Been workin' out, Vicente ma man.

Chili sad med udbredte vinger på en gren i et af træerne. Hun sad på hug, og lod med et let smil blikket glide over de døde omgivelser. Hun var iført en top og et par sort bukser, der kun nåede halvt ned om skinnebenene på hende, samt bare tæer. Det røde hår var for en gangs skyld samlet i en hestehale. Hun havde løbet. HUn havde løbet langt og længe, og havde nu besluttet sig for at tage en lille pause, bare for at få vejret. Kulden bed nu i huden på hendes bare arme, og fik gåsehuden til at stå tydeligt frem. Hun rystede svagt. Rejste sig dog ikke op af den grund. Hun pustede henkastet en løs tot væk fra ansigtet, før hun rejste sig op, og lod sig falde ned fra træet. Hun landede på skovbunden med et blødt bump, og begyndte så at gå videre. Stadig med de store vinger fremme. Orkede ikke at skulle til at trække dem ind i ryggen igen. Det var unødvendigt. Desuden var det rart at have dem fremme allerede, når nu hun regnede med at skulle flyve tilbage til deepshell en gang næste morgen.

//Det blev måske en smule forhastet oO Håber det går ^^//

Vicente var stoppet op, stoppet for at indsnuse luften, da han syntes han fik færten af noget interessant.. En engel. Vicente havde været på vej tilbage til sin hytte, da han var stødt ind i den interessante og lukkende duft fra en engel, en engel var lige hvad han havde brug for, Vicente var tørstig, hvilket kunne ses på hans blodrøde øjne, som her i mørket lyste op, som to små gløder. Vicente stod i et kort øjeblik der og indsnuste luften for at lokalisere denne engel, finde ud af hvilken retning han skulle gå.. Englen var ikke langt herfra, duften var stærk. Han satte kursen videre, videre i retning af hvor englen meget gerne skulle være, hvis ikke duften bedrog ham. Vicente stoppede, da han længere fremme så en rødhåret ung kvinde, hun gik med sine vinger ude. Duften bedrog ham ikke. Han fulgte hende stille, bevægede sig i mørket som en erfaren vampyr, ventede på det rigtige tidspunkt til at angribe.

Snart efter mærkede Chili også lugten af vampyr. Eller stanken nærmere sagt. Hun rynkede svagt på næsen, og så sig kort omkring. Da hun ikke umiddelbart fik øje på nogen trak hun blot på skuldrene og fortsatte roligt sin gang. Det var ved at være rigtig klodt at gå nu. Hun måtte snart igang med at løbe igen. Men hun ville nu ikke bare løbe uden først at have orienteret sig med denne vampyr. Vedkommende ville blot tage det som et tegn på frygt. Og Chili var faktisk ikke bange for vampyrer. Hun mente blot at de skulle holde sig til at bide folk der gav dem tilladelse til det. "Du... Du kan lige så godt komme frem, for jeg ved godt at du er her..." sagde hun højt men roligt ud i skoven. Hun brød sig ikke om at vampyren gemte sig for hende på den måde. Hun havde ikke tænkt sig at flygte alligevel. Ville hellere snakke sig ud af situationen, det var hun langt bedre til. Og desuden var hun ikke færdig med sin træning endnu, så der ville heller ikke være meget fordel i blot at flyve sin vej.
Men selvfølgelig... En flugt kunne vel også være en god træning. - En sulten vampyr i hælene på en var nu nok en god movitation for at fortsætte lige meget hvor træt man blev... Det måtte altså overvejes. Men det krævede jo selvfølgelig også at vampyren var sulten, hvilken hun af gode grunde ikke kunne være helt sikker på endnu.

Vicente betragtede hende med sit skarpe blik. Et lille, skummelt smil viste sig på hans blege læber, da hun sagde at han lige så godt kunne komme frem. At dømme ud fra, at hun ikke så direkte på ham, så tvivlede han på, at hun rent faktisk vidste hvor han var, hun havde højst fået færten af ham, men han var stadig langt fra fundet.. Der er jo en god linje imellem at kunne lugte én og kunne se én. Det kunne nu være meget sjovt bare at træde ud ad mørket og se englens reaktion, når hun pludseligt stod ansigt til ansigt med ham. Han satte med en kort bevægelse kursen imod englen og ved hjælp af hans vampyriske hurtighed, så var han fremme ved hende i løbet af ingenting næsten. Han var stoppet kort fra hende og betragtede nu hendes ansigt med sine blodrøde øjne, øjnene som ejede det skarpe, kolde blik. "Du fandt mig." Lød hans mørke, rolige stemme så. Lige da han havde sagt det, greb han ud efter hende med begge hans blege, knoklede hænder. Hun skulle blive hans middag, sandsynligheden for at hun kæmpede igen ville dog være stor, det regnede Vicente i hvert fald med, da de engle altid kæmpede imod, overgav sig aldrig.. en ting, som godt kunne irritere Vicente af og til. Han ville i hvert fald ikke lade denne engel slippe væk.. Hvis man spurgte Vicente, så var chancen for at det ville ske også meget lille.

Chili stoppede brat op, da vampyren stod foran hende. Et lille smil var dog at se på hendes læber. "Egentlig ikke. Men du reagerede præcis som jeg regnede med." svarede hun roligt, mens hun bøjede bagover, som dansede hun limbo, idet han greb ud efter hende. Hun gik et hurtigt skridt til siden, før hun bakkede i et roligt tempo. Hvis nu han bare ville tillade at der kom afstand nok mellem dem til at det kunne betale sig at give sig til at løbe. Hun vidste udemærket godt, at hun kun kunne flugte på den måde hvis han tillod det. Hvis han var i humør til jagt. Hvis ikke ville hun være nødt til at tage sine vinger i brug. Eller måske evnen? Hun brugte sjældent sin evne. Mest fordi den ikke fjernede hendes lugt, så hendes position sådan set stadig ville blive afsløret selvom hun gemte sig. Hun så afventende på ham. Ville han angribe nu? Eller ville han faktisk give hende en lille chance? Bare en lille en?
Den behøvede ikke at være stor nok til at hun kunne slippe væk, hun var sådan set mest interesseret i træningen i det.