Mandag aften? Pjat! - James

Dato: 23. maj
Årstid: Forår/Sommer
Dag: Mandag
Vejr: Blæsende, men ganske lunt. Solen er gået ned.
Sted: Petronia Night Club
Tid: Omkring midnat
Omgivelser: Mørke. Dystre mennesker(væsner), der tror de er farlige.

Susan havde læseferie. Derfor havde hun besluttet sig for, at hun sagtens kunne tage i byen en mandag aften. Hun anede ikke noget om, hvor mange folk, der ville være i byen sådan en hverdagsaften, men havde besluttet sig for alligevel at prøve lykken.
Hun havde valgt Petronia Night Club, kun fordi hun viste, at hun med sine 17 år ikke var garanteret adgang på The Reggie Club i Deepshell. Nogle gange måtte man gå på kompromis, og Susan havde valgt det næstbedste.
Hun var iklædt en tætsiddende sort top, der var en anelse gennemsigtig og derved afslørede konturerne af hendes bh samt en lårkort blå nederdel i wet-look(latex) og et par sort stiletter, der tilføjede ekstra 10 centimeter til hendes ringe højde.
Og hun var allerede begyndt at fortryde, hun var taget af sted. Da hun, efter en yderst grundig kropsvisitering, omsider blev lukket ind, var hun måske bare en anelse småirriteret, grænsende til vrede. Men til sin overraskelse opdagede hun, at der egentlig var okay mange mennesker på Petronia, selvom de fleste var iklædt i højst skummelt tøj.
Susan regnede ikke med, hun ville finde nogen, hun kendte på dette sted, og derfor satte hun bare kurs mod baren, hvor hun fandt sig en siddeplads og en drink af ubestemmelig art.

James var en af de vampyrer der ikke havde nogle penge, udover dem han fik fra dem han dræbe. De penge han fik brugte han altid på det samme, han tog altid ud og drikke for dem og de fleste penge blev brugt til whisky. eller til en tøs som troet at han kunne lide dem, og ved det gav han dem bare penge for at få dem til at tro at han tror de er luder. Han havde dræbt et par stykker på det sidste, og var derfor besluttede sig for at få nået at drikke igen. Han var taget ned på sit normale sted, hvor der næsten kun var væsner og det havde han det bedst med.
Han var som altid påklædt i nogle sorte jeans, en hvid skjorte, en sort og hvid stribet vest, et sort slip og et par sorte Geox: High Life sko.
Han kom bare roligt gående mod Petronia, og gik lige så stille ind og lugten af de mangle gode væsner kom lige hen mod ham. Han gik bare stille ind af døren, uden at overhovedet at blive stoppet da de jo ligefrem kende ham så meget som han kom.
Han gik bare forbi alle og videre op mod baren "whisky" råbte han på vejen der hen som fik bartjener til at lave en så hurtigt som muligt, inden James var kommet helt op så stod den allerede på disken klar til ham.
Han tog den lige så hurtigt og drak bare nået af den, så blev han allerede i bedre humør.

Susan drejede sig rundt på stolen, så hun kunne se ud over hele clubben, i stedet for kun at se ind bag baren. Bartenderen var for resten heller ikke værd at kigge på.
Hun lagde benene over kors og rørte planløst rundt i sin drink med det dertilhørende sugerør. Hun burde finde nogen at snakke med. Hun burde helt sikkert finde nogen at snakke med. Det var ikke sikkert for en ung pige at være helt alene i byen, men uden hun vidste det, var hun vandret lige ind i det nok farligste sted for hende at være på nuværende tidspunkt.
Susan drejede hovedet mod indgangen, da hun hørte nogen råbe. Så rynkede hun panden. Manden, der var kommet ind så overraskende normal ud i forhold til de resterende besøgende på clubben. Nej, det var ikke hans udseende, der undrede hende. Det, der undrede hende var, at han havde råbt Whisky. Var der virkelig stadig nogen, der drak det? Susan havde aldrig smagt noget, hun mente, var så afskyeligt, som whisky. Men hun lagde mærke til, at bartenderen havde glasset med whisky klar, allerede inden fyren var nået op til baren, og det bekræftede hendes teori om, at han sandsynligvis var en af stamkunderne. Han virkede ærligt talt som om han var i en smule dårligt humør, så Susan bestemte sig ret hurtigt for, at det nok ikke var ham, hun skulle mænge sig med i løbet af aftenen, og vente derefter blikket udad i rummet igen.

