Her er...Anderledes. (Duff)

S: byen
o: huse, mennesker
t: eftermiddag
v: solen skinner, en halvkølig vind.

Zean trak skuldrene sammen mens han trak vejret dybt ind. Lidt efter slappede han af igen mens luften forlod hans lunger, for så igen at blive fyldt med det.
Luften var kølig og fuld af forurening, efter alle de biler der kørte frem og tilbage hver dag. Der gik mennesker på gaden, folk der lige havde fået fri fra arbejde eller måske slet ikke havde noget, folk der måske var på vej til arbejde og folk der skulle hente deres børn. Myrer. Det var hvad de mindede ham om. Myrer. Født for at arbejde, uden at vide det sande omfang deres liv kunne have, uden at leve livet fuldt ud, efter deres drømme, nøjagtigt som de kunne.Men han var også ligeglad, de kunne leve som det passede dem. Han strakte sig.
Han havde nogle mørke jeans på, en sort jakke fra vinteren han endnu ikke havde skiftet ud. Hans mørkebrune hår hans lidt tilfældigt (Som på ava), hans mørke øjne gled dovent rundt på omgivelserne. Hans kinder var lidt røde og hans hud let brun efter al det sol der allerede havde været. Han foretrak vinteren. Solen var alt for...Varm. Dog havde han opdaget en ny måde på faktisk at nyde den, sammen med sin kæreste, sammen med sin gravide kæreste...Han smilte ved tanken. Efter at have levet en masse ligegyldige år mødte han altså endelig en person der vækkede nogle dejlige følelser i ham. Og ham som ikke havde troet på det før...Han kom i tanke om hans mors ord.
*Vi lever kun for at føre vores slægt videre, for at føre dæmonerne videre...Lad dem aldrig uddø. Zean...Fejl ikke din eneste mission!* I mange år havde han glemt de ord end til han havde mødt hende.
*Bare rolig mor, nu er det i orden* Tænkte han roligt mens han fortsat gik uden et mål.