home sweet home... or? (andy)

Andy spurgte eller mere gav Mike den mulighed for at arbejde for ham blot fordi han ville have en ved sin side i butikken som han kunne stole på, han havde jo alligevel tænkt sig at smide penge til ham hvis det var fordi han sagde nej til det "okay, så håber jeg at du og din mor og lillesøster kan tilgive mig efter det" sagde han roligt i det og havde ikke tænkt sig at holde sig tilbage nu når Mike ligefrem gav ham lov til at gøre hvad han ville, så havde han bestemt tænkt sig at udnytte den mulighed og bare håbe på at Mike ikke skiftede mening. han smilte bare svagt af det og nikkede "jeg skylder dig jo ligefrem mit liv" sagde han ærligt og følte virkelig at han skylde ham sit liv, efter at Mike ligefrem havde reddet ham fra at begå selvmord. han så ned på deres hænder og kunne ikke lade være med at smile lidt mere, han tog bare sin hånd lidt efter til sig og fandt en stor kop frem og hælde den varme kakao op "flødeskum?" spurgte han blidt om og tog fat i håndtaget på køleskabet "begynd på frisør skole, været ude og rejse og sådan nået.. fået mig en hund, flyttet.. blevet gi..." sagde han og lukkede bare sin mund hurtigt i, han lag sin frie hånd ned i lommen på sine bukser og lag sit hoved lidt på skrå "hmm.. vi er ikke sammen mere, han døde og kom tilbage og kunne ikke huske mig.. og selv om han til sidst huskede mig, så gav jeg op.... selv om han er kommet tilbage igen og vil have mig tilbage og siger at han har forandret sig" sagde han og så bare tænkende ud i luften, som om han ligefrem gik igennem alle sine tanker. han vende sit blik mod ham igen og smilte kærligt "du har nok mødt ham, det er ham som er flyttet ind i min gamle lejlighed" sagde han og gav et let grin fra sig.

Mike så på ham og lyttede til hvad han sagde. han så lidt ned og tænkte det godt igennem "jeg vil ikke havde noget at tilgive... jeg ønsker min far skal lide.. han skal vide det han har gjort... ikke kan tilgives.. min mor og lillesøster behøver jo ikke vide det er dig..." sagde han imens han stirrede ned i gulvet. på dette punkt var han blevet mere kold. han var ligeglad med sin far og havde egentlig mest bare lyst til at slå ham ihjel. nu var der en løsning så det ren faktisk var muligt at gøre det af med ham. Mike så på Andy igen og rystede stille på hovedet "du skylder mig ikke dit liv... jeg har ikke reddet dig for noget.. jeg har ikke engang været her når det var nødvendigt... " hviskede han og så ned. Mike følte på ingen måde han havde gjort noget for Andy og havde det heller ikke som om han egentlig fortjente Andy's venskab. men han var nu glad for han havde det. for han.. ja elskede sådan set Andy.. meget højt. han så lidt på koppen og nikkede stille "jo tak.." sagde han roligt og så lidt op på Andy igen, imens han lyttede til det Andy sagde. han undrede sig lidt over hvorfor Andy pludselig tav "gi?... blevet hvad?" sourgte han nysgerrigt om og lagde hovedet let på skrå. han så lidt undrende på ham, da han forklarede alt ddet med Dean "så det var Dean... synes han virkede lidt uhyggelig... men... er du så okay med i ikke er sammen mere eller?" spurgte han forsigtigt, da han jo vidste hvor meget Dean havde betydet for Andy. det havde jo været på grund af Dean at Mike og Andy slog op. Mike så lidt ned. han minedes de gange han skulle lytte til at Dean var Andy's et og alt og kun han havde hans hjerte. Mike rystede kort på hovedet og så på Andy med et spørgende blik.

