der dufter ret så skønt - Oliver

Tid: 19:00
Sted: En skøjtebane i La Sunisha
Vejr: Køligt, fuldmåne
Omgivelser: Et par mennesker
Påklædning: Et par mørkegrå jeans med huller et par steder, sort tætsiddende t-shirt, nittebælte med et dødningehoved som åbning, en mørkegrå læderjakke

Det var en ret så skøn aften i La Sunisha, det havde sneet hele dagen og det havde fået byen til at blive hvid i det. Gadelygterne var tændt over alt i byen, og det fik den bare til at se smukkere ud end den allerede var. Månen stod højt oppe på himlen og var med til at lyse byen op, midt inde i byen lå der en skøjtebane hvor der var et par mennesker som stod på. ellers sad de på de bænke som stod rundt omkring, sammen med deres venner eller kærester. der stod en mand ikke så langt fra der hvor man kunne leje skøjter, og solgte varm kakao, æbleskiver og brændte valnødder. det havde en ret så skøn duft, og det varmede også de folk som sad tættes på. På en af bænkene lidt længere væk sad Andy, og var igang med at tage et par sorte skøjter på. han havde lidt håbet på at han kunne få Adam med ud og skøjte, men han havde ikke haft tid til det og derfor havde Andy besluttet sig for at gøre det alene. Man behøvede vel heller ikke nogen med ud for at skøjte? selv om det jo ville være meget sjovere, men Andy havde ikke haft nogen rigtigt at tage med eller mere nogen han havde haft lyst til at have med. hans ene hånd havde stadig forbinding på efter hans møde med Phillip, men hans ben havde klaret det bedre og det var han glad for så han kunne få skøjtet inden det var slut med sådan nået for dette år.

Oliver sukkede stillede imens han bevægede sig ned ad en gade i La sunisha. Det var et pragtfuld vejr selvom det var lidt koldt og han havde derfor ikke rigtig noget imod at gå til det næste busstoppested så han kunne tage en bus hjem til Sheria. Han iført et par mørkeblå jeans, en sort t-shirt og sin sædvandelige lysebrune efterårs jakke. Det var jo ikke ligefrem en varm påklædning, men Oliver elskede sne og kulde og kunne derfor godt li ikke at have for meget tøk på. Han sparkede til en sten på fortovet og den trillede et stykke væk fra ham. Det havde været en hård dag på arbejde, men han følte ikke helt for at tage hjem nu når der i hvert fald var mere at lave her end i Sheria hvor han boede. Pludselig fik han øje på en skøjtebane ikke så langt væk derfra. Den var ikke overfyldt overhovedet. Få mennesker skøjtede hen ad den. Han smilede for sig selv og begyndte at gå der hen imod. Hvor havde det været lang tid siden han sidst havde stået på skøjter, nu håbede han bare at det var ligesom at cykle og at man huskede det igen efter at have gjort det lidt. Han nåede han til manden der udlegede skøjter og kunne pludselig dufte en sød duft af brændte mandler, det lugtede skønt, men han besluttede ikke at købe nogen. Der gik ikke lang tid før han sad og var ved at tage et par yderst grimme grå skøjter på *nå, så længe de kan skøjte* tænkte han for sig selv smilede.

