Gadens kolde luft - Zean

Natascha kom gående end af gågaden iført sin postkasse røde frakke, der gik hende til
knæene. Hun havde et par høje stilletter på som sad stramt om hendes lille fod. Skoen
sad rundt om hele hendes fod, og var ikke varme, men holdte den værste og bidende
kulde ude fra at flå i hendes hud. Dog frøs hun på sine ben, som kun bar et par hudfarvede
nylonstrømper. Bag på dem gik en lang sort streg op, som hun fandt elegant samt stilet.
Hendes læber var, som altid, beklædt med hendes rødelæbestift, og som machede hendes
frakke fuldstændig. Hun gik med hænderne klemt lidt om sig, dog med rettet ryg, da hun
ikke skulle se klynkende eller svag ud for menneskerne på gaden. Dog frøs hun helt vildt.
Turen gik hjem til hende selv, da hun havde en kunde ved en 17 tiden, og hun skulle hjem
og klæde sig klar, og redde sengen. Kunden var en fastkunde, som hun altid havde 1 dag
om ugen. Faktisk nød hun hans selskab, da han var en gentleman, med pengene godt foldet
i lommen, samt karrieren godt lagt foran sig som en lang og bred rødløber.

Zean kom roligt gående nede i den anden ende af gaden.
På havde han en sort vinterjakke, nogle mørke jeans og halvstore vinterstøvler.
Hans hænder var presset godt ned i lommerne for ikke at fryse om dem, mens vejret farvede hans kinder og næse røde.
Hans mørke øjne gled ligeglad rundt på hans omgivelser mens tankerne som altid fór rundt i hans hoved.
Han så lidt på de sørgelige rester af sneen og isen som havde mere eller mindre haft magten over landet de sidste par uger, manglende transport og alt muligt, så folk måtte holde jul alene.
Dog havde han kunne holde den med den kære Dawn...gravide Dawn.
Han sukkede halvt og så op mod den grålige himmel, hun havde været væk i et godt stykke tid hvilket gjorde ham lidt bekymret, men sikkert uden grund.
Han lod blikket glide over folkene på gaden da han pludselig fik øje på..Ja, menneske var hun i hvert fald ikke. Det var han sikker på.
Han lod blikket glide videre, ved første øjekast syntes han faktisk ikke særlig godt om hende, lige fra den alt for røde jakke, det gjorde at man i hvert fald nok skulle se hende, til hendes sko og strømper, som folk vist kaldte det, de var jo dårligt valgt, kunne slet ikke holde varmen inde.
Dog var han lidt nysgerrig da hun virkede stærk med den rettede ryk og fremadrettet blik mens hun bare gik af sted.

Natascha mærkede en trang med en cigaret, men holdte trangen
tilbage da hun alligevel ikke have nogle på sig samt, at det ville
ødelægge hende, selvom hun på det sidste var begyndt at ryge
til hver forestilling samt efter hendes kunders visit. Dog fandt hun
også rygning på en måde forførende, dog fortalte hun det aldrig,
men det var en gode måde at sende forførende blikke igennem
luften. Hun lod sine hænder putte sig ned i sine lommer, da hun
var begyndt at fryse helt vildt. Hun vrissede let flere gange efter
hinanden, og var begyndt at blive en smule usikker på fødderne
som bar de høje sko. Det var egentlig et dårligt valg af tøj, da kulden
havde taget fat, dog fandt hun tøjsættet flot, og passende til hende.
Hun lod sin hånd fange hendes telefon i hendes lomme og tage den
op hvorefter hun havde fået flere beskeder fra beundrende. Hun sukkede
let, og lod et spidsmundet ansigt udtryk udfolde sig på hendes åbne ansigt
som var omringet af hendes blonde, platin blonde hår.

