home sweet home... or? (andy)

dato: irl
tid: irl
vejr: irl
sted: stranden
omgrivelse: vand... sand


bølgerne trillede med en brusene lyd op over sandet og ramte et par bare fødder der gravede de halv blå tær ned i det våde sand. Mike stirrede på hvordan vandet en gang imellem dækkede sine efter hånden følelses løse fødder og en tydelig lyd kom fra en klaprende tænder. hvor var det da koldt. nok mest fordi det var vinter og han kun stod i bukser, som var smøret op til knæene. han havde stået der ved det kolde vand længe nu og mindes tilbage til tiden før han var taget på ferie med sin familie til spanien. nu ville han bare være sammen med dem han elskede, som ikke var han familie. de var bare ikke lige til at finde. han gav et tungt suk fra sig og trådte lidt tilbage så vandet ikke llngere kunne nå ham. hvor han dog bare savnede Jared og andy... de eneste han rigtig kunne huske fra før han tog på den lange ferie.... med en let bevægelse fik Mike vent sig om og var nu på vej mod stenene det lå længere op på stranden, hvor han så satte sig og tog strømper på.

Andy var flyttet hen til La Sunisha efter han var blevet smidt ud af sin lejlighed, det irriterede ham stadig at han var blevet smidt ud bare fordi hans naboer hadet ham og kom med klager om for meget larm når han ikke engang var hjemme? han havde dog allerede når han fik brevet efter han var kommet hjem fra sin koncert tur, opgivet at overhovedet få lov til at blive i sin lejlighed. og derfor var han også lyttet til det store flotte strandhus sammen med Adam, som han senere hen gifte sig med. dog var det begynd at gå ned for Andy's liv, nok havde han stoppet med at drikke selv om han endelig bare ville tilbage til at være næsten stiv hver dag. han var begynd at føle sig ret så alene, og de venner han havde engang så han knap nok mere. de havde vel kommet videre og glemt ham? han viste det endelig ikke, og ville helst heller ikke tænke på det da det bare fik ham til at føle sig mere alene. han følte sig ensom og ikke elsket, han så jo knap nok Adam og måtte derfor finde kærligheden et andet sted. han viste godt det var forkert, men han følte sig elsket i det stykke tid han var sammen med andre. selv om han blot ville få det slemmer inde i sig, over at være Adam utro.. Endnu en aften gik og Andy var alene hjemme i det store hus, eller ikke helt alene han havde jo Bubz og Adam's katte. han besluttede sig bare for at gå ud, måske gå en lille tur på stranden? der var jo alligevel knap nogen der på denne tid. han tog bare sit overtøj på og tog Bubz's snor i sin hånd, i det han gik ud og den lille hund bare løb efter ham. han fandt en smøg frem og tog den i sin mund, han gav et suk fra sig og gik bare efter den lille hund som hurtigt løb ned af stranden.

Mike stirrede lidt ud over det kolde vand og sank en lille klump. det virkede helt mærkeligt at være hjemme igen.. det var så anerledes.. ingen hilste mere og det hele var så deprimerende og trist. Mike kunne huske det da plejede at være nogle der sagde hej selvom de ikke kendte ham og ingen var så satans til mistænkelige. han kunne regne ud de fleste havde fundet ud af det fandtes andre væsner og det var mere normalt nu, men for Mike virkede det nu stadig lidt bizart. han så lidt rundt på stranden, da han synes han kunne høre nogle små lyde. han fik hurtigt øje på en lille hund der farede afsted på stranden *hvem er dog ude og gå med hund nu?... er det ikke spise tid?* tænkte han undrende og lagde hovedet på skrå, imens han havde sin fokus på den fremmede hund. ja spise tid. der var aldrig aftensmad der hjemme længere. det havde familien ikke råd til, da ferien til spanien havde kostet langt over det der skulle. så der var morgen mad og frokost. Mike smilte lidt af hunden og rystede lidt på hovede, hvorefter han så prøvede at finde ejeren til det lille dyr. han fik øje på en skikkelse lidt væk.. en dreng så det ud til. han lagde hovedet let på skrå og prøvede at fokusere på fyren, selvom det var lidt svært da det jo var halv mørkt og han var et okay stykke væk. så var der åbenbart nogle ude på denne tid alligevel. nu tættere på skikkelsen kom, synes Mike at havde set ham før. dog var han meget i tvivl, da mørket generede han syn rigtig meget.

