Jagt på åben gade

Trako lod endnu et forslået menneske falde til jorden. Han havde endnu ikke haft brug for sine våben, men de sad dog stadig klar over hele kroppen. I hans bælte sad der to håndpistoler, sammen med en kniv skabt til dæmonjagt. Over brystkassen hang en masse små kapsler med vievand til vampyr jagt, og i et X sad to korte sværd på ryggen af ham, dog mest dækket af hans mørke jakke. Trako knoer var røde af blod, og hvis det ikke var for rusen der strøg igennem ham ved jagt ville han skamme sig. Før i tiden havde han kæmpet for at forsvare mennesker. Nu var det bare ikke længere sikkert hvem der var menneske, og hvem der var fjende. Denne forslåede kvinde havde feber, og var derfor faldet under mistanke som dæmon. På den anden side, en af Trako's gamle visdomsord var trodsalt, hellere en for mange, end en for lidt. Sådan var det stadigvæk og det havde intet ændret. Dog var der en ting han stadig hang ved. Hans religion. Hans blodrøde hænder tog rystende fat om det blanke sølvkors der hang om halsen på ham. Gennem tidens mange kampe og mangel på pudsning var selv smykket ved at blive rødt og mørkt at indtørret, og nu frisk, blod. Han kiggede sig langsomt op over skulderen. Folk holdte en lang afstand til ham efter de først havde skænket ham et blik, men det var ikke så vigtigt for ham. Han skulede ondt til alle der kunne være potentielle væsener. Personer med bleg hud, personer med en lidt for stor ryg og personer med et barskt udtryk i øjnene. Han trak vejret i lange drag imens han ledte efter sin næste mistænkte..

Chili stod i udkanten af mængden. Et foraget blik farvede hendes normalt mørke og varme øjne sorte og kolde. I hvert fald så de sorte ud. Chili havde meget lidt til overs for folk der uprovokeret tæskede hinanden på den måde. De store vinger havde hun trukket ind i ryggen, eftersom hun ikke rigtigt kunne tillade sig at have dem fremme hvor mennesker kunne se dem. Chili så lidt rundt på de andre, der blot stod og stirrede på den forslåede kvinde, og voldsmanden. Hun havde lyst til at tage og ruske liv i dem alle sammen, få dem til at handle i stedet for at stå og glo i tavs accept. For det var det det blev til, når ingen gjorde ved det. Den der tier samtygger. Nej for helvede, sgu! "Så få dog ringet efter en ambulance!" beordrede hun med en stemme der rystede af foragt. Hun kastede endnu et blik på manden i midten af cirklen. "Og noget politi." tilføjede hun, mens hun så på ham med et blik der knapt kunne være mere fuld af væmmelse. Dette var en helt utroligt forvandlig fra den normalt så optimistiske og smilende engel Chili normalt var. Hun kunne oftest finde adskillige undskyldninger for hvorfor en vampyr ikke nødvendigvis var et forfærdeligt væsen fordi vedkommende slog ihjel, eller drak hendes blod. Men dette... Dette unne hun ganske enkelt ingen undskyldninger finde for.

Trako så med et på den fremtrædende pige. Han var ikke vant til indvendinger fra de lokale. Folk var så småt begyndt at acceptere hændelserne, hvis ikke af forståelse så i hvert fald af frygt. Det overraskede ham dog så ikke at det var en forholdsvis ung person og for den sags skyld også en feminin en. Af en eller anden grund var piger tit meget løse med deres indblanding i ting der ikke ragede dem. Han skød et hurtigt blik ud på resten af menneskerne. Han måtte handle, og det hurtigt. Frygt blev hurtigt lavet om til raseri, når en modstander dukkede op. Han trak hurtigt en pistol og rettede den imod pigen "Frys! Ingen ringer til nogen.. Denne pige er sikkert i ledtog med et anden væsen, ja måske er hun endda selv en!" Han kiggede søgende på hende efter det mindste tegn på at hun var en fremmed race. Han havde før blevet ledt i en fælde. Faktisk flere gange, og alle gange af såkaldte mennesker kvinder. Det havde dog så vist sig i 9 ud af 10 gange at pigen enten var en vampyr eller en fjendtlig engel. Det var nok også på grund af dette at han så småt var ved at blive mere bitter og mere kold. Han havde til sidst helt holdt sig fra kvinder medmindre selvfølgelig de var under mistanke for at være et fjendtligt væsen. Han var vel ved at blive ensom.
Han trådte til sidst nogle hastige skridt hen til pigen imens han stadig fastholdte sigtet imod hende. Han vidste godt at der var nogle væsener som kunne overleve et pistol skud. Men alt efter hendes reaktion ville det kunne udelukke eventuelle racer, og måske endda vise at hun var menneskelig.

