Now, who's up for a story? - Nikita

Sted: Byen, obviously >_>
Tid: 19:34
Vejr: Let solskin, lidt skyer.
Omgivelser: Masser af mennesker, der hygger sig.
Påklædning: Sort blazerjakke, sorte army bukser, sort t-shirt under blazeren, et bælte hen over skulderen med våben og et par almindelige sorte Sneakers.

Sebby kiggede ned på menneskene. De levede så fredeligt, de anede ikke hvad der foregik omkring dem. I denne verden, af uvidenhed. De levede modsat ham, fredeligt og uden for fare. Han kunne forvente et angreb hvert sekund, hvert åndedræt. Hvert fodtrin, hvert hjerteslag, hver eneste handling. Han kiggede ned på én bestemt. Hun var klædt helt i sort, og bar hætte. Usædvaneligt. Og ganske rigtigt, ikke et menneske. Som han havde forudset. Han kunne se det på afstand. Ansigtet kunne ses i skyggen af hætten, et smukt ansigt, med fine træk. For smukt til at være et menneske. Han så på øjnene. Selv deroppe fra, på hustaget, kunne han se de sorte øjne. En vampyr. Han hoppede ned i gyden, så folk ikke så ham, og begyndte jagten.
Hans våben lå lige ved hånden, i bæltet. Dette sad så knivene og det andet var skjult. Nemlig på ryggen, så det ikke var særligt synligt ved første øjekast. Han gik stille frem imod vampyren, forfulgte den stille og roligt, så den ikke fattede mistanke. Han havde burg for pengene, så at aflevere den i live ville være en fordel. Men han havde ingen runer på sig lige nu. I det mindste lå Chasseur tæt på, så det ikke blev en lang tur. Han nåede ind i en gyde, hvor vampyren var gået ind. Sikkert for at finde et offer. Men der var ingen. Han kiggede bag sig, men vampyren var væk.
Han mærkede at luften over ham nærmest blev tung. Noget faldt ned imod ham. Han sprang frem, og en kvinde stod nu foran ham. "Du forfølger mig, dusørjæger. Det kan jeg ikke lide!" Hvæsede vampyren. Sebby var rolig, og trak blot en kniv frem. Den havde indbygget en lille beholder med tændvæske i håndtaget, så det kunne flyde ud på bladet. Og så en lille knap der skabte gnister ved hjælp af en sten. Hans foretrukne våben overfor vampyre. Han viftede med hånden, hen imod sig selv. "Kom da an, dit bæst." Vampyren hvæsede igen, og løb frem imod ham. Han stod klar, og huggede ud efter den, men kvinden undveg ved at løbe hen ad væggen. Sebby blev lettere overrasket.
Han vendte sig om, og så på vampyren. Han lukkede øjnene. Han var så dygtig, at han ikke afhang af sit syn som så mange andre. Han havde trænet i et helt år, med lukkede øjne. Da var han nok 11. Han ventede på vampyren, og kunne fornemme den, bag sig. Han stak kniven bagud, forbi sig selv og ind i maven på vampyren. Hun knurrede. "Usle ting! Der skal mere til for at dræbe mi... Mieargh!!!" Hun skreg, for Stalin havde allerede lukket væsken ud og antændt den. Nu brændte vampyren som et bål, og skreg imens. Han havde næsten ondt af den. Næsten.
Han tog en flaske vand fra sit bælte, en lommelærke, og slukkede det værste af ilden. Derefter rullede han vampyren rundt på jorden. Den burde være svag nok nu, til at han kunne tage den med.

Et par øjne havde fulgt kampen i mere fugleperspektiv. Nemlig hen over Sebby og vampyren op på taget, så Nikita og fulgte kampen intens med sine øjne. Hun havde hovedet stikkende ude over kanten. Det eneste man kunne se af hende var langt lyst hår, og en sort kvindelig hat, som lagde hendes ansigt i mørke, det eneste man ville kunne se, hvis man kiggede direkte på hende, var hendes venstre øje som var ravgyldent. Hun smilte for sig selv, så styrede hun vindene og Sebby kunne mærke stærk vind som strømmede igennem gyden. Nikita sprang ude over kanten og vinden bar hende så hun ikke faldt så hårdt ned. Hun landede ca 10 meter fra ham, hun var et udsædvanlig udseende. Hun havde sin hat på, og langt lyst hår. Hun havde en rød bandana som dækkede næsten ned til maven, hvor maven ellers var bar. Hun havde en lys sommerjakke på, og eller hvide/sorte stribede leggings på og sorte stiletter. Men det der var udsædvanlig ved hende var at hendes ansigt var dækket af en sort udtryksløs maske som kun dækkede venstre side af hendes ansigt. Øjet under masken kunne man kun se som en gylden stribe, men så tog nikita hovedet lidt opad, og øjet blev tydelig. Det var ravgyldent men øjets pupil var formet som en slanges, og det var ret udsædvanlig for hendes højre øje var normalt blåt. Men det var som om det ravgylden øje kunne se lige igennem ham som en åben bog. Hun stod og smilte et gådefuld smil til ham.
"Du ved vel godt at du lige har gjort jobbet for mig ikk?" Hun sendte blikket imod vampyren og kiggede op på ham igen uden man kunne se øjet under masken, og fornemmelsen fra øjet af var forsvundet. Nikita havde sin højre hånd bag ryggen tæt ved sit våben som hun havde ved sin ryg, for hun ville ikke give dusørjægeren nogen chance for at dræbe hende.
"Jeg skulle rigtig ha selv fanget den vampyr, for denne vampyr har oplysninger der vedrører mig"
Så gik Nikita et par skridt længere hen imod vampyren.
"Du har vel ikke noget imod at jeg tager denne vampyr med mig ikk? Så kan vi gå fredelige hver for sig ikk?"
Nikita samlede magien i sig , og var klar til at lave en flammehelvede under ham, hvis han viste det mindste til at angribe.

//hejsa der :D har skiftet ny person, kan godt stadigvæk skrive som Nikita, men ellers kan vi lave et nyt emne hvor det er crasie istedet for//