Andy glædet sig som et lille barn til at komme ud og stå på isen, men han viste ikke nogle tegn på at han glædet sig så meget da folk sikkert bare ville synes han var mærkelig hvis de så det, det var han sikker på at de ville synes og derfor viste han det heller ikke. han binde bare skøjterne stramt så han var sikker på de ikke ville gå op, det ville jo ikke være så fedt hvis man ligefrem faldt i dem. han nynnede let for sig selv imens, blot for at holde nogle af de tanker som folk havde rundt omkring ude at sit hoved. selv om han var en ret så gammel dæmon, så kunne han ikke styre sin evne nok til at han kunne holde folk tanker ude at sit hoved. han lod sit blik glide rundt på de mennesker som var der, inden han rejste sig op så godt han kunne selv om det vel var lidt svært. han tog sin læderjakke af og lag den bare ned på bænken, da det var lidt mere besværligt at have en læderjakke på når man skulle skøjte. folk glodet lidt på ham og han kunne godt høre hvad de tænkte om ham, det var vel også lidt for koldt til kun at have en t-shirt på? men Andy var ret så ligeglad. han gik bare stille ud på isen for at ikke falde, og det gik endda bedre end han havde troet. han begynde bare at skøjte lidt rundt og prøvede på at huske hvordan man gjorde, det var vel lidt som når et barn skulle lære sig at gå også pludselig gemte hvordan man gik. det havde dog ikke sivet helt ud af Andy's hoved, og derfor skulle der ikke længe til før at han var sikker på hvordan man skøjtede igen.

Oliver sad stadig og koncentrerede sig om at binde skøjterne stramt nok. De skulle jo nødig falde af lige pludselig. Han slog hovedet op og fik øje på en person der var på vej isen på den anden side af banen, en fyr nok lidt ældre end ham selv udseendsmæssigt, kun i t-shirt *friskt* tænkte han og smilede for sig selv. Det gik godt for den anden fyr, eller han var da ikke faldet endnu og Oliver håbede lidt at det ville gå ligeså smertefrit for ham selv. Han bed sig i underlæben og strammede så skøjterne sidste gang inden han rejste sig op og begyndte at bevæge sig imod hulet i hegnet der omringede den lille bane. Det var svært at gå med skøjter på og man så utrolig klodset og dum ud, men det gjorde alle de andre jo osse så det gjorde ikke så forfærdelig meget. Han nåede han til åbningen og kiggede lidt ud på banen inden han satte første fod ud på isen, også den anden fod *Det går jo helt godt det her!* tænkte han og smilede nervøst, dette tænkte han dog for hurtigt da han fik overbalance og viftede voldsomt med arme og ben indtil han havde fået balancen igen. Nu sørgede han for at holde godt fast i kanten med begge hænder og kørte forsigtigt rundt kanten, han begyndte at kunne huske lidt mere og bevægede sig lidt længere ud på isen. Han faldt et par gange, men ellers gik det meget godt, hver gang kom han op igen og skøjtede videre og snart så det endda næsten elegant ud.

Andy var fast besluttet på at han ikke skulle falde, da han selv synes det ville være ret så pinligt. han så hurtigt over på en dreng da han hørte en tanke komme fra ham, var det hans første tur? var det eneste der strejfede hans tanker inden drengen fald, han vende hurtigt sit blik væk fra ham og gav et let grin fra sig. ikke et af dem som var ondt ment, det havde bare set ret så sjovt ud og derfor kunne han ikke holde sit grin inde. han vende sit blik mod ham igen, og så et par til fald hvor han kæmpede lidt for at holde sit grin inde. han vende bare sit blik væk fra ham igen, og prøvede at tænke på hvad han selv lavede da det vel var lidt synd for knægten at Andy bare stod og grinte lidt af ham? han kiggede lidt efter over på ham igen, og kunne godt se at det gik bedre for ham. først der kom duften ordenligt igennem luften hen mod Andy, og han kunne med det samme genkende duften af engel. han lag lidt hoved lidt på skrå, han var ikke så meget for engle han hadet dem endelig. da han vel ikke havde haft andet end problemer med dem, og jo flere problemer jo mere havde han begynd at hade dem *det der klare du ret så godt* tænkte han i det han brugte nået af sin evne, og viste at englen ville kunne høre hans tanke. han bevægede sig bare selv lidt frem og tilbage, og havde bare sine hænder begravet nede i sine lommer som allerede var fyldt op med mobil og smøger.

