Aldrig Tid Nok.....

Årstid: Forår.
Tid: irl.
Verj: irl.
Tøj: Kort hvid kjole, med lidt blod på, og hvide ballerina sko.







Christine kom gående ud ad byen, hun ville hen på legepladsen.
Hun gik og så ned i sin bog hun altid havde med sig, imens hun havde en smøg i mundvigen.
Hun gik bare helt i sine egne tanker, gik bare og tænkte på hvad A ville sige nåh hun kom hjem....
Da hun endelig nåede hen til legepladsen, satte hun sig på den nærmeste gynge...

Demetri stod pluselig lænet op af det gynge stativ Christine sad på.
"Hey" sagde han og kiggede overlegent men smilende med på hendes
bog, Christine ville med det samme vide hvem der stod ved hendes side,
det var hendes skaber Demetri, men selvom han var hendes skaber så han
hende sjælden, faktisk var det sjælden han ville have kontakt med sine vampyrer
da det var best at de lærte at blive vampyrer på den hårde måde, alene og forladt.
Dog var der nogen få undtagelser, men grunden til det var at Demetri ikke havde
andet at lave nogen gange. Christine var blevet en smuk, smuk vampyr.

"Hey..." svarede hun og behøvede ingen gang kigge op.
"Hvad så?.." spurgte hun og bladrede i sin bog.
Christine havde lige smidt sin smøg, så nu tændte hun en ny imens hun læste videre...
Hun havde ikke set så meget til Demetri, og det var nu heller ikke fordi hun havde så meget lyst til at støde ind i ham...

"hVAD så tøssen" sagde han og så ned på hendes cigarret.
Han huskede sidste gang han havde været i hendes nærhed hvor
han havde lokket hend eog drillet hende med sig hvem. Han smilte
lumsk ved tanken om hvad han havde fået hende til at tro.
Han slikkede sig over sin overlæbe, med et drenget smil på sine læber.
"Går livet godt" sagde hanb hurtigt efter.

Christine kiggede op fra sin bog, og ind i øjnene på Demetri.
Pludselig smilte hun, og begyndte kort efter at grine lidt for sig selv.
"Tjaaa... Det kommer and på så meget.." svarede hun så imens hendes smil forsvandt let.
"Hvad med dig?..." spurgte hun kort efter, og kiggede så ned i hendes bog igen.

"Tja...har det vel underligt" sagde han og trak på skuldernde,
han sad pluselig på den anden gynge ved siden af Christine.
Det var som bevægede han sig med underlige mellemrum.
Han kiggede hen på hendes bog, "Hvad tænker du på" sagde han
og så på hendesx ansigt der var plantet i bogen.

"Alt og ingenting..." svarede hun og kiggede op på hans ansigt.
"Hvad med dig, hvordan går det?..." spurgte hun så og smilte.
Christine kiggede kort efter ned i hendes bog igen..

"Tja det har jeg lige svaret på " sagde han og trak på skuldernde
Han havde næsten lige stillet sin sult, på en lille barn ved navn April.
"Forresten" sagde han med et smil, "Du har fået en ny søster" sagde
han og nikkede anerkendende ud i luften. Enlig var han ligeglad med
Christines bog, det bare mere forpligtelsen for at sige goddag osv...

"igen?..." svarede hun og gad ingen gang se på ham..
"Hvor mange er vi nu?..." spurgte hun og kiggede ned i bogen igen...
Hun intreserede sig ikke rigtigt for hvad han nu gik og lavede...

"Det aner jeg da ikke" sagde han og grinte overlegent med
et mil på sine kolde læber, "Hvorfor så mobset?" sagde han
så og kiggede op på hendes ansigt. Sjovt at både Pandora og
Christine lignte hinanden, angående surhed.
Han så i det samme ud i luften, han lignte en der tænkte.
Hans metalliske grå øjne stærke glimt fra sig´imens han så ud i intetheden.

"Nåh....." svarede hun så og kiggede ligegyldigt på ham.
"Hvad tænker du på?" spurgte hun så og smilte lidt....

"Jeg ved det ikke" sagde han og kiggede ned på hendes
smøg, "Kan jeg få et sug?" sprugte han og nikkede ned
mod hendes smøg, han havde lyst til lige den smøg hun
nu røg, men Christine ville sikkert være nedern og sige
noget at han skal skulle købe smøger fordi hun var mobset
eller ville hun-+?

"Jaja..." sagde hun bare og gav ham smøgen.
"Vil ærligt sige at du ikke ved hvad du tænker på?" spurgte hun så...
Christine satte sig til at læse videre...

"Du vil ikke kunne rumme de ting der er i mit hoved Christine"
sagde han og trak på skuldernde dette var en hentydning til
at an udmærked viste hvad der var i hans tanker og hvad
konsekvensen var for at udføre dem. Dog havde han ikke i
sinde at fortælle hvad tankernde omfattede og hvad de kunne
gøre ved Christine eller ande tomkring Demetri's person.

"Skal vi vædde?" spurgte hun.
Christine havde haft en hård uge, og hun har fået lidt for
meget afvide om nogle personer.
Så en ny tanke til eller fra?.....

"Ja..." sagde han og nikkede meget anerkendende med
et lumsk smil på hans læber, han smilte nu til hende hvor
han blottede sine tænder for hende, der var hans hugtænder
og så bag dem var endnu et par dog var de mindre men de
var lige så skarpe som de første 2 tænder.

"Oka, hvad skal vi vædde om?..." spurgte hun meget selvsikker.
Christine lagde bogen fra sig, og tændte en ny smøg imens hun sad og kiggede på Demetri...

"Seriøst jeg orker det ikke lige nu Christine" sagde han og tog et stort
sug af smøgen og pustede ud, han ville bare slappe af snakke og høre
hvor forfærdelig verden var, alle syntes verden var så forfærdelig så
det var sjovt for ham at høre hvem der led af hvad og hvilket.

"Ok, synd for dig..." svarede hun så bare og kiggede ned.
Christine magtede seriøst ikke at høre på Demetri lige nu, han kom altid med en eller anden dum kommentar og et hav af dårlig tanker....
Alt i alt vidste de fleste godt at han er lidt af et røvhul nogle gange...

"Tja hvis du siger det" sagde han og trak på skuldernde,
han rejste og kiggede ud på legepladsens mørke, han
tog det sidste sug og smed smøgen fra sig, han rystede på
hoved og vendte sig så mod Christine og kiggede bare på hende
med sine metalliske grå øjne, de døde kolde øjne der havde
lokket hende i døden dengang hun havde været et smukt
ungt levende menneske.

Christine kiggede op, på Demetri.
"Hvorfor kigger du på mig?"....
Spurgte hun så tænksom...

Fordi du er smuk" han trak på skulderne, Demetri's
vampyer var normalt valgt på udseende, personlighed
og stædighed, hvilket var noget af alt det Christine havde
i sig-

"Tak, tror jeg" svarede hun stille..
"Du er heller ikke så værst selv." Sagde hun og smilte lidt...

"Tja....det er vampyrer normalt ikke" han trak på skulderne,
han slikkede sig dernæst over tænderne, "Men jeg må vel også
komme videre" han rejste sig for gyngen, der var ikke meget gang
i hende.

"Vil du med et sted hen, og snakke over en øl?" spurgte hun så stille..