blot er blik - Nero

Dato: IRL.
Dag: Lørdag.
Vejr: Der er mørkt uden for, men ingen skyer, dvs stjerneklart, og månene er fremme, dog er den hverken hel eller halv. Tempaturen ligger lige over frysepunktet, så det er ret så koldt.
Årstid: Vinter.
Omgivelser: Som clubben nu ser ud, det står i beskrivelsen af stedet.
Årstal: IRL.
Tid: 23:02
Påklædning: Sorte Converse sko og billedet... --->
_________________________________________________________________________________________________________________

Jakken trak han roligt overskulderen med et ret neutralt smil omkring de lyse rose læber. Jakken gav han til kvinden der stod bag et slags bord af en art, og hun hang den på en bøjle bag sig, han sendte hende bare et 'tak-for-hjælpen-blik' og vendte sig bort fra hende. Han bevægede sig lidt ind mod det rum hvor den høje musik lød fra, det var der festen forgik jo, og han var kommet for at feste. Det var jo kun lørdag en gang om ugen og i det havde han ikke så meget anet at fortage sig så hvorfor ikke få en sjov aften, og måske møde nogen nye mennesker/væsner. Det eneste der bekymrede ham en smul var lugten af andre dæmoner, kunne de feste med vampyerne uden at komme op og slås? Var det muligt for dem at befinde sig i samme rum.. Han havde ikke selv mødt nogen dæmoner siden krigen var brudt ud og han havde ikke haft den store lyst til det. Han ville jo endelig gerne kæmpe.. yde sit for sin race, men der var ingen der havde fortalt ham noget eller holdt ham underrettede omkring krigen, så han kunne ikke burge det til det helt store. Der måtte være en masse intime kampe eller krige i gang rundt omkring, ellers ville han da have hørt om det.
Han tog et par skridt mere frem mod døren og åbnede den roligt.

Påklædning: http://kodykut-throat.deviantart.com/gallery/#/d36frvp

Inde på klubben, stod der en lille cirkel vampyrer omkring en engel og drillede det stakkels væsen lidt, fordi de synes det var sjovt. Men Nero synes langt fra at det var sjovt, selvom han var 18 år kunne han stadig godt være ret pivet og han var aldrig særlig meget for at slås, i hvert fald ikke imod vampyrer. På grund af krigen havde Nero ikke valgt side, selvom de vampyrer som drillede ham, mente at han var gået over til dæmonerne, fordi det havde mange engle gjort, men ikke Nero, han havde valgt at holde sig neutral endnu, indtil der kom noget som fik ham til at ændre mening. Han viste ikke engang hvorfor han overhovedet var gået ind på klubben, når der som regel var så mange mennesker og han fortrød det meget lige nu. Men han prøvede at lade være med at vise vampyrerne sin frygt, men det gik ikke særlig godt. "Gad vide hvordan du endelig smager lille engel.. Det er lang tid siden at jeg har smagt engel, fordi i alle sammen bliver beskyttet af de skarn kaldet dæmoner..Men nu er du alene" sagde en af vampyrerne og tog fat i Nero's krave og løftede ham lidt op. "Slip mig! Lad mig nu være!" råbte Nero og tog hjælpeløst fat i vampyrens arm for at flytte den væk fra sig. Men til ingen verdens nytte.

Alias lod sit blik begive sig rundt på sine nærmeste omgivelser, hans første tanke var som regl baren, for så kunne man få lidt st drikke.. lidt at komme i gang med det var altid rart, så han gik selvfølelige mod baren, dog var der et eller andet ude af øjnkrogen der fangede hans opmærksomhed. Ikke noget det normalt ville gøre, for et sted som dette var det ret så normalt for de fleste, der ikke var så stærke som vampyerne eller dæmonerne at blive set ned på, det var deres egen skyld havd der kunne eller ville ske dem når de først havde bevæget sig ind på sådan et sted her. En flok vampyere havde omringet en hjælpløs engel, hans blik faldte tungt på englen, der var ikke så meget at gøre, det var tydeligt havd de var ude efter, lidt respekt måske og så noget blod, der var ingen der hjalp, folk var som regl ligeglade, der var så mange frivillige bloddonere herinde. Rundt omrking sad diverse mennesker med røde pletter rundt omkring på halsen, der var enda nogen steder vampyere der var i fær med at mætte sig på disse mennesker, eller måske andre væsner.
Hvorfor lige engel fangede hans opmærksomhed på den måde vidste han ikke, han var nok bare ikke den type der var ligeglad. Han rystede opgivende på hovedet af sig selv, hvorfor skulle han altid blande sig, det endte alligvel altid dårligt for ham.
Han brød cirklen af vampyere og skubbede den person væk som holdte fast i englen. Han så sig roligt over skulderen og halv snerrede.
- "Han er min"
Han vendte blikket mod englen og holdte en trang til at blinke som i de der film man så.. tilbage. Han lagde roligt en hånd på siden af ham og skubbede han bag ud væk fra cirklen. Håbede bare der ikke ville blive problemer, normalt accepterede de jo at man havde et bestemt menneske eller engel, eller måske andre væsner som man.. ejede, eller noget i den stil, og så var der ikke andre vampyere der måtte røre det. Dog var der nogen der ikke mente reglerne var sådan, og de skulle da altid blande sig og være på tværs.

