Alt for meget rigmands by? // Zean //

Dag - dato - tid: Irl
Vejret: mørkt og lidt skyet med masser af stjerne og det er lidt koldt
Omgivelser: Alt hva der er en fin by
Sted: La Sunisha by
Tøj: Hendes grønne kjole (den på profil billedet) og nogle normale sko og en sort jakke ud over.

Tazz gik stille rundt i byen og kiggede stille rundt på de folk der sad inde i deres hus og drak fin ven og syntes at det var alt for meget at alt skulle være så fin over alt. Det var joo til at brække sig over syntes hun og rystede bare på hovedet og gik stille videre og holdte sig lidt på maven da de små sparkede lidt som de joo altid gjorde der inde i hende store flotte mave.
Hun ønskede at de snart kom ud da de var gået over tid og det var iik lige bedste når det nu var tvillinger for de kunn nå at dø ingen de kommer ud i verden.
Tazz kiggede stille rundt og træk vejret tyngt og gik stille videre og kiggede lidt på de smukke stjerne og smilede for sig selv.

Zean trak jakken om sig da et køligt vindpust gav ham en kuldegysning. Men han lukkede den ikke. den sorte jakke, en mørkegrå T-Shirt, mørke bukser.
Han så sig lidt omkring, mørket havde sænket sig over byen, en masse lys var tændt over det hele, selv om det stadig var vinter sad der folk på restaurenterne. Han overvejede om han skulle vente på og så tage personens sjæl...Bare for at få tiden til at gå, selvfølgelig også fordi han var sulten.
Han så op da lugten af varulv slog ham i møde og hans mørke, hemmelighedsfulde øjne faldt p åen gravid kvinde...Det kunne være sjovt at tage deres sjæle. Han smilte lidt ved tanken men følte heller ikke at han ville bringe til ud i verdenen, det virkede bare forkert...Måske var det fordi han netop selv havde gjort sin engel gravid. Han lod en hånd glide gennem sit mørkebrune hår.

Tazz gik bare stille videre og kiggede for det meste ned for hun fik kvamle af, at se alle de der rige mennesker/vænser som der drak dyr vin og spiste fin dyr mad.. *ad* tænkte hun bare da hun så en sidde og spise hummer og rystede lidt på hovedet og kiggede ned igen.
Hun tog sin jakke lidt ind til sig for det var lidt koldt nu og de små måtte joo iik fryse eller det ville hun iik ha at de skulle. Hun kiggede lidt på stjernerne igen og sukkede stille og kiggede lidt frem og så en ung herre og smilede lidt for sig selv *Hm.. hva laver han dog her?* tænkte hun stille for hen lignede iik en der var mega rig og alt muligt.

Han tog sig ikek af det. I teorien var han også rig, men skiltede bare ikke med det.
Han stoppede og vinkede kort til hende.
"Halløj varulv" smilte han og vidste menneskerne ikke ville høre det, for det først var der ingen p åfortovet lige nu og for det andet ville de være ligeglad...Skulle bare spise og drikke.
Han proppede hænderne i lommerne og så lidt på hende, mon hun vidste han var dæmon? Igen kredsede hans tanker på en slags dobbeltsjæl...

Tazz kiggede stille på den unge mænd og fik et chok da han vinkede til hende og faktisk sagde nogen til hende. Hun var iik helt van til sådn noget men vinkede bare igen og fik med det sammen lugte fra ham *Dæmon* tænkte hun med det samme og smilede bare og slappede af "Heej dæmon" sagde hun og gik stille hen mod ham for de iik skulle råbe til hinanden for det gav hun iik lige og hun smilede sødt til ham.

// Smutter i seng nu skrives i morgen (: //

Han så lidt på hende til hun var henne ved ham.
"Nå, hvordan forholder du dig til krigen?" noget han spurgte alle om han mødte, for selv at vide sin indfaldsvinkel, fjende? Ven? Varulvene var vist neutrale...men man vidste jo aldrig, han havde før mødt en der gerne ville kæmpe. Dog var hun gravid.
han smilte friskt igen og viste ingen tegn på sine tanker.

//helt fint//

Tazz træk stille på skulderne "Hvis jeg kan slippe for det vil jeg helst det" sagde hun stille og smilede bare og holdte sig stille på maven og sukkede lidt for hun var godt træt af den snart.
Tazz kiggede lidt op på himlen og smilede for sig selv og kiggede stille på ham igen "Hva hedder du enlig?" sagde hun venligt og smilede lidt mens hun nussede sin mave stille.

Som han havde formodet.
"Så må du nok hellere snart finde et sikkert sted" smilte han hemmelighedsfuldt, folk vidste det ikke endnu, det var noget der snart ville komme i avisen.
Han glædede sig til at se reaktionen. Han var den dæmon journalisten af gang i mellem snakkede med.
Han trak lidt på skuldrene, behøvede hun enlig at vide det? Nej.
"Zean" svarede han
"Hvad med dig?" han indtryk af hende var rolighed, hun skulle snart være mor og ville ikke risikere noget dumt.

Tazz smilede bare til ham og træk lidt på skulderne.
Hun kiggede lidt rundt og viste iik helt hva hun skulle lave eller hvor hun skulle gå hen her til aften.
"tazz" svarede hun stille og smilede sødt "hyggeligt at møde diq zean" sagde hun stille og smilede bare venligt til ham.

"Sikkert" han trak på skuldrene og begyndte at gå igen, så måtte hun følge med eller lade vær.
Han trak vejret en gang og overvejede at tage hjem til deepshell.
"Så..Hvornår skal du så føde?" spurgte han og så på hende, måske skulle han køre en anden strategi? Lidt ala vis jeg er sød mod dig, håber jeg du holder med mig vis det kommer dertil.