Andy gik som altid i sine egne tanker selv om han hadet at tænke, selv om det nu også var rart når folk sov eller ikke var ude så kunne han have sit hoved for sig selv. han så bare efter Bubz for at være sikker på at han ikke løb væk, selv om det ikke var fordi han ville nå så lagt pågrund af at det var han alt for nysgerrig til. Andy så sig kort om da han hørte nogen tanke, hans blik gled hen over en yngre fyr et stykke væk fra ham. han var sikker på at han havde hørt dem stemme før, han tog en dyb indånding og kunne godt genkende duften. han kunne bare ikke huske fra hvem? Bubz løb bare hen mod drengen og bjæffede imens, han var alt for lille og det lød alt for sødt til at man ville kunne blive bange for ham udover når han virkelig brugte sin stemme når folk kom for tæt på Andy.
Andy tog bare et dybt sug af sin smøg, mens han bare forsatte ned mod stranden. han pustede røgen ud og stoppede hurtigt op, da han endelig kom i tanke om hvem det var. det kunne vel ikke være ham? han kunne ikke tro sine egne øjne "Mike?" røg det let elegant ud mellem hans læber, dog var det ikke særligt højt selv om det lød som om at han næsten lige havde snakket med ham. selv om det jo var en evighed siden, at de sidst havde set hinanden.

Mike begyndte at kunne genkende skikkelsen, dog var der noget lidt forandret eller var der? Mike var slet ikke sikker. han kunne ikke længere huske udseendet på noget eller nogen. han så lidt på den lille hund og rakte stille sin hånd frem for at den kunne snuse til ham og vide han ikke ville noget ondt, men han holde dog blikket på fyren. Mike rejste sig stille op da fyren stoppede og stirrede bare på ham. han kunne genkende ham nu. det var Andy. det var tydeligt at se. Mike knyttede stille sine hænder og holde vejret. han gjorde alt for ikke at begynde at græde. det var helt uvirkeligt at se Andy igen. kunne det virkelig passe? det nåede Mike dog ikke rigtig at tænke over før han løb så hurtigt han kunne han til sin længe savnede ven og løb direkte ind i hans favn, så de begge væltede "Andy" hviskede han, imens han knugede sig ind til sin ven. tårene var begyndt at trille,da han ikke længere kunne holde dem tilbage. det var så længe siden han havde set Andy over et halvt år, var han ret sikker på. Mike var helt kold og rystede også ret meget, da han jo ikke havde så meget tøj på, men det tænkte han ikke lige frem på, da han ikke havde andre i hovedet en Andy. endelig kunne han kramme ham igen. mærke ham tæt på. Mike tænkte heller ikke ligefrem over at Dæmonen måske ikke ville havde noget med ham at gøre eller måske ikke lige kunne huske ham. da han ikke havde hørt Andy nævne hans navn.

Andy så bare over på ham og viste endelig ikke hvad han skulle gøre af sig selv, der kom et lille smil på hans læbe da han så at Mike kom løbende. han tog hurtigt sine arme op af lommerne og lag dem så hurtigt omkring ham så hurtigt han kunne i det de væltede, der kom et støn ud mellem hans læber da de ramte jorden. han tog bare hurtigt sin smøg ud af munden og kastede den væk, inden han lag sin arm tæt omkring ham igen "lille Mike" hviskede han helt stille i det og kunne svagt høre den bjæffen som kom tætter og tætter på, og til sidst stoppede da Bubz bed sig fast i Mike's bukser og prøvede at trække ham væk. han kyssede ham blidt i håret og trykkede ham bare ind til sig, han havde sådan savnet ham at det var helt utroligt. han havde endda være hjemme hos ham et par gange, men der havde jo ikke været nogen hjemme. han kunne godt mærke at han rystede og prøvede bare at varme ham "du fryser jo" sagde han lidt overrasket i det, selv om det var mere bekymret i det. han satte sig så godt op han kunne og tog sin jakke af, selv om det var ret så langsomt i det da han jo ikke ville give slip på Mike og gjorde det derfor kun med en hånd. han lag bare sin jakke om ham, inden han trykkede ham ind mod sig igen og vende sit blik ned mod Bubz "stop det der" sagde han hurtigt som fik den lille hund til at sætte sig ned, og man kunne bare se i hans øjne at han var jaloux.

