Regn .. Reeeegn og mere regn! (Andrew)

Dato: 19. marts
Tid: 23:00
Vejr: Let blæsende, regn.
Sted: på gågaden.
Dag: Fredag.

Kaito stod ude i regnen, hans mørke hår klistrede sig mod hans ansigt og regjakken duede ikke længere særligt godt. Han stod ved et busstop sted forenden af gå gaden, men hvad han ikke vidste var at bussen ikke gik på de her tidspunkter, Han tog nemlig sjællendt bussen og anede intet om sådan noget. Han holdte om sig selv og så ned for ikke at få for meget vand i ansigtet. Han frøs og var helt gennemblødt. Kaito burde nok havde givet op efter at havde stået dér i en halv time, men selvom han var enormt klog, var busser og transport ikke noget han vidste særligt meget om, Så han gik bare udfra at det gik ud på tåldmodighed. Lige nu ville han helst side i en varm stue med en kop the og et tæppe!

Andrew slog paraplyen op, og gik ud fra restaurenten og sikrede sig at der var nogen tilbage som kunne tage sig af det hele, og låse af. Han gik ned af gaden og så let på regnveret, det var ikke særlig festligt at det skulle regne på en fredag, det gjorde det ligesom en smule mere gråt og kedeligt og trist det hele. Han fnøs, og rystede på hovedet af sig selv, at lade sig deprimere af regnvejr var da det dummeste! Han gik hen mod busstoppestedet, og selv på afstand kunne han se drengen der stod og rystede af kulde og med regnen dryppende fra tøjet.. Han hævede et øjenbryn og kom hen til stoppestedet før han pakkede paraplyen sammen og skævede til busplanen.. Den skulle komme indenfor de næste fem minutter, men busser og al andet offentlig transport var ikke alt for pålideligt. Han vendte kort blikket mod drengen ved sin side og lagde hovedet på skrå "fryser du ikke?" spurgte han, for han så nu temmelig blåfrossen ud.

Kaito så lidt op på drengen, det tog lidt tid for ham at få sagt det han ville "J-Jo .. " sagde han og var nu ellers ikke personen der stammede, Men han frøs ret meget, selvom han var varulv, så havde han mange engle gener fra sin mor. Han tog hånden op til ansigtet for at tørre noget vand væk så det var til at se igen "Sk-Skal du også med bussen?" spurgte han så og havde egentlig ikke lagt mærke til at drengen var engel, da han ikke rigtig kunne koncentrere sig når det regnede sådan. Han havde altid ikke kunne koncentrere sig når det regnede og kunne heller aldrig sove, Det forstyrrede hans sind. Han havde derfor heller ikke fået lavet meget på sine eksperimenter og sådan, da det var en regnfuld sæson vi var trødt ind i.

Andrew lyttede til den stammende røst der kom fra fyren, og lagde hovedet på skrå og betragtede det lille våde væsen. Han fik ondt af ham, det kunne han ikke lade være med, tøjet klæbede jo til ham som et ekstra lag hud og han lignede mere en der var forsøgt druknet, end en der stod i regnvejr. Han krængede sin jakke af og rakte ham den "her... så du ikke ender op med halsbetændelse og alt muligt mærkeligt.. hvis det da ikke er for sent" sagde han, og slog paraplyen op igen og holdt den lidt højere op så det ikke regnede så meget på drengen. Han nikkede til hans spørgsmål "Ja.." sagde han, og skævede kort til busplanen igen.. "Har du stået her længe?" spurgte han, og så på drengen. Han kunne godt ligne en der havde stået der et par timer. Han så kort ned af vejen for at tjekke om den gule bus måske ville dukke op om hjørnet. Han var ikke selv blevet så våd endnu, heldigvis, det var jo heller ikke en særlig lang gåtur fra restaurenten til bustoppestedet.

//smutter i seng nu :DD vi snakkes :3//

Kaito så på jakken og derefter ham "Din jakke bliver ba-bare våd .. Men tak " sagde han og smilede svagt " .. En halv times tid .. Den er 20 min forsinket" svarede han og så på ham. Han følte sig rimlig sølle som han stod der og lignede helt sikkert en druknet mus. Han fjernede lidt af det sjask våde hår fra ansigtet "Bor du langt væk?" spurgte han så og havde virkeligt bare lyst til at komme indedøres hvor der var tørt og havde ikke noget imod at tage hjem til den fremmede dreng foran ham! Desuden så Kaito det som en normal ting, Men vidste godt at her var det lidt noget andet, der tog man ikke bare hjem til folk man lige havde mødt. Han ville dog lige sikre sig at der ikke var ligeså langt til ham som til sig selv.

