En velfortjent pause. ~ Altair

Dato :: 8/5
Dag :: Søndag
Vejr :: Lunt
Sted :: Gågaden
Tid :: 17:08
Omgivelser :: Nogle få unge mennesker og væsner der er ude og lave ravage i byen.

En ung kvinde stod lænet op af mur i den næsten tomme gågade. Hun var klædt i en ovesized herre t-shirt, hvor ærmerne var revet af, og et par lyse jeans. På fødderne havde hun som sædvanligt et par store armyboots. Hendes benede skikkelse, og ringe højde kunne let få hende til at ligne et barn, når man så hende fra afstand. Hun stod med en kop varm kaffe i hånden, som hun forsigtigt nippede lidt til. Nok var det tidligt på aftenen, men Zarah havde været igang siden tidlig morgen, og hun havde ikke fået spist noget særligt, hvilket betød at hendes krop skreg efter bare en eller anden form for næring. Og det var i disse situationer hun elskede kaffe og müslibarer. Kaffen tilføjede lidt ekstra engeri, som man kunne køre forholdsvist længe på, og müslibarerne fyldte lidt i ellers tomme maver. Egentlig var hun på jagt. Men der var ikke så meget at jage lige i øjeblikket. De fleste væsner var kloge nok til at opholde sig i selskab med mennesker...

På en bænk, ikke særlig langt fra hvor kvinden stod, sad en ung mand foroverbøjet med alburene placerede på sine knæ med flettede fingre, og en sort cowboyderhat som lagde skygger over hans øjne så man ikke kunne se det meste af hovedet, skyggerne gik lige til hans næse, så resten af ansigtet kunne man godt se.
Han bar en lang sort slidt frakke som gik ham til lidt over hans ankler, han havde et par sorte vandrestøvler på som gik ham til skindebenende, et mørkebrunt læderbælte med to 6-løber i sine hylster inde under frakken, hængene i bæltet så han hurtig ka' få fat på dem.
En mørkebrun trøje som match en smule til at hans lidt slidte jeans.
Altair var mandens navn, han sad lidt i sin egen verden og ignorede folk omkring så, det betød dog ikke at han ikke var opmærksom, hvis det var han blev angrebet eller noget andet slemt, så ville han reagere lyn hurtigt efter som hans sanser hjalp ham.

Zarahs brune øjne faldt på en mand der sad for sig selv på en bænk. En mand der i den grad skillede sig ud fra mængden. Hun rynkede kort brynene og tog så en stor slurk af den stærke kaffe. Skar ansigt da hun brændte sig på tungen, men gjorde dog ikke noget yderligere ved det. Det kvikkede hende op, hvilket var det vigtigeste. Hun lod et undersøgende blik hvile på den unge mand, mens hun i sit hoved var begyndt at analysere ham. Skønt det var svært når han pakkede sig ind som han gjorde. Irriterende. Så var det ikke rigtig til at finde ud af hvilke våben der skulle bruges imod ham. For hun var dog helt sikker på at han ikke var et menneske. De fleste mennesker var enten hjemme hos familien, arbejdede eller var igang med at terrorisere byen. Zarah ventede halvt om halvt at manden ville rejse sig og gå sin vej. - Hun kunne jo ikke så godt bare angribe ham på åben gade, når der var andre mennesker til stede..

Altair kom tilbage til verden af de levene og satte sig op og så lidt rundt, mere eller mindre ødet på gågaden, bortset fra en ung køn kvinde som stod og.. kiggede på ham? Så spændene var han da heller ikke, han rejste sig op og plantede sine hænder i sin frakkes lommer og havde rettet sine hassel-brune øjne hen imod hende, *hm.. af dømme efter duften, er hun menneske* tænkte han og vendte ryggen til hende og begyndte at gå ned af gågaden for at finde et sted hvor man kunne få noget at drikke, noget vand, bare et eller andet, for han var ret tørstig. Han forsatte lidt længere ned af gågaden til han kom til en lille kiosk som han gik ind for at købe noget vand, da det var gjort tog han en stor tår, skruede den lå på og lagde den ned i en af sin frakkes lommer så han ikke behøvede at holde flasken selv. Han stoppede ved en lille gyde som han forsvandt ind og kommer ikke ud igen.