Nero turde næsten slet ikke kiggede så han lukkede sine øjne halvt i og håbede inderst inde at han ikke ville blive bidt. Han kunne ikke fordrage smerte når en vampyr bed en, det var endda værre end når man blev stukket med en nål gennem huden når man skulle pierces. For det havde Nero jo prøvet, faktisk begge dele. Og han synes bestemt at vampyrens bid var langt værre. Han var så nervøs at der faktisk løb en lille sveddråbe ned af hans ansigt og det fik bare vampyren til at grine en anelse og de andre grinte sammen med ham. Hvorfor skulle vampyrer også være sådan her? Var Nero aldrig heldig nok til at kunne møde en venlig og sød vampyr? Det var noget som virkelig gik Nero på, han mødte nemlig ikke særlig mange søde vampyrer på grund af krigen, alle var bare blevet fjendtlige. Men idet at vampyren skulle til at bide Nero, mærkede han gulvet under sine fødder igen og åbnede øjnene og så en helt ny vampyr i cirklen og blev ret forvirret. Vampyren som var blevet skubbet væk, pustede fornærmet over forstyrrelsen og snerrede kort tilbage. Men ellers lod de bare vampyren trække Nero ud af cirklen og det gjorde bare lille Nero endnu mere nervøs. Han lukkede derfor øjnene igen og viste ikke hvad han skulle gøre.

Alias så sig stille over skulder, han vidste godt havd de forventede af ham lige nu, at han bukkede sig ned og bed den engel som han lige havde fortalt var hans.. hvis ik han gjorde det, ville de helt sikkert ikke blive særlige glade. De skulle jo se blodet. Alias lagde forsigtigt den anden hånd på englens siden og holdte bare roligt fast, ikke sådan.. fast fast, han kunne sagtens vriste sig ud af hans greb hvis han ville, selv om han nok ikke ture hvis han gerne ville beholde sit liv altså. Han bæjede forsigtigt hovedet ned mod hans hals han bed sig selv i læben få milimeter fra at røre englens hals og lod bare sit eget blod fra sine egne læber flyde ud på englens hals i det han kyssede ham blidt. Nu var englens hals og Alias læber smurt ind i blod, ret overbevisende, han lod dog sine læber hvile en smile mod hans hals imens hans tunge gik over sin egen blodige læbe og så over hver hugtænd, det skulel se rigtigt ud. Han rettede sig så op og så sig over skulderen med et falsk smil om munden, læber og hugtænder smurt ind i blod, og vampyerne kastede et irreteret blik på ham og vendte sig bort. Han så så endelig på englen og smilte forsigtigt imens han slikkede sig om læberne, såret var allerede healet.
- "eh.. hej" mumlede han stille.

Nero kunne slet ikke fatte hvad der foregik. Han så skræmt på den vampyr som havde trukket ham væk og kunne ikke rigtig gøre op med sin selv om denne vampyr var god eller ond. Men da han så at vampyren lænede sig ned for at bide ham, lukkede han hårdt sine øjne i og ventede bare på at smerten skulle gøre ham helt lam i kroppen. Men overraskende nok, mærkede han ikke sit eget blod på sin hals, men vampyrens eget blod, Nero undrede sig lidt over hvad vampyren havde gang i, men holdte bare sine øjne lukkede og bed sig diskret i læben, men uden at bide hul. Da han så mærkede at vampyren lænede sig væk fra ham, åbnede Nero roligt sine øjne og så lidt overrasket på ham over at der lige pludselig så kom et "hej" fra ham. Nero stod bare i lidt tid og stirrende tænkende, men rystede så lidt på hovedet og så kort ned. "Hey" svarede Nero og pillede nervøst ved sin bluse kant, men så så derefter op på vampyren og tænkte lidt. Men han smilte ikke lige nu.

