En lille rundetur i byen.

Hun smilte, " vi kan ik fryse" sagde hun roligt.
Hun så lidt ned imens hun smilte.

"Men i kan have det varmt?" Spurgte han og så på hende. Det undrede ham, hvis de kunne, da der ikke burde være forskel på det. Han tænkte lidt på, hvordan det måtte være, at være i deres kroppe.

Hun så på ham, hun havde aldrig i sit liv som vampy prøvet at have det varmt.
Hun blev nu selv lidt forvirret, "jeg ved det ik" sagde hun stille.

Han nikkede stille og så forundret på hende. Han sagde ikke mere, men tav.

Hun smilte lidt, hun havde ik rigtigt haft tænkt over det før.
Et skævt smil kom til syne, hun sprang lidt væk fra ham, og så på ham. "Danser du?"spurgte hun stille og så på ham. Hun strøg en hånd igennem hendes hår og smilte stadig skævt.

"Om jeg danser?" Lo han og rystede på hovedet "Det kommer da så sandelig an på hvilken slags dans vi snakkr om?". an kunne ikke forestille sig selv danse foran eller med andre for den sags skyld.

Hun smilte, og så på ham "Hiphop eller ballet"sagde hun stille.
Hun så lidt ned på sine fødder, og smilte for sig selv.
Hun elskede at danse, det var så befriende.

Han så på hende, og blev meget interesseret, da hun sagde ballet. "Det kunne være fedt, hvis man mixede de to genre sammen" Svarede han "Danser du virkelig ballet?"

Hun så på ham, og smilte stort.
"Jaa, det kunne være fedt... det har jeg aldrig tænkt på at mixe dem?"sagde hun glad.
Hun så lidt forlegent ned, "Ja, jeg danser ballet"sagde hun stille.

Han lo kort og så på hende. "Det er ret sejt" Svarede han "det er anderledes".
Han satte sig på kanten af taget og så ud. "Men jeg kan ikke danse. Og bestemt ikke ballet"

Hun smilte stort.
Hun begyndte yndefuldt at danse ballet, nu hvor hun havde snakket om det kunne hun ik lade vær.

Han så på hende, og følte sig helt adel, sådan som hun underholdte ham med gammel fin dans. Hun kunne gøre det helt fejlfrit. Det kunne han se, selvom han ikke var nogen dansegeni.
"Du er jo vampyr. Så hvor mange år har du været til?" Spurgte han og så efter hende.

Hun smilte roligt imens hun dansede.
"Hmmm, et års tid"sagde hun, imens hun dansede.
"Men jeg har danset siden jeg var 4 som menneske"smilte hun.

"Hvordan blev du skabt som vampyr?" Spurgte han og så hen på hende. Han lænede sig tilbage mod en mur, mens han fandt sine cigaretter frem.
Han nippede en ud af æsken med munden, og tændte den med lighteren.

Hun stoppede med at danse, og så op på ham. Det havde ingen nogensinde spurgt hende om.
Hun smilte lidt, og så ned "Jeg mødte Demetri, jeg var næsten lige kommet hjem fra en undersøgelse i Japan angående min familie" hun tøvede, "og så bed han mig"mumlede hun.

"Hvordan..." Spurgte han og tænkte sig lidt om, om det ikke var for mange spørgsmål "Hvordan har du det? Hvad er bedst?".

Hun så på ham med et undrende blik.
"hvad mener du?"spurgte hun stille og så på ham.

"Du ved... "Svarede han og tænkte "Livet som menneske, eller livet som vampyr?". Han så på hende, og følte sig ret interesseret i emnet.

Hun smilte stort, "Det er dejligt at være vampyr"grinede hun kort, og så på ham.
"Det er så let at være vampyr..."sagde hun selv om der godt kunne være nogle problemer.

"Nu da jeg er engel, så kan jeg leve evigt, ligesom vampyre" Smilte han og så fornøjet på hende "Men vi er lettere at slå ihjel. Vi er lige så svage som mennesker". Han sukkede stille.

Hun smilte til ham, og nkkede let.
"Ja svage er i vel"sagde hun stille, og smilte for sig selv.

Eolith så på hende og smilte. Han rejste sig lidt og så på sit armbåndsur. Der var en time inden hans evne ville træde frem, så han havde ikke så lang tid til at finde sig en fyr.
"Jeg tror det er bedst at jeg smutter snart" Sagde han og så hen på hende.

Hun så på ham, og nikkede "Okay"sagde hun stille og smilte.

Eolith nikkede selv kort og smuttede hen til tagets kant. Han trak sine vinger ud og fløj afsted.

//Out//