Andrew grinede bare og rystede let med den "den er våd.." kommenterede han tørt. Han kiggede lidt ned af gaden og rynkede på næsen... 20 minutters forsinkelse? Aj, det gad han ikke. Han strøg nogen våde blonde totter væk fra sine øjne og så på ham da han spurgte hvor han boede. "Nej, måske to blokke herfra... det ville bare være nemmere at tage bussen, så bliver man ikke så våd" sagde han, og så så lidt på ham. Han kunne vel egentlig godt fornemme tonefaldet, det var også en god idé at få drengen indenfor inden han fik lungebetændelse. "Hmm... du kan vidst ikke blive mere drivvåd end du allerede er" drillede han let, inden han greb hans hånd, og trak ham med sig ud i regnen. Han småløb og trak drengen med sig, og skævede kort om til ham, mens han trak ham med om et hjørne "Jeg hedder forresten Andrew... hvad hedder du?" spurgte han, da det gik op for ham at de slet ikke havde præsenteret sig for hinanden. De var bare to fremmede mennesker ved et busstoppested.

Kaito blev overrasket, Men helt lettet da Andrew trak ham med og var ret overbevist om at Andrew havde forstået hans hentydning "Kaito .." sagde han så og fulgte med ham. Hans tøj var dog lidt svært at gå i, men det gik nok. Han holde godt fast i Andrews hånd og håbede andrew kunne låne ham noget tøj. Kaito kunne være ret naiv, Så Andrew kunne jo mulighvis være voldtægtsforbryder or something, Men Kaito var ret sikker på at han ikke var det. Men som sagt, han var ret naiv. Hans sko svuppede lidt hver gang han to et skrid fordi de var fyldt med vand, Faktisk følte han at han havde været ude og svømme, med tøj på?

Andrew trak ham med sig, og lyttede.. Kaito? Det lød som noget han havde hørt før, men det var ikke ligefrem noget han kunne huske. Andrew var nu ganske tilforladelig. Han var mere selvudslettende end han var direkte udslettende over for andre. Han havde nok undervurderet tidsrejsen til sin lejlighed, for det tog ikke nær så lang tid som han havde forventet, for de nåede frem rimelig hurtigt. Han skubbede døren op til opgangen og hev Kaito med sig. Han kunne godt høre de svup der kom fra hans sko... ja og fra sine egne sko. Han åndede stille op da de endelig stod foran den mørkebrune hoveddør, og fik den låst op "Her bor jeg så... bare... ja, føl dig hjemme" sagde han, og gik indenfor, og lod døren stå åben så Kaito kunne følge med ind. Han gik ind på sit værelse og stoppede op ved sit klædeskab. Han vendte kort tilbage til gangen og så lidt på ham "vil du låne et håndklæde og noget tørt tøj?" spurgte han så og smilede forsigtigt af den våde dreng.

Kaito trødte ind i hans hjem, men blev stående på måtte lige foran døren, sådan at han ikke gjorde så der kom vand over hele gulvet "Ehm .. Ja tak" sagde han så og kunne mærke det prikke i hænderne og kinderne fordi han var kommet ind i varmen. Han bøjede sig ned og trak sine sko og sukker af, Han stilte dem på måtten ved siden af og trak så regnjakken, som ikke længere var regn tæt. Han smed så sin t-shirt så han stod i bar overkrop og bukser. Han holdte lidt om sig selv og ventede på tøjet. Han var ret sikker på at han ville blive syg efter det her, Lungebetændelse eller aller helst bare en forkøelse. Han snottede ind en gang og var ret sikker på, at det bare var starten på den forkøelse. Han holdte sig over brystkassen og så lidt rundt i lejeligheden. Den var en del mindre end hans hus. Men nu havde kaito også en del penge.

Andrew fandt en trøje, og et par bukser... han var ikke sikker på om det ville passe Kaito, men han måtte vel prøve det ad. Han følte ikke selv at han var nødt til at skifte tøj, det virkede bare lidt fugtigt, det ville nok ikke slå ham ihjel. Han gik kort ud på badeværelset og hentede et håndklæde og gik tilbage til gangen, hvor Kaito stadig stod. Han rakte ham tøjet og håndklædet, med et smil "her.. håndklædet er til håret hvis det er" sagde han, nogen mennesker var jo lidt kræsne med hvordan de tørrede håret.. hårtørrer eller håndklæde eller bare ved luft... men jaja, det var folks egen sag. "Vil du have noget te?" spurgte han så, og samlede den våde t-shirt op fra gulvet. Det var også først nu han fik et ordentligt indtryk af Kaito. Han virkede temmelig uskyldig som han stod der i bare tæer og med tøjet i hænderne og håndklædet, han havde ellers troet Kaito måske var på hans egen alder, men han virkede yngre.

