Udenfor restaurenten.

Dato : 5. december
Årstid : vinter
Dag : Lørdag
Vejr : Køligt, stjerneklart, det sner ikke, men der er faldet en smule sne på jorden.
Sted : Udenfor restaurenten.
Tid :19:13
Omgivelser : Lys i alle restaurenter. Enkelte folk, der går på gaden, nogle skraldespande.

Eolith stod og så ind i restaurenten, hvor folk spiste god mad og hyggede sig med hinanden. Han så lidt rundt om der skulle være nogen derinde, der muligvis var alene og ikke havde nogen partner. Han brød sig ikke om, at tage de mænd der allerede havde en kæreste, og så ødelægge deres forhold.
Han kunne høre en irriterende julemusik i baggrunden , men nød nu den dejlige duft af julemad, som han desværre ikke havde råd til selv. Han ønskede så inderligt, at han var blevet født som et smukt menneske, helst som kvinde og helst med nogle penge og ikke nær så sær som han selv var.
Alle han var i seng med, flygtede fra ham så snart klokken slog 00:01.

Evelyn daffede stille rundt udendørs, og var blevet ret så sulten, så hun havde besluttet at smutte ind og få sig noget at spise.
Hun gik langsomt, og afslappet hen mod resturanten, men lagde mærke til en skikkelse så og kigge ind af vinduet - måske betragtede han dem bare? eller ventede han på nogen?
Hun kunne ikke beslutte sig for, hvad han lavede, og som hun kom tættere på, kunne hun bedre se ham. Det så ud som om han søgte efter noget. Hun kunne lugte at der var et andet væsen, og det var sikkert ham - men som sædvanligt kunne hun ikke lugte hvilket væsen det var.

Armand gik ned af gaden og stoppede op ved resturanten, han havde en vinterjakke på samt et tørklæde om halsen, han skilte sig ud fra de andre på grund af hans udseende og folk troede tit han var en særling, men han vidste jo godt selv at han ikke var det, han stod kort og overvejede at gå ind, også selvom han var alene, hans hår dækkede for de spidse øre så det ikke var til at se han var elver, udover det med hans øjnbryn, men det vidste menneskene jo ikke noget om.

Eolith bemærkede hurtigt Evelyn, da hun var på vej ind i restauranten. Det var tydeligt at hun var en engel ligesom han selv, og han kiggede måbende efter hende.
Han fik altid et underligt stik i hjertet, når der kom nogen af hans egen slags frem.

Evelyn kiggede nu direkte på drengen, da hun kunne mærke at han så på hende.
Hun kneb øjnene sammen og studerede ham nærmere. Hun slap blikket da en anden dreng kom gående.. Han så også ud som om han overvejede at gå ind.

//Skal spise - back om en halv time.. cirka//

Armand bemærkede de to personer, han kiggede kort på dem da han for længst havde bemærket engle i nærheden og gættede sig til det måtte være dem, da de begge var yderst smukke i forhold til de andre mennesker, han overvejede at snakke til dem, men besluttede sig for at lade være og gik ind på restaurenten, han fik sig et bord og satte sig for sig selv, han sukkede lydløst og så på menukortet, han så diskret hen på vinduet og kunne se de to engle derude endnu.

Han så på Evelyn, men da hun så direkte tilbage i hans øjne, skyndte han sig at vende hovedet ind mod vinduet igen. Han respekterede engle så meget, at han dårligt turde kigge dem i øjnene. Han følte sig ikke lige så god som dem.
Forsigtigt kiggede han rndt igen inde i restauranten og fik øje på elveren, der havde sat sig for sig selv. Han var også både smuk og mystisk, og det der var på hans ansigt måtte være medfødt. *Ham måske..?*

Evelyn satte hovedet på skrå, og kiggede over på den første dreng igen, og nikkede svagt én gang, og vendte hovedet og gik ind af døren. Der var mange mennesker, og det eneste bord der var tilbage var ved siden af ham med de mærkelige øjenbryn - ham som stod udenfor og betragtede hende og den anden dreng, luge før - hun gik hen til bordet ved siden af og lagde armene på ryglænet af stolen og studerede kort Armand og satte sig så ved bordet.

Armand så ud på den mandlige engel og smilede svagt, før han gav tegn til at han godt måtte komme ind, det kunne tydeligt ses at han ville ind, han lagde menu kortet fra sig da han havde fundet hvad han ville have, men han så dog stadig ud på englen.

Eolith bed tænderne lidt sammen og så hen på ham. Han forsøgte at smile lidt, men han forstod ikke helt hvorfor han ville have ham med ind at sidde. De havde jo aldrig snakket sammen før.
Alligevel gik han ind og så sig forsigtigt omkring. Han så hen på Evelyn før han satte sig ved Armands bord.
"Godaften" Sagde han høfligt og så på ham. Han ventede på, at han ville byde ham på noget, hvilket det så ud til.

Evelyn tog kortet op foran ansigtet og overvejede hvad hun skulle have at spise, men alligevel skævede hun over til de to drenge - som hun kunne lugte begge var gode væsener - Hun betragtede dem tavst og diskret, *Kender de hinanden?*, de havde ikke set ud som om de kendte hinanden før, men nu var verden heller ikke så åbenlys som man ville håbe den var.

