Mødet med endu en vampyr//Taron.

Dato: 6 Januar 2011.
Tid: 16:32.
Vejr: Sneen daler stille ned, den ligger sig så der er en smule glat men ikke meget.
Sted: Benjamin centeret.
Omgivelser: Butikker, café'er, alt muligt som nu er i et center. Dog er der en smule tomt.
Tøj: Lange sorte tætsiddende bukser, en mørke rød tanktop, en uldhue, softe slidte converse, hans elskede læderhalsbånd, sine fingerløse læderhandsker og en sort lynlås trøje med et print af englevinger på ryggen.


Pierce vandrede rundt i centeret, hans converse knirkede en smule da de stadiog var våde fra sneen udenfor. Han lod sit blik glide rundt og kigge efter de populære skilte med "hjælp søges". Han havde stadig desperat brug for et arbejde. Og især nu hvor tingene ikke gik så godt mellem ham og Austin. Han kunne ikke se hvorfor det var at Austin ikke ville være sammen med ham i hans lejlighed mere. Bare fordi han var blevet vampyr. Men i bund og grund var det nok fordi at Austin ikke ville såre Pierce på nogen måde. Han sukkede stille og skubbede hurtigt tankerne væk. I dag ville han have en ubekymret dag og forhåbenligt finde et job. Han søgte langsomt hen mod café området. Måske de søgte en ny tjener eller en til at stå bag disken eller noget i den stil.

"shhh.. søde ven ti stille der kommer nok snart nogen og finder dig" blev der hvisket i en ung kvindes øre. kvinden sad og græd sine sidste tåre ude på et af toileterne. Taron gik ud af den lille bås og hen til en håndvask. han vaskede sine hænder rende for blod og skyldede derefter sit ansigt rent. han så lidt på den hvide skjorte, som var blevet plettet af blod "typisk" mumlede han irritabelt og tog sin skjorte af, hvorefter han fandt en mørke blå frem fra sin skulder taske og proppede den hvide ned i. med rolige elegante bevægelser trak han den lette skjorte over sine arme og skuldre, hvorefter han knappede op til halv oppe på hans brystkasse, så man kunne se han var vel trændet *smart idé med det ekstra skjorte...men er stadig sulten* tænkte han og ænskede han havde taget to ekstra skjorter med da han nok ville svine denne til også. kort så hen hen på den unge kvinde, der var blevet helt bleg og sad livløst op af toiletet. han smilte skævt og rettede på sit tøj og hår, hvorefter han så gik ud i selve centeret.

Pierce befandt sig lige nu ved nogle af de små café'er. Der så ikke ud til at være nogle steder her som skulle have hjælp. Han sukkede stille og bed sig i læben. Han gik hen og købte sig en flaske vand. Det var det der var billigst og det var nogle af hans sidste penge. Langsomt sukkede han mens han lod sit blik glide rundt. Han gik hen og satte sig på en bænk som var lidt væk fra de larmende folk som var der. Han åbnede flasken og lænte hovedet en smule tilbage mens han drak, desværre løb der en smule ned på hans tøj og han så ned af sig selv. Skruede låget på flasken og lagde den i hans skuldertaske. Derefter rejste han sig op og gik ud på herretoilettet for at få tørret det værste vand væk. Han så sig kort om for at se om der var tomt eller om der var nogen herinde. Han tog noget papir og begyndte at tørre vandet væk.

Taron var gået lige forbi en ung dreng som var gået ind på herretoiletet og havde set lidt efter ham. det var tydeligvis et menneske og så vidst han huskede mættede deres blod bedst. et lille smil tegnede sig på hans læber og kløgede sig lidt i nakken, hvorefter han vente om og gik ind på herre toilettet. han gik ind og så med vilje forvirret ud og så sig om "øhm.. du har ikke set en ring vel?" spurgte han forvirret og så hen på den fremmede dreng. han havde ingen ring, men det ville virke underligt han bare gik ind på et toilet kort efter han havde gået der fra, så det var ren spil. dog var han van til at spille skuespil og derfor virkede det utrolig ægte. Han satte sin taske ned og så på den fremmede fyr.

Pierce lagde ikke ret meget mærke til den fremmede fyr som gik forbi ham udover at han så utrolig godt ud. Han rystede en smule på hovedet af aine tanker. Han bed sig kort i læben og så sig selv i spejlet. Han smed så derefter papiret ud i skraldespanden, der var en lidt mørkere plet på hans trøje end den basic røde farve. Han så sig hurtigt over skulderen da han hørte en stemme, en stemme han aldrig havde hørt før. Det var ham fra før. Han så sig kort omkring og rystede så på hovedet. "Nej det har jeg desværre ikke" Hans stemme var blid, uskyldig men man kunna godt høre at han var end dreng. Han gik hen mod udgangen og så kort på ham før han lod sit blik glide hen på døren og fæstne sig på dærhåndtaget. Han måtte ud og søge videre efter et job.

