Andejagt ♥ __Alias__

Tid: 19:42
Dag: Torsdag
Sted: mere eller mindre langt oppe af et eller andet bjerg.
På: tight Jeans, en enkel grå top, det sorte hår frit hængende ned af ryggen og skuldrene, og et par meget mørke forførende øjne. Bare fødder
Mood: godt underholdt ♥


Træerne fløj forbi hende imens hun spænede igennem skoven hurtigere end noget andet derinde. Alle omgivelser omkring hende blev trykket ud og flimrede idet hun løb forb, med sit blik sat fast på sit bytte som en krog. Solen var stadigvæk oppe, men også kun med nød og næppe. Lyden af vingeslag holdt alle andre lyde ude. Et grumt grin var fæstnet på hendes ellers så uskyldigt udseende ansigt. Nåletræer, buske og selv dyr engang immelem bemærkede hun næsten ikke når de enten stod i vejen, eller blev fejet af vejen når hun løb forbi. En time tidligere havde en meget ung Engel forladt sit hus og var gået en omvej ind i skoven for at være lidt alene. Men da den unge pige drejde ind ad stien til skoven, havde cam allerede fulgt efter hende i et kvarter.. og hun havde nok heller ikke haft brug for at forfølge hende, hvis det ikke lige var fordi englen havde lettet og var på vej op hvor cam ikke kunne nå hende.
Pludseligspottede hendes næsten sorte øjne en høj, og med adrennalinen pumpende lige under huden, tog hun tilløb og kastede sig ud mellem træerne hvorefter hun sekunder efter slog armene om det bevingede væsen og borede kørene i hendes mave og ribben. Skriget rungede imellem de to bjergsider. Cam grindte bare.

Alias så sig fraværrende overskulderene.
- "Endelig ikke" mumlede han fraværrende til den anden vampyr der stod lidt bag ham og kiggede på ham bag fra. Han så så opgivende og lille ud, virklig spinkel nærmest sultende.
- "Du skal bare løbe" sagde han opgivede og pegede ind mod skoven, han gad ikke holde øje med den unge vampyr, det var ikke hans job, og alligvel havde han fået besked på det var det han skulle, pisse irreternede.
- "Enden det eller dø af slut, bestem dig så" sagde han til den yngre vampyr og rystede irreterte på hovedet, han var jo ikke lige frem til dyreblod, så det irreterede lidt han ikke kunne få den yngre vampyr som endelig hed Alex med ind i byen så de kunne finde nogen mennesker, det ville være rart, mend et ville lille Alex jo ikke.
- "Løb så" sagde han da han kunne se han åbnede munden for at protostere.
Den spinkle vampyr Alex forsvandt ind mellem træerne og Alias ånede lettet op.
Så begyndte han at løbe i den modsatte retning af Alex ind mellem grenene, han var sulten som bare i helvet.
En lyd skar sig vej gennem ham.. Hans blik forkuserede længe fremme, han satte tempoet op og skiftede retning.. gud nej.. hvad nu!

Det søde, næsten blålige blod, piplede frem fra de åbne kød sår, og løb ned af den nu panikne piges ben, men også ned af cams bare arme. Med stor tumult og besvær, væltede de ned igennem trækronerne, og englen især, fik rifter og sår i ansigtet, på benene og armene. Men lige meget hvor meget hun kæmpede imod kunne hun ikke få cam af sig. Begge hendes hænder var gravet ind i maven og siden på hende og holdt et fast greb i knogler og kød. Der var ikke noget at gøre.. Da de endelig ramlede ned i skovbunden, tog det kun et par minutter for englen at dø. Efter yderligere en tid, bare for at være sikker på at det var slut, rev cam sine hænder ud af kroppen på hende, med en luns kød i hver hånd, og et bred triumferende smil. Glad og selvtilfreds nappede og slikkede hun på det hun havde i hænderne, men blev hurtig træt af det. Hun havde jo trods alt jagtet den uheldige pipfugl for noget lidt andet. Hurtigt bøjede hun sig ned imod den faldne engel og borede sine marmor hvide tænder i hendes strube, hvorefter der næsten omgående flød sødt, perlende blod ind i munden på hende.

