What do you want?

”Ja det er jeg” svarede hun ganske roligt selvom hun inderst inde brændte af had til hvad hun var blevet til. Hun sad til evig tid fast i denne krop ude af stand til at leve et normalt liv, se solen, være sammen med sin familie eller endda selv få børn en dag. Hun hadede virkelig sig selv for alt det hun var blevet. Da han besvarede hendes spørgsmål vendte hun blikket mod ham igen ganske kort. 26? Så var han 8 år ældre end hende hvilket faktisk var en del år men i forhold til hendes skaber som var 600 så var denne jo ret ung. hun nikkede som tegn på at hun havde hørt ham og vendte blikket mod havet. Tavsheden sænkede sig over dem for hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige og det var jo ham der ville lære hende at kende, selvom hun måtte indrømme at hun var ved at blive nysgerrig og interesseret i hvad han var for en. Hun gled ned at ligge på ryggen i sandet og lod håret lægge sig om hendes hoved i en vifte, hendes blik var rettet mod himlen og hendes hænder lå i sandet og legede en smule med det. ”Hvad laver du til dagligt så?” spurgte hun. Havde han nogen form for arbejde eller hvad lavede han.

Hun lyttede tavst til ham og da han spurgte hvad hun lavede tøvede hun inden hun svarede ”Jeg bor hos min skaber.. han underviser mig i både de fag man får på gymnasiet men også om vampyrhistorie, etikette og samfundets regler. Han har åbnede en danseskole for mig i så jeg kan undervise i dans, så jeg danser for det meste, jeg elsker desuden både at synge og tegne men gør det ikke spor tit. Når jeg hverken har undervisning eller danser så er jeg vel i byen med mine venner” hun tav efter at have fortalt om sig selv. Det føltes underligt at snakke med en vildt fremmed om den slags men det var vel den eneste måde man kunne lære hinanden at kende på?