Taron så på ham og sukkede stille "pokkers... jeg troede ellers lige eg havde tabt den her inde" sagde han irriteret og så lidt rundt. igen så han så på drengen og betragtede ham lidt. hurtigt lagde en mærke til den lidt mørkere plet på trøjen "hvad er det på din trøje?" spurgte han roligt og smilte venligt til drengen. han så lidt ned på sin taske, men rettede så blikket tilbage på drengen og betragtede igen den unge fyr. der var noget over ham som interesserede Taron og det var ikke blot hans blod, nej der var noget over hans udseende, der tiltrak hans nysgerrighed.

Pierce smilte undskyldende til ham, han havde ikke set nogen ring herude. Måske var den blevet taget? "Den er måske blevet taget?" Han lagde hovedet let på skrå og bed sig let i læben. Han legede en smule nervøst med sine finger. Han var ikke vant til at snakke med folk. Folk plejede at ignorrere ham. Han så hurtigt ned på sin trøje og rødmede en smule "D-Det er bare vand, jeg spildte ned af mig selv" En let rødmen lagde sig over hans kinder og han så forsigtigt op på ham igen. Han stod nu foran ham og ventede på at han flyttede sig fra døren så han kunne komme ud.

Taron træk på skuldrende "måske... jeg må vel bare anmelde det så" sagde han og virkede pludselig en lille smule mere ligeglad med ringen. det var ikke lige noget Taron tænkt eover. han så lidt på pletten på drengens trøje og kørte sin hånd igennem sit hår en gang, hvorefter han gik helt hen og tæt på drengen. han lod roligt sin kolde finger køre ned over den våde plet "det var da ikke særlig smart" sagde han rolig, med et charmerende tonefald og så betragtende på den unge fyrs rødmende ansigt. et små forførende kom helt naturligt frem på Tarons læber og roligt lagde sin ene finger under fyrens hage og sin tommeltot støttede på hans hage, så Taron havde et blidt tag i hans hage.

Pierce så på ham, "Ja det må du vel hellere så". Han lagde godt mærke til hvor meget ringen lige pludselig faldt i interesse for ham. Moon han havde stået og løjet ham lige op i ansigtet, eller havde han bare skubbet det bagerst i hovedet? Pierce så kort ned af sig selv, var pletten virkelig så stor og i øjenfalden, det følte han ikke selv den var. Dog så han hurtigt op da han kunne fornemmen at Taron var kommet tættere på ham, kuldegysninger spredte sig over hele hans krop da den kolde finger kørte ned over den våde plet på hans mave. "Det ved jeg godt, men det var jo heller ikke med vilje" Han lod sit blik falde ned på sine fødder, han blev meget nemt genert og det var han ligenu. Han var ikke vant til at folk kom så tæt på ham. Hans øjne flakkede op og mødte Tarons da hans tog fadt i hans hage. "Hv-Hvad laver du?" Hans stemme var en smule nervøs og en del genert.

Taron så ned på det lille menneske og smilte roligt. han lænede sit hovede ned mod hans og så dybt ind i hans øjne "hvad jeg laver?... hvad tror du" hviskede han spørgende og tog helt let fat om livet på det lille nervøse menneske. det var så sjovt når de blev nervøs. mennesker havde altid moret Taron, da de så hurtigt blev nervøse og ikke minst generte. han slap stille hans hage og strøg ham blidt over håret. Taron var iskold over hele kroppen og det ville nok være tydeligt at mærke når man var så tæt. Taron's greb om menneskets liv var ikke ret stramt, men stadig så at det ville være meget svært for et menneske at flygte "hvad er dit navn søde ven?" spurgte han roligt, dog med en lettere kold undertone.

Pierce så op på Taron, han var ikke vant til så påtrængende folk eller jo, en men det var også en som han aldrig ville møde igen hvis det stod til ham selv. "Alt hvad jeg ved er at du er en smule påtrængende?" Han lagde hovedet på skrå og studerede Tarons ansigtsudtryk for at se om han kunne regne ud hvad han ville med ham. Et chok løb igennem ham da Taron tog fat omkring livet på ham og et lettere spjæt løb igennem hans krop og en dyb rødmen lagde sig over hans kinder. Langsomt lod han sit blik sænke sig ned til Tarons hånd og først der ramte kulden ham og hans øjne var med et ryk oppe ved Tarons. Han så ham direkte i øjnene. "Du er vampyr...." Det var som om alle musklerne i hans krop spændets og han havde bare lyst til at råbe om hjælp. Han så ned og hviskede meget stille sit navn til ham, "Pierce.."