Det første der ramte Alias var lugten af blod, det svimlede let for ham og han følte sig mere sulten end nogen sinde før, som skulle han dø af sult. Dog havde han jo en utrolig stor selvberskelse og viljestyrke så han kunne.. godt holde det i sig, selv omd et på ingen måde var det han ville. Han stoppede op da lugten blev stærker og han stoppede øjeblikkeligt med at trække vejret og besvægede sig nu bare langsomt og lysløs frem mod stædet. det lugtede af engel, bare det nu ikke var den dumme lilel vampyr der ikke havde kunne styre sig. Lige meget hvad så var det ikke godt at drikke af så helligt et væsen, det ville han aldrig drømme om selv, ikke medvilje i hvert flad, ikke uden grund og ikke udne tilladelse. Hans øjne blev en smule større i det da han så hvad.. han på ingen måde havde lyst til at se, det var forfærndeligt. Han gik tætter på så pigen på et tidspunkt nok ret snart ville ligge mærke til hun og den.. døde engel ikke længere var alene. Han trak en mine ved synet af den brotale måde at få hvad man ville have på.. der fandes andre måder, det var bare om at udnytte dem på den rigtige måde, noget Alias havde øvet sig på i de 13 år han havde været vampyr i. Ikke fordi det var ret længe men det føltes allerede længe.. tænkt hvordan de vampyr der havde levet i over hundrede år mon havde det, han kunne slet ikke klare tanken om det en dag ville blive ham, hvis bare han kunne blive et menneske igen.. eller havd han nu havde været før.
Han hostede let bare for at gøre opmærksom på hans tilstede værsel.

Hun snurrede rundt , stadig nede på sine knæ og bøjet ned over Englen. Hvad i ville han? Uden at slippe ham med sine mørke blå øjne, slikkede hun sig om munden som en kat, Hvorefter hun smilte grumt med et vildt glimt i øjet. Duften af engel var over alt og utrolig kraftig, nu hvor der var blod spredt rundt på træerne, bladende og ikke mindst jorden og cam der bare sad og smilte. Hun var næsten ligeså blodig som engel selv, hun havde blod ned af hagen, sin brystkassen/barm,.. og hendes hænder hendes hænder og op til abuen kunne ligeså godt være dyppet i en spand med rød maling. "Halløj?" hun rettede sig op så hun stod i sin fulde højde og prøvede fraværende på at filtre nogle blade ud af hendes lange sorte hår, men efter en tid opgav hun, det eneste hun fik ud af det var at smørre endnu mere blod ind i håret. Hun sendte ham et charmerende smil og grindte let."Hvad vil du?" Hvis han var kommet for at se om han kunne stjæle hendes bytte kunne han godt glemme alt om det. Det var hendes. Punktum.

Alias stod lidt og følte sig bare insmurt i en slags tåge, begæret lyste ud af hans øjne han ville smage, hans viljestyrke fik hans krop til at ryste let ikke noget normale mennesker ville ligge mærke til, men vampyr pigen ville sikkert. Han så opgivende ned af sig selv og overvejede at løbe sin vej før det hele endte galt for ham, man drak ikke engle blod, det var helligt blod ligesom jomfru blod var, og sådan nogen drak man bare ikke, man var dømt til helved så. Ikke at han ikke allerede var det, men hvis nu han opførte sig som en god vampyr så kunne han måske for chancen en dag når hans lange liv muligvis sluttede. Han ville gerne i himlen en dag. "Godaften" svarede han selvsikkert og så væk fordi han ikke kunne holde synet ud. Det gav ham lyst til at slikek blodet af hendes krop.. hver en dråbe, og det kunne man ikke tillade sig. Hans værdighed betød alt for ham, hans udstråling. "Intet såmen, jeg kunne bare lugte blodet, og jeg troede du var en anden" sagde han roligt og lod som om han så efter noget inde mellem grænene, bare for ikke at se på hende.

