en kold fridag - lillith

Tid: omkring 17:00
Vejr: Små sneer
Sted: Gå Gaden
Omgivelser: Masser af mennesker

Der var atter en gang begynd at sne i Deepshell, lige nået sneen var væk og man ikke andet end kunne glæde sig til at det blev forår. Men sådan skulle det åbenbart ikke være, nej sneen skulle komme tilbage og flot atter en gang begynde at tro på at der ville komme istid. Selv om det bare var små sne, som ellers så ret så smuk ud så legede børnene ikke ude i det og folk brokkede sig irriteret over det. Sådan var det også på Gå gaden, som også denne dag var proppet af mennesker som ville frem og tilbage. En af dem var en ellers ung mand, eller sådan så han ud men han var flere 100år gammel. Han havde denne fridag til at gøre hvad han ville, og de fleste vampyrer ville nok bruge den på at tage ud og jage. Men denne vampyr holde sig bare blandt menneskerne, og ventede bare på at hans mobil ville ringe så han skulle skynde sig hel til hospitalet. Det havde blevet hans liv efter hans kones død, livet på hospitalet hvor han kunne bruge sin tid til at redde andre. Det var han også sikker på at hans kone Elisabeth havde ønsket at han havde gjort, og det var nok også derfor han gjorde det. kraven på hans jakke sad tæt omkring hans øre, selv om han ikke frøs eller kunne fryse så var det bare en ting han gjorde. han hadet virkelig sne og regn og alt andet som naturen besluttede vejret skulle være, men han kunne jo ikke bestemme over det selv om han havde gjort det hvis han kunne. han så bare ind af vinduerne i de butikker som lå på gå gaden, selv om han ikke fandt nået spændende overhovedet.

Lillith denne unge menneske pige gik tøvende igennem gå gaden... Deepshell? Hvad lavede hun her? Hun havde jo ingenting hun skulle her? Næhh, men hun havde fået afvide det var et godt sted at shoppe, men altså Werclare? Det var et skummelt sted, forældre vælger også bare de værste steder, når det har med den slags af gøre. HUn sukkede og mærkede den køllige sne ramme hendes hud... HUn havde ikke taget det mest fornuftige tøj på, men altså det er vel ligemeget hvilke tøj man har på, bare man kan holde varmen?... Omgivelserne var smukke især sneen, men det var smukt, men godt nok koldt, vinteren havde altid været et af hendes favorit tidspunkter på året, men først kom sommeren... Hun savnede varmen som gav farve... Ja som mange mennesker troede var istiden på vej... Arghh så ville vi nok ikke have haft sommer sidste år, for det tager lang tid at skabe så meget is... Og sne... Hun npustede langsomt ud, det lavede en smule damp, dampen gjorde at det lignede man røg, der var ingen skam i det lignede, fo rdenne unge kvinde ryger i sin dagligdag. Man kan jo ikke bare fjerne folk fra det de holder allermest af.. En afhængi, sine smøger... En alcoholliker.. Sin sprut... Det har ligesom en sammehæng.. Og man fjerner ikke sammenhængene fra hinnanden. Hun sukkede da hun lige havde røget, hun var ikke en stor ryger, men en del røg hun.

Lyden af alle mennesker havde næsten forsvundet omkring Isaac, han gad ikke engang lytte efter på dem og gik bare i sine egne tanker. men være gang han hørte en telefon ringe, var det første han tjekkede sin mobil. Selv om det aldrig var hans og det irriterede ham endelig lidt, da han bare ønskede at komme op og arbejde. Men det skulle ikke være sådan denne dag, han skulle bare gå rundt på gå gaden og stene som en sindesyg. det var heller ikke fordi han gik langsomt, han lignede endelig en der havde travlt og bare skulle skynde sig til et eller andet som var vigtigt. Han nået en café som lå midt på gå gaden, et sted som der ikke så ud til at være særlig mange mennesker. da de nok allerede havde købt kaffe og alt andet de skulle have, på de caféer som lå mere ved starten af gå gaden. Isaac så bare lidt ind i den inden han besluttede sig, han åbnede døren og gik bare der ind. der var stilhed bare lyden af musikken fra radioen, og de få mennesker som snakkede med hinanden. det lignede lidt en café fra gamle dage, eller en fra USA hvor folk kunne sidde oppe ved disken og få pandekager, pølser og alt muligt andet. og ved vinduerne stod der runde borde med duge på og en blomst i midten som blot en kvinde kunne dække, rundt om bordene stod der røde sofaér som gik halvt omkring bordet. Isaac gik bare ned og satte sig ved et af disse borde, og en kvinde i en lyseblå kjole og et hvidt forklæde kom hen til ham "hvad skulle der være?" spurgte hun venligt om mens hendes højhælede var ved at tage livet af hende, Isaac lod sit blik langsomt glide op på hende "en kaffe latte" sagde han helt flydende og charmerende i det, selv om det blot var sådan hans stemme var "okay, 2sekunder" sagde hun mens hun skrev det ned på et blok og gik sin vej igen