Mike trykkede sig så tæt ind til Andy han kunne og smilte af ren glæde over at få gengælt krammet og høre den varme stemme. han mærkede godt hunden bed i hans bukser, men var helt ligeglad, da ahn bare ville havde lov til at kramme sin Andy. hvor havde han dog bare savnet ham helt overdrevet meget. han nød det lille kys på panden og gav et lille snøft fra sig. tårene trillede stadig, men det var kun af glæde. han var så glad for at så Andy igen. Mike så lidt op på Andy, da han hørte hvad han sagd eog lage nu selv mærke til hvor meget han frøs. dog blve han hurtigt væk i Andy's smukke ansigt og betragtede det ansigt han havde været så dybt forelsket i, da de mødtes første gang. han holde om Andy imens han fik jakken om sig og lagde sit hovede mod hans skulder "hvor har jeg dog savnet dig Andy" hviskede han stille, da han ikke kunne hæve stemmen mere. han så kort hen på hunden, imens han stadig havde sit hovede på Andy's skulder "en hund?" spurgte han og så lidt op på ham med et smil på læben. han kunne slet ikke få sine øjne væk fra Andy igen. han var stadig så utrolig smuk som da de mødes og alt var bare som den gang. det var Mike lykkelig for. det var den Andy han huskede og holde så inderligt meget af. alle minderne strømmede igennem Mike og han kom i tanke om alle de ting han ville fortælle og alle de ting han aldrig fik fortalt før han rejste til spanien.

Mike var nok en af de personer som Andy havde savnet mest, han betød jo virkelig meget for ham da han vel reddet Andy den gang når Andy mest havde lyst til at dø. han fortrød vel at han havde været ham den gang og havde valgt Dean, når Mike jo havde været så særlig for ham. han så bare på ham og smilte svagt, sev om man godt kunne se på ham at han smilte da han jo ikke ligefrem havde gjort det særlig længe og var jo så lykkelig over at se ham igen. han lod sine fingerespidse glide hen over hans kind "jeg har også savnet dig, så meget... hvor har du været?" sagde han ret så alvorligt i det også selv om han var virkelig glad for at han var tilbage, han lag sine arme om ham igen og trykkede ham igen ind til sig "det er Bubz" mumlede han bare og gad ikke tænke på ham, og ville jo bare tænke på Mike.

Mike betragtede Andy og smilte som han ikke havde gjort længe heller. stille puttede han sig endnu tættere på Andy og nød at blive nusset på kinden. han så på ham i noget tid uden rigtig at sige noget, da han skulle tænke over sit svar "tjo... jeg har været i Spanien... min mor synes vi skulle på ferie i et halv år, fordi hun mente det ville hjælpe på familieproblemerne...selvom det egentlig kun gjorde det værre" sgade han med et lille skulder træk og trykkede sig så tæt ind til Andy som han overhovede kunne "jeg ville havde sagt det til dig før jeg rejste... men jeg kunne ikke finde dig nogen steder" forklarede han sig og virkede ikke helt glad. Mike havde det virkelig skidt med bare at være rejst uden at sige noget og især når det var i så langtid. han så kort på hunden, men så hurtigt på Andy iegn "bubz... sødt" sgade han stille og kyssede Andy blidt på kinden. hvor havde han dog savnet at kunne kysse ham og mærke hans arme om sig. han ville nok aldrig glemme deres forhold. det betød meget for Mike.

Andy følte sig glad igen dog viste han at det nok ville gå væk igen når Mike skulle gå igen, eller at han nu selv skulle smutte selv om han ikke have lyst. han lyttede på hvad han sagde og nikkede langsomt, han ville også selv have ønsket at Mike have sagt nået "okay, er glad for at du så er tilbage igen" sagde han og viste ikke helt hvad han ellers skulle sige, da det jo ikke var ord til at beskrive hvor glad han var for at se ham igen "det er okay" mumlde han bare og lag bare sine arme tætter omkring ham, for at mærke ham så tæt ind mod sig som muligt. han vende sit blik mod Bubz og nikkede "ja" sagde han bare og vende sit blik mod ham igen, han lukkede sine øjne i da han mærkede hans læber mod sin kind. han åbnede dem langsomt igen og så på ham igen "skal vi ikke gå hjem til mig, så du kan få varmen?" sagde han stille i det og kunne jo virkelig ikke lide at han frøs.