Haha. Hun lod ham ikke slippe. Unge vampyrer havde altid irriteret hende lidt, deres evindelige selvhad og søgen efter himlen, eller bare et eller andet der kunne få dem til at føle sig bare en smule mere som det menneske de engang var. Hvis han levede så længe, så ville han nok endag finde ud af at der ikke var noget der kunne rede ham. Ligesom hun gjorde, og med årene.. ville hun ikke engang redes hvis nogen tilbød hende det. Han rystede, bare en lille smule. Engle duftede så godt, og, så vidt hun kunne bedømme, så var han sulten. Stakkel.. Han skulle ikke være kommet i hendes selskab. Langsomt og fristende lukkede hun øjnene halvt og slikkede langsomt blodet af hende underam, imens hun i stilhed holdt øje med ham. Hun vidste hun så godt ud, selv for en vampyr, og hvis han kom hen og slikkede hende, så havde hun vundet. *Kom nu.. du vil jo gerne* Hun grindte igen og rekte den modsatte hånd henimod ham med et forførende smil.

Alias så stadig væk hun sagde intet, måske skulle han bare løbe vider.. men han måtte jo hilse høfligt på hende inden, han var jo stadig en gentelman ik? Han vendte blikket mod hende, hendes udsene var strålende men lugten af blod overblænede alt. Han gik tøvende mod hende kun for at præsentere sig selv og så forsvinde igen det var dne plan han havde i hovedet. da Hun begyndt at slikke sig selv regn som et rigtigt dyr fik det ham til at bore blikket ind i øjnene på hende, hun tirrede ham på en meget ubehalig måde, han havde sine meninger og han havde sin vilje styrke, han havde kun været vampyr i 13 år godt nok, men han havde lært havd han havde brug for, han havde lært alt selv, og han havde ingen lærmester haft til at lære ham op. Han så lidt bekymret væk og kunne næsten ikke stå imod da hun rakte sin arm frem mod.. alt andet end engle blod. Han tog sig sammen og gik helt hen til hende med et dybt blik. "Nej tak.. jeg er ikke som andre" sagde han stille, han havde styrken til at takke nej, men en anden nysgerrighed steg i ham.. hvad ville hun gøre ved hans afvisning?

'Nek tak'? hun så på ham en stund og var hemmeligt en smule imponeret. Det var de færeste der ville have sagt ned til friskt, rødt, rent blod som det der nu dryppede fra hendes finger. Hun tog et par skidt hen imod ham så hun stod mindre end en halv meter fra ham. Uden at have tænkt sig at svare pressede hun ham bare yderligere ved bare .. at lade sin røde hånd køre kærtegnende hen over hans kind, som efterlod en rød stribe blod på hans kind. Hun smilte let og kyssede ham blidt med sine blødrøde læber og grindte "Det tror jeg ikke på".

Alias stirrede på hende da hun kom nærmer ham og løftede håneden tøvende men lod den falde da han helst ikke ville trykke hendes hånd når hun havde blod på fingerne. "Ehm Jeg hedder Alias.. Alias Brody Yahweh" Sagde han forsigtigt og smilte til hende. Gud hvor var det svært hun måtte altså ikke komme så tæt på. Et suk gled over hans læber ved hendes berøring han kunne ikke holde det ud.. fanden tage det.. han kunne søge om tilgivelse sener. Han prøvede at ingorer det hun sagde og lagde armene om hende i det hun kyssede ham. Han kunne ikks toppe sig selv og han lod sin tunge glide over hendes kolde læber og slikkede blodet op som havde han ikke fået noget at spise i flere år, så grådigt. Hurtigt lod hans sin tinge glide ned over hendes hage og ned over hendes hals til hendes bram og næd bare blodet der var på hende krop som han grådigt slikkede op og snak. Han følte sig med et utrolig beskidt, han prøvede at slå tanken af sig, forførelse var ingen undskyldning. Han trykkede hende hårde ind til sig og kyssede hurtigt hendes læber igen.. nu var det bare ikke hende han ville have.. det var det bag hende..

