For sent (Christopher)

Dato: 5. feb. 2011
Dag: Lørdag.
Tid: 17:50
Vejr: Gråt, lidt køligt.
Sted: På gaden.


Alexi halv løb ned ad gaden for at nå hen til sin personlige massør, hun skulle havde tjekket en danseskade. Hun skulle helst nå derhen inden hun lukkede klokken atten. Hun havde sin taske over skulderen og sin hånd beskyttede hun da den gjorde ondt. Hun nåede omsider hen til klinikken og fangede hende lige inden hun lukkede butikken "Maria vent .. " sagde hun så og stoppede op " .. Kan du tjekke min hånd inden du går?" spurgte hun så og smilede svagt "Hvis du kan nå det? .. " spurgte hun så stille. Maria nikkede og smilede "Jeg skal nå et forældre møde, så det går ikke, men hvis du kommer i morgen, så har jeg tid" sagde hun så og steg ind i sin bil. Alexi nikkede forståeligt "Det er helt fint .. Jeg kommer i morgen" sagde hun så og sukkede da hun var kørt. Hun havde bundet den ind i lidt forbinding *Hele den lange vej for ingenting* tænkte hun og begyndte at gå ned ad gaden.

Som altid kunne Christopher fornemme alt omkring ham. Alt. Hvert et åndedrag, hvert et blik, hver lille enkel bevægelse som henholdvist væsener og mennesker lavede. Hans ene mundvige vippede let opad i et skævt smil, da en pige kom spurtende ned af gaden. Alle var da også stressede hele tiden. Men hvis man nu ikke havde uendelig levetid, var der måske et par ting man ville nå. Det var ikke Christophers bekymring, for han havde længere tid at leve i. Den anden mundvige gled let op så hans smil nu var "fuldendt". Christopher skulle nok lige vænne sig til den nye by, men han havde allerede levet meget længe som vampyr, hvilket nok også var grunden til at han lagde mærke til så meget ved tilsyneladende ligegyldige personer. For eksempel som den engel der kom løbende forbi ham, som han ny mødte, i en anden gade, gående. "Fik De nået det De skulle nå?" Spurgte han da de var et par meter fra hinanden, og smilede venligt til hende.

Alexi så op, overasket over at en fremmed snakkede til hende "Øh .. Øhm Nej .. Faktisk ikke" sagde hun så og smilede skævt. Hun rettede lidt på sin taske men den raske hånd og så lidt på fyren der havde spurgt " Men tak fordi du spørger" sagde hun så for at være høflig. Hun så lidt ned ad gaden, indtil hun fik en besked, hun tjekkede den hurtigt, det var hendes mor der ville have hende hjem og spise. Hun sukkede mildt og skrev tilbage at hun skulle danse i aften og ikke kom til aftensmad "Skal du noget spændende i aften?" spurgte hun så fyren, eftersom fyren selv havde snakket til hende selvom de var totalt fremmede for hinanden, var det vel ikke så underligt at hun spurgte ham.

Christopher betragtede den unge kvinde. Hun var menneske, tydeligvist, men der var noget stærkt over hende. Normale mennesker blev paf hvis han talte til dem, men hun inviterede ham på middag? "Må jeg spørge hvad det var du skulle nå?" Smilede han og fulgte hendes blik ned ad gaden og stoppede så let op. "Inviteres jeg på middag af en komplet fremmed?" Spurgte han kækt og kiggede muntert på hende. "Jeg har ingen planer, så det ville være mig en ære at ledsage dig, til hvorhen du nu skal." Han bukkede let for at sige ja, og smilede let til hende. Christopher rettede lidt på sin hvide skjorte og betragtede menneskepigen med et skævt smil.

Alexi trak kort på skuldern "Jeg skulle bare nå ned til min massør for at få tjekket en danseskade" sagde hun så og løftede hånden for at vise ham hvor det var galt. Hun lagde sin mobil i lommen og så på ham "Det kan man vel godt sige .." sagde hun og så ned af gaden hvor en lille café var åben "Jeg tænkte om vi skulle tage en tur ned på caféen længere nede" spurgte hun så "Vi kunne tage en drink ?" spurgte hun og var ikke særligt sulten. Hun hankede lidt op i sin taske og var faktisk overasket over at han havde sagt ja? Så hun havde faktisk lige scoret sig selskab med en fyr. Det var ikke noget hun normalt var særligt god til.

Christopher smilede skævt ved synet af hendes hånd. Lille klodsede menneske,
tænkte han og grinede dæmpet for sig selv. "Hvad har du dog lavet?" Spurgte han
med et varmt smil. En danseskade? Hun var måske faldet. Han smilede og rystede
umærkeligt på hovedet. De mennesker altså."Café?" Spurgte han og kiggede over
på den. "Det lyde rigtig lækkert" sagde han og nikkede, "skal vi?" Spurgte han, og
lavede en fejende gestus med sin hånd mod caféen. Christopher havde ikke noget
specielt han skulle nå, han havde bare været på vej ud for at lede efter en ven,
som han ikke havde set i nogle år, men hva'. Det havde ventet i to hele år, det tog
ikke skade af at vente et par timer mere. Chris smilede og begyndte meget stille - i
mennesketempo - at gå, for at hun skulle kunne følge med.

Alexi fulgte med hen imod caféen "Jeg faldt og vred håndledet da jeg øvede mig her igår" sagde hun så og smilede skævt "Jeg kan være lidt klodset en gang i mellem" sagde hun og stoppede kort tid efter ved caféen "inden vi går ind, Kan jeg så få dit navn?" spurgte hun så og synes det måske var en god idé at de måske vidste hvad hinanden hed. Godt hendes far ikke vidste hun lige nu var sammen med en dreng, hun måtte ikke være sammen med drenge som ikke var jødiske. Men Alexi troede ikke særligt meget på det med jødedommen og sådan. Religion gik hun ikke så meget op i, selvom hun bar meget viden omkring religion.

Christopher smilede varmt til hende. "Jamen dog. Klodset er jo bare kært" sagde han og smilede kækt. "Det er der jo ikke noget galt i. Hvis man er for perfekt, er der jo heller ikke noget spændende ved det." smilede han og nikkede for sig selv, velvidende at han, for et menneskes øje, måtte se perfekt ud. Christopher blev revet ud af tankerne, da hun spurgte om hans navn. "Gud ja" lo han muntert. "Det med navne. Jeg er så dårlig til at huske dem." han smilede bredt og nikkede. "Jeg hedder Christopher" præsenterede han sig med et muntert blik på hende. Hun var et skægt menneske, sikkert med en stærk sjæl. Pludselig blev han opfyldt af en form for beskyttertrang. Orden sjæl havde vækket det svage had mod dæmonerne, der havde erklæret krig. Han ville ikke lade dæmonerne tage denne piges sjæl, besluttede han sig for.

Alexi nikkede "Det er rigtig nok .. Mit navn er Alexi" svarede hun så og tænkte lidt over det han sagde, det var faktisk ikke noget hun havde tænkt på før han sagde det. Hun trådte ind på caféen og blev mødt af en lyshåret mandlig tjener med et bredt og perfekt smil. Hun gik egentlig ofte på café, faktisk var hun ofte en person der tog på offentlige steder som caféer og diskotekter. Hun havde altid travlt med at øve sin dans. Tjeneren stoppede brat hendes tænkning da han spurgte hvad han kunne gøre for hende "Åh .. Bare et bord til to" sagde hun så og smilede skævt.