Kaito trak trøjen hen over hovedet "Mh Ja tak.." svarede han og elskede te, så det var faktisk lige det han aller mest havde lyst til. Han trak bukserne af og tog de andre på imens Andrew kiggede væk. Han tørrede sit hår i håndklædet så det blev helt pjusket. Kaito kunne godt lide Andrew, Han var venlig og hjalp ham, Det var sjællendt han mødte folk der var så venlige imod ham. Han gik lidt længere ind i lejligheden og så sig lidt rundt, han gik ind i stuen og satte sig i sofaen, han betragtede hans hjem og kunne mærke hvordan han var begyndt at få varmen tilbage i kroppen, Det føltes rart. Han sukkede stille og lukkede sine øjne kort, Han opsnusede duften af hans hjem sådan at han kunne huske den til en anden gang. Han åbnede dem igen og trak fødderne op til sig, her var trygt at være, det følte han i hvert fald at der var.

Andrew smilede kort yil ham, og så kort efter ham da han forsvandt ind i stuen. Det var fint at han kunne føle sig lidt hjemme. Andrew satte vand over i kedlen, og lyttede til den sydene lyd da vandet begyndte at varme. Han fandt tebreve frem, og så kort hen på et vindue... det regnede stadig... stod ned i lårtykke stænger. Han fandt to kopper, og gik ind i stuen og fik øje på Kaito. "Hvor bor du så egentlig henne?" spurgte han, og satte kopperne på sofabordet, og rettede sig op. Han så lidt på det pjuskede hår og hævede et øjenbryn og smilede skævt. Han hørte det velkendte klik da vandet åbenbart vaar færdigt "hvad laver du til hverdag?" spurgte han, og gik ud i køkkenet. Det var rimelig normale ting han spurgte om... men det var måske også lidt underligt at begynde at ævle om alt muligt mærkeligt når man lige havde mødt hinanden ved et bustoppested. Han tog kedlen og tebrevene og tog det med ind i stuen. Stuen var utrolig enkel i sin helhed, med hvide vægge, og en sort sofa og et blankt sofabord i tung sort marmor. Ellers var der alt andet der hørte til i en stue som fjernsyn, og andet gejl... men intet egentlig personligt.

Kaito så på ham da han kom ind i stuen "Jeg bor her i deepshell, I den anden ende .. " svarede han og tog fødderne ned fra sofaen. Han tog en kop og hældte noget te op "Jeg .. har nogle projekter i gang derhjemme .." svarede han og havde ikke lyst til at fotælle at han var leder af Varulvende og sådan gå i detaljer. Han tog et te brev og proppede i det kogende vand "Hvad laver du selv sådan i fritiden .." spurgte han så og var egentlig ikke den generte type. Han dyppede tebrevet lidt op og ned i vandet og tog det op efter lidt tid og lagde det på det papir fra indbakningen. Han lagde hænderne på koppen for at varme sig. Han så lidt rundt og undrede sig over at der ikke var så mange personlige ting. Måske var han lige flyttet ind?

Andrew nikkede langsomt til det, og placerede sig på en stol så han kunne se ham, og tale til ham imens. Han hælfte det kogende vand op, og lagde tebrevet i vandet før han lagde mærke til det lidt undvigende svar han fik på hvad han sådan 'lavede'. Det gjorde ikke noget, Andrew ville helst ikke snage for meget i andre privatliv. Han lagde hovedet på skrå, og løftede hovedet fra teen og så ordentligt på ham. Han havde altid et sædvanligt svar til det spørgsmål "Jeg har meget travlt med mit arbejde, så jeg når ikke så meget fritid" svarede han roligt. Det var jo ikke løgn, restaurent jobbet var krævende, men den måde man skulle gå og hente sjæle på i tide og utide, sp var der ikke meget tid til overs til at lave hvad man nu ville. Men idag havde været noget andet til en forskel.. Han tog tebrevet op og lagde det på papiret. Han smilede venligt til ham "har du boet i Deepshell længe?" spurgte han så.. selv havde han vel ikke boet der så længe.

Kaito rystede på hovedet "Mmh .. Det lyder trist" sagde han så og tog en tår af sin te, Før han stilte den på bordet og så på ham "Nej .. Jeg er faktisk næsten lige flyttet her til fra Japan" sagde han så og smilede svagt. Til tider følte han sig faktisk ret dum fordi han ikke vidste utroligt meget om landet, selvom han havde læst en del, var der stadig små ting han ikke have styr på f.eks. busser. Kaito var flyttet til fordi der var mange væsner i dette land og han var igang med nogle eksperimenter omkring racer også skulle han jo også lige holde øje med de varulve her befandt sig "mh .. Hvorfor har du ikke så mange .. Ja ting?" spurgte han så og havde selv hjemmet fyldt med alt muligt, malerier, ting og sager fra alle mulige lande og især fra japan. Men altså, nu havde Kaito også været i ret mange lande og udforskede jo i end el ting.