygning.

Destiny smilede let til ham og tråde så ud af bussen. Da de stod ude foran en kæmpe glas bygning. Hun stod næsten med åben mund. ”Oh my god... Bor du her” sagde hun overrasket. Hun havde ikke lige frem regnet med en bygning som denne. Hun smilede blidt til ham. Sneen ramte dem lige så forsigtigt, da det ikke sneede vildt meget. Hun undrede sig over at han havde råd til at side i sådan en lejlighed. Selvom hun ikke havde set den endnu. Hun vidste bare at når bygningen så sådan ud, måtte lejligheden være bedre. Sådan var det i hvert fald for det meste. Hun bed sig svagt i underlæben, og strøg hendes hår til side. Hun kiggede hen på ham, ”Det er jo helt vildt bare udenpå” sagde hun med et lille smil. Hun betragtede igen let ham, med hendes lysebrune øjne.

//krea svigt -.-'

Oliver grinede lidt og kiggede også op på bygningen som han var ved at blive van til "Ja det er ikke ligefrem et fattigt kvarter det her" svarede han glad og begyndte at gå hen imod indgangen. Han vidste godt at der var en enorm risiko ved at bo her på grund af at det tit var her vampyre og dæmoner valgte at flytte en fordi de ikke brugte pengene på mad, men han havde forlængst lært at forsvare sig så det gjorde ikke så meget. De nåede hen til den store glasdør som let gled til side for dem og de trådte indenfor hvorefter han satte kurs imod en elevator. Han boede øverste etage så derfor skulle de temelig langt op, men det gik heldigvid hurtigt.

Destiny smilede, og kiggede hen på ham. Hun fulgte med ham, ind af den store glasdør som bød dem velkommen. Hun kiggede let rundt inde i forhallen. Hun kiggede let på den elevator de var på vej hen til. ”Elevatorer er altså ret så skræmmende” sagde hun med et svagt smil, efter de var gået ind i den.” Synes du ikke?” spurte hun med et forsigtigt smil. Hun strøg hendes let våde hår til side. Hun kiggede hen på ham og smilede så blidt. Det var ret underligt at være sådan et sted hvor der virkede meget fornemt. Især når man var ligesom Destiny. Sneet til, med halv vådt hår. Heldigvis var Oliver overhovedet ikke snobbet. Det var rart. En af de første personer hun havde mødt som der var lige så legesyg som hende.

"Jo det er de vel" svarede han med et smil "Men når man bor på øverste etage kan man vælge at få meget god kondi eller ta elevatoren" fortsatte han og grinede lidt. Han havde prøvet for sjov en gang at tage trappen og han gjorde det aldrig igen, ALDRIG. Han havde slæbt sig ind i sin lejlighed og faldet i søvn på sofaen. Elevatoren stoppede på øverste og de trådte ud. Der var ikke mange lejlighede på øverste fordi der ikke var plads til det, men alligevel havde det lykkedes Oliver at få en lejlighed på øverste. Han trådte hen til hoved dør og fandt nøglen i sin bukselomme hvorefter han stak den ind i døren. Det gav et højt klik da han drejede den og i stedet for at åbne gled døren automatisk til siden. Han vendte sg rundt og kiggede på Destiny "her bor jeg så" smilede han.

Destiny smilede let til ham.” Jaeh? Så hellere tage elevatoren” sagde hun med et blidt smil. Hun trådte med ud af elevatoren og fulgte ham, hen til en dør. Da han åbnede den, stirrede hun bare ind. Det var satme stort, og indrettet mega godt. Bare at tænke på hendes lille lejlighed. ”Wow” halv hviskede hun en smule overrasket. ”Wow” sagde hun igen. ”Det er jo helt vildt” sagde hun og kiggede på ham med et smil. Hun bed sig svagt i underlæben, hun smilede lidt. ”Må jeg gå ind?” spurte hun med et bredt, men blidt smil. Hvordan kunne han bor der? Det måtte jo bare være helt vildt dyrt. Hun smilede let, og strøg sig gennem håret. Hun kiggede igen derind, ” Må jeg spørge om du er mega rig eller sådan noget? Hvordan har du råd til at bo sådan et sted som her?” spurte hun med et smil.

"gå bare ind" grinede han og fulgte efter hende ind. Han elskede hvordan hans lejlighed var åben og havde glasvinduer hele vejen rundt. Heldigvis var glasset både skudsikkert og derfor også næsten umuligt at smadre. "Det kan man vel godt sige, men jeg for også en del rabat på prisen" fortsatte han og hørte hvordan døren lukkede bag ham. Han kunne mærke hvordan Jelly var begyndt at vågne op og sprallede for at komme ned og sikkert finde sin mad som stod inde køkkenet. Han satte den forsigtigt ned og den pilede hurtigt afsted ind mod køkkenet. "Min far er chef for et firma der udvikler nu teknologi i hverdagen, til fx lejligheder, så han har skaffet mig den" fortsatte han og tog jakken af for at sætte den op jakkeholderen ved siden af ham.