James var jo bare som han plejede at være, han var ikke sur overhovedet dog var han heller ikke glad. Han var først lykkelig når han havde blod i sin mund, og det skulle han nok få i løbet af aftenen. Hans blik gled langsomt over på en ung pige, som havde lidt for lidt tøj på. Men alligevel så, så hun jo villig ud og det var jo ikke nået nogen kunne modstå.
Han kiggede bare på hende med sine hvide øjne, som fik ham til at se blind ud selv om han ikke ligefrem var det. Han gav bare pengene for whiskyen til bartjeneren, inden han langsomt bevægede sig over mod pigen "er du ikke lidt for ung til at være her?" spurgte han om og skubbede bare en fyr sammen med fyren stol et stykke væk, inden han satte sin whisky ned på disken igen.

Susan kunne se ud af øjenkrogen, hvordan fyren fik øje på hende og derefter bevægede sig tættere på.
”De lukker alle ind her.” svarede hun lavt – hvis han ville høre, hvad hun svarede, måtte han kommer tættere på(Susan var uvidende om, han var vampyr og dermed havde bedre hørelse). ”Hvorfor tror du, jeg ikke er på The Reggie?” fortsatte hun sit svar, og vendte derefter blikket til ham, mens hun tog en lille slurk af sit glas. Hun bemærkede hans hvide øjne, og hendes første formodning var, at han måtte være blind. Men så slog hun sig mentalt i hovedet. Han var jo kommet ind i clubben på egen hånd, og havde set hende. Så den teori slog hun ud af hovedet igen, og holdt sig derefter til formodningen om, at han af en eller anden mystisk grund benyttede sig af hvide kontaktlinser.

James kunne ikke lade være og hævede derfor et øjebryn en lille smugle "riigtigt nok, men der er jo også bedre her end the Reggie" sagde han og så kort ned af hende, inden han så op på hende igen og trak lidt mere af sin whisky. Han gik bare lidt tætter på hende, selv om han ikke ville gå for tæt på da det ville jo bare få ham til at få lyst til at bide hende. Selv om han var ret så gammel vampyr, så kunne han stadig bide flere om natten og det gjorde han gerne "men kan jeg byde på en drink?" spurgte han om og smilte bare charmerende til hende, for at få hende til at falde for ham så det ville gå hurtigere at hans tænder ville sidde i hendes hals.

”Den diskussion kan vi tage en anden gang, kan vi ikke?” bemærkede Susan og hævede ganske let brynene, da hun godt lagde mærke til det blik, han gav hende. Ikke på vilkår, om hun ville lade sig lokke så let. Selvom han nu var en ganske charmerende fyr…
Susan kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, da han tilbød hende en drink. Hun sad jo allerede med en i hånden.
”Søde skat, jeg har allerede. Det er vidst lidt for tidligt på aftenen at have gang i flere ad gangen, synes du ikke?” Stadig med smilet spillende i mundvigen, tømte hun resterne af sin drink i munden og satte det nu tomme glas på baren, inden hun så op på ham igen. ”Gin & tonic?” Hun hævede spørgende brynene.

Selv om han ikke viste det, så havde han en stor lyst til at slå hende på grund af hendes næsvished. Han gik bare lidt om bag hende, lag en hånd på hendes ryg og den anden mod disken på baren "du ligner ellers en der kan klare flere drinks på en gang" hviskede han bare ind i hendes øre og tog det så stille og roligt han kunne, for ikke at komme til at slå på hende som han ellers havde lyst til. Han så kort efter hendes tomme glas, inden han vende sit blik mod bartjeneren "en Gin & tonic! nu" sagde han så højt at han var sikker på bartjeneren hørte det, som bare fik den nervøse fyr bag baren til at hurtigt smide det han havde i hænderne for at lave det James bad ham op. Og hurtigt stod der en nu drink foran Susan

”Tjah. Ungdommen, du ved.” svarede Susan ham stille, og fulgte ham med blikket, da han bevægede sig igen. Hun fik kuldegysninger, idet han lagde sin hånd på hendes ryg, men viste det ikke. I stedet smilede hun tilfreds, da hun fik sin drink, og tog en mundfuld fra glasset. Hun nød kort den lidt beske smag af gran, inden hun satte glasset fra sig igen. Det undrede hende lidt, hvorfor bartenderen var så nervøs, når fyren talte til ham, men hun tænkte ikke videre over det.
”Må jeg spørge, hvem du er?” spurgte hun alligevel derefter. Det var fint nok, han ville købe drink til hende, men så måtte hun også vide hans navn.

Hun duftede godt! og det måtte betyde at hun også smagte godt, og en smagsprøve på om hun smager godt skulle han nok få. Han var lidt inde i sine dejlige blodtanker, da han hørte hendes spørgsmål "jeg hedder James.. og du kære?" sagde han og havde lyst til at kaste blod op på grund af sit sidste ord, kære? fuck hun var ikke kær på nogle måde i hans øjne. Køn var hun, køn for at være mad! og ikke nået andet end det. Han tog sit glas i sin hånd som forlod hendes ryg "skål" sagde han og sende hende et ret så charmerende smil, inden han drak nået af sit glas.