Lyserøde skyer - Lillith

Dag: Fredag
Tid: 18:40
Vejr: Skyerne er grå, det blæser en anelse, og vejret er koldt.
Årstid: Senvinter.
Omgivelser: Folk der sidder rundt omkring ved bål, der er blevet lavet rundt omkring på hele stranden. En ret munter stemning.

Allie stod og så på de mørke bølger der skvulpede ind på stranden. Hendes tanker var andet steds dog, hun legede lidt med sin lighter uden et formål. Solen var ved at gå ned og det sidste lys spredte sig lyserødt på de ellers sorte skyer. De sorte skyer virkede lidt skræmmende, men folk var i godt humør og virkede ikke som om at de bekymrede sig om det. Hun satte sig ned på hug og stak en finger uvilkårligt i det kolde sand, det havde været frossent for ikke så lang tid siden, så det var lidt smattet nu. Folk råbte hendes navn, men hun havde ikke meget lyst til at snakke lige nu, men hun smilede dog. Hun vidste ikke hvad det var hun gjorde med sit liv lige i øjeblikket. Hun tog en dyb indånding, nød naturen omkring hende. Normalt var hun en bytøs, men det var rart med en afveksling og så var stranden rar at besøge. Hun lod en hånd glide igennem håret, det var silkeblødt og havde et gyldent skær da hun næsten lige havde farvet det blondt igen. Hun bed sig i læben med et smil og råbte tilbage, da en af fyrrerne havde råbt noget sjofelt af hende. De omkring siddende brast ud i latter, og fyren rødmede.

Lillith gik og sparkede til sanden der var en del smattet, hvorfor kunne det ikke bare blive sommer, så man kunne finde badetøjet frem og springe i vandet igen?... Aldrig... Sikkert... Istiden... Arghh bliv dog sommer igen... Mange folk var på stranden hvorfor? Det er jo så kedeligt hvis man ikke kan hygge sig med vandet i havet... Bikibabs... Lillith forstod slet ikke hvorfor der i det hel taget var nogle der ude nu... Råben var der, men hvem råbte de til... En kvinde, faktisk en pige der stod et par meter væk fra fyrene, men Lillith stod bag dem og kiggede... Hun kendte ikke nogle af dem...

// Skulle lige gøre rent... mine forældre stresser o.O//

Allie vendte sig om og smilede drillende til drengene, en kort latter slap fra hendes læber da en af dem kom med en bemærkning. Hun kiggede lidt op, da hun hørte fodtrin. Hendes latter stoppede, da hun fik øje på hvem pigen var. Akavet lod hun hånden glide op i en hilsen, hun vinkede svagt, inden hun lod hånden glide igennem håret. HVAD LAVEDE HUN HER? Hendes hjerte bangede underligt nervøst, og hendes hjerne skreg af hende. Hun bed sig lidt i læben, hun overvejede at gå hen til pigen, men blev stående. Allie foldede begge hænder rundt om livet på sig selv, og kiggede op med et undskyldende blik, som pigen nok ikke ville kunne se. Vinden rev blidt i hendes hår og førte røgen fra bålet ud over havet.

//Heh, kender det kun alt for godt//

Lillith så kort pigen, ja hun kunne kun sige det samme, hvad fanden lavede Allie der? Hun sukkede over deres aften sammen. Nøhj hvor dummede hun sig selv den dag... Hun vidste overhovedet ikke om hun havde lyst til at vinke til hende nu... Men hun smilede ikke, men lod den blanke, silkebløde hånd lette også viftede hun med den, det var meget svage bevægelser... Lillith blev stående og kiggede ned i jorden, det var mest den mærkelige afsked hun tog om morgnen, hun var lettet over, så hun sukkede endnu engang, men denne gang var hun lydløs. Nærvøs var hun faktisk, og hendes hjerte sad helt oppe i halsen, måske skulle hun bare tage og sluge det igen.

