Hm... Vampyr? eller? // orlando //

Orlando kiggede på hende med et alvorligt blik, og rejste sig derefter
hurtigt op og med ET stod foran hende og så hende dybt øjnene, samt
havde han fået fat om hendes håndled, i et fast, dog ikke hårdt tag.
Han kiggede dybt i øjnene og fortsatte:
" Du ved krigen er over os, og vi skal støtte vores race ikke?"
Han klemte derefter så hårdt han kunne om hendes håndled, men gav
slip på den ene, så han kunne vende hende rundt. Han stod nu med
hendes ryg mod hans bryst, og pressede sig hårdt imod hende, så bord
pladen ville skære i hendes front hofte.

Tazz fik et chokk da han stod foran hende og hun prøvede at gå lidt tilbage men det var svært da køkkenet bordet stod i vejen. Hun kiggede stille op på "Hva mener du med kri..." sagde hun lige inde han klemte om hendes håndled og holdte sin mund lukket for iik skrige af det men det var svært da han klemte hende op af køkkenet bordet. Hun prøvede virkeligt at lade hver med at skrige men hun gjorde den en gang i mellen da hun iik rigtig kunne lade hver for det gjorde virkeligt ondt på hende og prøvede bare at komme fri da hun iik ville kæmpe med ham faktisk ville hun slet iik slogs med nogen som helst.

Orlando var en utrolig stærk mand, men også at han var vampyr
gjorde at han var endnu stærkere. Han lagde sin kind op af hendes
baghoved og nærmede sin mund hendes øre.
"Krigen?.. Racerne er i krig, og vareulvene er uønsket" svarede han
mens han så næsten vred om på hendes håndled. Han gav slip på
hendes ene håndled og hurtigt lod sin hånd glide op i hendes hår
hvorefter han hev hårdt i det, så stå tynde totter rev sig løs fra hovede-
bunden. Han grinede hævnrigt og kastede hende ned på gulvet, hvor
efter han lod sin ene fod ligge på hendes kind. Han pressede med spidsen
af sin sko, hendes anden kind ned på gulvet, og kunne hurtigt brække
kæben på hende, hvis hun fandt på noget.

Tazz begyndte stille at græde og skrige da det gjorde rigtig ondt på hende og ville alle helst væk fra det her eller bare ønske at det var en drøm som hun snart ville vågne af. Hun skreg højt da han rev noget af hendes hår ud og kiggede bare stille på ham mens hun græd. Da han havde smidt hende ned på gulvet bliv hun bare læggende og kiggede bare lige ud i luften og sagde iik en lyd eller noget men hun græd bare lydløst.

" Du skal gøre en lille ting for mig. Du skal gå under min komando.
Gøre hvad jeg forklare dig, og ikke støtte din klan!"
Orlando drejede lidt på hans fod så han fik øjen kontakt med
Tazz.
" Og frøken Bay, Mit navn er Orlando... Orlando Van Lake.
Husk det." forklarede han og grinede småt ved sig selv. Hvis
han fik stjålet barnet kunne han bruge hende til at være en
stikker for vampyrende også hjælpe med at få mange forskellige
oplysninger. Men hvis han brugte hende, da datteren var for lille,
måtte det jo være sådan. Han sukkede en smule, da han egentlig
bare havde mere lyst til at slå den usle lille hund af en mor ihjel.

Tazz kiggede stille om på ham og nikkede stille "Jaa vil gøre alt bare du iik gør miin datter noget" sagde hun meget stille og græd lidt endnu da hun var meget bange for hva han ville gøre med hende. Hun kiggede bare op på ham og ville enlig gerne op og stå igen men hun havde for ondt til at kunne gøre noget lige nu for hun kunne iik gøre noget da han var for skærk til at hun kunne gøre noget og ville helst være fri for at slogs med ham.

Orlando trykkede hårdt til, og holde den i få sekunder, før han så
gav slip med foden, og trådte tilbage. Han samlede hænderne foran
ham, højre hånds fingre flettet med venstrehånd. Han kiggede på hende
og truede hende så med:
" hvis du ikke gør som jeg siger fremover, vil din datter nok ikke blive ældre"
Han legede lidt med sin skarpe hugtænder med tungespidsen, og begyndte så
stille at lukke din slidte læderjakke.