Destiny smilede let, da hun gik indenfor. Hun bed sig svagt i underlæben, og hang let hendes jakke ved siden af hans. Hun tog svuppede let hendes Converse af, og stilte dem, let der hvor hun tænkte at de nok skulle stå. ”Det er altså stadig vildt” sagde hun og vendte sig om imod ham. ”Forresten tak fordi jeg måtte tage med jer” sagde hun med et let og blidt smil. Hun betragtede ham let med hendes lysebrune øjne, som der mindede lidt om et dådyrs øjne. Hun strøg igen håret til side. Det var ved at blive en vane da hendes hår for det meste genrede hende. Hun bed sig svagt i underlæben, men slap hurtigt hendes læbe igen. Hun kiggede let på ham og smilede så igen. Hendes kinder fik en svag rød farve da hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle sige eller gøre. Men på en måde kunne hun heller ikke bevæge hendes ben. Lidt underligt, men det var som om hun var fast frossent, til stedet.

Oliver smillede let til hende og tog sine sko af og satte dem ved siden af hendes. Han fortsatte lidt forbi hende og hen imod køkkenet "Kan jeg byde på noget? kaffe ? te?" spurgte han så og vendte sig rundt på hælen, han rystede vandet ud af sit våde brune hår og smilte til hende og ventede på et svar. "oh, du kan bare sidde ned" fortsatte han og rettede hånden imod sofaen som for at vise hende at det var okey at sætte sig. Hun måtte være rimelig kold efter så lang tid ude. Han selv var jo engel så han holdt sig lettere varm end mennesker, men det vidste hun jo selvfølgelig ikke, troede han da. Nogen mennesker vidste jo at der fandtes væsner, men det var meget få der rent faktisk gjorde, de fleste troede bare væsner som engle og vampyre var rygter og nogen troede måske at engle var sendt fra gud. Om han var sendt fra gud vidste han ikke, men måske.

//må gå i seng svarer imorgen ^___^'

// OKay;D//

Destiny smilede let, ”Te ville være skønt” sagde hun med et smil, og trippede hen imod hans sofa. Hun satte sig ned, og trak let hendes ben op til sig. Hun kiggede let hen på, ham. ”Jeg kan godt lide din lejlighed” sagde hun og smilede blidt til ham. Den var rigtig pænt indrettet, meget ny mordene på en måde. Hun kiggede let på Oliver og smilede så let til ham, mens hun let lagde hendes hoved op af en af sofapuderne. Hun smilede let, og kiggede så igen rundt. Stuen var nok på størrelse med hende hendes lejlighed. Det var jo også en skod lejlighed. Men nok om det. Hun kiggede hen på Oliver. ” hvor lang tid har du boet her?” spurte hun med et lille smil. Hun bed sig svagt i underlæben, og betragtede let Oliver. Hun lukkede let øjnene, let øjnene og lagde hovedet imod hans sofa. Det var nu rart at ligge sådan efter hendes egen mening.

"Skal ske" svarede han med et kort buk og begyndte at bevæge sig imod køkkenet. Køkkenet var lige ved siden af stuen så han kunne stadig høre alt hvad hun sagde. Han hældte lidt vand op i sin vand koger og lændede sig så let op af køkkenbordet. Han kunne jo ikke fortælle hende at han havde boet her i snart 5 år for han lignede jo en på 18 og man kunne jo ikke flytte hjemmefra som 13 årig. Han sank en klump og tænkte lidt over det inden han svarede hende "Jeg er lige flyttet ind for 5 måneder siden" Løj han med en munter stemme og begyndte at tage 2 hvide kopper og noget 2 ned "Sukker eller andet?" spurgte han så og vendte hovedet hen imod stuens retning.

”utroligt at du sådan har fået sat alt op, og på plads” sagde hun med et blidt smil. Hun kiggede på de hvide kopper som han let stilte frem, han var da bare sød. Det var helt vildt. Hun satte hendes albue, mod sofa ryglænet, og lagde let hendes hoved i hendes håndflade. ”Sukker ville være dejligt” sagde hun med et smil, og fugtede let læberne, ved at gnide dem let mod hinanden. Sukker, mhm... Så sødt... Hun elskede søde ting, da det gjorde hende glad. Især Jordbær. Hun elskede Jordbær. De var bare helt fantastiske. Mums. Hun smilede let, og kiggede hen på ham,da kiggede hen imod stuen. Der var Destiny sad. Hun kiggede let på ham igen, og igen lidt rundt. Det virkede ikke skræmmende at være der... Ikke på nogen måde.