Allie blev stående hvor hun stod. Lyden af bølgerne var beroligende, hun ville ønske at hendes sind lige nu havde det på samme måde. Det havde ikke været en god måde at forlade på, men hun ville ikke såre hverken sig selv eller pigen mere. Fyrrerne havde rettet deres opmærksomhed andet steds. Hun ønskede at hun kunne løbe væk, hun vidste ikke om hun var klar til at snakke med hende igen, det havde været akavet for dem begge. Hun holdte kort vejret, det blik hun mødte pigens med var fortvivlet. Hun stod stille, som var hun frosset fast. Hun brød sig ikke om at se hende ked af det, men hun var bange for at såre hende mere, hvis hun begyndte at snakke. Så hun forblev stille.

Lillith blev ståendw hun var som messing der var blevet fast sat stranden. Hun overvejede om hun bare skulle vende om, for i det hele taget havde hun intet at snakke med hende om, eller også kunne hun bare gå lige forbi hende, da det var den retning hun skulle... Hun løftede hovedet og kiggede hen imod hende, men altså hun kunne slet ikke se på hende, uden hun havde lyst til at vende om igen... Hun har været afhængi af hende, og nu ville hun bare langt væk fra hende... Da det hun gjorde sidst var noget hun ikke havde oplevet før, sniger sig væk... HUn var godt nok frisk.. Hun trak lidt op i jakken , helt op for munden, så man kun kunne se hendes næse og øjne, men hun kiggede så den vej hun skulle.. Vejen hjem til kedelige Werclare igen...

Allie så bedrøvet på hende, men hendes ansigts udtryk skiftedes hurtigt til panik. Hvor var hun på vej hen? Lillith burde hade hende, men hun ville ikke have at hun skulle gå, ikke på den her måde. Hun sank en klump i halsen, inden hun hævede stemmen og højt sagde: "Undskyld!" En hånd blev fortvivlet kørt igennem håret igen. Allie vidste godt hvor meget hun havde såret pigen ved bare at smutte igen dagen efter, men det havde været bedst for hende at løbe, det var den følelse hun kendte bedst til. Hun så fortvivlet på pigen, ønskede at hun skulle stoppe. "Jeg er forfærdeligt ked af det," sagde hun stille, der var ikke megen chance for at pigen havde hørt de sidste ord.

Lillith vendte sig om, et kald... Arghh Allie... Skulle hun ikke bare lade hende råbe alt hvad hun ville...? Arghh sådan var lillith slet ikke. Hun stod og kiggede forundret på hende, men rigtig så vidste hun slet ikke hvorfor hun ville blive stående, nu havde hun råbt efter hende, så må hun jo ligesom også komme med et eller andet at fortælle.. HUn trådte en smule tættere på hende* Forfærdelig ked af det?* Tænkte hun og trådte så kort et tøvende skridt tilbage.

Allies skuldre var ludene og hende mine var trist. Hun blev stående, ventede på at pigen skulle komme over til hende. Hun vidste godt at hun havde såret hende, og det var rigtigt at hun var virkelig ked af at have gjort det, der var bare ikke en anden udvej for hende. Der var blevet lidt stille, de ældre mennesker prøvede at få de andres opmærksomhed rettet væk fra de to piger. De vidste godt at det ikke ville føre noget godt med sig, hvis de blandede sig. Hendes hænder var stadig foldet stramt om hendes liv, hun vidste ikke om det var for at holde sammen på sig selv, men hun turde i hvert fald ikke at give slip. Den stille snak genopstod og det var kun enkelte der fulgte de to piger med øjnene. Hendes blik var på pigen, prøvede at finde ud af hende, hun var i det mindste stoppet, men var det en god ting?