Tazz gik stille med med ham og kiggede lidt rundt og fik kvamle af alle de der rige mennesker der var over alt her i byen.
"Jaa jeg er gået over tid så jeg ved det faktisk iik" sagde hun stille og smilede bare sødt til ham og holdte blidt på sin mave og nussede den blidt og smilede for sig selv og kiggede stille på ham.

Over tid?
"Over til? Det lyder...bekymrende" det var vel ikke normalt at en dæmon, tilmed en ung mand, skulle spørge ind til det. Men det var faktisk aktuelt for ham.
Han så lidt på hende

Tazz smilede sødt og kiggede lidt på ham.
Hun træk på skulderne "Jaa men sådn er det nogle gange men det er iik så godt når det er tvillinger jeg venter" sagde hun stille og kiggede lidt ned da hun var lidt bekymret over for hendes børn.

En tanke slog ham og Dawn kunne have flere end et barn i sig. Han rystede svagt på hovedet. Nej. Det vidste han bare hun ikke havde.
"Okay" svarede han bare og så sig lidt omkring.

Tazz smilede stillede og så han rystede på hovedet men tænkte iik helt over men træk bare lidt på skulderne.
Hun kiggede på himlen igen og smilede sødt da hun syntes hun kunne se sine forældre der oppe og håbede de var stolte over hende selv om hun snart blev enlig mor.

"Nå...Men for dine børns skyld, så fin et sikkert sted, krigen når snart...et vis punkt, hvor folk der ikke vil dø heller må flytte sig lidt" han stoppede op og så sig omkring som om han pludselig var nervøs for noget, men virkede dog stadig rolig.
Han ville nok have rådet hende til at være på dæmonernes side selv om varulvene ville holde sig neutrale, men hun var gravid og ville ikke kunne bruges til noget specielt.
"Jeg smutter igen" han så på hende

"jamen jeg vil iik bare gemme miq og se folk og væsner dø for øjne af miq" sagde hun stille og stoppede op sammen med ham og kiggede stille og roligt på ham.
Tazz kiggede lidt ned på sin mave og holdte lidt på den og flyttede sine hænder igen og kiggede på ham "hm... Okii men så farvel"sagde hun stille og ville enlig gerne snakke med ham om krigen.

"jamen jeg vil iik bare gemme miq og se folk og væsner dø for øjne af miq" sagde hun stille og stoppede op sammen med ham og kiggede stille og roligt på ham.
Tazz kiggede lidt ned på sin mave og holdte lidt på den og flyttede sine hænder igen og kiggede på ham "hm... Okii men så farvel"sagde hun stille og ville enlig gerne snakke med ham om krigen.

Han stoppede lidt op og fornemmede en vis interesse for krigen. Han ventede med at gå og tog samtalen op.
Med et lille smil svarede han:
"Du frygter altså hverken for dit eget liv...Eller dine børns?" sagde han
"Hvad vil du så? Stå imellem dem og se dem dø? Mens i selv kan dø? Det bedste i kan gøre er at passe de sårede eller rydde lig af vejen, og selv det kan være farligt, desuden vil du nok have lidt travlt med noget andet når du først føder...F.eks. at tage dig af dine børn..." det han ville frem til var at en krigszone ikke var et sted for en mor med babyer.

Tazz kiggede stille på ham "jeg vil gerne hjælpe folk og du har glemt at vi varulve kan meget og vores børn kan klare sig selv fordi vi er så stærke i vores blod" sagde hun stille og blev lidt sur over at han iik tro hun kan klare det bare fordi hun er gravid.

"Aha" det var faktisk en ting han havde glemt at tænke på, han var kommet til at forveksle dem med mennesker, mennesker det kunne blive til en stor hund.
Men stadig, børn kunne vel ikke passe sig selv? Især ikke spædbørn. Men det måtte hun selv om. Han vidste bare godt hvor han ville have Dawn, væk fra krigen.

Tazz stod lidt og kiggede lidt på ham og var lidt sur over at han iik troede at hun kunne klare det her for det kan hun godt især når hun er så vred på vampyrer da de slog hende forældre ihjel.
Hun kiggede lidt ned og der faldt en lille tåre da hun tænkte på sine forældre.

Han rystede på hovedet over det hele. Han hade når folk gav sig til at græde, hvad ville de opnå ved det? Medlidenhed? I hvert fald ikke fra hans side...Bare hun nu ikke ville begynde at fortælle om hele hendes sikkert åh så triste fortid, det gad han virkelig ikke høre på, hvilket folk tit misforstod. Omvendt fortalte han så heller aldrig om sin egen. Han så lidt på hende.
"Jamen så må vi jo håbe jeg har taget fejl?" sagde han da han ikke anede hvad han ellers skulle sige

Tazz tørret stille tåren væk og knyttede sin hånd lidt for hun var så vred på vampyrer og ville ønske de iik levede og Ribanalon skulle slet iik rører hendes børn og slet iik hvis der sker det sammen som der skete med hendes forældre "det har du" sagde hun lidt surt men det var iik mening men hun var bare rart sur lige nu over det hele.

Han grinte
"Det er jo ikke til at vide" sagde han og undrede sig igen over hvordan man kunne være så ligeglad med...livet, sine børns liv. Men det måtte hun selv rode med, det var ikke hans problem. Bare vampyrerne kom ned med nakken. Han sukkede svagt og så op mod himlen, krigen gik jo ikke særlig godt for dem, godt nok var de en del dæmoner, godt nok var der en del engle og menneske, sikekrt også varulve, der havde sluttet sig til deres side, men dusørjægerne var næsten gået sammen med vampyrerne for at udrydde dæmonerne...Det var et trist syn. Det ville kræve en del ofre.