Bed Of Roses- Demetri

Dag: Onsdag
Dato:irl
Sted: Den triste skov
Omgivelser: skov.
Vejr: lunt men ingen sol
Tid:20.46
Påklædning: http://images.wikia.com/twilightsaga/images/f/f9/Eclipse_%28Bella%29_%280%29.jpg

Hayley lå i græsset og tænkte på en sang hun næsten lige havde hørt. som hed "Bon Jovi-Bed of roses" Hun nynnede melodien. men rejste sig så, og gik lidt rundt. og nynnede imens. hun elskede skoven. den var så mørk og dyster. det passede så dejligt til hende. hun begyndte at synge. det var hun god til. det havde hun altid været. hendes liv lige i øjeblikket var godt. men dog stadig forvirrende.

"Hey" lød det pluselig bag hende, Demetri stod med hændernde i lommerne
Og kiggede roligt på hende. Han så træt ud som altid og ret så neutral eller
ligeglad, han slikkede sig over den ene hjørnetand imens han derefter kiggede
ned i jorden.

Hayley blev ikke forskrækket.
da hun kendte den stemme alt for godt.
men hun blev meget glad og krammede ham ubevist.
men det føltes rart. "Hey" hviskede hun i hans øre.

han krammede igen og kiggede så på hende
da de var færdige. " hvad så" sprugte han
og kiggede hende roligt i øjnene.

Hun var nu helt afslappet. det var det hun havde manglet.
et blik af hendes skaber. hun havde faktisk ike rigtig kunne slappe 100 % af
i noget tid så nu vidste hun hvorfor. "Ikke så meget"
hun sukkede. "Hænger ud... hvad med dig" hun smilede stille.

Hun var stadig i hans arme og han holdte stadig rundt om hende, dog
stod de sådan at de kunne se på hinanden. Han så roligt på hende,
hvorefter han slikkede sig over den ene hjørnetand, vedsiden eller
bag hans hjørnetænder sad endnu et par skarpe tænder.

Hendes hænder lå på hans skuldre. hun smilede roligt.
"Sulten" spurgte hun ham. han måtte nemlig gerne drikke af hende.
når det var hendes skaber. så måtte han alt.

Han rystede på hoved, han havde drukket
blod fra en lille pige ved navn April på
ca. 6 år, hendes blod var så ungt og
frisk så han ikke ville behøve at drikke i 3 uger
før han fik den helt store trang. "Hvad
laver du enlig her Hayley" sagde han
og kiggede så roligt på hende.

Hun smilede roligt og tænkte så kort over hvad hun
skulle svare ham. hun bed sig kort i læben. "Jeg har haft en underlig" hun
sukkede kort "Følese af forvirring, og jeg har bare led efter hvad det kunne være"
hun så kort ned men så op på ham ingen. "Så tog her ud. og da du kom fik jeg svaret"
hun smilede "Jeg har savnet dig." hun var ærlig

Han nikkede, men slap nu sit tag om hende.
"Ja det gør man nogen gange" sagde han og nikkede
anerkendene til at Hayley havde savnet ham og til det
han havde svaret Hayley, han så nu ned i jorden og skubbede
til det der var på jorden, før han kiggede op på hende igen.

Hayley gav langsomt slip på ham og kørte begge hænder igennem sit hår
Hun syntes han virkede ret trist. hun bed sig roligt i læben. men
slap den så. "Er der noget galt. noget der trygger eller" spurgte hun.
hun kløede sig bag det ene øre. og lagde så hænderne i sin jakke.

"Næh" sagde han og hang mes skuldernde, han var i et
underligt humør. Han hviste ikke helt hvorfor, han sukkede
"HVad med dig, er der noget galt?" han slikkede sig over en
af hans hjørnetænder.

Hun rystede på hovedet
og sendte ham et roligt smil.
hun kunne godt mærke han var i et underligt
humør men hvorfor. hun kløede sig i nakken.
"Næh jeg har det sgu helt fint" hun smilede roligt.-

"Ja" sagde han, men kiggede ikke på hende
han kiggede lige forbi hende som havde han
ikke set hende overhoved. Grunden til at han
var sådan her, var af en helt særlig grund, et
slags minde der var vagt til live for ham. Et
håb, men han var forvirret og fortivivlet han
havde gjort det samme smerte som han havde
følt dengang hans familie blev taget fra ham.
Han følte en slags skyld noget der havde fors-
krækket ham.

Hayley blev så inderligt forvirret af at han
var forvirret. hun bed sig forstrende i læben. kiggede kort
ned af sig selv kort op af ham og bed si en smule hårde i læben,
hvad mon den dreng tænkte på. hun kunne
slet ikke finde ud af hvad det var.!