En tur på gaden.

Dato: IRL
Tid: 22:37
Sted: Werclare by
Omgivelser: Få vampyrer rundt omkring, men ikke mange.
Vejr: Let støvregn og lidt blæsende.
Dag: Mandag.

Zach tøffede rundt nede i Werclare by alene, det var længe siden han havde spist og hans øjne var kulsorte, han ledte efter mad i gyderne, måske en flok fulde teenage drenge havde begivet sig herind, selvom det ikke ville være sandsynligt og desuden kunne han heller ikke dufte noget menneske i nærheden, men han var sulten og han måtte snart have mad, ja. Han fortsatte sin søgen ihærdigere end før og han ledte rundt, og ganske heldigt fandt han noget, en pige. Hun var ensom, boede sikkert på gaden, han gik hen imod hende som om han ville hjælpe, men det var ikke hvad han var ude på, han slog hende, og hun lå der uden at bevæge sig. Han blottede hendes hals for hår og satte tænderne i. Han sugede, og mærkede den dejlige følelse af blod strømme igennem sig, han havde smagt bedre men det var fantastisk. Han drænede hende og kastede hende væk, ind i gyden, også gik han. Han gik fortsat bare rundt omkring i byen, hvor han satte sig ned op af en mur, han gad ikk rende rundt mere. Hans øjne var ikke længere sorte, men den krystal blå farve.

Rose havde haft kunnet lugte blod i nærheden og havde gået hurtigt over mod den. Duften fra en vampyr blandede sig med duften af blod jo tættere hun kom, og fandt til sidst en ung vampyr op ad en mur. Hun gik langsomt derover og satte hænderne i siden "Jamen dog..." sagde hun med et skævt smil "Hvad har vi dog her?" hun gik over til ham og satte sig på hug. Jep, det var ham som var skyld i lugten af blod. Hun kunne se på hans øjne at han lige havde havde drukket blod.

Zach så ud i luften og nød den søde eftersmag af blod i munden, det var alt for længe siden han havde spist, og han kunne derfor stadig godt spise, meget endnu, men nu hvor der ikke var andet, så måtte han tage til takke med den ene pige. Han kiggede op, "Hej.." sagde han til pigen, hendes duft sikrede ham om at hun var en af hans slags og ikke en man behøvede frygte her i krigstiden. "Vi har Zach, nyfødt.." sagde han, hun havde jo trods alt spurgt hvad vi havde her, og det fik hun et svar på.

Rose så på vampyren, som åbenbart hed Zack "Ja, det kunne jeg gætte mig frem til at du var kære Zach" sagde hun og kunne mærke på ham at han ikke var en gammel vampyr. Hun betragtede ham i tavshed i noget tid "Rose.. Roselin Dorian" præsenterede hun sig selv for ham, og smilte svagt "og jeg er ingen nyfødt" fortalte hun og havde levet i over 1000 år, så man kunne ikke rigtig sige at hun ikke var vant til vampyr livet. Hun løftede et øjenbryn og opdagede hvor ung denne vampyr så ud "Hvor gammel er du Zach?" spurgte hun ligeud. Altså... Rose var jo oss ret ung. Zach så faktisk ud til at være på hendes alder. Men, i denne nye tid, syntes Rose at det var syndt når at børn blev bidt og forvandlet. Dengang at Rose blev forvandlet, var det jo en anden tid, og den gang var det ikke så overraskende.

Zach så op på Rose, "Jeg er 15.." sagde han, han bed sig i læben, han kunne se på Rose at hun ikke var ung, man kunne mærke det på hende, for et sted var hun måske på hans egen alder, men hun var blevet bidt, ligesom ham, så der var ingen vej tilbage, de kunne ikke ændre naturens gang, og egentlig var Zach glad for sin forvandling, men han savnede nogle gange også livet uden alt det her. Selvom han boede på gaden, så havde han ikke så meget imod det mere nu, da han bare kunne jage nu, hvis han ville, han skulle ikke spørge en bofælle om lov eller sådan, han var fri.

Rose mumlede et eller andet uforståeligt og nikkede "barbariske væsner.." mumlede hun og var virkelig imod de vampyre som der kunne finde på at bide så unge mennesker som der havde hele sit liv foran sig. Hun rejste sig langsomt ordentligt op og så ned på ham"Lad os snakke lidt" sagde hun roligt og rakte en hånd ud til ham for at hjælpe ham op at stå.