Efter hånden som smøgen blev mindre og midre, smed hun den i jorden og lod foden slukke den. Hun vidste nu ikke hvor hun skulle tage hen, så man kunne vel godt bruge tiden fornuftigt. Finde et sted hvor hun kunne få noget og drikke, men da hun gik vidre afmærkede det fra den udtværede smøg. Hoteller i byer har jo airkonditon, så hun havde ikke lyst til at finde et hotel hvor hun kunne slappe lidt af.. For kulden var ved at drive hende til vanvid, så hvorfor ikke finde en lille café..? Shopping er jo kedeligt alene? Er det ikke?... Hun vidste ikke hvor de forskellige ting lå her, da hun aldrig havde været her, jov måske kan det være hun var der som lille, men som hun jo var skudt i vejret, så kunne hun ikke engang huske hvad hendes y-barbie dukke hed... Hun lo kort da hun lagde mærke til en flok... Pretty-boys... Nogle af dem havde et ar gennem øjenbrynet... Playertegnet... Hun gik forbi dem og kiggede lidt på dem, men hun forsøgte at undgå at le, men det var besværligt, ingen i Werclare så, så forfærdelige ud, de var alle sammen kønnere, undtagen de helt blege, jov nogle af dem var... Vampyre... Hun kendte ikke rigtig til dem, men hun ville gerne prøve at lære nogle væsner at kende.. Faktisk var det kun Lillith der kendte sandheden til hendes egen mors død... Blodsugere... Hun så på... Det eneste hun ikke ønskede at skulle se... Forfærdeligt, blod, blod og mere blod... Hendes øjne skimtede en lille café, heldet var alligevel med hende, så hun slog døren op og lukkede den så igen med et smæk. Hun satte sig et sted, en lille bar?... Eller noget i den retning, en ung fyr, en del ældre end hende selv... Hun smilede til ham inden hun slog munden op " Hej" hende ord var flydene, og hendes stemme var meget feminem.

//han sidder så ved et af bordene og ikke en bar d: //

Isaac tog bare sin mobil op af lommen og tjekkede den kort *ring nu* tænkte han og ønskede ligefrem at komme på arbejde, selv om folk sikkert ville synes han var underlig hvis de kende til det. han lag den bare ned på bordet foran sig, og sad bare i ret så kort tid før kvinden kom med hans kaffe "værsgo" sagde hun venligt og satte den ned foran ham, han tog bare sin pung frem og gav hende pengene for kaffen og lidt ekstra til drikkepenge. hans blik gled hurtigt over på døren der blev smækket i af den unge pige *har hun ikke lært at passe på ting?* tænkte han lidt irriteret, og mente selv at man skulle passe bedre på andres ting end på sine egne, og derfor passede han altid på andres så han også kunne passe på sine. han tog bare koppen op i sin ene hånd og drak lidt af sin kaffe latte, inden han satte den ned igen. hans ene øjebryn hævede sig en lille smugle da han først der fik øje på at pigen havde sat sig ned ved hans bord, han så sig kort omkring på de andre borde inden han vende sit blik mod hende "goddag" sagde han og lod sin tungespids elegant glide hen over hans læber, han kunne godt lugte røgen fra hende og rystede bare let på hovedet over det.

// OMG! Passe bedre på tingene :) Ja okay, bar og borde? Det er da også meget tætte ting :) //


Lillith kiggede lidt betragtende på ham, hun var ikke vant til at nærme sig café'er rigtigt, jo hun har vel været der et par gange, men det var vel kun for at hygge sig lid tmed faren... Werclare... Har jo nogle meget skumle butikker og alt sådan noget... " Hvad hedder du ?" Spurgte hun og forsøgte at være så venlig som mulig, en af de små fingre som var placeret på den blanke hånd blev placeret ved den lyserøde strippe som hun viklede ind i fingeren... Hun vidste ikk ehvad hun skulle lave... Måske forsøge at få et godt venskab med ham der sad foran hende...