Mike så betragtende på Andy og tænkte over det han sagde "er jeg virkelig også... har virkelig savnet dig" sagde han helt ærligt og trykkede sig tættere ind til Andy. han frøs stadig lidt, dog ikke så meget da Andy's jakke varmede ham lidt og Andy's krops varme jo også varmede ham. han nikkede stille og lukkede sin øjne "godt..." hviskede han stille og ville bare være så tæt på Andy som muligt, da han havde savnet at være så tæt på ham og nød det også fulgt ud. for på et eller andet tidspunkt ville det jo stoppe og Mike ville igen være alene. når Andy skulle noget eller det var nødvendigt at Mike gik, men han var dog besluttet på at der skulle være langtid til. han ville blive ved Andy så længe som muligt. han så op på ham igen og nikkede stille "jo meget gerne... hvor bor du egentlig nu?" spurgte han nysgerrigt, da han jo ligesom havde fundet ud af at han ikke længere boede i lejligheden, fordi der havde Mike nemlig som noget af det første taget hen. det havde været en helt fremmet der åbnede døren.

Andy var virkelig glad for at høre det, det var jo skønt at vide at han blev savnet det fik ham vel til at føle sig lidt elsket "det er jeg glad for at høre" sagde han helt hviskende i det, da det vel ikke var nået bedre end at blive savnet. han nussede ham blidt på ryggen med sine fingerespidse, selv om han gjorde det helt roligt så prøvede han også på at få varmen i ham. han rejste sig bare stille op og løftede bare Mike op i sine arme "der nede" sagde han og pegede så godt han kunne ned mod sit hus "jeg blev jo smidt ud af min lejlighed" sagde han og synes det var lidt pinligt at fortælle, selv om det jo slet ikke havde været hans skyld. han kunne regne ud at Mike havde været der henne i lejligheden, han viste dog også at det var Dean som var flyttet ind i den. han rystede let på hovedet og begynde bare gå ned mod sit hus, med Mike i sine arme og Bubz løbende efter. han så kort ned af Mike inden han så op på hans ansigt "hvorfor har du næsten intet tøj på? tror du det er sommer?" spurgte han lidt bekymret om.

Mike smilte til ham og betragtede ham i noget tid. han nød at blive nusset ned af ryggen og havde savnet det blide fornemmelse og trykkede sig stille tættere ind til Andy. hurtigt lagde han sine arme om nakken på Andy og så lidt ned mod hvor han pegede. han så huset og betragtede det. han kunne huske at Andy jo var flyttet til den lejlighed for Mike's skyld "hvorfor blev du smidt ud" spurgte han undrende og så på Andy med et spørgende blik. Mike kunne huske det havde været en eller anden dude der havde åbnet for ham, da han havde banket på døren og Mike var bare løbet lige da han så det ikke varm Andy. det havde været lidt pinligt efter Mike's mening. han holde sig tættere in til Andy og så lidt ned af sig selv, da han hørte spørgsmålet "fordi....jeg ikke nåede at få mere på" sagde han stille og bed sig lidt i læben. han så lidt op på Andy igen "der er noget jeg må fortælle dig... jeg nåede ikke at sige det før vi rejste... men det er virkelig vigtigt..." sagde han så og havde nu fået et meget nervøst ansigts udtryk. han lagde sit hoved mod Andy's skulder "og du må love ikke at blive sur på mig... " tilføjede han hviskende, da han vidste der var noget af det han ville fortælle, Andy nok ikke vil være ret glad for for.

