Vampyr? ~ Demetri.

Dag og Dato: Irl.
Tid: 22:35
Sted: I Warclare by.
Omgivelser: Det der nu er i en by.
Påklædning: Et par sorte jeans, sine sorte højhælede sko og en sort jakke.

Emily sad på en bænk udenfor en butik, der ikke var der mere. Hun så rundt, og vidste egentlig ikke hvorfor hun befandt sig dette sted. Hun trak bare på skulderne, og fandt sig lidt ubehagelig til mode, da folk stirrede meget på hende. Hun så ned i jorden, og kørte rundt med sine sko, på den kolde asfalt. Der var ikke mange mennesker på gaden lige nu, men dem der var var også ret besynderlige. Hun smilede skævt, da hun fik øje på en hund der stod ude foran en pub. Hun syntes den så ret uhyggelig ud, men den var vel sød nok? Hun overvejede at gå over til den, men ville ikke have problemer hvis nu ejeren kom ud. Hun sukkede dybt.

Lidt længere henne stod Demetri og stirrede på den smukke engel.
Hans metalliske grå øjne var smukke, dybe, og samtidig døde kolde, mystikse og dyster.
Han havde et underligt smil på sine læber.
Han stod bare der og stirrede så indgående og længe på hende.
Hans øjne gav et kort glimt fra sig om de havde lyst svagt op-.

Emily kiggede sig omkring, og fik øje på den unge herre der stod og kiggede på hende. Hun smilede skævt til ham, og så så på de andre. Hun kunne føle hans blik stikke, og holdt øje med ham ud af øjenkrogen. Hun kørte hendes ene hånd op og ned af hendes arm, og rettede på hendes tøj. Hun smilede til hunden.

Demetri lagde nu hoved på skrå,
og kiggede dog ikke på hunden men
blev ved med at stirre.
PÅ englen.
et svagt grin kom fraham.
Han begyndte nu at gå over mod englen,
hans duft ville nok dukke op lidt senere har han havde
talt med hende i en tid.

Emily så hen på ham. Hun lagde hovedet på skrå og studerede personen der gik hen imod hende. Han havde et lidt råt udseende, men hun kunne lide det. Hun vidste ikke om han ville gå forbi hende eller om han ville snakke med hende, men det måtte tiden jo vise. For ikke at kigge for meget, kiggede hun nu efter hunden der lige pludselig var smuttet. Hun burde da have opdaget det? Hun trak kort på skulderne og så nu på den unge herre igen.

I det samme satte han sig, og så ud i luften
han sagde intet men så ud i luften.

//ingen krea smutter for en tid bye//

//Jeg er også lige gået kold//

//svar...//