Alt for meget rigmands by? // Zean //

Tazz holdte sig stille på maven og kneb sine øjne sammen og knyttede sin hånd og kiggede stille op og man kunne godt se at der var noget der gjorde ondt på hende "jeg må... Heller kommer hjem" sagde hun med en pause midt i det hele fordi det gjorde ondt igen.

Han så overrasket på hende, man kunne se hun havde smerter...Det var bare løgn, hun skulle vel ikke til at føde nu?! For en gangs skyld blev Zean ret nervøs, han havde aldrig oplevet sådan noget. Selvfølgelig kunne han bare gå sin vej men det ville virke...Ja. Han ville blive plaget af det de næste par dage, om hvorfor han ikke hjalp hende, om andre gjorde osv. Han sukkede svagt over det.
"Skal....du have hjælp?" spurgte han så endeligt svagt, som om han ønskede hun faktisk slet ikke hørte det.

Tazz kiggede stille på ham og holdte sig stadig på maven og kneb sine øjne igen og pustede stille og kiggede lidt ned igen og håbede iik at hun skulle føde nu for det ville hun bare iikk for hun var iik klar til det og da slet iik nu og her.
Hun ville gerne hjem i sin hule nu men det var lige svært "Neej jeg kl... klar miq" sagde hun stille og holdte en lille pause da der kom smerter igen og kiggede lidt på ham, hun var bange for at hun havde fået veer.

Han så lidt på hende, men følte sig også roligere, vis hun sagde det gik, så gik det nok også.
Han nikkede svagt.
"Fint nok så" sagde han og gjorde tegn til at han bare lige så stille ville gå sin vej.

Tazz smilede sødt og var glad for at han spurgte om han skulle hjælpe for det var meget sødt spurgt af ham.
Hun nikkede stille og holdte sig stadig på maven og træk vejret dybt og stod lidt før hun begyndte at vende sig om.

Han så sig kort over skulderen, men fortsatte med at gå. Han overvejede hvad der var galt med ham. Vis det havde for...ja, en måned siden? Måske lidt mere? Havde han ikke reageret sådan her. Det hele var efter han havde mødt Dawn.

//Lidt ala out?//

Tazz stod lidt og stødede sig op af en murer og tog sig stadig til maven og kunne iik rigtig komme videre fordi det gjorde så ondt i hendes mave lige nu.
Hun var bange for at hun skulle føde nu og vendte sig stille om igen og kiggede efter Zean men havde ingen stemme til at kalde på ham.

//okay, lige meget.....//

Han sukkede svagt og så sig igen over skulderen og stoppede op, hun lignede ikke ligefrem en der havde det alt for godt, men hun havde jo selv sagt det nok skulle gå? Han stod stille og ventede p ådet mindste tegn der kunne fortælle ham hvad han skulle gøre...

Tazz kiggede stille på ham og holdte sig stadig på maven og kneb øjne sammen og faldt ned på jorden og skrig lidt for det gjorde bare ondt på hende nu og hun pustede og stønnede og prøvede at komme op igen men det kunne hun iik da der hele tiden kom veer.

Han skyndte sig tilbage til hende, han kunne ikke bare gå fra hende....Et sted i hans baghoved snakkede en stemme hele tiden til ham, fortalte ham at han bare skulle være skide ligeglad og bare gå sin vej. Men han lyttede ikke rigtig til den ligenu.
Han satte sgned ved siden af hende og lagde roligt en hånd med hendes ene skulder så hun kunne værke han var der.
"Bare slap af...Træk vejret dybt...Se mig i øjnene..." han ville bruge sin evne til at gå ind i hovedet på, ikke for at skabe mere smerte elelr kaos som normalt, men fordi han kunne få noget af smerten til at forsvinde. Dog faldt den over på ham selv, men han regnede med han nok skulle klare det.

Tazz prøvede at slappede af men det var svært da det gjorde så ondt på hende hele tiden og det var lidt svært at trække vejret dybt og langsom for hun havde bare brug for luft hele tiden men hun gjorde sit bedste, hun kiggede stille på ham men det var lidt svært for hun kneb øjne sammen hele tiden.

Han sukkede svagt, det gik ikke det her.
Han så op og opdagede en der kom gående lidt længere nede af gaden, på vej over mod dem. Han ventede til han var tæt nok på, han kom dog hurtigt hen til dem da Tazz jo lå ned.
"Ring til hospitalet" sagde han kort, manden nikkede, fandt sin mobil frem og trådte tilbage for at tale med dem. Lidt efter lukkede han sin mobil igen og nikkede til at det var ordnet. Zean nikkede som et slags tak.

Tazz lå bare og skreg og pustede og stønnede hele tiden fordi det gjorde så ondt i hendes mave.
Hun ville ønske at det iik skete nu og her for nu er hun bare iik klar til noget som helst.
Hun kiggede stille på Zean og man kunne godt se at hun var bange for det hele.

