Aften tur i parken

dato:6.november
årstid:vinter
dag:søndag
vejr:sneer
sted:parken
tid:irl
omgivelser: sne,træer, en bænk, og en lygtepæl.


*det er ved at blive sendt* tænkte Chiroptera, og gik videre hen af den lange mørke parksti. Hun havde ikke fundet nogle andre venner, og havde stadig tåre løbende på kinderne i tanken på hendes mor. Hun satte sig på bænken, og tog sin tegneblok frem. Hun skulle afprøve sin nye blækpen, så hun også kune tænke på noget andet. Pluselig, så hun en lille forfrosen kattekilling der sikkert var faret vild. Hun så på den i et stykke tid, og til sidst tog hun den op til sig...

Sas var muntert gået ind i en park hun stoppede da hun sansede et andet væsen hun lod stille sit blik glide rundt men umidlbart fandt hun ingen hun forsatte i sit muntert humør ned af stien hvis der var nogen mødte hun dem vel på et tidspunkt

Chi så på den lille stakkel. Hun ledte efter mærkerne i ørende, men der var ikke nogen. Så ledte hun efter et halsbånd, men der var der heller noget. *Jeg tror jeg beholder dig* tænkte hun, og lagde sin tegne blok fra sig. "Her lille ven" sagde hun og begyndte at finde sin frokost frem. Det var en sandwich med tun; Hun tog den fra hinanden og gav den lille kat tunen."jeg tror jeg ville kalde dig snefnug" sagde hun hviskende til den lille killing...

Sas stoppede dahun fik øje på pigen og katten hun kunne ikke rigtigt finde ud af hvad for et af væsnerne hun var hun stod betragtede dem hun smilede svagt da pigen delte sin madpakke

Chi kunne høre nogen komme nærmere, og så tilsiderne mistænksomt.hun så pigen der var kun få meter fra hende, og spurte stille og venligt: "hej, ville du side ned?" og ventede kun på svar...

Sas trak sig en smule tilbage da hun blev opdaget hun smilede venligt " øhm ja tak" sagde hun smilede stort " hvilket væsen er du" spurgte hun tøvende

dæmon... du ka´ik li´mig vel. sagde chi trist, jeg ville så gerne være venlig, men når alle bare hører ordet "Dæmon". Skriger de højlydt og løber sin vej.

" en dæmon venlig?" sagde hun undrende til sig selv hun begyndte tage nogle få skridt hn smilede " jamen så e jeg heldg" sagd hun muntert hun stolede på den og hun ikke særlig bange satte sig til sidst ned ved siden af dæmonen smilede svagt " har du så en evne?"spurgt hun næsten som var de perlevenner allerede

Chi så tøvende på elveren, og svarede,"ild..." Hun så på elveren og ventede på at elveren ville langsomt svare, og måske...

Sas betragtede dæmonen hun bed sig svagt læben men nød alligevel selvskabet den gav hun smilede svagt begyndte at få en let bris til at virvle snefnugene hun betragtede kort dæmonen efter hun havde brugt sin evne hun åbende munden for sige noget lukkede den igen da hun var en smule gernert hun hun havde ikke rigtigt snakket med en dæmon men stolede heller ikke på dem men denne her aderledes hun sukkede svagt smilede så "vinden" sagde hun smilede kort " vinden er min evne" gentog hun

"sejt" chi sagde det hurtigt men stadigt stille, hun så elveren lige i øjne, og smilte venligt til den småskræmte elver. "Vil du hilse på min nye kat?" spurte hun elveren, og kiggede ned på snefnug. Den havde små sorte striber, og lignede ikke en rigtig kat, den var også lidt stor at en kattekilling at være, men fuldstændig tam...