Taron smilte skævt over det han sagde og havde faktisk troet at drengen ville havde reageret på en lidt anden måde, men det passede ham fint han virkede, sådan forholdsvist rolig. Taron grinte lidt da han hørte ordet vampyr og strammede grebet lidt "godt gættet... så du kender til væsnerne.. det gør det jo en del nemmere" hviskede han charmerende med hans øre og nussede ham blidt op af siderne "Pierce... det navn kan jeg godt lide" hvsikede han lige så charmerende som før og snuste lidt til det lille menneskes hals. duften af menneske var altid tiltrækkende, dog ikke lige så godt som engles, men der er noget over engle, som Taron ikke kunne få sig selv til at skade. så han holdte sig til mennesker, de mættede alligevel mere og holdte af en eller anden grund også deres mund om at de er blevet overfaldet af en vampyr.

Pierce så forsat på Taron, han ville bare ud af hans greb. Han havde svoret ved sig selv at næste gang han mødte en vampyr ville han ikke tirre vampyren. Det var gået ret galt sidst. Det endte med at vampyren var begyndt at forfølge ham. Heldigvis gjorde han det ikke mere. Hvilket Pierce var rigtig glad for. Han vred sig dog lidt da Taron strammede grebet om ham. "Hvad vil du med mig?" Hans stemme var både skarp men også en grad bange. Han rykkede hurtigt ansigtet væk fra ham da han mærkede ham mod hans øre. det var en smule for tæt på til ahns komfort. Eller faktisk en stor del for tæt på. "Det var da heldigt", hans toneleje var meget sarkastisk. Han ville faktisk heller have at Taron ikke kunne lide hans navn. Han satte sin hånd mod sin hals instinktivt da Taron lugtede til hans hals. Han skulle ikke nyde noget af at blive bidt endnu engang. Pierce så vampyren i øjnene og holdte stadig om den side af halsen som Taron havde lugtet til. Han vidste egentlig ikke hvordan han lugtede. "Hvordan lugter jeg egentlig?" Spørgsmålet rød ud af ham inden han fik tænkt sig om. Han lod hurtigt sit blik falde ned på gulvet efter han havde sagt det og han løftede ikke blikket igen.

Taron grinte stille for sig selv over det han sagde og betragtede det lille menneske lidt "jamen, jeg vil meget gerne have lidt mad... jeg er snack sulten" sagde han legende og stilte sig endnu tættere på det lille menneske og strammede grebet om ham igen. han rystede lidt på hovedet af hans sarkasme og sukkede opgivende "hver dog glad for det lille dreng... det er måske den sidste kompliment du for" sagde han lettere ondskabsfuldt og tog hårdt fat i hans håndled, hvorefter han tvang hans hånd op mod væggen "hvordan du dufter?... tjo... det er ubeskriveligt... men der er en meget enkel måde du kan komme til at dufte alle de dejlige dufte meget tydeligt.. jeg kan give dig den evne til at kunne dufte alt" hviskede han mod hans øre og lod sine skarpe tænder glide henover siden af hans hals. hvor havde han bare lyst til at smage det dejlige blod der flød igennem igennem det lille menneskes åre. så fristende bare at bide med det samme, men tilbudet om at blive en af de stærke, måtte han da lige stille først.

Pierce så ned på sine føder, han havde ikke lyst til at se Taron i øjnene. I det mindste blev han ikke voldtaget denne gang. Det ville så også være anden gang. Han havde meget store problemer med at Taron var så tæt på ham som han var men sagde ikke noget. Hans øjne skød op da han hørte ordene, han ville ikke frit give sit blod væk. Han vred sig i vampyrens greb selvom han vidste det var en tabt kamp. LAngsomt lod han sine øjne glide hen langs rækken af spejle. Han håbede lidt på at han kunne finde noget han kunne få fat i som kunne slå Taron ud men til igen nytte, der var intet. "Så du giver mig et tilbud om at gøre mig til vampyr?" Han så den anden i øjnene en kort periode indtil han begyndte at vride sig endnu mere voldsomt. Skubbede sin krop mod vampyrens med al' sin styrke. Ikke fordi han vidste om det gjorde nogen forskel. Hurtigt rykkede han hovedet væk fra tænderne som blidt hvilede mod hans hals. "Er der ikke noget andet end mit blod du vil have? Penge måske eller noget?" Det var ikke fordi Pierce havde nogle penge men det var altid et forsøg værd.

