På en bænk i centeret

Dato: 20. December
Dag: Søndag
Vejr: Kooldt
Årstid: Vinter
Sted: På en bænk i centeret
Tid: Omkring kl. 16.30
Omgivelser: En hel masse mennesker der foretager de sidste juleindkøb.

Lucy sad alene på bænk. Det var lykkedes hende at få en is som hun gladeligt spiste. Den mættede ikke det mindste, men hun var helt pjattet med den søde smag af vanilie. Hun var iført en sort, ærmeløs kjole udover en hvid skjorte. Derudover havde hun et sort bind for øjnene, der kun var til for at menneskene ikke skulle blive skræmt over hendes uhyggeligt blege øjne.

Austin gik lidt ned af center gangen og prøvede så vidt muligt ikke at støde ind i de mennesker der kom mod ham, han sukkede dybt og så sig tilbage, og i det han så væk stødt han ind i en høj mand og væltede og tabte den pose han havde i hånden, manden gik bare vidre uden at se om han var okay, han tog sig kort til albuen og satte sig op.

Lucy hørte det hele og smilede svagt. Hun smed det nu tomme isbærger i skraldespanden og gik uden problemer ud og ind mellem menneskene med kursen mod Austin. Hun stoppede op da hun stod foran ham, og kradsede lidt på øjenbindet. "Kom d.. du noget til?"
Hun havde været lige ved at kalde ham De men tog sig i det, da det gjorde mennesker mistænkelige når en syvårig pige brugte sådan et formelt sprog.

Austin rystede på hovedet og tog sin pose, han så forbavset på hende da han så på hende " N-nej .. " sagde han og rejste sig "men tak .. " sagde han i et svagt smil og så på bindet for hendes øjne.

"Det var godt." smilede hun lillepiget til ham. "Hvad hedder du?" spurgte hun og fik et spørgende udtryk i ansigtet. Selv om hun var over 3000 år gammel var hun stadig fuldt ud i stand til at opfører sig som et lille barn.

Austin så på hende og var ikke sikker på om hun kunne se noget og følte sig en smule usikker i hendes selskab "Mit navn er Austin .. " sagde han og smilede skævt, han så lidt på stoffet på hendes øjne " Er du blind?" spurgte han så og kunne ikke lade hver med at spørge.

"Mmmh...
Min mor siger at jeg blev født
med en fejl i begge øjne
så jeg ikke kan se."
svarede hun og nikkede
smilende.

Austin fik lidt medlidenhed med hende og så lidt trist på hende "Hvad hedder du?" spurgte han så og synes det var syndt for hende.

"Lucy" svarede hun og smilede da hun kunne høre medlidenheden i hans stemme. "Du skal ikke have ondt af mig... Jeg er vant til det, og ville ikke bryde mig om at kunne se." sagde hun og kradsede igen på bindet.

Austin smilede meget kort og svagt "Ehm .. Okay" sagde han og havde alligevel stadig ondt af hende, hun var så lille og ung, troede han i hvert fald "Leder du efter din mor?" spurgte han så da det var det mest logiske for en lille pige når hun var alene i et center.

Hun rystede automatisk på hovedet. "Mor sagde jeg skulle vente på hende..." sagde hun så for at rede sin fejltagelse. "Men det er så kedeligt at sidde alene og vente.." tilføjede hun så med et svagt smil.

//Logger nu, skrives//