Oliver jublede indeni da han nu var begyndt at kunne tage et par rundter uden at vælte. Han udfordrede sig selv mere og mere og...faldt, han faldt mange gange også selvom det gik frem af. Hans blik fangede fyren fra før der delvist kiggede på ham og delvist holdt sit grin tilbage, Oliver begyndte selv at smågrine lidt, men holdt det tilbage, selvfølgelig kunne han godt forstå at det så herre sjovt ud at en ældre dreng vågede sig ud på en skøjtebane og faldt, og faldt og faldt lidt mere. Han kom på benene igen og begyndte ligsåstille at komme op i fart på sine skøjter igen, han prøvede lidt at lugte om drengen var et væsen, men hans lugtesans var virkelig dårlig og det eneste han kunne lugte var brændte mandler, som han meget tvivlede på var det drengen var. Han sukkede og røstede let på hovedet. Han skulle i kontakt med nogen for bare at fornemme om de var væsner. Pludselig hørte han en ikke velkendt stemme i sit hoved *Det er klare du ret så godt* Oliver stoppede med at koncentrere sig om skøjterne og lod dem køre ligeud af sig selv, hvad fanden havde det været? Han kiggede sig rundt for at se om der var nogen som måske havde sagt det, men nej. *Hvad fanden...* tænkte han lidt inden han hurtigt kom til at fokusere på sine skøjter da han igen fik overbalance og... gæt selv...væltede. *Tak underlige stemme i mit hoved* Tænkte han og blev siddende lidt på den kolde is inden han langsomt kom på benene igen. Han fik nok voldsomt ondt i numsen imorgen.

Det var længesiden Andy havde set nået så sjovt som dette var, eller mere at den dreng fald så mange gange som han gjorde. han vende sit blik ned mod isen, og kæmpede lidt for ikke at grine for højt over at drengen væltede når Andy tænkte til ham kunne man vel godt sige at han gjorde. han så stille op på ham igen og hævede sit ene øjebryn lidt *jamen det var så lidt, skulle det være en anden gang?* spurgte han bare om og kunne endelig godt lide at kunne sende sine tanker til andre, det var jo lidt letter end at ligefrem gå hen til dem og sige hvad man ville sige *og jeg har ikke en underlig stemme* tilføjede han hurtigt, selv om han godt kunne se at det måtte være underligt at nogen snakkede til en i ens hoved. han havde vel selv prøvet lidt af det da han var en ny dæmon, og derfor ikke viste at han kunne læsetanker eller mere høre folk tanker. han skøjtede bare roligt over mod ham, og lænede sig op af hegnet og så bare stille på ham "du må da have rimeligt ondt snart?" sagde han bare roligt og man kunne bare se at han holde et grin inde.

Oliver var lige kommet op at stå for at børste is og sne af røven da stemmen igen dukkede op i hans hoved. Han fik et ordenligt shok og skar en grimasse da han endnu en gang måtte kæmpe for ikke at vælte og var meget tæt på, men fik lige rettet sig op i sidste sekund. Han løftede det ene øjenbryn og tænkte lidt over det *Jeg er ved at blive skør" tænkte han og rystede på hovedet så hans brune hår pjuskede. Oliver havde en IQ på næsten 180 så han var temelig klog, derfor kunne han godt se at dette ikke kunne gå til at han fik et shok af sine egne tanker, noget måtte være på spil og hvis det ikke var ham der var ved at blive sindsyg så var det måske en anden raceevne? Endnu en gang lød stemmen i hans hoved med en 'jeg-har-ikke-en-underlig-stemme'- kommentar og denne gang kunne Oliver ikke holde balancen og skvatede igen så han landede på røven - igen. Denne gang kiggede han sig virkelig rundt for at få øje på nogen der bare lidt kunne ligne et andet væsen. Han fik øje på fyren fra før ikke så langt fra ham lænet op af hegnet. Det var tydeligt at se at han stadig prøvede at holde et grin tilbage. Han kunne bare grine det gjorde ikke noget. "Ondt? nej, nej jeg lander blødt på røven hver gang" svarede han så med et kækt smil. Han landede jo sådan set blødt på røven hver gang. Han røv synes bare ikke at det var skide skægt at blive landet på. Han begyndte langsomt at komme på benene igen og var snart oppe at stå igen.