// Kreasvigt :)//

//alligevel d: hehe//

Lsaac havde lyst til at rulle med øjnene eller nået andet, hvorfor skulle der komme en pige hen til ham og snakke? hvorfor kunne folk ikke ba... bare lade ham være, han viste jo at de alligevel ikke ville forstå ham overhovedet. han tog en avis som lå på bordet og åbnede den, mens han så over på hende "jeg hedder Isaac" sagde han selv om det kun var hans mellemnavn, det navn han havdet taget efter sin far. eller det havde altid været hans mellemnavn, men efter hans far døde havde han altid kaldt sig selv for Isaac. han tog sin kop i den ene hånd og drak lidt mere, imens han vende sit blik ned mod avisen og læste nået som stod på en af siderne. det stod ikke nået spændende eller der stod ikke nået som han ikke allerede viste, hans blik gled op på pigen igen "og du er?" spurgte han roligt om inden han vende sit blik ned mod avisen igen

HUn kiggede ned på avisen, dog var det lidt svært at læse på hovedet så hun holdte blikket på ham" Spiecelt navn" Sagde hun og havde dog et lille smil på læberne. Hun var nærvøs, for om han bare tænkte, sikke en underlig, men dog dum tøs eller hvad han tænkte, der var mange der havde den slags tanker, men hun turde vise sig som hun var. " jeg hedder lillith Peace.. " Hendes stemme var rolig og virkelig afslappemede. HUn drejede hovedet om og kiggede så på de mennesker der sad rundt omkring, hun var slet ikke vant til den slags omgivelser.

//what the fuck d: en afvis vender da ikke på hovedet??//

Han viste godt at det var et særligt navn og at der nok ikke var så mange der hed det, men det var det som han elskede ved det navn. udover det også tilhørte hans far så elskede han for den særlighed, selv om det nok var lidt underligt. han så op på hende igen og gav et let nik fra sig "hyggeligt at møde dig Lillith" sagde han helt roligt i det, man kunne godt se på ham at han var lidt gammeldags i det. en avis i hænderne og en kop kaffe, det var jo ikke helt normalt for en i hans alder i at læse avis. men sådan var han bare og han kunne godt lide det, det var altid godt at vide hvad der skete omkring. selv om man bare kunne glo fjernsyn, men han var ikke en af dem som havde et fjernsyn. det var jo alligevel ikke sult at se fjernsyn, og de fleste unge blevbare afhænge af det.

// Sider hun ikke foran ham ? Og en smule trætte mennesker, glemmer kort at bruge hjernen og med det mener jeg mig selv,,, Hihi :) //

Hun smilede kort til ham, der var et eller andet sært ved ham, men hvad? Han var anerledes...? Arghh det var slet ikke det.. Gammeldags beskrev det heller ikke, han var heldigvis ikke en pretty-boy... " Ja det er hyggeligt at møde dig" Hendes smil ændrede sig og blev mere venligt. Måske skulle hun bare prøve at lære ham at kende, så kunne det måske gå op for hende hvorfor han var anerledes end andre " Bor du her?" Tillod hun sig at spørge om.

//yes... men det betyder jo ikke at den så bliver vendt på hovedet.. altså udover hvis hun flyver og vender på hovedet d://

Isaac havde vel håbet på at hun ville smutte når hun fandt ud hvor kedelig han var, men det var jo uhøflig at håbe på at folk bare gik deres vej. han prøvede derfor at holde den tanke så langt væk fra sig som overhovedet muligt, selv om det var ret så svært når han bare ville læse avisen og drikke sin kaffe i fred. hans blik gled over på hende igen og et let charmerende grin kom ud mellem hans læber "nej, det ville være lidt underligt at bo i en café" sagde han venligt i det, selv om han var sikker på at det ikke var det hun mente med om han boet der. men lidt sjov havde man vel lov til at lave? eller det han synes var sjovt.

// Jeg var træt igår og glemte at slå hjernen til, så ja det glemmer vi bare :I Øhmm og hvilken race er du? //


Lillith kiggede spørgende på ham, langsomt lo hun " Ja okay og det ville også være lidt urealistisk at bo herinde " I stedet for at le, smilede hun roligt, der var ikke meget at sige til det, men altså hun forsøgte at få det så sjovt som muligt. Hun ville gerne have en at snakke med, istedet for at vandre rundt i gaden som hun ikke kendte til, også kunne hun slet ikke klare at se på drenge der gik med bukserne helt nede. Mennesker nu til dags, er blevet underlige, men altså det var jo sikkert meget bedre at leve i de gamle dage, hun kunne ikke sige så meget til det, da hun kun var 17 år... For hende føltes det som en evighed, og hun havde slet ikke forventet at skulle møde en der ikke var som alle de andre, men nu så han heller ikke ud til at være i de 12-16 års alderen, hun smilede lidt til ham, han var nu meget køn af sin alder, men hun kunne ikke rigtig sige så meget... 18-19 år... Var hendes gæt på hans alder, men hun var ikke sikker... De kendte ikke hinnanden så godt i nu.. Navne var det eneste de havde givet til kende, så hun ville ikke allerede spørge om hans alder, nu kunne de vel bare side og snakke lidt sammen... HUn ville ikke træde i det, så hun ville prøve at forstå ham rigtigt.