Andy gik bare stille da han jo ikke havde så travlt, selv om han på den anden side ville have Mike ind i varmen så hurtigt som muligt. han tænkte lidt over hvordan han skulle forklare det, da det vel var lidt underligt at skulle fortælle sådan nået som han havde blevet beskyldt for "hmm.. mine naboer kunne ikke lide mig og når jeg var ude og rejse uden de viste de, så beskyldte de mig for at larme alt for meget.. så blev jeg smidt ud når jeg kom hjem" sagde han og ville ikke gå ind på hvilket larm han havde fået at vide at han havde lavet, da det jo var pinligt nok i forvejen at han var blevet smidt ud af sin lejlighed "og du ved jo godt at de alligevel ikke lytter på mig når jeg prøver på at undskylde,.. kan du vel huske med det fjernsyn du væltede når vi var ude og købe møbler?" sagde han og kunne ikke lade være med at smile, da han elskede det minde også selv om han blev nød til at betale for fjersynet så havde det alligevel været ret så godt et minde. han så kort ned af ham igen og nikkede "når okay, men så må du få en kop kakao og en dyne,.. og nået mere tøj når du engang skal gå" sagde han og havde vel ikke tænkt sig at tillade at Mike gik sådan ud, det var jo alt for koldt til at gå sådan selv om han selv hadet at have for meget tøj på. han så stille op på hans ansigt og lag sit hoved lidt på skrå "hvad er det?" spurgte han stille om og var ikke sikker på om han ville vide det, det lød jo ikke ligefrem til at være nået godt overhovedet. han gav slip på ham med den ene hånd og fandt sine nøgler frem i sin lomme, i det han stoppede op foran døren. han låste den bare hurtigt op da han ikke tænkte på andet i de få sekunder end at få Mike ind i varmen "jeg skal prøve" sagde han og kunne jo ikke lov at blive sur før at han viste hvad det var. han åbnede bare døren og Bubz løb hurtigt ind og efter en af kattene, Andy grinte bare kort inden han selv gik ind og lukkede døren efter sig. han tog sine sko hurtigt af og gik ind i stuen og satte Mike ned i sofa'en "2sekunder før du fortæller det" sagde han og var hurtigt væk, han var dog lige så hurtigt tilbage med en dyne i sine arme som han gik hen og lag over ham inden han satte sig ned ved siden af ham "hvad er det så?" spurgte han så om og lag sit hoved lidt på skrå

Mike lyttede opmærksomt til det Andy fortalte og tænkte over det "hvor nogle dårlige naboer... jamen så er det jo godt du er kommet væk derfra så.. på en måde" sagde han og så op på ham. han rødmed elidt da han sagtens kunne huske det smadrede fjernsyn og at Andy måtte nød til at betale "når... ja kan jeg godt huske... klodsede mig... så typisk mig at ødelægge sådan noget..." sagde han lidt kritiserende til sig selv og grinte lidt af det. det var et sjovt minde, men Mike var nu lidt flov over det, da det ikke ligefrem var særlig godt eller smart gjort af ham. men han regnede med det var tilgevet og det hele. han betragtede Andy lidt tid. han kunne huske de dage hvor de bare var sammen konstant og lavede ikke andet en at være bare de to. det havde været nogle helt vidunderlige dage. Mike lagde hovedet let på skrå og grinte lidt "jamen... det vil jeg glæde mig til... elsker kakao og dit tøj" sagde han, da han tydleigt kunne huske da han nakkede noget af Andy's tøj. det var sp sjovt. Mike elskede virkelig Andy's tøj og det Andy havde købt til ham da de var ude og rejse sammen, havde Mike nærmest gået med hele tiden efter det. han så lidt ned og tænkte over hvad han skulle sige, men blev dog tavs, da Andy låste op og bar ham ind på sofaen. Mike så lidt efter hunden og tænkte over hvordan han skulle forklare det hele uden at gøre Andy sur eller lat for bekymret. han så lidt ned og puttede dyneen godt om sig, da han mærkede Andy lagde den om hans skuldre. med et lilel suk så han på Andy "jo ser du.... noget tid før vi tog ud og rejse.... var jeg oppe og skændes med min far... om noget ligegyldigt som altid...men... han blev så sur... at han.. ja slog mig... men så begyndte han så at... sige han var træt af alt det med at jeg forelsker mig i drenge og hvis jeg virkelig var så vil med det... så skulle han da vise mig hvordan det føles..." Mike stoppede og så lidt nd i gulvet "han... lukkede mig så inde på mit værelse... sammen med ham... hvor han...ja... han gjorde det... at... ja" han kunne ikke få sig selv til at sige det, da han virkelig skammede sig over det og havde det virkelig skidt med det "du ved.. overgreb" fik han dig hvisket og gemte sig ekstra godt i sin dyne "det fik han åbenbart smag for og forsatte med det... også på ferien... min mor og Louise ved ikke noget... det er også grunden til jeg ikke har så meget tøj på... fordi jeg skyndte mig så meget... min mor og louise kom hjem.. så han måtte stoppe.. og der tog jeg chancen for at flygte..." forklarede han og så ned. han skammede sig sådan og ville mest af alt gemme sig væk i et lille muse hul "jeg stod ved vandet... fordi jeg ikke kunne klare mere... jeg ville ikke mere" hviskede han næsten lydløst og ventede på Andy's reaktion.