Tazz lukkede hurtigt sine øjne og vred sig lidt da han trådte lidt hårdt på hende men åbnede hurtigt sine øjne igen da han gik væk fra hende. Hun sat sig stille op og piv lidt da hun havde ondt over alt lige nu begynd af ham. Hun kiggede stille op på ham og nikkede stille til ham "Jeg skal nok gøre som du siger bare du iik gør miin datter noget" Sagde hun stille mens hun græd lidt og kiggede stille på ham.

Orlando smilede tilfreds og smørrede derefter ærmerne
op på sin frakke. Han gik hen til hende, og lod en finger
glide over hendes kind og næse. Han kiggede hende dybt
i øjnene, og lod blikket holde i nogle lange sekunder.
Derefter, tog han billedet, som han før havde taget fra Tazz'z
pung, og rev billedet midt over, så tazz var på den ene side
og hendes kære datter på den anden. Han smed den ene halvdel
med hendes datter på ned foran hende på gulvet, og den anden
halvdel med tazz selv på, rev han i flere tusind stykker, da han
bevægede sig ud til fordøren.
Han kiggede en gang tilbage inden han forsvandt ud af døren,
han så tazz stadig sad på gulvet, og billedet foran hende, lå stille
og blev ikke rørt af det lille gennemtræk der var i hendes hule.
Han smile endnu en gang, og smækkede derefter døren efter sig
og listede hjem til sit palæ.

Tazz kiggede ned på billedet af sin lille datter og tog det op til sig og kom til græde lidt over det og tog det helt op til sit bryst og klemte det helt ind til siq og kom til at græde mere over det. Hun prøvede at rejse sig op men havde svært ved det da hun havde ondt over alt i kroppen så hun kravlede stille over mod sofaen og kravlede op og sat sig stille der oppe og ømmede sig lidt over det hele mens hun holdte billedet af sin datter ind til sig og ville så gerne hævne sig over ham Orlando.

Orlando fortsatte ned af stien hvor han kom fra, men slog
dog vej igennem krattene, da hans palæ lå i den anden retning
end dens kære tazz'z hule gjorde.
Han klemte billedet af tazz hårdt ind i sin hånd og fortsatte hjem
ad. Han's øjenbryn var hævet og hans hjørnetænder var våde af
mundvandet, som havde strømmet frem, pågrund af hans vrede.

//slut//

Tazz klemte igen billedet ind til sig men tog sig hurtigt sammen og rejste sig op selv om hun havde da hun skulle hente sin datter og det skulle hun abre lige meget hvor ondt hun havde i kroppen. Hun gik stille ud af sin dør og gik hen mod vuggenstuen for at hente sin lille engle af en datter hun havde fået sig.

//out//

Nikita gik stille ned af vejen, som hun havde gået af for et pænt stykke tids siden. Hun husker tydelig den dag, hvor hendes veninde Tazz inviteret Nikita hjem for at få mad, efter hun havde været på hospitalet. Hun fulgte bare sine fødder for hun vidste præcis hvilken vej hun skulle gå. Hun gik stille og roligt og havde intet hun skulle for hun kom på et ualmeldt besøg hos sin veninde. Hun havde mødt en underlig vampyr lige lige før men han skyndte sig videre så hun tog sig ikke af det..

Tazz gik stille videre hen mod vuggenstuen men der var lagt der hen for hun skulle gå i gennem hele skoven og hun gik den sammen vej som hun altid gjorde når hun skulle hjem eller ud i byen og jaa hente sin datter.
Hun gik stille videre og tørrede stille sine øjne men det svært da hun hele tiden græd over det der var sket lige nu.

Nikita gik bare videre og nød vejret og fuglene i skoven, hun kunne ikke lade vær med at smile. Hun havde en sort jakke på, sådan en man havde på når man havde kjole på, og hun havde en mørk havblå kjole på og sorte leggings på. Hun var glad for dette vejr, og hun kunne ikke lade vær med at stoppe op ved en smuk blomst og plukke den til Tazz.

