Empty

Aubrey fortsatte kysset og blev en smule overasket over at han kyssede med, han holdte stadig fast i hans håndled og havde ikke tænkt sig at slippe, han slap dog alligevel hans ene håndled og kørte den ned af siden på ham og stoppede ved hans trøjekant.

Sira mærkede hans hænder da det gysede for ham og han åbnede øjnene i det samme. Han stoppede hurtigt deres kys og så stift på ham.
"Stop. Det er nok" Sagde han desperat. Han havde ikke tænkt sig at synke så dybt at lade en mandlig vampyr! overtage ham. En vampyr!? En mand!?
Han tvivlede stærkt på sig selv lige nu. Hvad var der med ham og magiske væsner?

Aubrey smilede lidt og så på ham, han stoppede ikke sin hånd og lod den køre op under hans trøje, også selvom han vidste hans hånd var kold mod hans hud, han sagde ikke noget men så bare på ham med et smil i mumdvien, han var sulten men havde ikke tænkt sig at bide ham, endnu.

Han gispede da den kolde hånd smuttede ind under hans bluse. Han knugede hænderne sammen og så på ham. Han kunne mærke sit hjerte hamre hårdt i sit bryst og en pludselig besvært med at få vejret.
"Stop det så!" Hvæste han og lod sig med al sin styrke slå sig selv imod Aubrey så de begge faldt væk fra klippen og ned i sandet.

Aubrey slap ikke hans ene håndled selvom de faldt, han så irriteret på ham da han blev afbrudt, han trak ham hen til sig og lagde sig istedet ovn på ham "Du slipper ikke fra mig .. " sagde han stift og tog fat i begge hans håndled og så ned på ham.

Han forsøgte at løfte sig op men kunne ikke med Aubrey oven på sig. Han rystede på hovedet og stoppede ikke med at vride sig. Han var mere hidsig end direkte bnge, og det var hans eneste fordel.
"Aubrey!" Skreg han vredt og højlydt, selvom de lå så tæt på "Hop af mig! Jeg slår dig ihjel!"

Aubrey holdte ham nede og havde ikke tænkt sig at flytte sig "Du kan bare komme an, du kan jo ikke få dig selv til det alligevel .. indrøm det nu, du kan ikke slå mig ihjel?!" sagde han en smule irriteret og blev selv en smule hids når han blev det, han holdte stram om hans håndled og ville med sikkerhed give ham blå mærker.

"Mine hænder.." Vrissede han med et ynkeligt udtryk i ansigtet "Det.. gør ondt din Satan!". Han ungik helt at svare på om han overhoved var i stand til at slå ham ihjel, for det vidste han udemærket godt at han ikke var.

Aubrey løsnede ikke grebet men tog hans arme hen over hans hoved og to fat med en hånd om begge hans håndled, han tog fat i hans ansigt og fik ham til at se direkte op på ham "Slap så af!, du hidser mig op og du vil bestemt ikke se mig vred!" sagde han og var allerede en smule irriteret.

Han så på ham og lukkede øjnene for at kunnebevare roen. Han ventede med at sige noget til han var helt rolig. "Du skal sværge på at du ikke dræber mig" Sagde han og så beslutsomt op på ham igen "Desuden har jeg lovet at være her indtil den dag du er død og væk"
Et lille bittert og ikke sport entusiastisk smil.

Aubrey slap hans ansigt og så på ham "Jeg lover ikke at dræbe dig hvis du tager det roligt" sagde han og så ned på ham uden at smile, han holdte stadig fast i hans håndled og sukkede dybt over det her, han kørte en hånd ned af siden på sitn ansigtet og blev virkeligt irriteret når han prøvede at være lidt sød, også folk troede at han endten var ved at voldtage dem eller dræbe dem.

"Godt! Og ryk dig så fra mig" Sagde han bittert "Jeg har andet at give mig til end at lege med dig". Han så stadig direkte på ham selvom at han havde trukket hans hånd til sig.
Han følte sig pænt kvæstet af at være blevet slået op ad klippevæggen og ned i jorden.

Aubrey lo lidt og rystede svagt på hovedt, han fjernede sig fra ham og rejste sig op "Du ved godt det er et meget stort løfte du holder der ikke?" sagde han og børstede lidt sand af tøjet " .. du vil nå at blive grå og gammel før jeg dør .. du vil selv nå at dø inden jeg dør .. " sagde han og smilede skævt.

Sira kom på benene igen og børstede sig af for sand, men det meste sad fast da tøjet i forvejen var vådt. "Jeg blir aldrig grå og gammel" Svarede han "Jeg når at dø inden". Han gik hen og samlede sit våben op og spændte det fast til sit bælte "Og hvem ved.. måske blir det i kamp med dig.. Men jeg tager dig med i døden den dag det sker".

Aubrey så hen på ham og smilede lidt "Hvis jeg ikke når at forvandle dig inden .. " sagde han drillende og smilede så man kunne se hans to hjørnetænder " .. Hvor gammel er du nu? .. Sytten? Atten? .. Måske Nitten?" spurgte han og synes hanså ret lille ud, men det var nok hans højde der gjore det.

Hans ene øje flakkede lidt ved ordet 'forvandling'. "Hvad mener du?" Spurgte han, selvom det hele gav sig selv. Det var selvfølgelig derfor at Aubrey for starten havde ladet ham leve, hvor han i stedet kunne ha stillet sin sult.
"Det får du ikke lov til" Sagde han "Jeg hader.. din slags og lle andre vanskabninger der er her. Blir jeg vampyr blir jeg kun dobbelt så stærk som dig, og så slår jeg dig ihjel og derefter mig selv"

Aubrey trak på skuldern " .. Nu for vi af se.. Men hvem ved, det kan også være jeg pudser et par andre vampyre efter dig, nu hvor jeg har lovet ikke at dræbe dig" sagde han og smilede skævt "og desuden ville du heller ikke kunne dræbe mig .. " sagde han i et smøret smil og lænte sig op af klippen.

"Jeg skal nok slå dig ihjel en dag, og det blir med mit normal jeg, mens jeg stadig er dusørjæger" Sagde han og så på ham "Så vi får se".
Han gik ingen steder med blev ståede hvor han stod og så advarende på ham.

Aubrey smilede lidt og nikkede kort "Vi for af se, jeg holder stadig fast i at du ikke kan .. " sagde han og holdte afstand fra ham, da han var sulten og sulten med lethed kunne overtage hans fornuft, selvom han var ret så god til at beherske sig.

Sira så på ham, og gav kun et kort nik fra sig før han vendte sig om og gik med hastige skridt for ikke at blive stoppet for tredje gang. Han skulle passe på sit eget liv, hvis han skulle kunne gøre en forskel for denne stakkels, forsvarsløse menneskeverden.
Han rystede kysset ud af hovedet og holdt hovedet koldt.

Aubrey sukkede kort og gik selv væk, han havde ikke så meget at gøre mere på stranden.

//out//

//out//