Han så uinteresseret væk og fortsatte bare sin lille gåtur.
Han stoppede op på et tidspunkt da han nåede en boghandel og så lidt på udvalget i vinduet, en kedelig roman af en endnu ukendt forfatter, en børnebog om en elefant, en bog om 2 verdenskrig, som om der ikke var lavet nok af dem, han havde selv oplevet den! En krimi der foregik i Sverige og til sidst en af de nye bøger der handlede om vampyrer, altså viste de lidt af deres bredde udvalgt.
Mens han så på dem kiggede han ind over bøgerne i vinduet og ind på hylderne, hvor stor var butikken? Der var en del reoler fuld af bøger og en del mennesker, altså måtte det være en rimelig god butik til rimelige priser, ellers gad folk jo ikke handle der. Han overvejede at kigge ind, men gik så videre da han stødte ind i en kvinde der kom ud af bog butikken, hun tabte de to bøger hun lige havde købt der dog heldigvis lå i en pose, mens hun faldt ned ved siden af dem, selv trådte han overrasket et skridt tilbage.
"Se dig for!" udbrød kvinden, selvfølgelig.
Han sukkede, vis hun skulle tale sådan...Han trådte over hende og begyndte at gå videre. Mennesker!

Natascha følte sig mere og mere usikker på sine halv bare og højt
hævede fødder, på den glatte gade. Hun gik og kiggede lige frem
dog fik hun øje på en kvinde og en mand udenfor en boghandel.
Hun kiggede lidt med rynkede bryn, da hun faldt og lå med et
surt ansigtsudtryk på det kolde og glatte fortorv. Manden ved siden
af gik over hende, og lod hende være. Hun lod et små grinende smil
brede sig over hendes kanter af læberne, og fulgte manden ved episoden
som gik hen imod hende. Hun lod smilet fjerne sig, og kiggede lidt skifte
vis imod hendes retning og manden med et små irriteret ansigt.
Hun betragtede hans gå gang, beklædning samt udstråling. Hun fandt
ikke hans udstråling særlig betagende, samt udseende. Hun sukkede lavt
og var kommet rimelig tæt på den undersøgte mand. Hun log et blik fange
hans øjne, og et små stift blik følge ham, dog med et lille strejf af charme i
sig. Han nåede næsten hen ved ham, da hun så gled, og blev usikker på benene.
Et overraskende ansigt slog op på hendes ansigt, og hun viftede stort med armene
da hun blev helt chokeret. Hun gled rundt på sine sko, men faldt dog ikke ned.
Hun trak vejret hurtigt, og rettede sig op, da hun havde stoppet sin gå gang, og
stod nu få skridt foran fyren der var foran hende.

Han følte sig begloet.
Kvinden fra før så på ham som om hun forventede han ville angre at han ikke havde hjulpet kvinden fra før op igen, men istedet sendte han hende bare et uinteresseret blik og gik videre, lod blikket glide hen på andre ting.
Han følte det som om han blev bedømt fra top til tå, hvad troede hun at hun havde gang i? Ingen kan tillade sig at bedømme andre, især ikke uden at have snakket med dem og lært dem at kende så man kender deres bevæg grunde!
kvinden med den underlige stil faldt.
Han stoppede op og ville måske nok have grebet ud efter hende, vis ikke det var fordi hun alligevel ikke faldt, men holdt balancen og nu stod og så på ham.
Hvad ville hun enlig? hvor langt var hun nåede af sin bedømmelse af ham? Vis hun troede, som mange mænd, menneskelige mænd sikkert gjorde, at han blev tiltrukket af hende...Hun var fuldstændig modsat hans stil.
han kom til at tænke på at han vist også selv bedømte hende ud fra udseende og smilte lidt ved det.

Natascha lagde mærke til manden ved hendes venstre side
stå med et let smil på læberne. Hun lod et vredt ansigt vise
sig da, hun fandt det uopdragent at stå og more sig over at
hun skvattede.
" Finder du det sjovt!?" spurgte hun irritabelt, og rettede på
jakken og kom på benene ordenligt igen, før hun så igen røg
en smule ned på hendes ene ben, da hendes hæl under hendes
hæle var knækket. Hun vrissede endnu mere, og begyndte at
bande stille for sig selv på russisk, da hun var glad for de sko,
og pågrund af hun havde lige fået dem foræret af en beundre,
hun egentlig ikke brød sig om, og som hun fandt kedelig i sengen.
Hun havde frastødt ham, og retonerede på ingen måde hans kontakt
til hende. Kun tog hun imod hans gaver med et stort og hvidt tand
smil, omringet af hendes røde læber.

