Taget af politiet

Dato :: 6. December
Årstid :: Vinter
Dag :: Fredag
Vejr :: En halvlun aften
Sted :: Lige foran indgangen til politistationen
Tid :: 19.30
Omgivelser :: Lucy og en betjent

Luy vred sig i betjentens stramme greb, men dt fik ham kun til at stramme det yderligere. "Slip mig" pev hun med en lille bange stemme. Hun var egentlig på ingen måde bange hun sydede af raseri, men små menneskebørn blev bange når en fremmed mand greb dem i armen og tog dem med på politisationen og ikke vrede. Betjenten mistede tålmodigheden med hende, og tog hende op i sin favn. "Tag det nu roligt, lille ven. Kom så gå vi ind og får en kop kakao og så ringer vi til dine forældre og siger at de skal komme og hente dig, ikke?" sagde han trøstende for at få den lille pige til at falde til ro. Men idet han bar hende op blev hun rent faktisk bange. Hun bed sig i læben og klynkede stille mens hun forsøgte hårdere end før at komme fri af hans greb.
Han havde kun taget hende med fordi han havde set hende gå rundt alene, og de fleste småbørn på hendes alder lå i deres seng og sov på den tid af aftenen.

Alec kom gående ned af gaden, da hun hørte Lucy's stemme's protester. Hun farene op af gaden igen og lød hen til politibetjenten og råbte op i hans ansigt. "Slip mit barn!" han blev noget forvirret og kølede dig i nakken. "Dit barn?" han tog hende i øje mål "I den alder?" hab rynkede panden. Alec der stadig var vred "Jeg er hendes vage, hendes forældre døde i en bilulykke sammen med mine! Slip, Lucy!". Manden slap pigen, helt parf. "Er dhu okay?" spurget Alec Lucy med et smil.

Lucy nikkede stumt og slog armene om Alec så det virkelig så ud som det var sandt. "I Såfald burde du ikke lade hende rende rundt på gaden alene så sent om aftenen." formanede betjenten da han havde genvundet fatningen. Han så dog stadig mistænksom ud, men vidste at småbørn vel ikke krammede sig sådan ind til personer de ikke kendte, så han så ud til at købe historien.

Alec gav Lucy en kram og lo lidt. Men blev så alvorlig "Du burde ikke rende rundt alene, du kunne jo komme til skade eller såsan noget..." hun grinte igen, Lucy var vampyr og kunne passe på sig selv. Men det kunne man jo ikke sige til ham manden.

"Undskyld" mumlede hun og kæmpede for at tilbageholde et stort smil. "Har i brug for et lift hjem?" spurgte betjent venligt da han gerne ville sikre sig at de kom hjem nu, da han ikke var fuldt overbevidst af deres skuespil.

Alec kiggede på Lucy, så nikkede hun. "Vi skal få ham til at tro på historien!" hun hviskede det så lavt at kun Lucy, kunne høre det. Hun tog hemńde i hånden og begyndte at gå til manden. Hun havde det ikk' godt med at køre med ham, men de skulle opret holde skuespillet.

Lucy nikkede svagt til det Alec hviskede og fulgte tavst med hende over mod manden. Han åbnede døren ind til bagsædet i den patruljevogn han og Lucy før var kommet i. "Hvilken adresse?" spurgte han mens han ventede på at de satte sig ind i bilen.

"Werclare City gadesvinget 13" Alec talte med høj myndig stemme. Hun ville virke overbevisende over for manden. *Bare snart er der... Ellers slår jeg ham ihjel!*

Betjenten nikkede og smækkede døren i da de havde sat sig ind. Så vendte han sig om og satte sig ind på førersædet og startede bilen, hvorefter han bakkede ud af p-pladsen og begyndte at køre mod Werclare. Lucy sad sammenkrøbet op af Alec og gjorde sit bedste for at ligne et træt barn der var godt og grundig sengeklar.

Alec smilede stille af det 3000-årige barn, der lavede skuespil. Men hun sage ikke noget.

Bilen stoppede ved den angivne adresse og betjenten gik om og åbnede døren for dem. "Men så godnat, og sørg for at holde hende indendøre så sent om aftenen. Der er nogle skumle typer på gaderne når mørket falder på.." sagde han henvendt til Alec i et formanende tonefald.

Alec smilede et overbærende smil, hun vidste at han ikke for stod og fik hende til at smilede mere. *Skøre mennesker!!!* hun hjælp Lucy ind i lejligheden. "Ja, det er så her jeg bor" hun slog ud med armen. Der var kun 4 værelser; et badeværelse med badekar, soveværelse med gæsteseng, køkken og stue i et stort rum. Og med mange vinduer.

Lucy gik med forsigtige skridt rundt i lejligheden. Det lukkedes hende at korigerre uden om alle møbler ved hjælp af lydene. Hun var tydeligvis uvant ved at befinde sig i en lejlighed, men smilede alligevel. "Her er rart" endte hun med at konstatere. Andre ville måske have sagt noget i stil med 'Her er flot' eller 'Hvor er her hyggeligt' men da Lucy ikke kunne se den ville hun ikke sige noget hun ikke vidste noget om. Men hun kunne udfra lydene og lugtene afgører at hun synes at der var rart...

Alec smilede og lagde hovedt på skrå, og så tænkende på det udødelige, blinde barn. Som menneske ville hun havde spurgt om Lucy var sulten, men det gav ikke mening som vampyr.... *Øhh, hvad nu?*

Lucy stod lidt og så ud som om der var noget hun ikkr rigtig vidste hvorvidt hun kunne tillade sig at sige. Hun bede sig svagt i læben og fik et stærkt overvejende udtryk i ansigtet. *Måske... Nej... Det er nok for uhøfligt....* Sådanne tanker væltede rundt mellem hinanden og der var ikke rigtig nogle der ville have overtaget... Hverken dem der talte imod, eller dem der talte for hendes spørgsmpl.

Alec lagde hovedt på skrå og kiggede på Lucy. "Er der noget du vil sige..??" hun smilede skrævt.

Lucy løftede hovedet en smule før hun rystede på hovedet. "Nej, der er ikke noget miss, Alec." svarede hun så og smilede svagt.

Alec nikkede langsomt, tænkende. Så smilede hun og så sig omkring "Bare sig til hvis du vil noget...!" hun smilede igen og forsvandt ind i et andet værelse. En lille vind rørte på sig bag hende, ved den hurtige bevægelse.

Lucy nikkede lidt og bed sig igen svagt i læben. "M.. Må jeg godt... Låne dit... Dit bad?" spurgte hun så forsigtigt og tøvende. Det var ret længe siden at hun sidat havde været i bad, og kunne egentlig godt tænke sig at blive ren igen, men hun var også bange for at være uhøflig ved at spørger om det.

Alec kom igen og smilede til hende "Selvfølgelig" hun fulgte Lucy ud til badeværelset. Og åbnede døren.

"Mange tak, miss Alec." sagde hun glad og taknemmeligt og gik ud på badeværeelset.

Alec nikkede og smilede igen. Hun så rundt omkring og sukkede, hvad skulle hun nu lave?

//Et kvarter senere?//

//What??//