Sikke en larm...(Zaiden)

S: patronia natclub
t: midt om natten
v: luften er kølig og klar
o: en masse mennesker?

Zean sad ved baren og så ud over alle de dansende kroppe, de forførende, de datene og de der prøvede at finde lykken, selvfølgelig også en masse der ikke kunne finde på andet at bruge deres liv på, end at drikke sig fuld.
Selv havde han da også en drik, men mest fordi han faktisk kede sig og var gået herind, der var en masse dumme mennesker og spillede han sine kort rigtigt ville han gå herfra mæt...
Han sad og legede ubevidst med en lille papirsparaply der var i drikken, stak den ned mellem isterningerne så de klirrede mod glasset, glasset som var fyldt af en orange/rød drik, nogen kaldte den sex on the beach.
På havde han en sort T-shirt og nogle mørke bukser, nogle kondisko, hans sorte hår strittede og hans mørke, hemmelighedsfulde øjne gled rundt på omgivelserne. Det eneste der irriterede ham var larmen fra den høje musik, folk elskede åbenbart at få ødelagt deres hørelse med dårlig musik.

Zaiden var allerede fuld.
Hun svansede rundt med et stort smil på læberne, i håb om at finde nogen der kunne underholde hende på denne mørke nat.
Hun fik øje på en oppe i baren.
Selv var hun så beruset at hun ikke kunne slå hans duft fast.
Det var en blanding af dæmon og alkohol, hvis man spurgte hende.
Hun begyndte at gå op imod ham.
Hun var iklædt et lyserødt tutuskirt, en blå top og en grøn jakke udenover, som kun lige gik til ribbenene i falsk læder. Hendes læber var helt røde og over hendes øjne lå alle regnbuens farver. Hendes vipper var falske, med lyserøde fjer ude i spidserne. Hun var pæn.
Virkeligt betagende.
Hun stoppede op da hun stod ved siden af dæmonen, hendes blik var sløret.
Undersøgende kiggede hun på hans drink. "Nåeh, er det en Sex on the Beach?" spurgte hun med et stort grin, fuld af venlighed og imødekommenhed.
"Jeg vil gerne have en Appletini." sagde hun til bartenderen, hvorefter hun skubbede sig op på barstolen der var utroligt høj i forhold til hende.
"Zadien. Jeg hedder Zadien." smilede hun stort og rakte den hvide hånd frem, hvor neglene skinnede i alle mulige forskellige farver. Striber, prikker... Hun havde brugt lang tid på at ligge neglelakken sådan.

Han så lidt på menneskerne der dansede rundt over det hele, måske skulle han bare vente udenfor til nogen forlod clubben alene? Det ville være det perfekte mål, perfekte måde at flå sjælen fra en... Han så op da en fuld engel kom mod ham,hun lugtede af...engel og alkohol, han vrissede let på næsen af sammenblandingen.
Englen satte sig hos ham, tilsyneladende uden at tænke på hvilke fare det kunne føre med sig. Var hun slet ikke bange for han skulle dræbe hende? Bare fordi han kunne?
Han så på hende, hun mindede lidt om de smykkedukker man kunne købe rundt omkring til små piger, alt for meget makeup, negle der glitrede af lak og...ja, faktisk gad han ikke sige sin mening om hendes tøj, folk havde dog lov til at gå i hvad de ville. I det mindste lignede hun ikke det menneske han engang havde mødt.
Men trods det hele virkede hun ret venlig, imødekommen.
"Zean...." svarede han kort og drak lidt at sin drik.
"...Hvilken side er du på af krigen, engel?" spurgte han, så han vidste hvordan han skulle forholde sig, dræbe hende eller lade hende gå. Eller slutte sin anden sult? Han tænkte på Dawn...Nej, nok ikke, han havde allerede udfordret skæbnen lidt for meget.