Taron holdt eikke engang bedre fast i mennesket, da han vred sig. det følte han ikke det store behov for, da han synes det lille menneske virkede ret så svag fysisk. han så roligt på hans hals og slikkede sig srille over læberne, imens han lyttede til de ting mennesket sagde. han rettede sig lidt op og studerede ham i lidt tid. han holdte ham stadig fast og sikrede sig der ikke var nogen måde han kunne komme ud af hans greb på "hmm.. ja.. jeg giver dig et tilbud om at blive en af de stærke... blive en del af dem som burde herske over jorden.. og snart kommer til det.." sagde han med et skævt smil og begyndte at overveje, sin evne for at få det lille menneske til at slappe mere af. det ville nok være smart, så ville mennesket heller ikke lide så meget. eller jo det ville gøre lige så ondt, men han ville nok ikke være så bange. et kort grin røg ud af vampyren, da han hørte forslaget om penge "der må jeg skuffe dig.. jeg skal ikke bruge flere penge.. jeg har ikke skulle bruge penge i langtid nu.. kun til en øl hidst og her ellers skal jeg ikke bruge penge.. blod er det eneste jeg behøver.. " sagde han stadig med et lille grin, da han virkelig synes det var et sjovt forslag. igen lagde hans sit ansigt med hans hals og lod sin tunge glide hen over et lille stykke af hans hals.

Pierce så op på Taron og bed sig blidt i læben, han kunne ikke komme fri og det vidste han godt. Han kunne ikke måle sig med en vampyr på nogen måde og især ikke i styrke. Pierce så irriteret på ham, han var træt af at være så svag. Men han ville heller ikke være vampyr da han frygtede dem ret meget og dog alligevel ikke, han ville bare ikke være en morder som de var. Han kunne ikke klare tanken om at dræbe folk. Han så op på ham og rystede på hovedet. "Jeg vil ikke være vampyr, i hvert faald ikke med min egen fri vilje!" Han så væk fra Taron og pustede noget hår ud af sine øjne. Han ville give alt i verden for at han ikke blev vampyr. Selv sin krop, hvis det var det der skulle til, det var lige før ham ville give sig selv for ikke at blive vampyr. Han havde set hvor meget tærede på Austin at han var blevet vampyr og ville derfor aldrig selv blive til en med sin egen fri vilje. "Jeg vil give alt for ikke at blive vampyr.... Mit blod, min krop..... Ja næsten hele mig selv. Jeg vil bare ikke være vampyr." Han så stille ned på sine føder og bed sig i læben.

Taron så på det lille menneskets hals og tænkte over det han sagde. han tænkte lidt over det og hævede det ene øjenbrynd "hvorfor dog ikke?... du vil slipper for alt mulig besværlig.. du vil spare en masse penge og du vel leve evigt og være ung for evigt... du behøver ikke mærke din krop blive gammel og trist.. du vil altid beholde dit smukke unge ydre.. du vil endda blive smukkere.. mere tiltrækkende.. du vil sådan set kunne få lige den du vil have.. det eneste er at du skal have noget blod en gang i mellem..det vænner du dig hurtigt til" forklarede han og rettede sig op, så han igen kunne se på mennesket. han strøj ham blidt over kinden med den ene hånd, imens han holdte ham fast med den anden. han betragtede drengen lidt. det kunne være lidt hyggeligt at få en hvad kalder man det? lærlig? men han ville dog ikke hvis mennesket ikke var frivillig. det ville bare skabe problemer "hvis du lader mig forvandle dig, skal jeg nok sørge for du kommer godt fra start" sagde han med et skævt smil og lagde hovedet på skrå. han overvejede det han sagde i lidt tid "hmm... hvis du ikke vil være vampyr... så.. bliv min blod doner.. til de gange jeg ikke orker at finde et offer.. det eller så forvandler jeg dig" sagde han med et roligt smil og løftede hans hade op så han kunne se ham i øjnene.

Pierce så væk og nægtede at se på ham. "Jeg har set en som lige er blevet forvandlet og overladt til sig selv. Han kan ikke engang være i samme rum som mig uden at ville angribe mig og det er min sammenbo jeg snakker om her. Jeg har ikke lyst til at ville angribe alt og alle." Han så på Taron, var alt der betød noget for ham, udseende? "Udseende betyder intet, jeg frygter ikke at blive gammel og i forven er jeg ikke smuk og det er der intet som kan rette op på" Han lod igen sine øjne glide væk. Han vidste ikke hvorfor han ikke bare skreg om hjælp for at få manden væk. Nok fordi at han så ville slå ham ihjel eller fange ham. "Uanset om du tager mig til dig og oplære mig vil jeg ikke være en vampyr". Han rykkede hurtigt hovedet væk da han mærkede vampyrens kolde hånd mod sin kind. han ville helst ikke røres af ham. Langsomt så han op på ham. "Jeg mente nu kun den her ene gang. Jeg har ikke tænkt mig at være bide dyr for dig. Hvordan kan jeg vide at du ikke bare dræber mig eller forvandler mig?" Pierce fik endelig vredet sig fri og trak sig lynhurtigt væk fra Taron. Noget rødt fangede hans blik. Der lå blod på gulvet i den anden ende af badeværelset. Det var der hvor Pierce fik øje på liget. Hans øjne blev hurtigt store og hans blik rettedes mod Taron, han var mundlam.