En pludselig indskydelse - Nathan

Tid: Omkring 20:00
Sted: Dreins Mountain
Vejr: Solen er ved at gå ned, men det er lunt, dog blæsende med en smule tåge
Omgivelser: Træer, klipper, vilde dyr. Natur? Hvad, der findes på et bjerg..
Dag: IRL
Dato: IRL
Årstid: IRL(Forår/Sommer)
Påklædning: Et par tætsiddende, sorte jeans og en mørkeblå top med dyb udringning. Derudover har hun en kæde om halsen, der forsvinder fristende ned i hendes kavalergang, en lille jakke og et par sandaler

Susan havde fundet sig en mere eller mindre behagelig klippe, og havde slået sig ned på den. Hun var egentlig ikke helt klar over, hvorfor hun befandt sig der, hvor hun befandt sig. På Dreins Mountain. Desværre var det en anelse tåget denne dag, så hun kunne ikke se helt til La Sunisha, selvom det var tæt på. Hun var taget til Werclare efter en pludselig indskydelse, og bjerget havde tiltrukket hende. Dets vilde og utæmmede skønhed var noget, hun godt kunne sætte pris på, selvom det havde været hårdt at gå op ad bjerget.
Susan havde ikke mødt andre mennesker på sin vej, men det havde hun heller ikke rigtig ventet, da hun godt vidste, at Dreins Mountain tit var øde. Nu havde hun sat sig på en sten lidt væk fra stien for lige at holde en pause. Man skulle jo ikke så gerne overanstrenge sig, men det kunne da have været dejligt med noget selskab på vejen, måtte hun indrømme.

Nathan havde en lille aftale med hans band. de havde fået mange fans i denne her verden. der var 'alt for mangen så det var umuligt at øve i nær en by.så hvorfor ikke tag op på en klippe hvor man kan give den gas uden deres fans kom væltende. De havde lavet en hel ny sang og der var ingen der havde hørt den. Endnu. Men det kunne jo ske at der var en der var heldig. D havde fået sat trommer, mikrofon og det hele op og strømmen kom fra den bil der holdte lidt længere nede. Nathan fugtede sine læber greb mikrofonen.
En høj musik kom. Menneskepigen som ingen af dem vidste var der, ville med 100% kunne høre det. Nathan begyndte at synge. han havde en fantastisk stemme. den var faktisk slet ikke så dårlig som han selv syntes den var. han vidste da godt han kunne synge men han i hans hovede lød det ikke godt. Men når han sang var det ligesom om han glemte alt det han havde problemer med. det her var noget han virkelig elskede. mere end noget andet. deres band hed Shinedown og sangen hed Diamond Eyes.

//Her er den så du kan høre hans stemme :b : https://www.youtube.com/watch?v=hez6tDpiWDA //

Det gav et sæt i Susan, da der pludselig var nogen, der begyndte at spille musik. Da det gik op for hende, det bare var musik, slappede hun af igen, men så sig alligevel rundt med rynkede bryn. Det var dog et besynderligt sted at spille musik, bemærkede hun i tankerne, og rejste sig derefter fra stenen, hun sad på, og gik i retning af musikken. Musik måtte betyde mennesker, og det var en kærkommen overraskelse, mente Susan.
Som hun kom tættere på kilden til musikken, kunne hun også høre det bedre, og hun smilede for sig selv. Det lød jo godt. Der var en eller anden fyr, der sang også, men hun kunne ikke lige sætte et ansigt på hans stemme, så hun regnede ikke med, hun havde hørt dem før. Sangen kunne hun heller ikke genkende, men hvor meget musik hørte hun ikke også i løbet af en dag? Meget.
Hvad i alverden…?, bemærkede hun i tankerne, da hun kom frem til musikkens kilde. Hun havde ikke ligefrem forventet et band, med alt udstyr sat op, nærmest klar til koncert. Ydermere var det også et underligt sted, mente hun. Ude af stand til at gøre noget, lænede hun sig let mod det nærmeste træ og betragtede bandet, mens de spillede. Forsangeren fangede hurtigt hendes opmærksomhed, men det var nu mest fordi han havde en bemærkelsesværdigt god stemme. Og alligevel var der jo altid noget over fyre, der forstod sig på musik. Det var et helt fantastisk scoretrick. Susan smilede svagt ved tanken, men lyttede blot videre.