Da pistolen blev rettet mod hende, var Chilis første reaktion at gøre som han sagde; nemlig at fryse. Så rystede hun vredt på hovedet. "Se så at få ringet efter den ambulance! - Kan I ikke se at der er brug for den?!" råbte hun højt, og begyndte at bakke. Først ganske langsomt, som for at komme lidt på afstand af situationen dog uden at flygte. Men da han hastigt begyndte at gå mod hende, satte hun farten op, sådan at han egentlig ikke kom tættere på hende. Hun hævede afvigende hænderne. "Sænk pistolen. Du behøver ikke at gøre mig noget." bad hun med en stemme som hun tvag til at lyde rolig. Hendes øjne lynede af raseri. Hun overejede sine muligheder. Det var sådan set ikke mange hun havde. Hun kunne begynde at løbe, men det ville han blot stoppe med en kugle i ryggen på hende. Hun kunne brede vingerne ud og forsøge at flyve væk, men det ville han også blot kunne sætte en stopper for ved at sende kugle efter hende. Hun kunne også forsøge sig med sin evne, men hvis det skulle virke ordenligt ville hun være nødt til at smide tøjet, og det ville tage alt for lang tid. Så derfor endte med at hun stod stille med blikket fæstnet mod ham.

Trako kiggede olmt på hende. "Du ønsker virkelig problemer hva?... Så vidt jeg ved elsker dæmoner problemer, og eftersom du forsøger på at komme en person anklaget for at være dæmon til hjælps kan det vel kun tyde på at du selv er en? Ikke sandt?" Han så hen på resten af de tilstedeværende mennesker "Den der gør som hende, eller skulle jeg hellere sige denne, beder jer om at gøre vil ligeledes blive erklæret skyldig i sammensværgelse med umenneskelige væsener. Straffen for dette er hård men retfærdig, langvarig lidelse efterfulgt af en langsom og endnu mere smertefuld død. Og dig..." Han kiggede igen tilbage til pigen. Han var nødt til at sætte et eksempel. Men på den anden side, hvis hun rent faktisk var en dæmon så ville en kugle i panden på hende kun være spild af det der kunne være meget dyrebare sekunder for ham. Han lagde derfor en hånd ned på sin kniv, men fastholdte dog stadig pistolen imod hende "Overgiv dig, følg med mig og du vil få en retfærdig dom og behandling" Han så slesk på hende men kastede dog stadig sideblikke til de nærtstående.

Chili var lamslået. Hvordan kunne han dog have en sådan magt over disse mennesker?! Det måtte skyldtes den krig der var igang mellem dæmonerne og vampyrerne. - Den havde åbenbart også en hvis effekt på menneskene. Hun skulede vredt til ham. En dæmon? Han mistænkte hende for at være dæmon? Var han dog komplet åndssvag! Nej... Det var han nu nok ikke... Men nogen stor væsen-kender det var han i hvert fald ikke. Sådan et svin... "Hvad jeg ser er en ussel mand, der ikke tøver med at dræbe sine medmennesker." hvislede hun med isende stemme. Hun gjorde dog ingen tegn på at ville flygte lige nu. Hun regnede med at hun ville være i stand til at slippe fra ham, hvis blot hun fulgte med ham nu. Hvis blot hun lod ham tro at hun ville være medgørlig. Jo, så burde hun i hvert fald være i stand til at slippe fra ham. Han var trods alt ikke andet end et menneske. - Og så et halvgammelt et endda. Godt nok var han bevæbnet til tænderne, men det var lige meget. Hvis hun døde så døde hun. Det var ikke noget hun frygtede. Hun havde trods alt været igennem det før. At det denne gang så ville være for bestandigt var en mindre detalje.