Nathaniel kom gående ned af gaden, han gik i egne tanker og nøj hvor var han sulten, hvorfor var der aldrig nogen når han var rigtig sulten? hans øjne havde et kraftig rød farve og hans mund var en smule åben, næsten som om han håbede der bare kom en og blottede sin hals, for han havde ihvertfald ikke lyst til at jage nogen, han gad ikke alt arbejdet med at fange nogen og derefter tvinge dem ned. Ligepludselig så han hende stå der og ryge han skulle lige til at fare over og overfalde hende hurtigere end hun kunne reagere, men tøvede så, han fandt ud af at det var en vampyr, han kunne lugte det *fandens også* det var altid svæere med en anden vampyr, eftersom kampen så ville blive svæere, han sukkede, men besluttede sig så alligevel og prøve, men med list istedet for, så han gik over og sagde så i en venlig tone og et forførende smil "Hej"