Andy sad bare i sofa'en ved siden af ham og ventede på hvad han ville fortælle, han håbede vel på at det var nået godt og ikke så skidt som Mike fik det til at lyde det han ville fortælle. han så bare på ham mens han lyttede på hvad han sagde, han knyttede sine hænder så hårdt at de blev helt vide i det udover det stykke omkring sin ring som bare var let rødt i det. han havde ikke lyst til at tro på det han hørte, han ville have at det var en drøm og når han vågnede så lå Mike ved siden af ham glad i det og det var aldrig sket. han havde vel lovet lidt ikke at blive sur, men han var ikke sur! han var rasende! der var ingen der skulle gøre sådan nået mod Mike. han havde lyst til.... ja han havde virkelig lyst til at dræbe hans far, give ham en smertefuld død. selv om han også fik skyldfølelse i det, det var vel lidt hans skyld? han skulle vel have holdt sig væk fra Mike den gang, selv om det bare have ført hen til hans egen død. han var lam for ord ikke nogle ville ud af hans mund udover et "dø" hviskede han helt stille til sig selv, han havde sådan en stor lyst til at dræbe ham! han sad bare hel stiv i kroppen og så over på Mike, han viste ikke nogle tegn på at han var rasende udover hans hænder.

Mike sad nu bare og stirrede ud i luften. han rørte ikke på sig. sad bare helt stille og viste heller intet tegn på tåre, som han normalt ville gøre. der var ikke andet en skam i hans blik, da det var det eneste han tænkte om det nu. det havde jo stået på i et halvt års tid nu, så Mike kunne ikke rigtig græde over det mere. Mike hørte ham hviske dø og vente først da blikket mod Andy. han så lidt på hans hænder og sank en lille klump. med en let bevægelse fik han sig gravet ud af dynen og kravlede helt hen til Andy. han tog stille fat i hans hænder "Andy slap af i dine hænder" sagde han stille og så på dem, imens han prøvede at få sine fingre ind mellem hans. Mike anede ikke helt hvad han skulle gøre og var ikke sikker på om det var smart at fortælle Andy dette, men han havde bare sådan brug for at komme ud med det "vil du ikke love mig ikke at gøre min far noget... så går det ikke ud over mor og Louise også.." sagde han stille og sank en lille klump. han ønskede ikke sin far skulle dø, da han jo trods alt forsørgede familien og sørgede for at Louise fik mad og medicin og hans mor elskede ham jo stadig. Mike så på Andy's ansigt og lagde sin ene hånd på hans kind.

Andy lukkede bare sine øjne i når han så at Mike kom over til ham, han åbnede sine øjne og så bare ned på sine hænder. han kunne ikke slappe af! det kunne han bare ikke, nok var de ikke sammen mere men han elskede jo stadig Mike og der var ingen der skulle gøre skade på ham. han følte jo det var hans skyld det hele! han begynde tænke på ting han kunne have gjort så det ikke have sket dette, han kunne finde så mange ting han kunne havde lavet om. måske have det hjulpet Mike hvis Andy havde holdt sig væk fra ham? måske hvis han havde passet bedre på ham? måske hvis han havde fået Mike væk der fra? måske hvis de stadig var sammen? så havde Andy jo aldrig stoppet sin søgen efter Mike, der var så meget at hans hjerne blev proppet af tanker. han så stille op på ham når han hørte hvad han blev bedt om, han havde lyst til at råbe og fjerne sig fra ham da han vel ikke kunne mene det "han har udnyttet dig! også vil du have at jeg skal lade ham være? .. han er jo syg" hviskede han hæst i det og kunne ikke forstå ham, hvorfor lade ham være når han udnyttede Mike? han kunne virkelig ikke forstå det. han lukkede sine øjne i når han mærkede hans hånd på sin kind, og slappede lidt mere af i sine fingere og i kroppen selv om det ikke var meget "lad mig slå ham.. bare en enkel gang" hviskede han virkelig bedende i det og kunne ikke, han kunne ikke bare lade ham slippe afsted med det.

