Lukketid...... - Sordrick

Sted. På Roses Café
Omkring. Mennesker som var på vej ud...
Tid. 20.32
Vejr. Snestorm
Dag+dato. IRL
Påklædning. Skotsk ternet lårkort nederdel, hvid skjorte og grønne converse

Rose stod bag disken oppe ved baren og stod lidt i sine egne tanker. Hun havde lige bedt de kunder som var tilbage, om at begynde at gå, da det var lukketid. Hun havde en fugtig klud i hænderne og var begyndt at tørre baren af for spildte drikkevare og hvad der end kunne være på bordoverfladen. Det havde egentlig overrasket hende at hun kunne holde ud at være sammen med mennesker hele dagen, da hun havde været bange for at hun pludselig ville blive tørstig. Nu var hun blot glad for at dagen var forbi og hun ikke skulle være sammen med dem mer i dag og var egentlig lidt stolt da hun ikke var blevet tørstig, men kunne dog ikke løbe fra at hun havde været fristet med at angribe nogen af dem nogle få gange. Hun vendte sig langsomt om og begyndte at stille glas op på hylderne...

sor gik gennem byen og i stormen og tænkte *jeg må finde læ et sted* han gik hen til roses café som han ikke hvidst hun ejede så at der var nogle derinde og bankede så på. men på grund af vejret hvidste han ikke hvem der var derinde da han ikke kunne se det

Rose hørte en banken gennem lyden af uvejret udenfor, og vendte sig langsomt omkring for at se hvem der kunne banke på hendes dør. Hun løftede et øjenbryn da det var en engel. En meget bekendt engel. Hun kunne godt genkende ham, men ikke særlig godt. Var han virkelig så dum at han turde at være herinde? Hun tænkte lidt over sine muligheder, men gik så hen for at lukke denne engel ind. Hun åbnede langsomt døren og så op på ham og tænkte lidt over om han kunne genkende hende. Måske kunne han. Så ville hun måske oss finde ud af hvorfor han virkede så bekendt. Efter at have blevet forvandlet har Rose mistet nogle detaljer af sin hukommelse og tidligere liv, og der var derfor mange ting og personer som hun ikke rigtig kunne huske. "Jamen, jamen dog.." sagde hun med et skævt smil og betragtede denne engel med et mørkt blik. Hvis hun kunne undgå det, ville hun selføli ikke angribe og drikke fra ham, da hun ikke brød sig om at gøre sådan en ting imod engle. Men det betød ikke, at hun ikke nød at se dem blive bange. Hun var jo trods alt en vampyr.

sor stirrede på hende. "r-r-rose" stammede han da han aldrig troede han ville møde hende igen. "længe siden hva'r?" sagde han. han hvidste ikke hvad han skulle sige eller gøre nu. han stirrede bare på hende. han kunne se hun havde ændret sig. han kunne se at hun nu var vampy. ligesom han engang havde været

Rose så på englen med et koncentreret blik og smilte så lidt større end før "Sordrick... sikke en overraskelse" sagde hun, men vidste ikke helt om det var en god eller dårlig overraskelse. Hun trak svagt på skuldrene af det som han sagde "Det er det vel" sagde hun lavmælt og strøg en hånd gennem sit hår "Hvad bringer dig dog her?" spurgte hun og forstod stadig ikke hvordan og hvorfor han kunne få sig selv til at komme hen til en café som blev ejet af en af de stærkeste vampyrer.

"jeg... prøvede at søge ly for vejret. jeg hvidste ikke det var dig der ejede den her café" sagde han og hvidste ikke hvad han skulle gøre. han stod længe bare og stirrede hende i øjnene og sagde så "undskyld" og vente sig om og begyndte så at gå og tænkte *hold kæft. det havde jeg sgu ikke regnet med*

Rose nikkede af hans forklaring og kunne egentlig godt forstå ham. Det var et dårligt vejr, og hun ville heller ikke kunne holde ud at være derude. Hun så ham ind i øjnene, og lignede sig selv, undtagen på sine øjne som var en mørkere blå farve og sin blege hud. Ellers lignede hun sit gamle jeg. Hun løftede et øjenbryn da han undskyldte og vendte sig om for at gå. Inden at han kunne nå særlig langt, greb hun fat i hans arm "Du må altså gerne være her indtil vejret bliver bedre" sagde hun roligt "Men det bliver på eget ansvar" sagde hun derefter hurtigt, da hun ikke ville få skylden for noget som skete med ham. Hun var jo en vampyr. En lidt sulten vampyr, og han var jo en engel. Hun ville ikke love ham at hun nok skulle lade vær med at prøve på noget.

