Nye mennesker - Freja Nakara

Tid: Formiddag.
Vejr: Solen titter ud bag nogle skyer, men det er lidt koldt, fordi det blæser.
Sted:Ved en cafe.
Omgivelser:Travle mennesker der er på vej til arbejde, ingen børn at spotte. I det hele taget ikke alt for mange mennesker.

Mathias sad ved en cafe, stirrede ned i sin nu kolde kaffe, den var ikke rørt. Det var spildte penge, men det var ikke noget han behøvede at bekymre sig om. Hans blik gled over den næsten tomme gågade. Han sad i et par grå tætsiddende bukser, havde en hvis skjorte og en grå vest på. Det så ud til at være dyremærker han havde på, og tøjet så næsten helt nyt ud. Hans fod vippede utålmodigt, hans tanker var kaotiske. Det var alt for uvant for ham at sidde på en kaffe, han havde jo overhovedet ikke brug for at bruge penge på sådan noget stads, som menneskeføde. Med et suk lagde han hovedet ned i hænderne. Hvorfor skulle han være midt i noget så dumt, som to engles forhold? Hans hånd gled op til hans hår, han tog fat i håret, og hev lidt i det. Et frustreret støn lød fra ham, men det kunne næppe høres.

En vampyr pige stod i skyggerne og grinede, hun gik ud af skyggerne og rundt i gå gaden hun kedet sig en del hun så sig om og fik så øje på dæmonen igen hun havde set ham en gang før. hun var sulten men ville ikke have dæmon blod det var ikke noget for hende, hun ville heller have sødt engle blod, hun grinte ved tanken af de tre engle hun havde drænet for blod, hun kiggede på ham. hvorfor viste hun endelig ikke helt hun smilte bare for sig selv.

Han slog hovedet op, så hen imod latteren, så hen imod stanken af vampyr. Han trak lidt på næsen og rejste sig op fra sin stol. Gik derhen, han havde opdaget at hun havde opdaget ham. Han lod hænderne glide ned i lommerne, imens han stille gik over imod hende. "Hvad laver en vampyr ude på højlys dag?" spurgte han lavt, så kun hun ville være i stand til at kunne høre det, "Burde du ikke ligge i en kiste et sted?" Han så faktisk ganske fredelig ud, som han stod der, med let ludende skuldre.

Freja rejste sig, ''var din mund dæmon jeg er vampyr jjah men jeg er i det mindte fredlig modsat jer og jah jeg hentyder også til dig'' sagde hun med et smil og oprejst pande hun grinede lidt og gik roligt rundt stadig. ''og nååh jah jeg sover ikke i kister men det gør du måske'' sagde hun flabet og grinede ondt mod ham.

Vampyren stank af engle blod, og hun kaldte sig fredelig? "Du fredelig? Du kalder min race fjendtlig?" lo han med en munterhed i luften, men hans øjne var kolde. "Nej, dæmoner er ikke dem der er kendt for at sove i kister. Vi er ikke døde, men derimod født udødelige," sagde han og smilte igen hånligt til hende.

''søde lille ven jeg spratter ikke mennesker op jeg bider dem kun hvis det er så hold mund'' sagde hun bare hun var træt af den dæmons kommentar til hvad hun var og hvor hun sov. ''og for det andet sover vi slet ikke og er derfor altid parat hvis der kommer et angreb'' sagde hun stille med et grin og smilte bare af det.

Han trak kort på skuldrene og smilede skævt til hende, "Min måde at spise på er vel lige så fin som din, ikke?" Han lyttede til hendes kommentar og kunne ikke lade være med at smile stort, "Forventer du angrib lige nu vampyr?" sagde han, stadig med hænderne begravet i lommerne, han var ret sikker på at han var stærkere end hende. Hun virkede ikke særlig erfaren.

hun så på ham. ''nah gider ikke slås med dæmon jeg gider ikke den krig du kan bare gå ud og være med jeg skal bare ikke være med'' sagde hun stille og kiggede på ham. hvad havde hun gjort ham siden han skulle komme hen og sige de ting han startede med. ''hvorfor kom du overhovede her over til at starte med'' spurte hun ham og kiggede væk fra ham.