"Faktisk ikke, men vis du taler på den måde gør jeg måske nok" smilte han bare roligt og så til mens hendes sko knækkede.
"Ikke din dag, hva?" og uden et ord mere eller noget begyndte han så at gå videre, han brød sig ikke rigtig om personer som hende og hun var jo også bare et menneske.
Måske kunne det være sjovt at tage hendes sjæl? Se hende skælve under sig, når han altså først havde tortureret hende lidt med sin evne, så hun rigtig kunne få gengæld for hendes ubehøvlede talemåde og bare generelt hendes udstråling.
Tanken tiltrak ham...

" Godt ord igen hva?" Svarede hun tilbage med et mere
skuffet og uoverskuligt blik. Hun kunne overskue tanken
om at gå hele vejen hjem med en knækket hæl. Et par
flere gange hun på russisk, og rettede sig helt op, med
hælen fra hendes sko, i den ene hånd. Hun tog hurtigt
en cigaret op fra hendes lomme, og lod den blive antændt
imens hun sukkede dybt for sig selv.
Hun gik over til en bænk der var på hendes højre side,
hun haltede på vejen, og følte sig ydmyget med den
knækkede hæl. Det var ikke tjekket, eller stilet på nogle
måde, at ha knækket en hæl.

Han stoppede op og så lidt på hende, selv om hun nok ville tro han tjekkede hende ud, men han kunne ikke fordrage rygning.
Det var dog ikke det han så på, han overvejede lidt hvad han skulle...og tænkte på den kære Zack, dusørjægernes leder med et smil.
Han gik tilbage til hende, lige sp rolig som før, men uden at sige noget, nu måtte man jo se hvad det blev til.
Selv om han fornemmede at hendes sjæl ikke var helt så god som andre unge pigers...

Natascha satte sig med et bump på bænken og var stadig
irriteret over den knækkede hæl under hende, som hun dog
nu lå i hendes magre og elegante hånd, som bar hendes hud
farvede negle, som hun ikke endnu havde fået overlagt med
hendes dyre og sjælende neglelak. Natascha tjente egentlig
godt på hendes arbejde, da de fleste mænd, samt kvinder af
den udviklende seksualitet.
Hun kiggede lidt skævt og surt op på Zean, da hun var van til
mændene hjalp hende, uanset hvad, men hun var nu også van
til at stå på sine egne ben, og klare sig selv, dog troede hun ved
Zeans ydre, for første øje kast, at han var en hjælpende herre,
men hun tog yderst fejl.

Åh ha, Zean hjalp kun når han ville...og havde det rigtige humør, men i dag var det ikke lige humøret til at hjælpe et klodset menneske.
Men måske noget andet...Han mærkede sulten gnave nu hvor han tænkte på det igen. Dog så han heller ingen grund til at blive stående og nedstirre hende som om hun var et dyr.
Han vente ryggen til hende og begyndte at gå videre igen.

Natascha smed sin smøg i frustration og tog sin sko af.
Hun kiggede efter manden ved hendes side, men hurtigt
var han forsvundet ud på gågaden igen og var hurtigt på
vej igen.
Hun vrissede og kiggede få sekunder efter ham, hvorefter
hun himlede, og kiggede på sit finde ur på sin arm, at hun
var sen på den. Hendes kunde/filejs ventede hende sikkert
og hvis hun ikke kom, var han hurtigt på vej hjem mod hans
kone, som han heldigvis var ulykkelig gift med.
Hun løftede det ene øjenbryn og gik så videre den anden vej
end fyren hun havde i sit selskab før, og fortsatte den vej som
hun før var på vej hen til, med sine bare fødder, som dog var
dækket med hendes nylon strømper.