Andy var ikke sikker på hvad han skulle sige og nikkede derfor bare, det var lidt underligt at høre fra en person at den person ønskede sin far skulle dø. selv kunne Andy jo ikke huske sin far eller resten af sin familie, eller andre ting fra den tid han var menneske. han gik bare hen og satte sig på køkkenbordet ved siden af ham, og tænkte meget kort over hvad han skulle sige "jov du har, hvis jeg ikke havde mødt dig så havde.. så havde jeg været død.. du reddet mit liv og jeg svigtede dig, ved at vælge Dean istedet" sagde han helt stille i det og kunne virkelig ikke forstå sig selv når det handlede om det, hvorfor valgte han Dean istedet? når han alligevel blev droppet igen "men du er her nu" sagde han og prøvede at lyude ret så opmuntrende i det selv om han ikke ligefrem var det, han havde jo haft brug for at snakke med nogen i langtid. men han var glad for at havde ham her nu, så skulle alt nok gå igen var han sikker på. han vende sit blik ned mod sin ring og bægede den en lille smugle "jeg er blevet gift" mumlede han og selv om han var lykkelig den dag, så var det som om at det at blive gift havde fået ham og Adam til at glide fra hinanden.
Han så op på ham igen og kunne ikke lade være med at give et lille grin fra sig "han er jo også en vampyr.. det ved jeg ikke,.. jeg savner ham og jeg elsker ham og det vil jeg nok altid gøre.. lige som jeg altid vil elske dig" sagde han og viste ikke hvad han skulle sige til det, der var jo intet han kunne gøre?. han gled bare ned fra køkkenbordet "jeg gør et bad klar til dig.. og findet nået tøj frem" sagde han og viste ikke om han havde lyst til at snakke om det, selv om han også gerne ville have det ud og have nogen at snakke med. han gik bare ud i gangen og videre op af den flotte hvide trappe og ned af gangen til soveværelset, og videre der fra ind i badeværelset hvor han gik hen til badekarret og satte vandet på og hælde nået sæbe i så der begynde at komme bobler.

Mike stirrede ned i kakaoen og lyttede til det Andy sagde. han holde vejret og kæmpede for at holde tårene tilbage. han huskede tydeligt følelserne han havde mærket, da Andy havde slået op med ham og hvor længe de skrækkelige følelser havde stået på. han havde været skidt i langtid efter det og var først blevet, sådan rigtig glad igen, da han fandt sammen med Jared. men han mærkede dog stadif sine følelser for Andy, da han virkelig elskede Andy meget og sandsynligvis altid ville gøre det. han så lidt på Andy igen og smilte svagt, imens han nikkede "ja... og jeg går ikke før du smider mig ud" sagde han med et lille grin, for at lette stemningen lidt. han drak sin kakao stille og rolig, imens han lyttede til alle de ting han sagde "okay... du er blevet gift.. tillykke... men ikke med Dean.. hvem så?" spurgte han nysgerrigt og så på ham. han så lidt ned i koppen "tja... det har du jo nok ret i... men så længe du har det godt". Mike fuglte Andy med sit blik og nikkede stille til det han sagde "lyder dejligt" sagde han imens han så efter ham. med et lydløs hop landede han på gulvet og drak resten af sin kakao. han stilte koppen fra dig og tørrede sine øjne, så der ingen spor var for tåre. hvorefter han så sig lidt rundt omkring. han tænkte på hvem denne person kunne være som Andy var gift med. ikke fordi Mike var Jaloux, for han vidste at det nok aldrig ville gå mellem ham og Andy. han så lidt rundt og tænkte på videre. hvor var det dog underligt at gå rundt i et fremmed hus og bare tænke.

Andy stod bare lidt og ventede på at der var nok vand i, så slukkede han bare for det og gik hen til Mike og smilte venligt til ham "nej ikke med Dean.. jeg er gift med Adam" sagde han og pegede på et af billederne som stod i en bogreol, inden han tog sin hånd til sig igen. han kløet sig let i nakken og smilte lidt halvstort "dit vand er klar" sagde han og tog bare hans hånd i sin og gik ind på badeværelset, han viste ham bare hvor håndklæde og shampoo stod inden han hurtigt stoppede op "nå ja" sagde han og forsvandt ud af badeværelset, han kom dog hurtigt tilbage igen med en af sine t-shirt og lag den ved siden af vasken "sådan" sagde han og så sig lidt omkring for at se om han havde husket det hele, hans blik stoppede bare over på Mike og han så bare et stykke tid på ham "nå men det skulle være det hele,.. hmm du kan bare kalde hvis der er nået" sagde han og gik bare hen og kyssede ham blidt på kinden "du kommer vist aldrig til at forlade mig, fordi jeg har ikke tænkt mig at smide dig ud" sagde han og var endelig ligeglad med hvad Adam ville synes om det, da han alligevel ikke havde tænkt sig at smide ham ud. han gik bare ud af badeværelset og videre ned i stuen, selv om han ikke viste hvad han skulle lade tiden gå med.

Mike så hen på billedet og så lidt på denne Adam. en flot fyr, måtte Mike indrømme. han så hen på Andy igen og kunne godt forstå Andy var gift med ham. de passede sikkert rigtig godt sammen. han hævede det ene øjenbryn og nikkede kort "dejligt" sagde han, imens han gik med Andy ud på badeværelset. Mike betragtede sine omgibelser og lyttede til det Andy sagde og smilte stille for sig selv. han så hurtigt efter ham, men grinte dog lidt da han så t-shirten "tak Andy... tak for at du hjælper mig sådan" sagde han taknemmeligt og tog t-shirten til sig.Mike rødmede svagt da han mærkede kysset og smilte glad "lyder dejligt" sagde han med et lille grin og vidste jo godt han ikke kunne blive der forevigt. han skulle finde Jared snart, men lige nu ville han hellere koncentrere sig om at havde det hyggeligt sammen med Andy. Mike så lidt efter Andy, med et lille smil og tog derefter sit tøj af. han satte sig forsigtigt ned i badekaret og mærkede det dejlige varme vand omslutte hans krop. lige det han trængte til.