Alias smilte stort, han var jo ikke rigtig van til den salgs.. han havde aldrig haft et mennekse/engel/væsen.. som sit, altså det der eje noget. Der var jo mange vampyere der havde den der følse af når de fandt et menneske/andre væsner så var det deres så snart de havde sat tænderne i det. På mange mpder syntes han det var forkert, men på en måde.. så var det jo også ret sjovt, men ikke noget han slev havde behov for. Dog havde han stadig hver af sine hænder på drengens sider og vidste ikke helt om han skulle give slip eller ej, deres samtale var jo ikke færdig inu. Han skubbede roligt drengen ind mod muren og smilte lidt inden han bøjede sig ned og hurtigt slikkede blodet væk fra hans hals. Så rettede han sig op og tog sine tænder til sig. "Ja.. så hedder det altså tak, jeg ahr formentelig lige redet dit liv" sagde han og grinte sødt til drengen, stolt over sin ædle gerning. "Er der ingend er har lært dig man ikke skal.. lægge sig ud med vampyere" sagde han stille og lagde hovedet på skrå.

Nero kiggede forbavset på vampyren, da han roligt skubbede ham ind mod muren og slikkede hans hals fri for blod. Nero var ikke meget for at indrømme det, men noget som at blive slikket på halsen tændte ham altså lidt. Men at tænde på en vampyr ville han ikke få sig selv til, så derfor rystede han lidt på hovedet og undrede sig over hvorfor vampyren stadig holdte sine hænder på hans sider. Men den tanke slog han hurtigt ud af hovedet, da vampyren snakkede til ham igen og lagde hovedet lidt på skrå, imens Nero rettede lidt på sit pandehår. Han vendte sit blik lidt ned og pillede nervøst ved sin bluse kant igen og bed sig lidt i læben, " altså.. joh, men det var heller ikke mig der begyndte, jeg kom bare gående forbi klubben også synes de det var sjovt hive mig med herind for at drille mig" svarede Nero stille og vendte sit blik op på vampyren igen, som var hans synsvinkel endelig så ret godt ud. Men Nero slog hurtigt ned tanke ud af hovedet igen, men smilte stadig ikke.

Alias smilte forsigtigt han havde fjernet sine hænder. Han stod bare lidt og kiggede på drengen, vidste ikke om han skulle få ham ud derfra og sige han skulle se at komme hjem, eller om han skulle passe på ham resten af aften, hvilket han ikke gad endelig, men han kunne ikke bare gå fra ham herinde.. han havde lige sagt han var hans engel. "Tjaa.. det skal du jo sige.. tørstig?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han så sig kort over skulderen.. de blev betragtede, fandes også. "Mmhh.. nus kal du opføre dig ordenligt for vi bliver holdt øje med" hvisked ehan stille så det kun ville være dme to der kunen høre det. Han vidste ikke helt havd han skulel gøre, men ahn måtte jo opføre sig som om han virklig var hans. Han tog blidt fat i hans håndled og hev ham roligt efter sig op mod baren og satte sig selv op på en stol og skubbede bare knægten ind mellem benen på sig slev så de stod.. ret så tæt. Han smilte ned til ham. "Du skulle ikek være komemt her" sagde han roligt og så op på bartenderen, han bestilte bare to drinks og vendte atter sin opmærksomhed mod drengen. "Hvad hedder du?" spurgte han så, englen måtte have et navn.

Nero så bare op på vampyren, uden at sige eller gøre noget. Det var også ret svært at gøre en vampyr noget, de var jo en del stærkere end en engel var, så Nero kunne jo ligeså godt slå sin tanke ud af hovedet med at prøve at flygte. Men alligevel.. Hvorfor flygte fra en vampyr som faktisk så ud til at hjælpe en?? i stedet for at misbruge ham som bloddoner, eller på nogen anden måde. Det fik faktisk et lille kort svagt smil op på Nero's læber, men det forsvandt selvf hurtigt igen, da vampyren igen brød igennem hans tanker med at sige noget. Nero svarede ikke vampyren, han nøjes bare med at nikke, eller vise vampyren at han lyttede uden at svare ved at se på vampyren hele tiden. Nero gav en lille overrasket lyd fra sig, da vampyren hev ham afsted mod baren, men fulgte bare roligt med. Men noget som Nero måske ikke havde forventet, var at være så tæt på vampyren hele tiden, det var en ret underlig følelse, men Nero holdte for en sikkerhedsskyld bare øje med situationen hele tiden og bed sig kort i læben. " Øhm.. jeg hedder Nero.. Hvad med dig??" spurgte han stille og vendte sit blik halvt op på vampyren.

Alais smilede ldit af ham og nikkede bare han prøvede at se lidt mere.. barsk ud mend et lagde nok bare ikke til ham, han var vel bare en meget fredelig vampyr, han havde ikke lyst til at slå ihjel, han gjorde det kun for at overleve. "Nero"Mumlede han for sig selv og smilte id et han løftede hånden og lagde den på hovedet af ham for kort at pjuske hans hår, som en kærlig.. ven ville gøre eller en irreterende men stadig kærlig kæreste. Lige meget. "Jeg hedder Alias" sagde han og smilte da bar tenderen kom tilbage og stilte to glas foran dem Alias to den ene op og skubbede den anden hen mod Nero. "Skål" mumled ehan og tog glasset til munden, han drak bare en smule og satte det fra sig igen. "Jeg er bange for jeg bliver nød til at holde dig med selvskab her i aften" sagde han og kiggede sig overskulderen på de vampyere der stadig holdte øje med dem, der var ikke så meget andet at gøre.