Et triumferende smil bredte sig på hendes blodige læber, og lagde hovedet til siden så han kunne komme til. Han pressede hende hårdt ind til sig og gav ikke slip på noget tidspunkt, hværken med sine arme eller sin tunge. Engleblod havde altid været utroligt berusende og bedøvende på samme tid, men at smage det første gang var.. Himmelskt♥
Hans kys og tunge lod slet ikke til at holde nogen pause på noget tidspunkt, og hun stod bare og nød hans sult og arme om sig. Hun lod ham blive ved til han ikke gad mere men.. Liget var hendes. Alene. Han blev ve men efter hånden gik det langsommere og hans opmærksomhed lå ikke længere på hende. "Du kan godt slå det ud af hovedet," halvt hvæste hun, ikke vredt, men advarende. Hun selv var aldrig blevet lært op af nogen, alt hun kendte til og kunne var noget hun havde lært af erfaring. Hvad end han prøvede på havde hun ikke i sinde at lade ham bare røre hendes pipfugl. Hun var hendes.

Alias prøvede ligesom af aflede hendes opmærksomhed men hun havde regent ud havd han havde i sinde alt for hurtigt.. han var stærk og han var hurtig, men hun var helt sikker ældre end han da han stadig var meget ung. Han skubbede hende så med en hurtig bevægelse fra sig "Det din egen skyld" sagde han koldte og tog et spring og fløj næremst gennem luften mod liget han kunne nok ikke nå meget men han var tørstig.. så lidt var altid noget! Han trak i englens arm og satte sine hugtlnder i pulsåren i håndledet drak så hurtigt han kunne og nød bare smagen så himmelsk, og sødt.. lidt for sødt måske.. mennesker var alt fra surt til sødt, det var så forskelligt, men han havde aldrig drukket af andet en mennesker.. så han vidste det jo ikkek, men han rengede med andre vampyr smagte forfærndeligt og dæmoner var stærke på en måde.. varulve måtte smage af.. det væreste i verden, da de jo var vampyernes fjnder.. det havde han læst, selv om det nok var dæmonerne der havde taget over.

Hun blev skubbet til siden men var lige i hælende på ham få sekunder efter, men kunne ikke lade være med at smile. Han var jo helt desperat,.. det måtte være noget tid siden han havde spist sidst. Hun stoppede hårdt op og så på ham imens hun roligt vurderedeHun var jo teoretisk set ikke sult alligevel.. Hun lod sig falde ned og side i skrædderstilling ved siden af liget og rev armen og lidt af torsoen af som hun derefter lidt ligeglad sad og nappede i. "Fint, fint, så ta' hende dog" Hun himlede overdrevet med øjnene, men smilte alligevel sit grumme smil. Skoven og vinden ville sandsynligvis have spredt den kraftige duft af engel ud over et større arial, så det overraskede hende ikke at han var lokket til hende. Det var næsten underligt at der ikke kom flere. Måske enda et par blods Dæmoner, men hun var i tvivl om hvor god deres lugtesans var. Hun iagtog ham nyhsgerrigt men lagde sig kort efter ned på skovbunden og bed i en kødklumb hun havde revet af armen, imens hun sukkede træt. 'Alias'.. forhåbentlig regnede han ikke med at få hendes navn. Hun smilte skævt til ingen og lyttede opmærksomt til hans slubrelyde.

Alias var en anderledes nyfødt på mange måder, han var ikke som andre nyfødte han var mere som ældre vampyere, han havde utrolig meget viljestyrke, det hun hgavde gjordt det ville enhver anden vampyr være faldte for, når det gjaldt blod altså. Desuden så blev han ret hurtig mæt efter en smule blod trak han sine hugtænder ud af staklen, han brugte aldrig sine hugtænder.. det var så forkert på så maneg måder, han ville da aldrig blive sig selv igen, han ville tørste efter mere engel blod så snart han kunne lugte det igen.. crap. det var alt sammen hendes skylde han vendte sig mod hende og snerrede irreteret af hende. Han rejste sig langsomt og begyndte at gå mod træerne, sikek en lorte dag, når han fandt den lille vampyr.. hvordan fanden skulel han forkalre ham dette.. han behøvede det måske ikke. Han så ned af sig selv.. ikke en eneste dråbe på tøjet kun lidt på læberne og det kunne slikkes af. Han ville sige tak til pigen, men han havde intet at takke for så han vendte sig bare og gik ellers ind mellem træerne i sngle fart.