Andy så sig bare rundt i stuen mens han bare stod og tænkte, han rystede let på hovedet for sig selv inden han gik hen og satte sig ned i sofa'en. der kom et let smil frem på hans læbe da han jo kunne nået, han behøvede ikke at sidde og vente på at Mike blev færdig før at han kunne snakke med ham *er badet godt?* spurgte han om igennem sine tanker, og viste jo at Mike ville kunne høre det. selv om der først slog ham efter at Mike slet ikke kende til den udvikling hans evne havde fået efter han havde blevet en e-dæmon, han kunne vel ikke andet end at håbe på at det ikke ville skræmme Mike væk.

Mike sad og slappede godt af og smilte lidt for sig selv. hans krop fik fuld varme igen og det hele føltes mere og mere afslappende. det gav dog Mike et kæmpe chok, da han hørte Andy's stemme i sit hoved og kiggede hurtigt rundt for at få øje på ham, men kunne han jo ikke. han lyttede for at høre et åndedrag eller noget der mindede om liv udover ham. han sank en lille klump satte sig til rette igen *underligt...* tænkte han bare, da han jo intet anede om Andy's udviklede evne og tanken om at det faktisk kunne være Andy der tænkte til ham, strejfede ham slet ikke. han kløede sig lidt i nakken og stirrede ud i luften, da han ikke kunne forstå hvad der lige var sket. han syntes det havde virket så virkeligt og lydt som om Andy var inde i hans hoved, men det kunne vel ikke passe. Mike kendte jo Andy's evne, ihvertfald den ikke udviklede.

Andy kunne ikke holde et grin inde da det jo var lidt sjovt, mon han skulle fortælle det? måske skulle han vente? han var bestemt ikke sikker på hvad han skulle gøre *undskyld.. skal nok holde mig ude af dit hoved* tænkte han og håbede på at han var tilgivet, det var nok ikke det bedste at snakke med ham igennem tankerne selv om det også var rart når man var et stykke væk fra hinanden. også var det jo også billigt end hvis man ringede, selv om han jo ikke kunne høre folks tanker hvis de var alt for langt væk. han tænde bare for fjernsynet og satte sig bedre til rette, mens han blot ventede på at Mike var færdig med at bade.

Mike fik igen et lille chok, men ikke så sort som før. han kiggede lidt rundt i badeværelset og sank en lille klump *holde dig ude af mit hoved?... Andy er det virkelig dig?.. eller noget jeg forstille mig?* tænkte han imens han så rundt. han følte sig lidt dum, fordi han sad og tænkte noget, men normalt ville sige, som om nogen ville svare igen. han havde dog et lille smil på læben, da det jo godt kunne være Andy? eller noget. han rystede lidt på hovedet og begyndte at vaske sit hår og krop, så han kunne blive færdig og komme ud til Andy hurtigt igen. han savnede allerede Andy's trykke arme om sig og den bløde, varme stemme..

//sorry det blev kort//

Andy kunne ikke lade være med at smile af det, og gav endda en enkel lille grin fra sig *ja det er mig* tænkte han og viste at det nok var bedst at stoppe, men han kedet sig at bare sidde der og vente på Mike blev færdig. Hans tanker gled kort over mod Adam, hvornår han mon kom hjem? det viste han endelig ikke og det irriterede ham endelig lidt, han slog hurtigt tanken ud af hovedet og havde ikke lyst til at være ked af det eller sådan nået.

//det er okay, det går heller ikke så godt for mig d: //

Mike stoppede med at vaske sig, da han igen hørte Andy. han så lidt rundt i badeværelset og smilte lidt *hvordan det?...du er her jo ikke* tænkte han og så lidt rundt imens han skyldede sig. han træk proppen ud og steg ud af badekaret, hvorefter han begyndte at tørre sig imens han så på vandet forsvinde. han smilte lidt for sig selv og så lidt rundt. det undrede ham virkelig meget han kunne høre Andy, men ikke se ham. han vidste Andy kunne læse tanker og det må han vel havde gjort, men hvorfor kunne han høre at Andy svarede?. Mike begyndte at tage tøj på, så han kunne komme ind til Andy