Andy havde det svært med at ikke bare grine, han elskede jo når folk blev chokket over stemmen som pludselig overtog ens hoved og bare deres blikke. nok var han en ret så sød dæmon som helst ikke ville gøre skade, men når han endelig gjorde nået som enten gjorde virkelig ondt på folk eller at de blev chokket, så var han virkelig lykkelig i det. han hævede sit ene øjebryn lidt over det han sagde "jamen så må din røv have ondt snart" sagde han og kunne ikke lade være med at blotte sine tænder i et smil, da han var sikker på at den ikke havde det særligt godt "er det endelig en ny måde at stå på skøjter på? at man falder eller sætter sig ned hele tiden?" spurgte han om og bevægede sig let hen mod ham, sådan ret så forsigtigt i det for at være sikker på at han ikke fik ham til at falde. han bevægede sig bare til sidst let omkring ham "jeg hedder forresten Andy, så kan du måske lade være med at kalde mig for den underlige stemme" sagde han og gav et let grin fra sig

"Min røv angår ikke dig..." svarede Oliver med et venligt, smil der ikke helt machede hvad han sagde. Han ville helst undgå at virke grov overfor den fremmede, men han kunne ikke lade være med at blive ligt irreteret over den en smule hånende måde han var overfor ham på. "Nej, jeg er bare ikke specielt god til det" svarede han hurtigt og ærligt. Han var ret så taknemmelig for at han var engel og at hans knogler var så lette som de var det gjorde at faldene ikke var så slemme som andre væsner og mennesker ville føle dem. "Og det er faktisk meget rart at sidde her" fortsatte han og grinte lidt i et forsøg på at være lidt venlig overfor fyren som ikke så ud til at bryde sig særlig meget om ham. Oliver stod heldigvis stadig op og overvejede lidt om han ville kunne bruge sin evne til diskret at hjælpe ham med at skøjte lidt. Det burde ikke være umuligt at presse små næsten usynlige bobler ind imod skøjten og styre dem derfra, på den måde ville han straks blive god til det. Oliver kiggede hurtigt over på drengen da han sagde noget og blev straks klar over at han ikke var noget menneske "Det var dig!" udbrød han og gav sig til at analysere drengen. Nu når han var så tæt på så var det heller ikke svært at tyde på hans udstråling at han hverken var en engel eller en elver, de havde nemlig en helt anden udtråling der gjorde en glad og tryk. Så måtte han altså enten være en vampyr, dæmon eller varulv og da hans pupiller så ud til at sammenarbejde med lyset omkring dem så var hans krop ikke død og han var ikke vampyr. "Jeg er Oliver" fik han sagt og smilede skævt til fyren foran ham.

Andy prøvede ikke på nogen måde at være ond overfor englen, han kunne ikke gøre for at han var mere venlig overfor nogle end overfor andre. han gav et lille grin fra sig og rystede kort på hovedet "nej det gør den ikke, har jeg heller ikke den store lyst til at den gør" sagde han og kunne ikke lade være med at smile, da han jo endelig ikke havde lyst til at hans røv angik ham særlig meget. han stoppede op efter et par omgange rundt om ham, foran ham og lag sit hoved lidt på skrå "okay, det har jeg så fundet ud af" sagde han bare helt ærlig og havde jo fundet ud af englen ikke var særlig god til det, når han sådan hele tiden fald gang på gang. han gav et lille grin fra sig og begynde igen at skøjte rundt om ham og nikkede "ja? sidst jeg tjekkede så er min stemme ens ligemeget hvor den er" sagde han og stoppede lidt efter op bag ham, da han godt kunne høre at han ikke viste hvilket væsen han var. han bøjede sig let hen mod ham, dog ikke så han kom for tæt på hans øre "du er vist ikke så god til væsner...... dæmon" sagde han og blottede kort sine tænder, da han endelig elskede at være en dæmon. han begynde atter en gang at skøjte rundt om ham eller mere den halve omgang til at han stod foran ham igen "hyggeligt at møde dig Oliver" sagde han og gav et lille nik fra sig, blot for at huske hans navn bedre

