tankerne flyver privat

Dato : 03-02-2011
Årstid : Vinter
Dag : tordag
Vejret:mørkt og stille blæsen
Sted : havnen
Tid : 22:15
Omgivelser : stille, få mennesker,mørkt og kun lyset fra månen skinede ned.




Abbygail gik rundt ved havnen. Hun var sulten, men hun havde så svært ved at dræbe hun gjorde det altid kun i sidste øjeblik.
hun var alene og lige flyttet til, det gamle sted var ved at opdage hendes hemmelighed men hun nåede at flygte inden de fandt helt ud af det.

Abbygail gik og tænkte *hvordan det ville have været, og hvordan det ville have gået hende, hvis hun nu ikke var bleven forvandlet dengang, om hun ville have haft børn og været bleven gift*

Abbygail følte sig meget alene.

Lelouch havde lig taget sjælen fra en person, han var nu ikke glad for det med tag sjælen mens han havde ikke andre måde og live på så det skulle gøres en gang om ugen elle ville han ikke overlive. Nu gik han bare stille ned af gaden mens han tænkte og hvad han lig havde gjord og han fik det hurtige ud af hoved *tænke at jeg ikke kan lave af anden*sagde Lelouch mens han gik videre unde og se sig om.

Efter lidt tid faget en anden duft hans næse det var duften af en vampyr og han kiggede sig om mens han prøvede og gæt sig til hvor duften kom fra *hvem er det der dufter af vampyr* tænkte han kort mens han fik øje på en anden pige som var på sammen gade som ham. *måske det er hende* tænkte han lidt efter mens han gik hen mod hende "godaften" sagde han mens han kiggede på hende.

Abbygail kikkede op. han så ikke bekendt ud hun å ned igen hun havde ikke lyst til at sige noget hun var så sulten hendes øjne lyste klarer rødt på grund af sulten.


"goaften" sagde hun så stille
hun ville ikke rigtigt snakke med nogen men han så ud til at være venlig.
Abbygail tænkte * gad vide om han kender nogen som vil kun hjælpe mig med at få det bedre om han kender et godt sted at få blod.

Lelouch kiggede på hendes øjne og han opdagede af det var hende som var Vampyr og det var der duften var kommet fra "hvad hedder de så?" sagde han lidt efter mens han holdt øje med alt hvad hun gjord da han godt kun se på hende at hun var sulten.

Abbygail så op på ham med sine store røde øjne og hovedet på skrå "abbygail" sagde hun
"hvad med dem hr." spurgte hun imens hun holde øjnene på hende hun havde svært ved at holde sig tilbage hun havde ikke fået noget i to døgn hun blev nød til at bide sig i læben for ikke at springe op.

"navnet er Lelouch" sagde han roligt mens han så hende i øjne, han kun nemt se hvor meget hun havde lyst til blod og han holdt dig stadig på vagt hvis der nu skulle ske nået havde han altid sin evne.

"er du født her" spurgte hun stille.

hun tænkte at hvis han havde boet her så kendte han vel nogen gode steder hvor hun ikke ville vække opsigt når hun slog ihjel og at han måske kendte nogen steder med folk uden familie så de ikke ville blive savnet

"nej jeg ved ikke så meget og hvor jeg er født da jeg ikke fik lov til og gå ud som lille men jeg er dov lig flytte her til" sagde han mens han så på hende med et vagtsom på hende.

"kender du nogen gode steder at spise hvor man ikke vækker opmærksomhed og hvor folk ikke ville blive savnet ??"

"jeg vil ikke slå nogen ihjel der har familie" fortsatte hun.


hun tænkte tilbage på da hun blev forvandlet af en fremmede.
den fremmede dengang havde bare forvandlet hende han havde ikke trænet hende eller noget så hun slog ihjel hvad hun kunne finde og en dag gik det galt hun havde været oppe at skændes med sin familie fordi hun ikke havde været hjemme i to uger.
og så blev hun så vred at hun slog dem ihjel hun kunne stadig huske deres skrig og deres ansigter.

"hmm nej jeg ikke så kendt her" sagde han mens han så på hende, han havde ikke være så mange steder da hans job havde taget det mest af hans tid så han var overhoved ikke kendt i byen han kun lig den vej der var til jobbet men elle havde han ikke den stor ide om hvor ting var hen i verden.

Abbygail så bedrøvet ned i jorden "så står den på dyr igen " mumlede hun for sig selv


hun fik kvalme bare af tanken men hun måtte jo overleve.

"hvor kommer du fra++" spurgte hun og så op på ham igen

"ingen ide hvis jeg må være ærlig da min far ikke lukkede mig ud for en dør da jeg var lille" sagde han mens han så på hende "hvad med dem?" sagde han lidt efter mens han så på hende.

"langt væk fra" svarede hun

hun havde ikke lyst til at tænke på det for det var jo hendes hjemby hun var flygtet fra.

"har du familie her"?? spurgte hun

"nej de alle døde" sagde han mens han kiggede på hende "min mor døde da hun født mig og min far har taget sit eget liv" sagde han lidt efter mens han så på hende "men jeg tænker heller ikke på dem mere og i sær ikke min far" sagde han med mørke stemmen "jeg prøver mest og glem de der nu er sket da jeg enlig kun kom ud og se verden"

"jeg har heller ikke familie" sagde hun med tårer i øjnene og skyldfølelse hun lukkede armende omkring sig og kikkede ned og fældede en tårer

*bare hun aldrig var bleven forvandlet så var det aldrig sket. eller hvis hun bare var flygtet dengang*

"hvad sket der med din elle skal jeg lad være med og spøger ind på det" sagde han lidt efter da han nemt kun husk hvordan han selv havde gik sin far ordre til og skulle dræbe sig selv men på en måde havde han altid selv ønsket at hans far ville dø efter alt som hans far nu havde gjord ved ham.

Abbygail så ned i jorden og knuede sine arme hådt omkring sig
" jeg slog dem ihjel" sagde hun med en tårer trillende ned af kinden og en rystene stemme

"det var ikke med vilje" græd hun

"det beklager jeg" sagde Lelouch mens han så på hende "jeg fik min egen far til og dø" sagde han lidt efter mens han kiggede lidt rundt.

han nikkede forstånede mens han kiggede på hende "jeg blive jo misbruget for mig evne da jeg var barnet med den særlig evne så naturligvis fandt de anden børn ud af det og de bruget min lille gave til og slip for balladen" sagde han mens han kiggede "og så kom min far det jeg blive fem og derfra var mit live ikke det sammen mere" mumlede han lavt "hvis man dov bare kun lave om på de ting som der sket"

"hvem ved" sagde han roligt mens han kiggede på hende "men du finde mig nok i natten" sagde han lidt efter mens han lavede et kort smile "jeg jo mest ude i natten" sagde han lidt efter mens havde blikket på hende.