Prøver at finde på noget at lave

Dato: Irl
Dag: Irl
Tid: 22.00
Vejr: Regner og det blæser lidt
Sted: I en gyde
Årstid: Efterår
Omgivelser: Ikke nogen lige nu

Marcus sad på jorden og så rundt i den mørke gyde, han tænkte lidt over hvad han skulle foretage sig, han spiste jo ikke mennesker sjæle, han kunne sagtens spise menneske mad og hvis det ikke var det han havde lyst til, så levede han ellers af dyre sjæle. Han sukkede lidt og så rundt igen, der kom en gang imellem en bil kørende ude på vejen lidt væk fra gyden, han sukkede igen, men denne gang var det lidt tungere og han lænede hovedet tilbage

Der lød lidt rungende skridt.
Et skrig, et råb af hjælp og had, også stilhed.
Gabriel trådte frem med en lille blodplet på kinden.
Han stod stille ude for enden af gyden og tjekkede sin Colt.

Marcus kiggede roligt til siden da han synes han hørte noget.
Han kiggede mistænkeligt på den dreng der var kommet frem for enden af gyden.
*Hmm, sikkert dusørjæger* tænkte Marcus, da han så drengens Colt, men sad bare helt stille.
Han håbede på at drengen ikke havde opdaget ham endnu og trak vejert ganske roligt og stille.

Han kiggede hurtigt rundt inden han bakkede ind i gyden så ingen ville have set ham.
Tøjet flagrede let da han drejede kroppen og så direkte på Dæmonen.
*Ikke den samme* Tænkte han kort inden hans hånd løftede colten og sigtede på ham.

Marcus blev ikke særlig overrasket over at han sigtede på ham med Colten.
Marcus så nærmest ventende ud, som om han udfordrede drengen til at skyde for at se om drengen turde.
Selvom Marcua allerede godt have regnet ud at det turde drengen godt, men han ville alligevel ikke kunne nå at ramme Marcus, da han bare kunne teleportere sig væk, inden han blev ramt.
Men Marcus sad indtil videre stadig helt roligt og så på drengen med et tænkende blik

Han åbnede for sine svømmende øjne (Evne) og trådte tættere på.
"Du virker rolig over det her" sagde han tænkene til ham.
Det virkede lidt for underligt.

Marcus tænkte lidt og trak så roligt på den ene skulder.
"Jeg bliver ikke bange eller urolig over sådan noget, jeg tager det som regl helt roligt, selvom jeg godt ved hvad en dusørjægers mission er" sagde Marcus roligt til ham, han gav sig til at tænke lidt igen

"Det lyder vel nok dejligt" Sagde han sarkastisk og kiggede på ham.
Han kiggede ham direkte i øjne og blinkede ikke et sekund.

Marcus smilte hånligt og så væk fra drengen, da han ikke kune lide at drengen kiggede ham i øjnene.
Han fik en mærkelig følelse over det og tænkte lidt, " hmm lad venligst være med at kigge sådan på mig, du ligner en der er fladet i staver over noget" mumlede Marcus og så kort på drengen igen før hun så op i himlen

Han blinkede og fik sine normale øjne igen.
"Hvorfor? Kan du ikke lide det?" spurgte han og kiggede på ham og grinte bare.

Marcus tænkte lidt inden han svarede ham.
"Jeg har ikke noget imod at folk kigger på mig, de skal bare ikke stirre som du lige har gjort" mumlede Marcus igen og så derefter kort på drengen, inden han så tænkende op på himlen igen

"Jamen det er jo fint nok" sage han ironisk og kiggede stadig på ham og havde hans hals på sigte så han kunne skyde hvert et sekund.

Marcus sukkede tungt og så kort på drengen, før han rejste sig roligt op.
"Du for ikke brug for at skyde, jeg har ikke tænkt mig at angribe dig, selvom jeg godt ved hvad du er" sagde Marcus roligt, men havde heller ikke lyst til at vende drengen ryggen, hvis nu at han skød efter ham

"Desværre kan jeg ikke sige det samme til dig" sagde han elskværdigt og silkeblødt.
Han var mere end sarkastisk udover det normale.

Marcus så tænkende på ham og trak derefter på den ene skulder.
Han smilte kort hånligt, " det ved jeg skam godt du ikke kan, men jeg skulle bare se om du lod dig rive med for sjov" sagde Marcus og smilte svagt, inden han tøvende vente ryggen til drengen og begyndte roligt at gå væk fra ham, men holdte stadig sine sanser åbne, hvis drengen skød

Han sukkede, stak den tilbage i det ene hylstret og gik op ved siden af ham.
"Har du dræbt nogle for nyligt?" spurgte han og smilte skævt.

Marcus så tænkende ud i luften og smilte så svagt.
Han tog blikket på drengen og rystede på hovedet, " nej jeg dræber ikke mennesker" sagde Marcus roligt og smilte svagt igen, " har du dræbt nogen lige for tiden?" spurgte Marcus roligt og tænkte på skriget ligefør

"Intet jeg fortryder" sagde han og kiggede på ham med et halvkoldt blik.

Marcus smilte svagt og tog sig ikke af at han kiggede halvkoldt på ham.
"Hmm, nogen fortjener det jo, selvom jeg ikke kan gå og sige sådan om min egen race, selvom jeg nogen gange for lyst til det" sagde Marcus roligt og så frem igen

"Virkelig?" spurgte han med det samme lille skæve smil.


//Skal ud med hundene... 3 endda//

Marcus nikkede og var ikke bange for at indrømme det.
Han så igen på drengen og smilte svagt, " jep, der er nogen dæmoner jeg møder som jeg ønsker bare skal dø" indrømmede Marcus og tænkte lidt over det, men trak bare på den ene skulder

//Okay heh ^^//

"Så slå dem ihjel" sagde han ligeglad og sænkede ikke paraden som i et sekund.
Han ville ikke lade sig blive venner med en Dæmon.

Marcus grinte svagt og så vuderende på drengen.
"Det tror jeg nu ikke kommer til at ske, jeg gider ikke blive uvenner med de andre dæmoner, der er jo stærkere dæmoner rundt omking som er på et helt andet niveu end jeg er" sagde Marcus roligt og så tænkende frem igen

"Du blir jo ikke stærkere af at gemme dig hele tiden" sagde han med et skævt smil.

Marcus trak på den ene skulder og smilte skævt.
"Jeg træner skam, jeg træner bare ikke med levende ting, da jeg ikke er så vild med at slås" sagde han og synes selv lidt at det lød underligt, når det kom fra en dæmon at han ikke kunne lide at slås