"Alle har vel et par ting de ikke er gode til" Svarede han og trak på skuldrene imens han begyndte at bevæge sig rundt på skøjterne igen imens han afprøvede sin nye evne + skøjter teori, det gik meget godt ind til videder. "I mit tilfælde er det så skøjter og at lugte mig frem til andres racer" fortsatte han og lagde sin arme om på ryggen så hans hænder lige folede. "Jeg tænkte nok at du var dæmon" svarede han så og kunne ikke lade være med at smile lidt. Det lød nok lidt som en undskyldning, men Andy her havde ikke en krop der lignede en varulv særlig meget. Han var vel på en måde lidt for 'yndig' ikke fordi han var vattet eller noget. "Du ligner heller ikke specielt meget en varulv" fortsatte han lidt random for Andy kunne jo ikke vide hvad han havde spekuleret over før. Oliver eksperimenterede stadig lidt med sin nye skøjte teknik og det gik nu okay godt selvom han ikke bevægede sig for meget rundt fordi han jo snakkede med Andy. "Mig en fornøjelse Andy" svarede han kort og gav ham et lille smil.

Andy fylde bare let efter ham, han bevægede sig dog bare baglænes så han kunne se på ham imens "okay, det har jeg så fundet ud af, men du skal jo bare lige lære det" sagde han og havde jo selv et par ting med sig selv som han var dårlig til, men det var ikke nået han ligefrem havde lyst til at sige højt "jamen det lyder jo godt, så er jeg sikker på at du ikke troet at jeg var nogle af de andre" sagde han og var tæt på at nedgøre de andre racer, men nået lige at stoppe sig selv i det og sagde det mere på en pæn måde. han så kort ned af sig selv og gav et nik fra sig "det takker jeg så for" sagde han da han bestemt ikke kunne lide varulve, det var nok det væsen som han hadet mest. han så kort bag sig for at være sikker på at han ikke kørte ind i nogen, han vende bare sit blik hurtigt mod ham igen "jamen det lyder jo godt, så ved jeg at du ikke er sur på mig over at jeg gik ind i din hjerne" sagde han og gav et let grin fra sig

"Jeg prøver i hvert fald" svarede han og smillede lidt imens han kiggede ned på sin skøjter. De små bobler han havde pladseret rundt om dem var heldigvis umulig at se hvis man ikke vidste at de var der. "Ja jeg er ikke så god til at lugte mig frem, så jeg regner mig frem til det istedet" Fortsatte han og smillede op til sin 'skøjtemakker' der helt klart var mere trænet i det eftersom han ligefrem formodede at skøjte baglæns. Han grinede lidt af at Andy takkede for ikke at ligne en varulv. Han kunne ikke sige at han ikke også selv synes at der fandtes pænere racer. Oliver havde faktisk ikke mødt ret mange varulve i den tid han havde boet her, men han havde mødt temelig mange vampyre og det gjorde ham en smule utryg. "Man har ikke levet før en fremmed dæmon har sat sine tanker ind i sit hoved" svarede han med et skævt smil imens han langsomt begyndte at satte farten op lidt forsigtigt. Det gik jo helt godt det evne pjat.

Andy var glad for at han havde fundet en at snakke med, så han ikke skulle være helt alene og ligne en der slet ikke havde nogen at være sammen med "jamen det går jo også godt" sagde han og gav et let grin fra sig, han synes jo at det gik godt for englen "jeg skal nok prøve på at redde din røv" sagde han med en drillende tone, og håbede på at englen ikke ville tage det så tungt da det jo slet ikke var ondt ment. han nikkede let over det "jamen det er jo bedre end slet ikke vide det" sagde han og kunne jo godt se at væsen ville være meget på det, hvis personen slet ikke prøvede på at finde ud af hvilket væsen man var. han vende sig let om og bevægede sig istedet ved siden af ham "ja det er nok ikke det sjoveste, men det så alligevel sjovt ud når du faldt" sagde han ærligt og ville jo ikke ligefrem lyve for ham.