"e-er du sikker. det er nok ikke den bedste idé sagde sor og kiggede på hende men gik så ind da han var klar over at han ikke kunne blive ude. han hvidste godt at engles blod var det reneste så han var hele tiden klar på hvad der kunne ske. han holdt et vågent øje med hende mens han satt sig på en af stolene og sagde "tak"

Rose smilte et skævt smil og fulgte Sor med øjnene "Jeg er sikker. Men er du sikker?" spurgte hun. Det var jo ham som skulle være helt sikker på om han ville dette. Det var ham som det hele ville gå ud over. Det var ham som ville blive skadet hvis der skete noget. Der ville intet ske med Rose, nej, hun ville faktisk få det bedre hvis der skete noget.
Hun lukkede langsomt døren efter ham og gik langsomt over til ham "Hvad har du så tilbragt tiden med at lave?" spurgte hun og smilte nu et sødt smil og ville jo ikke gøre dette ubehageligt eller akavet. Hun ville jo helst have at dette skulle være et rart møde, og at der ikke ville ske noget. Med hverken sig selv eller med ham.

"jeg er næsten færdig på sheria high. om nogle måneder har jeg min sidste eksamen og så er det slut" sagde han og kiggede på hende med et sødt smil. han ville jo helst have det bedste ud af dette trods fortiden og trods deres forskellighede hvad angår race. "hvad har du gået og lavet" spurgte han

Rose kunne ikke lade vær med at smile og så på ham "Ah ja. Sheria high. Jeg kan huske første gang jeg tog min eksamen fra det sted" sagde hun og tænkte lidt tilbage "Men det er ved at være mange år siden nu" sagde hun lavmælt, men rystede derefter på hovedet. Hun betragtede ham og gav ham et klap på skulderen "Tillykke Sor" sagde hun hurtigt og smilte venligt til ham.
Hun trak svagt på skuldrene "Arbejdet. Ikke så pokkers meget andet. Prøvet at overleve" sagde hun lavmælt og syntes nu at det blev svære og svære.

"hmm" sagde sor og kiggede lidt ud af vinduet og tænkte på sine forældre. dem havde han ikke skænket en eneste tanke i meget meget meget lang tid. han kiggede lidt ned i gulvet igen og sagde så "jeg har faktisk savnet dig en del" uden at løfte blikket fra gulvet

Rose flyttede ikke blikket fra Sor mens hans tanker gik over på noget. Hun smilte lidt over det som han sagde og nikkede "Jeg har oss savnet mig. Mit gamle jeg ihvertfald" sagde hun lavmælt "Denne nye version af mig... den er forfærdelig. Tro mig. Jeg har forandret mig" sagde hun lavmælt og så langsomt ned i sine hænder og havde det stadig forfærdeligt med hvad hun var, selvom at det var noget tid siden at det skete for hende.

"dit ydre måske. men din adfærd virker som den samme. du opføre dig stadig lidt som en engel" sagd sor og kiggedde hende i øjnene og smilte skævt men kiggede så væk. han tænkte ikke på sine forældre mere. han tænkte på at de havde sagt at stormen skulle fortsætte til imorgen i nyhederne

Rose grinte kort og så langsomt op på Sors ansigt "Tak Sor" sagde hun, men fik så et alvorligt ansigt "Men du ska se, at den side er ved at forsvinde langsomt" sagde hun og var skam overhovedet ikke stolt eller glad over det. Hun elskede sin personlighed og ville ikke blive en kold dræbermaskine. Det var det allersidste hun ville være. Hun sukkede lavmælt og gik langsomt lidt væk fra ham og havde sine tanker et helt andet sted.

"ikke nødvendigvis. vi er hvad vi gør os selv til. hvis du ønsker at beholde dit tidligere jeg kan du gøre det. ved godt hvordan det er at være vampyr" sagde han. han smilte skævt til hende og hostede lidt på grund af kulden. han tog nu sin overfrakke af og hang den over ryglænet på sin stol. han tog også sin hue af og holdt den i hånden og havde det vildeste hue hår

Rose så tilbage på ham og havde kun svagt hørt hvad han havde sagt til hende "Nå så det tror du?" spurgte hun og grinte lavmælt over det som han sagde. Hun gik langsomt tilbage til ham og lod en finger gå over hans ene kind "Tro mig. Det er svært at forblive engel når man er blevet bidt. Og når man ska omgås vampyrene, gør det ikke situationen meget bedre" sagde hun næsten snerrende "Og du ska være glad. Hvis jeg havde været en anden, ville du have været død lige nu" sagde hun og så ned på ham og blev ved med at stryge ham over kinden "Har man glemt den forbandede krig. Hvis der var nogen som fandt ud af at jeg ikke ville dræbe dig.... var vi begge så godt som døde" sagde hun og lød sur, men var kun sur over krigen og dens dumme regler. Hun var tvunget til at dræbe og være sår'n....