//hehe forståeligt d: .. Isaac er en vampyr ^^ //

Isaac lo lidt videre selv om det ikke var særlig længe før han stoppede, og smilte istedet bare venligt ned i af avisen inden han vende sit blik mod hende igen "jeg bor i udkanten af La Sunisha" sagde han og lod sin tunge elegant glide hen over sine læber så de blev fugtige "hvis du gerne vil vide det" tilføjede han lidt efter og tog sin kop til sig igen og drak lidt mere af sin kaffe latte, inden han satte den end på bordet igen og lag først der mærke til sin uhøflighed "undskyld.. har du lyst til nået at drikke?" spurgte han om og kunne ikke forstå hvorfor han ikke havde spurgt nået før, men det var vel pågrund af hans håb som ikke betød nået længere. selv om han ikke kunne fordrave den lugt der kom fra hende, han viste ikke nået mere klamt end folk der røg.

HUn smilede lidt til ham, han var alligevel ikke så slem " Udkanten af La sunisha? Det er en del væk herfra" Sagde hun og forsøgte kort at skabe en samtale, men det gik ikke så godt da han nu fik skabt den, hun ville ikke være uhøflig, så ja hun kunne vel godt tage noget at drikke " Ja.. Det skader vel ikke at få noget at drikke?" Sagde hun og smilede, hun vidste godt at hun stank af røg, og hun brød sig heller ikke så meget om lugten, men altså 1 smøg, blev til to og den anden blev til den tredje... Og pludselig er man afhængi... Også har man pludselig svært ved at stoppe igen... Hendes smil blev mere venligt, og varmere... Det var ikke altid som man havde forventet, men altså hun havde forventet han ville jage hende væk fra sig, men såda nvirkede det kun istarten, men nu virkede han venliger.

Isaac træk let på skulderne i det han pakkede avisen sammen og lag den end på bordet "rigtig nok, men kan jo heller ikke hænge på det palæ hele livet, man bliver jo nød til at komme lidt ud" sagde han ærligt og var ligeglad med hvor langt han skulle væk, så længe det ikke var nået han ville fortryde. han rystede på hovedet af den tanke, det var endelig nået underligt at tænke på "okay lyder jo godt, hvad vil du have?" spurgte han om og ville jo ikke bestille et eller andet som hun slet ikke ville have, selv om det på den anden side kunne være ret så sjovt. han gjorde ingen tegn på at han hadet den lugt der kom fra hende, det ville også bare være uhøflig hvis han gjorde. han viftede let med sin hånd for at få kvinden i den lyseblå kjole til at komme over til dem, så de kunne bestille hvad end Lillith ville have.

HUn smilede, han havde nok ret, man havde brug for at komme ud, hun var også selv et stykke væk hjemmefra, men altså der var ingen der kunne bestemme over hende, så længe hendes far var i udlandet.. Så ja hun kunne lave hvad hun ville. Hmm noget at drikke.. Hvad " Hmm bare en... En Kaffe " Sagde hun og vente så kort hovede mod damen i den blå, meget lyseblå kjole, var det noget de alle havde på her eller hvad?... HUn smilede til hende, men vente så hovedet hen imod ham igen. Hun smilede til ham. Damen stod nu ved bordet og hun ventede vel bare på hvad der skulle bestilles.

Han så bare på hende og gav et lille nik fra sig, han havde det med at nikke når der var nået han synes var et god idé eller holde med om "så bliver det sådan en" sagde han og vende sit blik op mod kvinden, et charmerende smil og blik var på hans ansigt mens kvinden bare så ret så genert på ham "en kop kaffe" fløj der elegant ud mellem hans læber, inden han vende sit blik mod Lillith igen. Kvinden nikkede bare og skrev det ned i sit blok "et øjeblik" sagde hun og vende sig om og gik sin vej, det gik ikke længe før hun kom tilbage igen med en kop kaffe og satte den ned foran Lillith. imellem tiden havde Isaac fundet de penge frem som den kostede, og gav bare kvinden dem "værsgo" sagde han og smilte atter en gang til hende inden han så på Lillith igen "nå... hvor bor du så henne?" spurgte han om og tog let sin kop i sin hånd og drak lidt af den.