Oliver grinede igen og smilede til dæmonen som var kommet hen på siden af ham. "Min røv skal heldigvis nok klare sig, jeg er jo ikke så forfærdelig tung" svarede han glad med en lidt drillende tone og tænkte selvfølgelig på sine lette engleknogler. "Det er rigtigt" fortsatte han og drejede lidt frem og tilbage på skøjterne, det gik jo pludselig megetbedre med lidt 'snyd'. Han grinede af det sidste Andy sagde inden han svarede "Hvilken en af gangende jeg faldt?" Det var mest ment som et retorisk spørgsmål da han jo godt vidste athan sikkert så uhyrlig morsom alle de gange han havde væltet. "Nå, men Andy fortæl noget om dig selv" sagde han så med et glad. Det var lidt underligt at spørge indtil en man lige havde mødt, men når man mødte et andet væsen havde man jo bare en form for sammenhold allerede når man første gang mødtes.

Andy grinte kort lidt af ham og kunne jo ikke lade være med at tænke over det "nej men alligevel" sagde han og kunne jo virkelig godt lide at drille andre, og nu gik det jo særligt udover Oliver da der jo ikke var andre som Andy kunne drille. han blev bare ved med at bevæge sig ved siden af ham, og så bare på ham imens han holde dog øje med at han ikke ville komme til at køre ind i nogen "hrmm... den er svær, sidste gang, eller nej der der gang hvor du galt.. eller... okay alle gange" sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt af det, han stoppede hurtigt da han hørte hans spørgsmål og så bare lidt undrende på ham "hvad vil du vide?" spurgte han om da det jo var alt for svært at bare snakke om sig selv, når man ikke viste hvad man skulle sige.

Oliver smilede til Andy og grinede lidt "Okay, OKay jeg ser bare utrolig sjov ud når jeg vælter!" svarede han højt og grinede lidt mere. Det var måske meget godt at møde et andet væsen nu så han ikke skulle grine af sig selv vælte helt alene, men han var dog glad for at Andy ikke var vampyr for dem kunne man aldrig rigtig stole på mente han, eller han havde i hvert fald ikke mødt en man kunne stole på endnu, det var måske bare på grund af at han var engel og åbenbart utrolig nam nam for vampyre. "Random ting! hvad kan du li at lave og sådan noget" svarede han og smilede. En boble nede ved hans skøjter sprang og Oliver måtte igen kæmpe for at holde sig på benene, det gik meget godt og snart var han uden for farezonen for at falde igen.

Andy kunne ikke lade være med at grine af det han sagde og nikkede "ja det gør du nemlig" sagde han og var endelig sikker på at alle så sjove ud når de faldt, eller måske ikke gamle mennesker eller helt små børn. dem ville man jo bare have ondt af, men en dreng på Oliver's alder så virkelig sjov ud når de faldt. han stoppede lidt efter med at grine, selv om det var ret så svært da han jo kunne se det for sig "hvad jeg kan lide at lave.." sagde han tænkende i det og ville jo ikke afsløre at han var sanger, da han ikke ligefrem ville risikere at Oliver var en af dem som ville afsløre ham "altså... hmm.. jeg kan godt lide at klippe hår på folk, er igang med at uddanne mig til frisør. gøre det dæmoner godt kan lide at lave. være sammen med venner, mine dyr og min mand.." sagde han og viste ikke helt hvad han ellers skulle sige, der var jo en masse mere han kunne lide at lave, men ikke nået han selv var så interessant i andres øre. han tog hurtigt sin ene arm om ved hans ryg, dog uden at røre ham og var bare lidt klar på hvis han fald. han tog den lidt efter til sig igen, da han så at han ikke faldt alligevel.

