Alene i baren eller?

Dato: Irl
Dag: Fredag
Tid: Næsten midnat
Sted: The Reggie Club
Vejr: Støvregn
Årstid: Efterår
Omgivelser: Mange fulde mennesker, som drikker og danser

Kala sad oppe i baren og drak. Det var længe siden hun havde været i byen og nu skulle der bare drikkes, selvom hun ikke nemt blev fuld. Det var også bare for at få noget at drikke pga. der var utroligt varmt i lokalet. Der var mange mennesker, som dansede, drak eller bare stod og snakkede med deres venner eller dem de nu lige stod ved siden af. Tilfældig snak. Det var også en held hvis man kunne snakke sammen for musikken var rimelig høj. Faktisk lige til at få hovedpine og tinitus af, men de så ikke ud til at genere nogen.
Hun smilede for sig selv.

Gabriel stod i en af de mange skygger som højtalerne kastede.
Han var fuldt udrustet, til tænderne.
*Det hjælper virkelig at have nok penge* Tænkte han med et skævt smil.
Mange piger havde skævede i retning af ham, flere flirtende end spydige og han svarede tilbage med et venligt nik.
De brune øjne i hans hovede var mest rettede mod pigen i baren.
Hun var overmenneskelig smuk, ingen pige her, ville kunne måle sig med hende.... Hun måtte være overjordisk.

Kala bad om noget vand, da alkoholen var begyndt at smage dårligt. Hun lagde ikke mærke til at der var en der stod og kiggede på hende, men hun så kort nogen misundelige blikke var andre piger.
Hun vidste ikke hvorfor de skulle være det. Hvis de vidste hvor farligt det var være hende, ville de nok ikke se sådan ud i hovederne.

Han trådte frem og der lød en raslen fra hans tøj, en blanding af våben og penge.
"En Dobble on the Rocks" sagde han til bartenderen kiggede ud af øjenkrogen på pigen.

Hun hørte raslen, men tog sig ikke af den. Det kunne være der var en der havde mange penge i modsætnign til hende selv, som sad og brugte det sidste af sin løn.
Desuden ville hun alligevel snart også få løn igen. Mente hun.
Hun drak lidt af sit vand.

"Kan jeg byde dig på noget?" spurgte han hende venligt med sin svage italinske accent med sammenknebede øjne under den brede skygge som hatten på hans hovede skabte.
Hans hovede fra næsen og opefter var skjult i skyggen mens han så på hende med sine normale brune øjne.

Hun rystede på hovedet og viste ham sin flaske med vand.
"Ellers tak" Sagde hun og smilede glad til ham.
Han så rimelig mystisk ud med den hat.

"Sig endelig til... Jeg er lige derhenne hvis du ombestemmer dig" sagde han venligt og tog sin Dobble on the Rocks og smuttede yndefuldt rundt om de dansende kroppe.

Hun så efter ham og betragtede ham kort. Ikke værst faktisk.
Drak det sidste af sit vand og bestilte en Martini og gik efter ham.

Han nåede at sætte sig inden han fik øje på hende.
Han smilte et lille smil.
*Perfekt* tænkte han bare med et lille glimt i øjne og satte sig lidt til rette og lod som om han ikke havde set hende.

Let og elegant kom hun udenom dem som dansede uden overhovedet at rører dem. Hun slog sig ned overfor ham og smilede.
"Brug for selskab?" Spurgte hun og tog en tår af sin Martini.

"Tjoooh... Nu har jeg altid brug for selvskab, så ja... værsgod" sagde han venligt til hende og grinte kort og venligt.

Hun smilede.
"Hva hedder du så?" Spurgte hun nysgerrigt.

//Er nødt til at logge. Skrives xD//

//Øøøv... Skriv når du kan^^//

"Miedo" svarede han venligt.
Det var kun hans mellemnavn, kunne tit bruges da han normale ikke brugte det.
Oversat fra Spansk betød det noget i stil Frygt...

Kala smilede.
"Usædvandligt navn" Mumlede hun.
Havde aldrig hørt navnet før.

"Det er er alle spanske navne" Svarede han med et kort smil.
Gabriel lod øjne under hatten kigge på hende og smilte så bare.

"Er du fra Spanien?" Spurgte hun nysgerrigt.
Smilede blidt.

"Ja... Det er jeg faktisk" sagde han og smilte et små forførende smil.
Hun var jo enkel, men også sød... Kunne han virkelig få dig selv til at slå hende ihjel

"Har du så boet i Spanien eller?" Spurgte hun oprigtig interesseret.
Det var en underlig slags hobby, men hun elskede at snakke med folk og høre deres historier.

"Jo... Jeg har boede der i nogle 10 år" Sagde han bare og kiggede på hende

"Hvordan er der?" Spurgte hun.
Kunne næsten ikke styre sig med spørgsmål. Det lød vildt spændende.

"Varmt... Fantastik... Jeg savner det faktisk en smule" sagde han og kiggede drømmende ud i luften.

"Fortæl mig om den by du boede i!" Sagde hun ivrigt.
Spanien lød vildt fantastisk.

"Der var lidt gammelbys, gamle huse og sådan noget." sagde han bare.
Han kiggede på hende og lændte sig fremad. "Selvm pigerne der ikke var ligeså smukke som dig" sagde han så nærmet hviskende.

Hun rødmede let og bed sig blidt i læben.
"Virkelig?" Spurgte hun og så ned i bordet.
"Alle må da være smukkere end mig"