Vinter fest.

Ethan så sympatisk på den anden, mens han kærtegnede hans kind med sin tommelfinger. Han lagde blidt sine læber mod hans pande og lukkede øjnene. Han følte sig bøde vred, ked af det, hævngerrig, skamfuld osv.. Han var blandet af mange følelser.. Men han kunne ikke tillade, at noget, der tilhørte ham, blev misbrugt på den måde.. For Austin tilhørte ham.
Ethan åbnede øjnene igen og trak sig tilbage. "Du må ikke lade andre røre dig på den måde.." sagde han lavmælt og så på ham, selvom han ikke kunne måde hans blik.

Austin lukkede kort øjnene da han kyssede ham på panden, han bed sig svagt og kort i læben før han så op på ham med et undskyldende blik, han følte næsten skyld nu "Jeg kunne ikke gøre modstand, jeg prøvede, men det hjalp ikke .. han var så stærk " sagde han så og holdte tårende tilbage, han tvang sig selv til ikke at græde "Undskyld .. " sagde han så og så ned igen.

Ethan strøj ham forsigtigt over håret. Han følte, Austin var så lille og skrøbelig, så han måtte beskytte ham koste hvad det ville.. Han turde næsten ikke røre ved ham. "Du behøver ikke at undskylde," sagde han lavmælt. Han lagde armene omkring ham og holdte ham ind til sig, selvom han tænkte, at han selv nok ikke var den mest perfekte person at holde om, fordi han var så kold, som han nu var.

Austin fik gåsehud fordi han var så kold, men ville gerne holde om ham også selvom han var kold, han lagde armende om ham og lagde siden af sit hovede ind mod hans bryst, han sukkede mildt og så op på ham, i det det gav et sæt i ham da der blev hamret hårdt på døren og en dyb og vred mandestemme råbte om der var noget i vejen og at de skulle komme ud "Det går ikke vi holder toilettet lukket .. " sagde han og så stille op på ham.


//brb ;3//

Ethan holdte stadig om den anden. "Det går nok.." mumlede han langsomt, mens et let smil bredte sig på hans læber. "De kan jo bare bruge dametoilettet," tilføjede han, inden han så smilede på Austin. Han strøj ham blidt over håret, inden han lagde sin hånd ned ved hans lænd. Kort tid efter gav personen på den anden side af døren også op, selvom det var tænkeligt, at han ville komme igen senere.

Austin så op på ham med et lille smil " jaa .. Det kunne de jo ligså godt"sagde han og betragtede hans ansigt lidt før han hvilede sit blik på hans læber, men slog så blikket ned med et tænksomt blik, han følte sig tryg sammen med Ethan også selvom han havde bidt ham og var en så kaldt vampyr, han lod så hænderne køre forsigtigt op af hans bryst og ligge sig i hans nakke, han kiggede op i hans øjne "Smil lige igen?" sagde han så og så stille på hans mund.

Ethan så en smule forvirret på ham. "Mmmh'hvorfor?" spurgte han undrende og lagde hovedet let på skrå. Han samlede sine hænder nede ved den andens lænd, som han kærtegnede forsigtigt med sine fingerspidser. Et eller andet sted vidste han vel godt, hvad det var, Austin var nysgerrig efter, og han kunne ikke bebrejde ham, eftersom det alt sammen var helt nyt for ham.

Austin så lidt ned og lod den ene hånd glide ned på hans bryst "Ehm,ville bare se.. dine .. tænder?" sagde han stille og så lidt op på ham igen " .. hvis jeg må?" spurgte han så og så på hans mund, han var ikke sikker på om han virkelig ville se spidse hjørntænder eller han bare ville se en række almendenlige tænder, han mærkede selv lidt på sine tænder med tungen ved tanken om at skulle have skarpe hjørnetænder.

Ethan så stille på ham, der var et eller andet trist at spore i hans blik. "Jeg vil ikke have, du tænker på mig som en vampyr," svarede han og kørte bagsiden af fingerne blidt ned ad Austin's kind. "Engang var jeg lige så dødelig som dig, selvom det er mange år siden, og det nu er blevet overtaget af instinktet inden i mig.. Men udover det er jeg ikke specielt anderledes end dig." Ethan smilede kort uden at blotte tænderne, mens han lagde en hånd på den andens venstre bryst for at vise, at han også havde et bankende hjerte ligesom Austin, selvom hans nok ikke var ligeså levende længere..