"Jah, men meget var indrettet da jeg kom så det var kun mine personlige ting som jeg skulle have med" svarede han og fandt noget sukker ned fra en hylde. Det var rigtigt nok, alle mæbler havde været her i forvejen og han havde ikke så mange personlige ting, han havde nogen utrolig gamle billeder og et maleri af hans familie også nogen få suvinirs fra de forskellige steder han havde været, fx et gamelt samuraisvær han havde ejet. "Det eneste trælse ved at bo her er rengøringen" fortsatte han og grinede let. Det var ikke nemt at gøre alt det rent, og pudse vinduer, men heldigvis pudsede nogen ansatte ydersiden af ruderne. Vandet blev endelig færdigt og Oliver gav sig til at hælde varmt vand op i begge kopper før han hældte teen og sukkeren i inden han bar dem ind og satte en kop på bordet foran Destiny hvorefter han satte sin egen ned på bordet og lod sig dumpe ned i sofaen.

”Det var da fedt nok” sagde hun med et smil, og trak hendes ben endnu længere op til sig. Hun lagde hovedet på hendes knæ, og kiggede let på ham. Hun grinte blidt, ” det kan jeg godt forstå” sagde hun vedrørende det, med rengøringen. Det var aldrig fedt at gøre rent, men det skulle jo gøres lige meget hvad. Hun smilede let og kiggede på ham, da han dumpede ned i sofaen. Et smil bredte sig hen over hendes let lyserøde læber. ”Tak” mumlede hun og hentydede til teen. Hun løftede let koppen, op og tog let den op imod hendes læber. Hun tog let en tår af den, men sørgede for at det ikke var meget. Hun stilte igen koppen fra sig, og kiggede hen på ham. ”Øhm... Er du så glad for at bo her?” spurte hun, da hun ikke lige kunne finde noget andet passende at sige. Hun smilede blidt til ham, og løftede let hendes hoved fra hendes knæ.

"Det kan være lidt ensomt til tider " begyndte han og trak derefter på skulderen "Men jeg har jo Jelly Belly" fortsatte han så og smilede lidt fjernt i den retning Jelly var gået i. Sikkert ind for at indtage hans seng. "Hvad med dig hvor bor du?" fortsatte han hurtigt og nikkede hen imod Destiny imen han langsomt løftede sin tekop op og tog noget af den. Indholdet var varmt, men heldigvis ikke for meget så han brændte sig. "Og bor du med nogen for den sagd skyld" afsluttede han med et skævt smil. Det havde været læge siden han sådan rigtigt havde snakket med et menneske fordi han var lidt bange for at komme for tæt på dem. En dag ville de jo bare opdage at han ikke blev ældre også måtte han rejse, ligesom dengang med hans familie, men det var så lang tid siden nu at det faktisk bare var et fjernt minde. Han havde dog stadig et portræt af dem inde i sit soveværelse som han tit kiggede på om aftenen når han ikke kunne sove.

”Det kan jeg godt forstå” sagde hun med, et blidt smil og kiggede hen på Oliver. Hun smilede let med tanken og Jelly Belly. Han var nu et godt selvskab kunne hun forstå, den kat måtte betyde alt for ham. Det kunne hun os godt forstå. Jelly Belly var bare en fantastisk kat. Hun smilede let og kiggede hen på ham. ”Jeg bor vel meget småt,” sagde hun med et lille grin. ”Øhm... Nej jeg bor ikke med nogen, det er lidt ensomt nogle gange” tilføjede hun let. Hun bed sig svagt i underlæben, og kiggede hen på Oliver. Hun strøg let hendes fingre gennem hendes brune hår. Hun smilede let, og kiggede hen på ham. Hun tog let hendes kop, og sad let og varmede hendes hånd, ved bare at holde om koppen. Hun kiggede hen på Oliver, ”Hvis det bliver for ensomt at bo her, vil jeg med glæde komme og besøge dig” sagde hun med et let smil. Hun kiggede let rundt omkring. Oliver var faktisk et godt selvskab. Han var vildt sød, og lidt legesyg ligesom hende selv. Det var en af de ting hun elskede ved ham.

Oliver nikkede ivrigt med sin kop i hænderne. Han slyngede sine ben op i sofaen og satte føderne på kanten af sædet. Det var vel forståeligt at en 17 årig boede lidt småt, især når de ikke have de samme forbindelser som han selv havde. "småt, men helt sikkert eh?" svarede han og tog noget af indholdet i sin kop. Han tøvede lidt og vidste ikke hvor smart det var hvis hun kom her hen alene når der nu boede så mange vampyre, men der var så mange mennesker her omkring at de sikkert bare ville vælge et andet menneske "Du må meget gerne komme og besøge mig" svarede han så og smilede stort til hende. "Også hvis du kommer til at føle dig ensom!" fortsatte han og gav hende et lile nik.

//sorry det er så kort -.-"//