Mike mente på ingen med det var Andy's skyld.. han mente det var hans egen skyld. for det var ham der var blevet forelsket i drenge, velvidende at hans far hadede alt der havde med bøsser at gøre. han sank en lille klump da Andy begyndte at råbe og så lidt ned. han rystede helt svagt i kroppen, men så så igen på Andy med et trist blik "men Andy... han forsørger min familie... han passer på min mor så hun ikke gå under med stress og... han sørger for Louise for det hun skal have..." sagde han nervøst og så ind i Andy's øjne. han nussede ham blidt på kinderne og bed sig i læben. han var fristet til at sige god for det, men han vidste så også at hans far vil kunne huske Andy og det vil nok bare gå mere udover Mike så "Andy... så bliver han bare rasende... også bliver det værre for mig... bare lad ham være..." hviskede han stille og kørte stille sin ene hånd igennem hans hår. han kyssede ham blidt på panden og fortrød lidt at havde fortalt >Andy det. han vidste jo godt Andy ville blive sur.

Andy kunne ikke gøre for at han var så rasende selv om det ikke skulle gå udover Mike, det var jo ikke hans skyld overhovedet! og det skulle jo mere gå udover hans far, eller det kunne jo gå udover hans far. han rystede let på hovedet og åbnede sine øjne igen "men hvad med dig? .. han fortjener ikke at leve efter dette,.. du fortjener bedre minder det end, og din familie fortjener et bedre liv" sagde han bestemt i det, og havde sådan lyst til at gå ned på knæ og tigge Mike og at han måtte få lov til at gøre skade på det monster!. han havde sådan lyst til at flippe ud på nået bare for at blive lidt mindre rasende, han var nok også lidt rasende fordi han følte sig svag over at han ikke måtte. nok havde han selv så meget at tænke på omkring sit eget liv, men det var forsvundet og han kunne kun tænke på Mike "du kan ikke mene det! du kan ikke mene at jeg skal lade ham være, du kan ikke mene at jeg skal lade ham gå frit rundt" sagde han og ville ikke engang tænke på hvad der ville ske hvis han lod Mike gå hjem, det var jo en forfærdelig tanke at han var så magtløs. han prøvede at slappe mere af, selv om det virkede umuligt selv hans berøringer og kys hjalp lidt "je.. jeg laver en kop kakao til dig" sagde han og viste ikke hvad han skulle sige eller gøre af sig selv, han rejste sig bare op og gik ud i køkkenet. hvor han begynde søge efter kakao, skabe og skuffer blev smækket i og ting blev sat hårdt ned på deres pladser. han blev bare nød til at lade sin vrede gå udover et eller andet, selv om han ikke havde lyst til at smadre nået

//bliver nød til at smutte i seng nu.. natti nat//

Mike så lidt ned og sukkede stille. han sank stille en klump "min familie kan ikke få bedre.. hvis han forsvinder far familien... er vi falit... det er min far der tjener pengene... og... han sørger jo for min mor og Louise... de har det foldholds vist godt.... men alt vil gå galt hvis han en dag ikke kunne mere eller forsvinder..." sagde han helt stille, da han villehavde Andy til at forstå det ikke var med han gode vilje at hans far skulle slippe så let, men fordi han ikke ville havde det skulle gå udover resten af familien. Mike så lidt ned og sukkede fortvivlet "Andy... prøv nu at forstå" hviskede han og bed sig i læben. Mike sad lidt der efter Andy var gået og stirrede bare ud i luften. han rejste sig så stille op og gik ud i køkkenet "du må ikke tro det er med min gode vilje at han skal slippe så let... jeg ønsker virkelig at få hævn... jeg ønsker ham ude af mit liv... men Andy... jeg må tænke på min familie... uden ham kan vi ikke overleve... og så længe det ikke går ud over Louise og mor... har min familie måske faktisk en chance for at overleve... men tror mig... hvis der var en måde... bare den minste chance for at min familie kunne overleve uden min far så vil jeg da gribe den.. men der er bare ikke muligt..." forklarede Mike, hvorefter han gik hen til Andy og kunne virkelig ikke lide han var så vred.