"hm?" hun så hen i hans retning imens han roligt gik ud af lysningen. Hvad troede han havde gang i? Hun lagde blidt armende om hans skuldre bagfra og kærtegnede hans kind med sin. Hun havde ikke noget at lave hele aftenen, og nu hvor han var her kune han ligeså godt blive. Hun hadede at kede sig. "Hvorfor prøvede du overhovedet på at stå imod mig?" Hendes lokkende stemme var kun et par centimeter fra hans øre imens hun smilte uskyldigt. Hun elskede typer som ham, dem man skulle bruge tid på at komme under huden på.. ikke bogstaveligt talt i hans tilfælde. Hun slap ham langsomt og lod sine arme falde, og gik rundt om ham, så hun blokerede ham vejen, imens hun ventede på hans svar og reaktion. Hun selv var utrolig blodig, men det generede hende ikke det fjerneste. Andrea væsner ville blive bange eller skræmte, og dæmonerne ville vide at hun gerne slog ihjel og var ligeglad med hvem, men det var nu kun bonusser'.. det duftede jo så fantastisk godt.

Alais vendte sig mod pigen igen, hun forstyrede hans viljestyrke og tankegang, hvem troede hun lgie hun var? han mærkede hendes bløde berøringer og hvordan hendes hviskende alt for søde stemem kom lidt for tæt på til han kunne bevæge sig ud af stedet, så lokkende så svært at stå imod. "Jeg.. jeg spiser ikke fra engle, de er hællige væsner.. det er imod alt jeg står for" sagde han stille og lukkede øjnene i, han skulle hjem.. hjem og be om tilgivelse, enden det eller så skulel han ligge hele sit liv bag sig og sarte på en ny.. ja det første lød ret så lokkende. Men det var hun jo også. Alias fulgte hende med øjnene da hun slap ham og bevægede sig rundt om ham så de stod front mof front, han havde mest til bare at skubbe til hende af alle krafter vælte hende bag over og så løbe alt hvad han kunne væk. Blodet hun var smurt ind i.. han fandt det utrolig kvalmende. Da han først var bleven vampyr, den tid der stod sløret for ham, han havde næsten sulted sig selv, han ville ikke slå ihjel og han ville sleet ikke drikke blod, han havde stadig sævrt ved at bræbe, men han havde enu mere svært ved at synke den røde flydene væske. "Hvem var det nu du var" spurgte han tøvende, han havde ikke fået noget navn ud af hende inu. Og hvis hun skulle stå i vejen fra ham, kunen han i det mindste prøve at tale hende fra det. Han havde fået et indblik i hendes sind, han avr ikke glad for det hun havde i tankerne og slet ikke når det lå et dødt lig.. ikke langt fra dem. For helved da også hvad skulle han endelig stille op, havd kunne han gøre ved det? "Du frister mig vampyr, man skulel tro du var en dæmon.. jeg bryder mig ikke om dæmoner" sagde han hviskende.

Hun smilte indsmigrende, men med en tydelig kant af hendes tanker der var alt andet end uskyldige. Uden omsvøb, nærmede hun sig støt og kyssede ham ved hans mundvig. Hun var ikke sikker på om det var pga. det sukkersøde blod hun stadig kunne smage på sin blodrøde tunge, eller om det bare var fordi hun var i et godt humør? ligemeget hvad, så have hun i sinde at lege lidt med ham. Hun klukkede kærligt og lagde hovedet let på skrå med halvlukkede øjne, uden at tage blikket fra ham "Jeg hedder Camelie. Hvorfor da? har du i sinde at ville mødes med mig igen?" Smilet blev bredere.
"Bliver du da nemt fristed af Dæmoner?" Da hendes læber sagde ordet dæmoner kom der en kant af foragt, hun ellers havde prøvet på at holde lidt nede. Selvom hun ikke var den største modstander af hendes race's naturlige fjende, så kunne hun ikke lade være med at føle en smule afsky af dem - helt uden at tænke over det.
Hendes højre hånd kørte hen over hendes kraveben, før un slikkede smilende blodet af fingeren.