Tazz gik stille videre mens hun prøvede at tørre sine øjne det hjalp iik rigtig for hun græd hele tiden og kunne iik stoppe igen da hun var bange for at orlando var gået ud for at lade efter hendes datter så hun skulle hurtigt over og hente Zofie.
Hun kiggede stille frem men kunne iik rigtig se noget da hun havde våde øjne.

Da Nikita rejste sig op og duftede til blomsten, mærkede hun temperaturen fra en som kom hen imod hende. Hun kiggede op og så Tazz gå, men hun blev helt chokeret, hun kunne tydelig se at der var noget galt, det var tydeligt som på en klar himmeldag. Nikita skyndte sig hen til hende.
"Hej hvad sker der???" Nikita var hurtigt hen til hende.
"Hvad er der galt?? fortæl mig, du gør mig helt bekrymret"

Tazz fik et chok da hun kunne hører en stemme som hun godt kunne genkende for det Nikita hendes elskede veninde som der var så sød mod hende og som der altid ville hjælpe hende lige meget hva der var men hun ville iik ha der skulle ske noget med hende.
Hun kiggede stille på hende og tørrede sine øjne "Heej søde der er iik noget bare rolig" sagde hun stille og snøftede stille og kiggede lige så stille på ham.

Selvom Tazz sagde at der intet var kunne hun tydelig se at der var.
"fortæl mig det, du ved godt at du ikke kan skjule det for mig." Nikita tog en hånd og fjernede hendes tåre fra begge kinder.
"Sådan der så ser du lidt bedre ud" Nikita smilte til hende og ville få hende i bedre humør, så ville hun måske fortælle det hun bære rundt på.

Tazz grinede lidt "Jaa ved godt jeg iik er særlig køn" sagde hun med et sødt grin og kiggede stille på og tørrede lige de sidste tåre væk og Nikita kunne se at hun havde fået store blå mærker om hendes håndled og hun havde oqså et sko aftykt på den ene kind som der var ved at forsvinde da hun joo havde grædt meget.

"Jamen hvad er der sket" Nikita så ned på hendes håndled.
"Hvem har gjort det der til dig???" tazz kunne tydelig mærke hendes vrede imod den som havde gjort det imod hende.
"Gør det stadigvæk ondt??" Nikita lavede en isklump i hånden og så på hende om hun skulle put is på hendes håndled

Tazz kiggede stille på sine hænder "Nåårh det... Det er iik noget søde" sagde hun stille og snøftede lidt og hev stille op i sin kjole og kiggede lidt på sine blå mærker der sad hele vejen fra den ene hofte hen over maven og hen til den anden hofte "Min hænder gør ondt men det gør det her godt nok" sagde hun stille og lagde sin egne hånd der.

Nikita så bekymret på hende, og så holdte hun begge hænder blidt på hendes skuldre og stirrede hende dybt i øjnene.
"Hvorfor vil du ikke fortælle mig det??? jeg vil vide hvad der er sket med dig" Man kunne tydelig se på Nikita at hun virkeligt gerne ville vide det, og man kunne nok gætte sig til at hun straks ville sætte efter den som har gjort det, så snart Tazz fortæller hvem det er.

Tazz gav stille slip på sin kjole så den fald ned over hendes blå mærke og kiggede lidt rundt "Gud! jeg skal altså hente Zofie og skal nok forklare det på vejen men han skal bare iik få fat i hende" sagde hun hurtigt og tog blidt fat i Nikita's arm og gik hurtigt afsted mens hun kiggede stille rundt "Jaa undskyld søde men er nød til at skynde miq" sagde hun efter lidt tid.

"Hvor ligger vuggestuen, jeg kan få os hurtigere der hen, end at gå" Hun så på hende, og prøvede at regne ud hvad der var sket, og hvem var ham?? Hun rystede på hovedet og mærkede sin vreden, ingen skulle gøre tazz noget uden at de fik med hende at bestille.