Hush little one, we'll be home soon enough. ~ Åbent emne

Dato : 4. Maj
Årstid : Forår
Dag : Onsdag
Vejr : Koldt og mørkt
Sted : Lufthavnen
Tid : 00.00
Omgivelser : Trætte rejsende der vender hjem, og udmattet lufthavnspersonale.

En ung kvinde stod og trippede ved bagage slisken. Ja faktisk kunne hun nemt gå for at være et barn på blot tretten år, hvis man ikke kastede mere end et flygtigt blik på hendes ansigt. I hendes favn sad et lille barn og sov, med hovedet hvilende på kvindens skulder. Hun kastede hele tiden blikke rundt omkring sig, og det var tydeligt at hun ikke brød sig om at stå og vente på den måde. Lige nu ville hun allerhelst have fat i sine tasker så hun kunne komme videre og få lagt det tunge, søvndrukne barn ned i en ordenlig seng. De havde rejst langt, så det var efterhånden længe siden at nogen af dem havde sovet ordenligt. Kvinden sukkede tungt og gned sig i ansigtet med den hånd hun ikke brugte til at holde sin datter oppe. Så kastede hun endnu et paranoidt blik rundt i hallen, før hun atter rettede opmærksomheden mod slisken.

Der var fuld af mennesker i Lufthavnen da en ung dæmon var på vej ned for hente sin ting, han kom fra New York da han var kunster og lige havde være der for at se en udstilling og derfor var han nu meget træt efter at have være på flyet i ti timer og så var der os jet lag som gjord at han ikke kun sove i de næste dage der nu ville komme.
Dæmonen var i Goth tøj da han havde skifte fra de fine til det han altid gik i til hverdagen, han havde lange sort hansker der gik op på armen og det dækkede meget for den hvid hud som var gemt uder det sorte. Hans hår var kort og sort klippede mens hans øjne var røde og det fik ham til og se ud som en vampyr i sted for en dæmon.
Fyrens navn var Luciefar og han var enligt hjemme efter en meget lang tur til USA da han skulle med og ikke selv kun styr om han ikke kom eller kom, men det betød ikke det stor da han fik god pengen for at komme med der over, men nu ville han bare gerne hjem og slap af efter en meget lang dag som ikke var slut i nu..

Endelig kom de to taske den unge kvinde ventede på. Hun tog dem ned fra rullebåndet en af gangen, inden de kunne nu at glide væk fra hende. Og nu stod hun så i et dilemma. Hun havde et sovende barn på armen som ikke ville kunne gå særligt langt, og to tunge tasker som hun skulle have fragtet helt til Deepshell. Træt gned hun sig i ansigtet igen, før hun nænsomt vækkede den lille pige. "Vågn op, kære. Du er nødt til at stå lidt selv." hviskede hun blidt, og satte roligt barnet ned. Pigen gned sig i øjnene og så forvirret rundt. Havde tydeligt ingen ide om hvor hun var henne. Så tog hun fat i sin mors bukseben både for at holde balancen men også for at sikre sig mod at blive efterladt. Zarah kastede endnu et blik rundt. Denne gang blev hendes blik dog fanget af noget. Af nogen. En ung mand. Så ud til at være nogenlunde på alder med hende selv. Dog var hans tøj ikke noget man så hver dag. Ej heller var hans øjne. Hun rynkede let panden, og lod de brune øjne hvile på den fremmede, mens hun svang taskerne over skuldrene. Én over hver skulder. Så bukkede hun sig ned og tog igen barnet op i sin favn. "Så. Prøv om du kan sove igen." hviskede hun blidt, og aede kærligt barnet over ryggen mens hendes blik mistænksomt hvilede på den fremmede mand.

Luciefar mærkede et blik på sig og det fik ham til og kigge da han ikke sin tanske fra det mest normal sted for alle andre da han fløjet med et fly som kun tog store ting med sig da han havde skulle have en hele udstillinge med sig og derfor var han der, han lod blikket gå hen mod den person der kiggede på ham og han opdagede det var en unge kvinde på en alder med ham selv eller det som han nu så ud til og være for han havde være til i 3000 års tid mens det snakkede han ikke om mellem menneske da det var hemmeligt af han var en dæmon. Han trak stille vejet mens han fik sin taske og han vendt så med hende med et blik som var roligt men træt på sammen tid da han nemt kun flad sammen lige nu, han overvejede hvad for en måde han ville tag hjem på og det han kom frem til var en taxa da han ikke selv gad og flyve men han gad heller ikke og gå hele veje selv om det ikke ville tag så meget tid da han var lige så hurtige som en vampyr nu var af natur..