Lillith gik gennem sanden og hendes blik var nede i jorden, hun kunne ikke få sig selv til at kigge op på hende, ligemeget hvad hun ville gøre. Eller måske... Arghh., hun måtte vise hvad hun havde på hjertet. Lillith's hånd kørte igennem det lange blonde hår. Hendes blik blev rettet op på hende igen, nu måtte hun vise sig som en kvinde... Men hun ville simphelt hent ikke starte denne samtale.. Hun skulle tilføje nogle ord, før hun gad snakke til hende... * Ked af det? Det må hun nok sige !" Tænkte hun, langsomt gled der et smil på hendes læber.. Hun kunne ikke holde tilbage " Det går nok" Sagde hun, Lillith var ikke skabt til at være sur.. Så hun ,åtte ligeso,m tage det som en rigtig dame... Faktisk kvinde...

Allie mærkede at hun blev nervøs da Lillith nærmede sig hende. Hun så op og pigen smilede til hende, hendes ord varmede blidt hendes hjerte. Så hun var altså okay med det? Hun håbede virkelig ikke at det bare var noget hun sagde. Et smil fløj gengældende over hendes ansigt, "jeg er ked af hvis jeg sårede dig," sagde hun stille. Hun havde lyst til at tage pigens hånd og holde hende ind til sig, men hun vidste godt at det muligvis ville såre pigen. Hun strammede grebet om sit liv, lige glad med at håret satte sig dårligt, eller om folk kiggede underligt på hende, hun var bare nødt til at gøre det for at holde sammen på sig selv. Bølgerne slog blidt imod stranden bag hende, hun havde ikke forventet at se hende igen så hurtigt. Hendes smil var skævt og hendes hoved var lidt på skrå imens hun betragtede pigen.

Lillith kiggede roligt på hendes øjne, men hun var jo slet ikke ked af det, hun var kun blevet skuffet over den måde det var gået til på... Hun sukkede kort, måske skulle hun være... Nej tavs hjalp ikke, hvis man godt kunne lide en person... Hun trak langsomt på skuldrene, inden hun lagde hænderne dybt ned i lommerne, de var faktisk begravet nede i lommerne af nærvøsitet, hun ville gerne tage fast i hendes hånd, men hvad mon hun selv ville sige til det?... " Jeg er kun skuffet " Skyndte hun sig at sige, inden det gik galt, hun havde stadigvæk smilet på læberne.

Allie så flovt ned, selvfølgelig havde hun skuffet hende, mindet bragte blodet op i hende kinder. Hun havde svært ved at binde sig på den måde, at forholde sig et sted af gangen og så vide at hun skulle flytte væk igen snart efter, det bragte tanker om børnehjemmet om igen. Hun sank en klump, men hun burde ha talt med pigen om det, i stedet valgte hun og flygte, som så mange gange. "Det kan jeg godt forstå," sagde hun stille, hun bed sig lidt i læben, hendes blik var rettet mod jorden og rødmen var stadig i hendes kinder. Hendes åndedragt var nervøst og ukontrolleret.

Lillith kiggede lidt på hendeog lod hånden glide op af lommen, hun vidste virkelig ikke hvorfor det hele var gået så skidt, så hun trak igen let på skuldrene.. " Ved du hvad vi er kommet lidt skævt ind på hinnanden, så nu starter vi forfra... Du vælger.. Restuarent, Biograf eller en shopping tur... " Sagde hun foroligende... Hun håbede hun ville være med til at starte forfra igen... Selvom det var sværtr, da de allerede havde været i seng med hinnanden.. Så, men nu måtte de tage det anerledes... Da det hele havde været lidt kompliceret...

Allie kiggede op på pigen og et skævt smil spredte sig på hendes læber. "Det er vist lidt for sent for en shopping tur, så hvad med at vi tager i biografen?" Spurgte hun og så på pigen, hun havde på fornemmelsen at pigen tænkte det samme som hende. Det havde ikke været godt at de var gået i seng med hinanden, men på den anden side, de var unge og havde været fulde, så var det vel okay? Hun spekulerede lidt over det. Rødmen var forsvundet lidt, hendes tanker var sporet ind på noget andet. Allies udtryk var dog stadig lidt hængende, hun slap taget om sig selv så hendes hænder hang ned af kroppen på hende.