Lillith kiggede lidt på ham og smilede " Tak " Sagde hun til damen der satte kaffen foran hende. Langsomt tog hun fast i den, varmen borede sig igennem koppen så det brændte hendes hånd. Det var varmt og hun satte langsomt koppe fra sig, så hun ville vente til den var køllet lidt ned " Jeg bor i Werclare " Sagde hun og lod langsomt en finger køre i gennem det lange blondte hår, sommetider, støtte hun på noget lyserødt. " Fortæl... Fortæl noget om dig selv " Sagde hun og fik et venligt smil på hendes fugtige læber.

Hans blik lå bare på hende og han blinkede ikke en eneste gang, det var nået han havde glemt at gøre når han blev forvandlet til vampyr og havde ikke gjort det siden "okay hyggeligt sted" sagde han selv om han tænkte nået helt andet, det var jo ligefrem at begå selvmord at bo det sted. men han havde ikke tænkt sig at bestykke mennesker fra at bo der, det var jo op til dem selv. hans ene øjebryn hævede sig lidt over det hun sagde "hvad med at du mere spørger også svare jeg" sagde han og havde ikke tænkt sig at fortælle alt muligt om sig selv, hvis det ikke var det hun ville vide om ham.

Hun smilede til ham og vidste bare ikke hvad hun skulle spørge om" hmm " Mumlede hun kort, og lod hånden begive sig til hagen. "Dit fulde navn, din alder, beskæftigelse. status, ja hvad er der mere?" Sagde hun roligt. Der var noget over ham, men hvad, hun kiggede ind i hans øjne, der var noget anerledes ved dem, så hun bed sig blidt i underlæben. Hvad var der ellers at spørge om?. Hun fjernede kort smilet, og kunne ikke tage blikket fra hans øjne igen.

Han havde det altid med at grine af folk der så gerne ville lære ham at kende, det var ret så sjovt selv om han viste at han ikke ligefrem var den rette at lære at kende da han skubbede folk væk fra sig "mit fuldenavn er Scott Jacoby Isaac Skane" sagde han og var ikke altid den som sagde sit navn så tit, han fortræk at bare sige Isaac "jeg er 21år gammel.. er overlæge på et privat hospital.. jeg er gift med en kvinde ved navn Elisabeth som nu er oppe i himlen" sagde han og ville endelig fortrække at sige at man kom ned i helvedet når man døde, men nu var Elisabeth jo som en engel for ham så han kunne ikke se hvorfor hun ikke skulle komme andre steder hen end op i himlen selv om hun var vampyr. han drak bare lidt mere af sin kaffe og kunne ikke lade være med at smile "er der mere du vil vide?" spurgte han let om

Lillith smilede kort til ham... Var der mere hun ville vide? Hmm" Er du ked af det med din kone?" Spurgte hun, det gav hende en dårlig samvittighed " Og hvor lang tid siden er det?" Tilføjede hun inden hun ikke kunne holde det ud mere, hun følte sig så uhøflig " Undskyld " Sagde hun inden han overhovedet nåede at sige noget.. Det var sikkert hårdt at komme igennem, hendes egen mor mor var jo død... Hun blev bidt af en vampyr... Og hun ville genkende vampyren vis hun så den.

Isaac var endelig ikke så meget for at snakke om sin kone, det var nået han holde sig for sig selv da man jo ikke ligefrem kunne fortælle et menneske om vampyrer eller dusørjæger og derfor holde han det også for sig selv. han kunne jo også bedst lide at være omkring mennesker, da han jo ikke ligefrem følte sig som en vampyr da han var alt for menneskelig til det "ville du være ked af det?" spurgte han om og synes bare det var et dumt spørgsmål, eller måske ikke? hvis man nu ikke elskede den man var gift med? men nu elskede Isaac jo Elisabeth, og derfor var han også ked af det med det som havde sket. han bøjede sig lidt hen mod hende og kunne ikke lade være med at smile "alt for langtid siden til at du ville kunne forstå" sagde han og satte sig bare til rette igen, han trak bare på skulderne af hendes undskyldning da det jo var lidt forsent når hun allerede havde spurgt.

Hun kiggede kort væk, hun kunne ikke se ham ind i øjnene mere... Hun ville selv være ked af det hvis hendes mand var død, men altså nu var det sådan hun aldrig har været i et rigtigt forhold.. " Fortæl mig det " Sagde hun og kiggede så tilbage på ham. Han gjorde noget som fik hende til at føle sig trist, bange følte hun sig ikke, men hun undgik og smile. " Fortæl mig det nu " Sagde hun hurtigt og trak trøjen op til sig...