do I know you? Or.. - Aron

_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie fik sig endelig placeret ned på en ret hård træ stol ned bag ved i cafen, der hvor de fleste ikke ville bemærke ham, da han endelig ikke gad deres nysgerrig blikke, han vidste de så på ham, pga hans usædvandelig udsende. Han havde bundet et sort stykke stof omkrign øjnene og gik altid med det sådan, det var for koldt endnu til at gå rundt med solbriller, for at skjule sit ret går tåget blik. Han smitle op til den unge servetrice der havde hjulpet ham hen til bordet, han ville helst ikke gå ind i andre folk, stole, borde, ting som det så han fik for det meste hjælp men det gjode ham heller ikke noget at spørge efter det, selv om han dog helst ville klare sig selv, da han mente han godt selv kunne alting hvilket han ikke lige altid kunne. Han begyndte at trække sine vanter af og der efter halsterklædet og så jakken og hængte det hele over stol ryggen inden han sad lidt og overvjede havd han kunne tænkte sig hun stod der stadig, for han havde ikke hørt hende gå væk derfra inu. Han bestilte så til sidst bare noget varmt kakao, han kunne godt lige bruge en slags pause, det var hårdt at falde til, mest af alt et sted som dette, han havde i lang tid ikke mødt en eneste venlig sjæl, han var belve bange for at gå ud sent om aften, han var bange for Demetri, han var bange for at løbe ind i nogen.. ubhalige typer, om aften havde han det bedst låst inde i sin lejlighed sammen med sin elskede førehund Onion.

Aron var ret glad for at han ikke var blevet født som vampyr, fordi så kunne han ikke være udenfor om dagen, når solen stod på sit allerhøjeste, og han havde virkelig brug for solen, selvom han ikke kunne blive brun. Han var altid mega hvid at se på, derfor kunne man sagtens tro at han var vampyr, og især fordi hans øjne altid var røde, så troede andre væsner at han gik og var evigt sulten. Men når de så endelig fik taget sig sammen til at snuse efter, så luftede han bare af engel og ikke vampyr, så han kunne godt få sat mange spørgsmål til sit udseende en gang imellem. Men lige nu gik Aron ned af gaden i byen Werclare, han tog faktisk tit sådan nogle ture, fordi han elskede at være ude i luften som sagt. Han kunne ikke holde i længden til at være indelukket i sin lejlighed. Han havde et par sorte busker på, et par røde all stars, en hvid bluse og en sort læderjakke udenover. I sin hånd, havde han en smøg som han en gang imellem tog nogle sug fra, men ellers ikke noget. Han fik så rundet en cafe, hvor Aron valgte at stoppe op. Han begyndte at føle sig en anelse tørstig, for han havde faktisk gået ret langt, så derfor smed han smøgen fra sig, åbnede døren ind til cafeen og gik roligt indenfor. Og som det første der skete, blev der helt stille i cafeen, servitricen stirrede bare på ham, fordi hun var tættest på ham, hun stirrede på hans røde øjne som kiggede cafeen igennem. Men Aron sendte hende bare et kort svagt smil og satte sig hen til et ledigt bord og slog sine fødder op på stolen som var på den anden side af bordet og slappede helt af. Derefter bestilte Aron en øl og bed sig lidt i læben. Han kunne godt dufte, at der var en elver tilstede i cafeen og så sig kort rundt igen.

Ozzie ventede bare og hvilede så hovedet på hænderne, han kedte sig lidt overvejde havd han skulle fortage sig de næste par dage.. måske skulle han bare slappe af og læse, Han skulle også i skole imorgen. Det var ikke så lang tid siden han var startede på en stole for blinde, det var svært at lære at læse sådan nogen bogstaver som dem han læste. Han rev sig løs fra sine tanker da der pludeslig blev meget stille i et par sekunder, han vendte bare forvirret hovedet rundt, men kunne ikke se noget.. hvad mon der forgik. Han lænte sig bare lidt tilbage i stolen og prøvede at smale sine tanker. Et par minutter efter kom servetricen tilbage hun stilte et krus varm cokolade foran ham og skubbede det hen til der hvor hans hånd lagde. Han rødmede svagt og takkede bare og lagde sin hånd om kruset. Han løftede hånden og tog en slurk af kakaoen. Dog var han lige ved at spytte det ud og gav en lidt klynkende lyd fra sig, det var virklig varmt og han havde brændt sin tunge, han sank hurtigt, og mærkede hvordan det brandte hele vejen ned gennem halsen. Han hostede kort varrigt og lagde hånden på bordet og prøvede at finde nogen servitter... som åbebart ikke var der, fandes også. Han kunne næremst mærke trående springe frem i øjnene, det var serisøt varmt.

Aron var ikke særlig utålmodig, så han havde ikke noget imod, at servitricen ikke var særlig hurtig til at komme med hans øl. Så han lod tiden drive afsted, med at skrive et par sms'er eller rettere svare på dem, som han ikke lige havde haft lyst til for noget tid siden. Nogle af dem var flere timer gamle, men Aron svarede alligevel, de plejede ikke at glemme hvad de havde skrevet til ham, så det gik nok. Da Aron var færdig med at svare, så han op idet hans øl faktisk blev stilet på bordet og han smilede svagt til kvinden inden hun gik væk, men tog så derefter fat i sin øl med et roligt greb og tog en tår af den. Tåren var ikke særlig stor, da han ikke havde nogen grund til at skynde sig særlig meget, der var ikke ligefrem noget han skulle nå, så hvorfor stresse sig selv. Men noget fik fanget Arons opmærksomhed, da han hørte at noget ikke stemte ovre hos elveren og han kiggede diskret derover, og så at elveren kæmpede for at finde et eller andet. Han hørte godt at elveren hostede og tænkte kort over, hvad det var han ledte efter. Inden Aron rejste sig fra sin plads og gik over til elveren. "Værsgo.." sagde Aron stille og lagde en serviet nær elverens hånd, så han kunne gribe fat i det og tog en lille tår fra sin øl igen, men han havde ikke sat sig. Det tænkte han ikke over lige nu.

Ozzie sad lidt i sine tanker målte tiden inde i hovedet, hvor meget var der endelig sket.. efterhånden.. ret meget for ham, han havde haft mange ting at.. tænke over og tage stilling til, og alle sprøgsmålene kørte bare rundt i hovedet på ham, mon han havde truffet de rigtige beslutninger, han var ikke sikker, men han var.. da nogen lunde sikker på det han gjorde nu vr det rigtige og hvis han selv troede på det.. så var det vel sådan.. okay. Han løftede forvirret hovedet og kom ud af sine underlige usamhængende tanker da en eller anden tæt på sagde noget til ham. Han løftede hånden og kløede sig forvirret på armene inden han mærkede noget mod sine finger og vendte sit hovede ned af. Han tog fat om papiret.. hvad var det? Det var blødt.. hvad havde den fremmed givet ham.. han sad lidt og tænkte over hvad det kunne være og så så bare op igen og smilte bare. "Tak.. tror jeg" mumlede han til den fremmed.. dreng vel? "Vil du.. eh.. side ned.. og måske forklare mig hvad det er du har givet mig?" spurgte han og vidste han lød rigtig dum, men sådan var det altås bare, han kunne ikke se havd det var han holdte i sin hånd, bare mækre det var blødt.. og underligt, og han kunne ikke lide den lyd det lavede.