Oliver åndede lettet op da han ikke væltede alligevel "tak.." mumlede han med et lille smil. Har var ved at blive en smule koldt og Oliver overvejede lidt om han snart skulle til at tage hjemad, men ville gerne blive og snakke lidt mere med Andy. Oliver hørte på det Andy sagde og fandt det lidt spændene. Han havde aldrig mødt en dæmon der ville være frisør før, men så igen han snakkede heller ikke med vildt mange dæmoner. Han nikkede lidt og kunne godt forestille sig at Andy var en dyreven, han havde selv en lille kat som han havde fundet på gaden, men det var osse det eneste dyr han havde. Også fandt han det lidt underligt at Andy sagde 'mand', som i var de gift eller ikke? men det gik han jo så ud fra at de vi var. "Okay, hvad har du af dyr" fortsatte han for at holde samtalen igang imens han bed sig svagt i læben .

Andy var endelig slet ikke en dyrven, han havde bare lært at leve med de 3 dyr Adam og han havde. ellers var han endelig mega bange for dyr, da han var sikker på at de ville slå ham ihjel. han var endelig glad for at han havde mødt Oliver, så han havde nogen at snakke med. han havde endelig følt sig ret så ensom på det sidste, og at havde en at snakke med var altid skønt "2 katte og 1 hund" sagde han og kunne ikke lade være med at smile, da han vel elskede at snakke om sig selv. han var vel et eller andet sted ret så selvglad, selv om det ikke var nået han viste særlig mange at han var. han stoppede let op med at bevægede sig og stod bare stille på isen "har du lyst til at kop kakao eller nået?" spurgte han om og smilte bare venligt til ham, selv kunne han mærke at han havde brug for en smøg og det var ikke nået han havde lyst til at ryge mens han stod på skøjter.

"Okay, jeg har selv en kat!" svarede han ivrigt og kiggede hurtigt op på Andy med et stort smil. Det var som om at når han kom ud på skøjter følte han sig som 7 år igen også selvom han var ved at være temelig gammel, ældre end de fleste engle blev, nok mest på grund af at de blev dræbt af vampyre, men han havde lært at se sig for. "Jo, det ville vel være godt" svarede han og genfandt sit venlige og fattede smil og drejede utrolig elegant, i forhold til at det var ham, rundt hen imod hulet i hegnet. Det tog et par sekunder at opfatte hvor godt det var gået og lige inden han begydte at juble lidt indeni skulle han koncentrere sig om ikke at vælte igen. Han bevægede sig lidt for at få balancen igen, den ene skøjte nåede lige at lette fra isen inden han fandt balancen igen og satte den ned.

Andy så bare på ham og kunne ikke lade være med at grine af den måde han svarede på "jamen det er jo altid nået,.. selv er jeg ikke så glad for dyr, er endelig bange for de fleste" sagde han og rødmede lidt af det, han var jo bare heldig at han havde lært at leve med de to katte Adam har. og han var jo så heldig at han kende moderen til Bubz og derfor ikke var lige så bange for ham når han fik ham af David, han tænkte lidt over det og kunne ikke lade være med at smile. han kom hurtigt tilbage til virkeligheden og så bare på ham med et smil, inden han selv gled ud fra banen. han tog bare sine ting og gik så godt han kunne over og satte sig på den bænk, han havde set Oliver havde siddet på. han tog bare hurtigt sine skøjter af og tog sine egne sko på, det mærkes lidt underligt at få ordenlige sko på igen mest når han rejste sig op og havde svært med balancen. han tog bare sin pung op af tasken og gik stille over til manden som stod og solgte "2 kakao'er" sagde han og smilte bare venligt til ham, det gik ikke længe før at det blev hældt op i 2 papkrus og Andy gav bare manden nogle penge inden han fik dem. han gik så tilbage og satte sig ned på bænken "her" sagde han med et smil på læben og så bare venligt på Oliver.