Armand smilede lidt til ham og så på ham "Godaften .. " sagde han og rakte ham menukortet " .. Find hvad du vil have" sagde han og havde massere penge og derfor ikke behøvede at være nærig, han så kort hen på den kvindelige engel og smilede svagt før han igen så på englen foran sig, han betragtede ham kort, han kunne godt lide engle der var noget over dem, noget uskyldigt og sødt, selvom engle ikke altid var så uskyldige som de gav udtryk for.

Eolith så forbavset op på ham og derefter ned på menukortet. "Jeg hedder Eolith.." Sagde han forsigtigt, mens han kiggede tingene igennem, der stod på menukortet. Manden foran ham var så smuk og stilfuld. Og han var en vaskeægte mand!
Han rakte ham menukortet og smilte "Jeg kunne godt tænke mig det samme som dig.. Hvis jeg må?".

Hun smiltes svagt, men forvirret tilbage.
*Måske er det min skæbne i aften? - At betragte disse unge mænd, i deres færd af nysgerrighed?*, tænkte hun.
Hun troede fuldt og fast på at alt skete med en grund, og at alle havde en forbestemt skæbne, som dog godt kunne ændres hvis man snakkede med de rigtige deroppe eller for den sags skyld, dernede.
Hun elskede at betragte folk, for det var fascinerende at se hvordan deres hverdag udvikler sig på få sekunder.

Armand nikkede kort og tog imod kortet "Selvfølgelig .. Jeg hedder Armand" sagde han i et charmerende smil og trak jakken af sig selv og derefter tørklædet, han lagde det på sin stol og tjenern kom hen for at de kunne bestille, han bestilte maden og drikkelsen og så så igen på ham "Bor du her i byen?" spurgte han så og foldede hændern foran sig på bordet.

"Åh ja" Svarede han "Jeg er fra Deepshell. Hvad med dig?" Han så undersøgende på ham. For engangs skyld var det ikke kun ham der stilte alle spørgsmålene. Han smilte mere glad nu og så ham i øjnene.
Han tænkte lidt på hvad klokken var, hvis nu at det kunne ha været en af grundene til hans pludselige venlighed.
Det var da ikke så sent? Var det? Han håbede i hvert fald på noget imellem dem.

EVelyn havde fundet ud af hvad hun ville have, men holdte stadig menu-kortet op for ansigtet - kun øjnene kunne ses, lige over kanten. Hun kiggede for en kort stund væk, fra de to unge drenge og kiggede nikkede til en tjener, som kom susende med en blok og blyant. Hun bestilte hvad hun skulle have og smilte kort til tjeneren, men vendte så tilbage til hendes egen underlige underholding.

Armand nikkede kort og smilede "Jeg bor i min egen lejlighed i La sunisha " sagde han og så kort rundt i restaurenten, før han igen så på ham, i det maden kom, han nikkede som tak til tjenern og tog sit bestik "Jeg håber du kan lide det .. " sagde han i et lille smil og begyndte stille at spise.

Eolith smilte og begyndte at spise. Maden smagte langt bedre end den mad hans moster lavede. *Han har egen lejlighed, hvor er det vildt* Tænkte han og så hen på Armand mens han spiste.
Han begyndte at tænke på det igen som han så på ham. Han placerede gaflen på tallrkenen og så på Armand.
"Ved du hvad klokken er...?" Spurgte han.

Armand sank det han havde i munden og så må sit armbånds ur "Ca. 20:00" svarede han og så på ham "Skal du da noget?" spurgte han og tog noget mad på gaflen, han så lidt hen på den anden engel og spillede et lille smil i mundvien, før han igen så på Eolith.

Evelyn gispede lavt, og dukkede hovedet om bag menu-kortet, *Okay, han ved jeg holder øje med dem!*, hun rodede panisk i sit hoved efter hvad hun skulle gøre. Hun ville ikke afbryde deres middag, men ville heller ikke gå, så hun blev siddende og skævede hurtigt over På Armand og så på Eolith.

"Nejnej" Svarede han og fortsatte med at spise igen. Hans mad var næsten væk, da han havde være hurtig med den. "Tusind tak fordi du bød mig på mad" Sagde han, da han havde spist op. Han så på ham og tænkte.
*Tre timer endnu... Han når nok at gå sin vej inden..*.

Armand nikkede kort og blev selv ligså stille færdig med at spise, han lagde sit bestik som man gør når man er færdig og drak det sidste vin i sit glas, han skubbede talerknen lidt væk fra sig og så på ham med et smil " Arbejder du eller går du i skole? .. " sagde han og fjernede en tot hår fra sit ansigt.

Han så på ham og nikkede stille. "Jeg ehm.. jeg går på gymnasium" Svarede han, men var slet ikke sikker efter så meget som han havde forsømt skolen. Han kom aldrig i skole da han var ude hver nat, for at finde nogle at forføre, og lektierne havde han slet ike styr på. Det var ikke engang sikkert, at han stadig gik der.
"Hvad med dig?". Han så på ham og ville gerne holde på ham resten af aftenen, så intet ville være spildt.

Armand nikkede kort og så på ham "Jeg arbejder som Arkitekt .. " sagde han og sukkede så "vil du med ud? .. så kan vi snakke videre der, har ikke lyst at være her mere" indrømmede han og så rundt på de mennesker der gloede på hans ansigt, han viftede en tjerner hen og betalte, hvorefter han rejste sig og begyndte at tage sit overtøj på.