Andy stoppede bare når han hørte hans stemme, han kiggede ikke over på ham og kunne ikke få sig selv til at gøre det. han ville vel ikke have at Mike så hvor sur han virkelig var, han tænkte længe over det han sagde. han vende sig om mod ham og lag sit hoved lidt på skrå "hvad nu hvis jeg kan hjælpe? hvad nu hvis jeg har denne idé om at åbne min egen frisør og jeg så mangler en ansat?" sagde han og fandt til sidst kakao frem, han ville vel mest høre om Mike ville tage imod det så. Andy ville vel gøre alt for at få Mike's far ud af hans liv og resten af familien, han ville jo ikke have der skete dem nået da de jo betød meget for ham.
han fandt bare en gyde frem og hælde nået af kakao op i den inden han tænde for den, han gik så bare hen og satte kakao'en på plads inden han fandt en ske frem og begynde røre rundt i gryden for at være sikker på at det ikke brænde på.

Mike så på ham og sank en lille klump. han så ned og overvejede muligheden "så...du vil ansætte mig?... så jeg kan sørge for min familie?" spurgte han og bed sig lidt i læben. han vidste ikke om han kunne tage imod det... det ville være en god måde at kunne tjene penge og så var det også muligt for ham at komme af med sin far. dog var han ikke sikker på om hans mor vil være så glad for den idé, da hun så skulle passe Louise alene. Mike rystede stille på hovedet og så hen på Andy med et tænksomt blik "Andy... hvad har du helt præcis tænkt dig at gøre ved min far?..." spurgte han, da han gerne ville vide det. han gik stille hen og satte sig op på køkkenbordet ved siden af og så på Andy. han betragtede ham i lidt tid med et tænksomt blik. Mike havde det ikke specielt godt med alt der var sket og kunne ikke lide når Andy var på den måde. han ville jo helst se Andy være glad og smile. det var vel egentlig hans egen skyld. han kunne jo bare havde holdt sin kæft, men typisk nok måtte Mike jo nød til at fortælle sådan noget til Andy, da han havde svært ved at gå med det for sig selv.

Andy så bare ned i gryden mens han rørte videre og nikkede langsomt "hvis du har lyst" sagde han så roligt han kunne og det lød også ret så roligt i det, selv om han ikke kunne tænke på andet end hvad han ville gøre med hans far. han ville dog heller ikke have nået imod at have Mike på sit arbejde, det ville jo være ret så hyggeligt at have nogen man kende og holde af. han vende stille sit blik mod ham og lag sit hoved lidt på skrå "jeg vil få ham til at holde sig væk fra jer.. og hvis han ikke vil det så bruger jeg magt, og hvis det heller ikke virker så.." sagde han og ville ikke sige mere selv om han hentydet til at han så ville dræbe ham, selv om han heller ville tage den anden vej og bare slå ham ihjel med det samme. han lag forsigtigt sin hånd på hans lår, mens han rørte rundt i gryden med den anden "jeg vil gøre alt for dig" sagde han stille og ville jo virkelig gøre alt for ham, penge brugte han jo knap nok selv og hvis han kunne bruge det på nogen som havde brug for det så ville han med glæde gøre det.

Mike nikkede stille og betragtede Andy i noget "jeg vil med glæde arbejde for dig" sagde han roligt og lagde hovedet let på skrå. han lyttede til det han sagde og så lidt frem for sig "du må gøre med ham som du har lyst til... bare jeg har en mulighed for at forsørge min familie" sagde han og så lidt ned. han kunne ikke lide tanken om at skulle forsørge sin familie, da han ikke følte sig klar, men hellere det en at skulle leve videre med sin fars overgreb. han så lidt på Andy's hånd på sit lår og smilte skævt over det "det er jeg glad for...Andy.. jeg tror ikke der er nogen der har gjort så meget for mig som du har" sagde han med et lille smil og betragtede igen Andy. han var så glad for endelig at se Andy igen og det ville han gøre tydeligt for ham. han lagde sin hånd på hans og nussede den blidt. Mike mindedes om alle de ting de have lavet sammen og alt den glæde Andy havde givet Mike i løbet af den tid de havde kendt hinanden. igen så han på Andy og kørte sin ene hånd igennem sit går "hvad har du egentlig lavet den sidste tid?" spurgte han, da han ville vide hvad Andy gik og lavede. hvad der var sket i hans liv "hvordan går det med dig og Dean?" spurgte han, da han stadig troede at han var sammen med Dean.