Han besvarede hendes blik og brugte sin evne til at glide ind i hovedet på hende, lod "trådene" glide rundt i hele hendes hovedet. Og så prøvede han at fjerne noget af smerten, han så væk igen da han pludselig mærkede de noget til de store smerter hun måtte have, han trak vejret dybt ind og så sig lidt omkring.
Endelig, i det fjerne, kunne man høre en ambulance der var på vej.

Tazz kiggede stille på ham og slappede lidt mere af.
Hun skreg lidt højt da der kom en ve og hun kneb sine øjne sammen men åbnede dem hurtigt og lagde sin ene arm rundt om hans nakke for at ha noget at stødte sig til og kiggede stille på "tag... du... med?" hviskede hun forpustet til ham for hun havde ingen der kunne være hos hende.

Ambulancen nærmede sig mens han mærkede uroen brede sig i sin krop. Skulle han tage med? med til en fremmeds fødsels? Inviterede hun en fremmed dæmon med? Han stoppede sine tanker, det var jo kun det samme spørgsmål på flere måder.
Han så lidt p åhende og tøvede med at svare. Ambulancen stoppede op og to mænd sprang ud og hev en båre med sig og en taske med diverse lægeting.
De så hurtigt at hun var gravid.
Han nikkede kort og flyttede sig så, så mændene kunne komme til, snart sad de begge i ambulancen, absolut ikke noget Zean foretrak.
På hospitalet kørte de hende ind og zean gik med, men måtte vente udenfor mens en læge bedømte hvor hun var i fødslen.

Tazz lå bare og skreg og vred sig lidt over det for det gjorde bare óndt på hende lige selvom han havde fjenet noget af hendes smarter.
Hun lagde sig stille op på båren og skreg hver gang der kom en ve og de kom rart tit nu og det var hun iik helt tryg ved.
Hun kiggede stille på Zean og var glad for han tog med selvom hun iik rigtig kendte ham men det gjorde hende mere tryg at der var en med hende der inde.
Lægen kiggede stille på hende og gjorde klar til at hun skulle føde for hun havde åbnet sig rart meget så der ville iik gå lang tid før den første kom ud.

Han fik det af vide og blev spurgt og han var faderen. Han grinte svagt for sig selv og rystede på hovedet og forklarede han bare tilfældigt var sammen med hende.
Han fik af vide at han så bare måtte vente men ikke behøvede at være der da hun var i gode hænder. Siden hvornår var man i gode hænder når man var blandt mennesker? Han satte sig ned og så på de forvirrede mennesker der rendte rundt. Han lukkede øjnene og havde stadig kontakt til hendes hoved, men fordi hun ikke var ved siden af ham kunne han ikke fjerne smerten fra hende.

Tazz lå bare skreg da barnet iik lå helt rigtig inde i maven så de skulle rykke rundt på det imens hun var igang med at føde og det gjorde bare så ondt.
Lægerne fik rykket rundt på barnet lige inde det kom ud og det var en smuk lille pige hun havde fået og hun fik lov til at lægge lidt med hende og datten begyndte at skrige da hun lå på sin mor og man kunne hører hende helt ud til Zean.
De tog hendes datter og gjorde klar til nummer to barn men de havde svært ved at få gang i veerne igen.

Zean hørte skriget og gemte sit ansigt i hænderne, han var en smule udmattet, men skriget bragte alle mulige minder frem som han troede han havde fortrængt for længe siden.
*...En hurtigt og lydløs skikkelse, de vil aldrig vide hvad, hvem eller hvorfor. Sneen dalede stille, det var jul...Og derfor skulle en families lykke ødelægges, hvordan kan man have en tid, fuld af hygge hvor man glemmer alt det onde i verden? Men ikke i nat, i nat ville de blive husket om det...* Han rystede på hovedet.
Det var år siden nu, han havde Dawn og også snart sit eget barn...Hvor han ville stå inde ved siden af hende og modtage den skrigende abe. En blanding mellem engel og dæmon.

Lægerne var bange for at den anden baby iik kom ud i live hvis de iik snart gjorde noget for de kunne iik starte veerne igen så de gjorde klar til at få den anden ud og det skulle helst gå lidt hurtigt snart

Han kunne ikke gøre noget, han havde aldrig været med til en fødsel før og han havde ingen lægelig viden. Andet end et plaster på et sår.
Han lænede sig tilbage og ventede.

De fik startede veerne igen efter 5 minutter og hun begyndte at skrige igen og man kunne bare hører det på lang afstand for det gjorde virkelig ondt på hende men hun ville bare ha nummer to baby ud og meget gerne snart for hun ville iik være her længere.

Han lukkede øjnene og slappede så godt af som han kunne.
Hvilket var overraskende nemt, han havde altid været van til folks smerteskrig. Selv om dette var anderledes og blandede sig med babygråd.
Han tømte hovedet for tanker og slappede bare af.

//Undskyld tiden, havde glemt det^^//

Lægende fik Tazz til at slappe af og gjorde sådn at det iik gjorde lige så ondt på hende. Hun pressede en del og der gik iik lang tid før nummer to ude men han skreg iik og han var helt blå og Tazz begyndte at skrige da hun så det og hun græd helt vildt meget og lægende var nød til at holde hende nede.

// det sgu okii (: //