Nero smilte en lille smule, da han hørte at vampyren mumlede han navn. Men lukkede kort øjnene, da vampyren lagde sin hånd i hans hår og pjuskede det lidt, han følte sig lidt som en hund som vampyrene bare kunne lege med lige nu, siden at der faktisk sad en vampyr bag ved ham og roede i hans hår. Da vampyren flyttede sin hånd for bartenderen kom tilbage, så Nero på vampyren igen, da han sagde sit navn og smilte lidt, men sagde ikke noget, *Alias* tænkte Nero og smilte lidt for sig selv, så hans smil blev en anelse større, men var ligeglad hvis vampyren så det. Han kiggede tænkende ned på glasset, da Alias skubbede det hen til ham og sagde skål, roligt tog Nero fat om glasset og første det op til munden. Og inden han fik set sig om havde han allerede drukket halvdelen af glasset og satte det ned på bordet igen. Han kunne godt lide alkohol når han endelig fik noget og havde til tider ret svært ved at styre dig, det fandt han lidt pinligt foran Alias, men sagde ikke noget og gav sig til at pille lidt i bordet.

Alias så op på ham med et måske lidt mere tørstigt udtryk i øjnene, alt det blod.. og ja.. englen var så fristende, han var ikke van tla t være i nærheden af engle, kun mennesker eller ander vampyere. Han slog blikket ned dog fik han bare øje på Neros bankende puls bag den tynde hud og han var lige ved bare at bøje sig over ham og sætte tænderne i ham. Men der var noget andet ved Alias.. han brugte ikke sine hugtænder, de var bare til pynt. Han havde altid et slags våben på sig, for det meste et lille stykke glas så han kunne skære en lille rift og drikke, han havde til modsætning af de andre vampyere en hjerne. Han prøvede jo at skjule sin ekstinse for menneskene. Han efterlod ikke små sår på alle menneskers hals. Bare en lilel rift på armen eller ander diverse steder. Han så opmærksomt op da han begyndte at drikke.. hvis nu han kunne få ham fuld nok, så kunne han måske.. låne lidt blod, det var så fristende. Han smitle bare slevsikkert og bøjede sig lidt ind mod ham. Han løftede hånden så bartenderne kom til ham igen, han bestilte hurtigt 4 shots og stilte dem bare foran Nero.

Den eneste som Nero faktisk ikke holdte 100% øje med lige nu, var Alias, men det var nok fordi Nero begyndte at få alkohol i blodet også mistede han som regel koncentrationen for alt andet end at drikke. Men Nero viste ikke rigtig om han turde eller om det var en særlig god ide at drikke sig banke stiv med så mange vampyrer omkring sig. Godt nok havde han en nogenlunde venlig vampyr bag ved sig, men han viste ikke rigtig om han turde tage chancen. Nero kunne sagtens mærke at Alias kom tættere på ham, men tænkte ikke yderlige over det, da han så at der blev stillet 4 shots foran ham og han lagde hovedet lidt på skrå og vendte sit blik imod Alias. "Hvorfor bestilte du så mange??" spurgte Nero nysgerrigt og løftede det ene øjenbryn en lille smule. Han var ikke beruset nok til bare at tage for sig og lade være med at tænke, han ville helst føle sig tryg når han drak, men det var ret svært lige nu. Nero tog en hånd gennem sit hår og fjernede noget af pandehåret fra sit ansigt og bed sig diskret i læben.

Alias betragtede Nero, jo længere han kiggede på ham jo mere sulten blev han. En eller anden vampyr havde nærmet sig dem mere end Alias brød sig om.. hvad var han ude på, hvad ville han.. hvorfor? Måske skulle han lade som om han drak lidt mere af Nero.. desværre vare han bare ikke sikekr på han.. kunne lade som om hvis han skulle tæt på hans hals igen ville han nok bide ham, fandes os. Der var ingen bidemærker på Neros hals og han var lidt bange for det var det vampyren stod og kiggede efter, han gjorde det ikke specielt diskret. "Du kan stole på mig" sagd ehan stille efter at have lyttet til Neros tanker lidt, han lænte sig mod ham og smilte lidt han drejde ham rundt så han stod med front mod Alias og han sneg et diskret kys ind på hans læber.. bare hurtigt. Han så mod vampyern bag efter der vist var gået lidt væk igen.. han engel, forstå det nu usle vampyere. "Ehm.. vi bliver stadig holdt øje med, undskyld.. ehm drak nu bare, jeg passer på dig" mumlede han stille og løftede en af de små kopper og satten den selv for munden og drak den hurtigt.