privat (Altair)

Altair så ned på hende og lod slangen snog sig ned af sin arm og videre ned på gulvet hvos den bare snogede sig videre ud af rummet.
Han fik taget frakken af og sin cowboyder hat af og smed det til siden, hvorefter han gik nogle skridt tilbage så han kunne sætte sig på sengen, han havde sine hænder ind mellem hendes hår så hun fulgte med ham.
"Du er god" sagde han bare, mens han smilte og havde lukket sine øjne

Altair lukket bare øjne og åndede en smule tungt ud, han lagde sig tilbage og lagde hænderne på hendes baghoved og førte fingrene ind i mellem håret på hende.
Han nød virkelig hendes håndtering og endnu bedre da hun brugte munden, han selv begyndte at hjælpe lidt til med hænderne og sit underliv.
Han gjorder det ikke særlig hurtigt da hendes bevægelser gjorder det godt nok i forvejen, han så ned på hende og bare smilte, hun var god, virkelig god til det hun gjorder.

Altair skar tænder hver gang at hun bed ham, og hvad end det var hun prøvede på begyndte hans indre varulv at vokse og vokse, hans øjne blev fjerne og hans varme og rolige blik var væk og erstattet med dyrisk vildhed, han nød at hun red ham men lagde sine arme om hendes skuldre og fik hende tæt ind til sig "klar?" Spurgte han som lød mere som en knurren. Han bankede hård op i hende igen og igen og igen, han blev ved med at køre hårdt op i hende med sit underliv. Hun nok få det på den måde hvis det var det hun gik efter, Altair kørte hende i bund hver gang, han nappede hende en lille smule hårdt i øreflippen men slap den og kyssede hende på munden mens han førte tungen ind til hende.

Altair kune mærke sin indre varulv blive vildere og vildere og var ved at bryde ud af hans indre bur til den, hvis den tog over ham igen vil han ikke kunne stoppe den, eller noget for den sags skyld. Han fik stoppet det de var igang med, "jeg ved hva' du prøver på, men jeg beder dig, få mig ikke til at forvandle mig" sagde han, hans øjne var en smule forandret i blikket, "du har ikke lyst til at se mig som varulv" sagde han og så lidt væk.

//sry at det blev kort

"Nej, jeg vil ikke gøre dig noget, men det vil varulven inde i mig hvis den først forlov til at forvandle sig" forklarede ham, han havde fået bukserne ordenligt på, han sad nu på hende seng og så på hende med et lidt fjernt blik, "du kender ikke vildheden og ødelæggelsen som bæstet inde i mig ka' forvolde, den vil ikke stoppe med at dræbe og ødelægge. Jeg har engang dræbt en hel landsby fordi at vilddyret kom frem i mig og fuldmånen gjorder det bare endnu være hos den" sagde han og så lidt væk, "jeg har dræbt små børn, massekrede en hel landsby" afsluttede han og rejste sig op, fik taget sin frakke og hat og var gået hen til dørkarmen, han så hen på hende, "Jeg har ikke lyst til at gøre dig fortræd, men det kommer jeg til hvis den for lov til at bryde ud" sagde han og forsvandt og gik ned af trappen og mod hoveddøren.