Et smil lå om hans læber, "Hvorfor undgå den? Hvorfor forsvare du ikke dit folk?" der var noget der gik op for ham, hun havde ikke særlig meget erfaring, "Du er en ret ny vampyr, er du ikke?" spurgte han og et stort smil var på hans læber, et ret hånligt smil også. "Jeg kom bare for at fortælle dig, at det ikke er pænt at glo," sagde han og så på hende med et smil.

hun så ik på ham, ''er det ikke ligemeget om jeg er ny eller ej du vil jo have slået mig i hjel alligevel'' sagde hun og kiggede så på ham. med et lille grin, ''du siger jeg ikke skal glo du har åbenbart selv gloet ellers ville du ikke vide jeg gjorder det lille ven'' sagde hun og så så væk igen hun gad ikke slås med ham hun hadet at slås efter hendes forvandling lagde hun sin dusørkæger tid bag sig.

Han så en smule opgivende på hende, "Du er jo fuld af fordomme, jeg har ikke tænkt mig at røre dig. Selv har jeg ikke megen interesse i krigen, men jeg bryder mig ikke om vampyrer alligevel," sagde han enkelt og trak på skuldrene. "Jeg mærkede skam bare dit blik på mig, jeg gloede ikke, men stanken tiltrak min opmærksomhed," svarede han spydigt igen. Han tog langsomt hænderne op af lommerne, betragtede hende.

hun så på ham. hun sukkede, ''de fleste dæmoner hader os bare virkelig meget'' sagde hun og så på ham, ''og jeg er begyndt at hade dem da de dræbte min bedste veninde'' sagde hun stille med en tavshed bag efter, hendes øjne var lidt røde men ikke meget hun smilte for sig selv, hun så op i hans øjne og smilte bare.

Han rullede med øjnene, "Du er virkelig en meget fordømmende person, ved du godt det?" spurgte han, stadig med en ret opgivende stemme. "Oh, men derfor giver det dig ikke ret til at skulle dømme personer på deres racer," sagde han med et skævt smil, en smule lærerig var hans stemme.

hun grinede stille og roligt. ''det har du vel ret i, undskyld skal vi starte forfra'' spurte hun stille og kiggede på ham med et smil. hun så på ham, hun så så rundt om der var nogle. hun viste ikke hvad hun skulle lave om han ville starte forfra eller ej det var det der var problemet med det her hun kiggede tilbage på ham igen.

Han trak let på skuldrene og rakte sin hånd frem imod hende, "Navnet er Mathias Lake, og du er?" Spurgte han elegant, et skævt smil var på hans læber. Det var modigt af hende at tage sine ord i sig, og spørge om de skulle starte på en frisk. Han var ikke sikker på at han ville starte et venskab med hende, ikke som en krig var under opførelse lige nu. Det ville nok ikke være det smarteste træk, men det kunne vel ikke skade at bruge noget tid sammen med en vampyr?

hun så på ham og rakte hånden frem mod ham. ''Freja Nakara, rart at møde dig mathias'' sagde hun stille med et smil mod ham. ''hvad skal vi lave der er vildt kedelig'' sagde hun stille med et smil på sine læber hun kedet sig virkeligt hun viste ikke hvad hun skulle gøre. hun kedet sig.

Han så lidt på hende, var det forkert at sige at det også var rart at møde hende? Alligevel kom det også fra ham af, "Det er også hyggeligt at møde dig Freja," sagde han. "Hvad har du lyst til at lave?" spurgte han, og så op imod himlen, solen så ud til at være ved at titte frem. "Måske bare væk herfra, inden solen kommer, ikke?" sagde han og smilede en smule. Han lod hånden glide igennem håret, kløede lidt op i det.

hun kiggede på ham og visste íkke hvad de skulle lave hun kedet sig endelig lidt, ''jah jeg skal bare væk fra solen tak'' sagde hun stille med et smil på sit læber,

//sorry krea svigt//

Hurtigt tog han fat i hendes arm og trak hende med sig ind i skyggerne, "Har du lyst til at spendere din eftermiddag med mig i biografen?" spurgte han og sendte hende et charmerende smil, han havde stadig et greb om hendes arm. Havde hende inde i skyggen så solens stråler ikke ramte den sarte vampyrhud.

hun kiggede på ham med det smil på sine læber og så på ham. ''hm... måske.... ej jov.'' sagde hun stille med et smil på sine læber og grinede stille med et smil. ''hvad skal vi se??'' spurte hun ham med et smil på sine læber hun smilte mod ham og så ham i øjnene med et smil.