"men..... hvorfor drøber du mig så ikke?" spurgte sor og rejste sig op og kiggede ned i hendes øjne og havde glemt alt om krigen mellem engle og vampyre. "jeg har ikke lyst til at slås med jer vampyre. men vi kan jo heller ikke bare stå som det små delikatesser og vente på at blive bidt" sagde sor. "det er noget lort som vampyr at skulle være tvunget til at være en dræber makine bare for at kunne holde sig selv i live" sagde sor og kiggede lidt væk så hun ikke følte at det var akavet at sor stirrede hende i øjnene hele tiden

"Fordi.." startede Rose og så ham ind i øjnene og blev stående fast og så ham ind i øjnene "Jeg vil ikke lade mig selv synke så dybt. Og jeg vil ikke dræbe dig.." sagde hun lavmælt og smilte derefter skævt "Eller... det kommer selføli an på om jeg kan holde mig tilbage. Jeg har et værre temperament" sagde hun og trak på skuldrene. Hun rakte en hånd op og strøg en finger over hans unerlæbe og ned på hans hage "i engle. Tror at i er 'små delikatesser'. Jeg har lært en ting eller to imens jeg har været vampyr. I er ikke delikatesser. Ihvertfald ikke for alle vampyrer. I smager faktisk ikke så godt som man skulle tro" sagde hun og løftede et øjenbryn "For søde. Og man får dårlig samvittighed af jeres ynken og klynken" sagde hun og trak svagt på skuldrene og tog et lille skridt væk fra ham.

sor mærkede en finger på hans underlæbe som gik ned til hans hage. han kiggede på hende og sagde "det er de fleste almindelige engle der er sådan men personeligt er jeg jo dødsengel. vi har en meget høj smerte terskel så der skal heldigvis meget til før vi "klynker" som du siger" han tog hendes hånd og betragtede hende lidt som gengæld for at hun lige havde kærtegnet ham selvom det nok mest af alt var for at forføre ham at hun havde gjort det

Rose så på Sor med et løftet øjenbryn "Tjaah... det siger de fleste. Og dødsengle? De er ikke rigtige engle. Har hørt rygter om dem. At de ikke smager særlig godt. Har ikke villet smage og se for mig selv endnu" sagde hun og så langsomt ned på sin hånd som han havde fat i "Men måske skulle jeg prøve det. Èn af disse dage" sagde hun lavmælt og så langsomt op på Sors ansigt, igennem sine øjenvipper og smilte skævt, men sødt.

"bare det ikke bliver mig" grinte sor for ikke at det skulle blive alt for trykket en stemning. og smilte sødt tilbage og kiggede hende i øjnene men slap så hendes hånd og kiggede lidt væk. og sagde "tja det er jo det gode ved at være dødsengel"

Rose smilte over hvad han sagde "Jeg lover intet" sagde hun lavmælt og lagde hovedet let på skrå. Hun kunne godt mærke at han prøvede på at ændre den trykkede stemning. Hun nikkede langsomt og gik endnu et skridt væk fra ham "Ja, det er godt.." sagde hun lavmælt og kunne godt mærke hvordan at tørsten kom frem i hende. I langsomme og pinefulde ryk.

sor kunne godt mærke på hende at hun var ved at blive sulten. han kunne se det på den måde hendes øjne flakkede. "vi to er så forskellige men alligevel kommer vi så godt ud af det med hinanden. er det ikke lidt sjovt" sagde sor lavt og kiggede fortsat til siden

Rose så Sor ind i øjnene "Jov... sjovt.." sagde hun lettere sarkastisk. Hendes personlighed og humør blev en helt anden når hun blev tørstig. Det var én af de mange bivirkninger ved dette, og det var en ting som hun ikke kunne gøre noget som helst ved. Hun gik langsomt et skridt frem og lod ikke sine øjne gå ét sekund væk fra Sor og kunne godt mærke hvad det var som fik hende til at gå frem imod ham, og ikke tilbage.