//typisk os xD//

Der var ingen tvivl om at Andy virkelig fortrød at han havde snakket til Mike igennem sine tanker, men han havde sådan lyst til at snakke med ham og kunne jo ikke bare gå op på badeværelset og stå og snakke med ham som om der intet var galt. selv om han havde set ham nøgen før, så havde de jo begge andre fyre og det kunne man vel ikke være bekendt? han var vel heller ikke bange for at indrømme at han ikke ville have nået imod at se ham nøgen igen, men sådan var han vel bare? han elskede vel at se fyre nøgne og det som indebær i det, han rystede hurtigt tanken ud af hovedet da det ikke var den bedste tanke at have "jeg kan overføre mine tanker" tænkte han og var vel bare nød til at indrømme det

Mike lyttede til den tanke Andy åbenbart tænkte til ham og kløede sig lidt i nakken "overføre tanker" hviskede han stille og rettede lidt på sit små våde hår og sit tøj. han sank en lille klump, men smilte stille. han gik stille ud af badeværelset og ned i stuen til Andy. han så lidt hen på ham, men gik så hen til ham og satte sig ved siden af ham, hvorefter han lænede sig op af ham "så din evne har udviklet sig?" spurgte han med et lille bitte smil på læben og så lidt op på ham. der var så meget han var gået glip af i den tid han havdeværet væk og det generede ham ret meget. alt det han ikke vidste om Andy og alle de ting han ikke bare kunne forstille sig ved at få det afvide.

Andy sad bare der nede i stuen mens tiden gik, hans blik gled hurtigt over på Mike da han hørte ham komme. han kunne ikke lade være med at smile og fulde ham bare med blikket, han nikkede langsomt i det og var endelig glad for at den havde gjort det "ja det har den" sagde han med et smil på læben og tog let fat i ham og trak ham bare ind til sig "dit hår er lidt vådt" sagde han lidt drillende i det, inden han trykkede sine læber ned i det. han havde ikke lyst til at være ked af det, eller tænke på Adam da der jo alligevel ikke kom nået godt ud af det.

Mike smilte stille og havde det egentlig bare godt med at være sammen med Andy. det gjorde ham så glad. der var ikke rigtig noget der kunne gøre ham ked af det lige nu "nice..." hviskede han stille og lod sig bare blive trukket ind til ham. han puttede sig lidt mere ind til Andy "ja... spdan er det når man er i bad, så bliver ens hår vådt" sagde han let fjollet og nød kysset i sit hår. han lyttede til Andy's vejrtrækning "du gør mig så glad" hviskede han helt stille og lukkede sine øjne. an var så glad for at kunne ligge ind til Andy og bare slappe af. ikke skulle altmuligt og han behøvede ikke at tænke over alting.

Der var ingen tvivl om at Andy nød dette øjeblik, for det gjorde han virkelig ret så meget. bare sidde der i sofaen med Mike trykket tæt ind til sig, og ikke skulle føle sig helt alene i verden som var nået han ikke kunne holde ud "mmh, rigtig nok" sagde han bare og lukkede sine øjne i, mens han bare lod sine læber være trykket ned mod hans hovedbund. han træk vejret så roligt han kunne, selv om det var svært når han elskede duften af nyvasket hår "du gør også mig glad" mumlede han let ned mod hans hår og kunne ikke lade være med at smile

Mike slappede rigtig godt af og lyttede til alle lyde fra Andy. han havde lukket sine øjne og kunne sikkert godt falde i søvn hvis det ikke var sådan at de snakkede sammen "mmh..." mumlede han stille og var faktisk ret træt. han puttede sig stille tættere ind til Andy og lagde sin hånd på hans brystkasse. hvor han blidt begyndte at nusse "så...er vi jo begge glade..dejligt" hviskede han træt og smilte helt sagligt.

Andy sad så stille han kunne og havde endelig ikke lyst til at røre på sig, han nød jo virkelig dette og havde vel også savnet og manglet dette. at have en at sidde tæt ved uden at nået forstyrrede en, og bare nyde hinandens selskab. Så var det endda ligemeget hvem det var han sad med, så længe at han sad der tæt på en "er vi vel" mumlede han bare og nød nussen på sin brystkasse, og gav endda et lille "mmh" fra sig da han ikke kunne holde det inde, eller havde heller ikke lyst til det.

Mike smilte stille og lyttede til alle lyde. han kunne sidde der i al evighed, men vidste dog også han nok skulle gå, når ham Adam kom tilbage. da han hørte det lille lyd fra Andy, åbnede han stille sine øjne og så lidt ud i luften, men sad ellers helt stille ind til Andy. stille og rolig Nussede han ham på brystkassen og tænkte ikke rigtig længere. han sad bare helt stille og stirrede for ikke alt falde i søvn. han var så træt og tryg at han ville kunne falde i søvn uden nogen problem, men han havde ikke lyst til at sove, han ville hellere nyde tiden sammen med Andy.