Austin så op på hans øjne, men så lige stille ned " Jeg forstår bare ikke alt det her .. men jeg burde nok heller ikke tænke så meget over det som jeg gør" sagde han i et svagt suk og så op på ham igen, han havde det godt med at Ethan nussede ham og rørte ved ham, han følte sig tryg og det var også anderledes end når andre rørte ved ham, han havde ikke en forkert fornemmelse i kroppen eller lyst til at skubbe ham væk.

Ethan smilede stille, mens han så på den anden. "På et tidspunkt vil du nok forstå det.. Det gør de fleste," svarede han henkastet. Det gik pludseligt op for ham, at det virkede som om, Austin ikke ville se ham i øjnene. Han trak en hånd til sig, inden han tog blidt fat om den andens hage og løftede hans hoved en smule, så han kunne se ham i øjnene. "Tør du ikk' se mig i øjnene?"

Austin så på ham og så ham kort i øjnene før han så lidt væk "Ehm .. " sagde han en smule forvirret i det han selv lagde mærke til at han ikke så ham i øjnene, han så på ham igen og så ham i øjnene "Jo .. Jo selvfølgelig" sagde han en smule usikkert og rødmede, han tvang sig selv til at holde blikket selvom han rødmede og blev en smule usikker af det, men ikke fordi han var bange.

"Man skulle ellers ikke tro, man kunne rødme så meget, når man stod sammen med en med en kropstemperatur på højst -100," sagde Ethan, mens han lo over farven, som Austin havde fået i ansigtet. "Hvad er der glat? Jeg bider ikke, eller.." Han så kort ud til siden, inden han så på Austin igen. "Ikke så meget, altså.." Han bed sig i underlæben, mens han prøvede at fremtvinge et smil.

Austin så lidt forlegen ned og fugtede sine læber " Jeg .. " sagde han stille og vidste ikke lige hvad han skulle sige, han havde i hvert fald ikke lyst til at sige den pinlige sandhed, han så lidt op på ham og smilede lidt for at skjule sin nervøsitet "Jeg ved hvad du mener" sagde han og nikkede lidt.

"Jeg, Hvad?" sagde Ethan, mens et smil bredte sig over hans læber, for det var lige som om, Austin aldrig rigtig afsluttede sin første sætning. Han samlede sine hænder på ved den andens lænd igen, lykkelig over at få lov til at holde ham i sine arme. Han elskede duften af Austin hår og krop og lugten af hans.. Blod. Ethan bed tænderne sammen, mens han prøvede at slå tanken ud af hovedet igen. Han strammede grebet om den anden en smule, mens han lukkede øjnene for en stund.

Austin lukkede kort øjnene da han spurgte "Det er lige meget " sagde han så og smilede et lettere nervøst og så på ham men kunne ikke se på ham så længe af gangen og så igen lidt ned, han knugede svagt hans trøje i den ene hånd uden at tænke over det, han prøvede at skjule sin nervøsitet ved det han ville havde sagt, hvis ikke det var noget han var så flov over, fordi han var bange for hvad Ethan ville sige.

"Kære Austin.." begyndte han, mens han lagde en hånd på hans kind. "Jeg kan ikk' læse tanker, så du må gerne fortælle mig noget." Han smilede stille for sig selv og fjernede noget af Austin's pandehår fra hans ansigt. "Hvorfor så nervøs?" Det var lidt svært at skjule nervøsiteten for en, der de sidste 100 års tid har prøvet at forføre folk ud fra deres kropssprog.

Austin så på ham og blev kun mere nervøs "Det fordi .. " sagde han stille og så så ned igen, han følte trang til at græde, men holdte dog trangen tilbage da det bare ville gøre det endnu værre, han sank kort og så stadig ikke på ham, han så lidt på sit greb om Ethans trøje og tænkte "du vil ikke vide det" sagde han så bare og så op på ham.

"Hvis jeg ikke vil vide det, havde jeg ikke spurgt," svarede han og så letter alvorligt på ham. Han brød sig ikke om, at Austin opførte sig på den måde, som han gjorde. Ethan fik lyst til at gøre alt, hvad han kunne, for ham, han ville endda slå ihjel for ham. "Du behøves ikke være nervøs."

Austin så op på ham og rystede svagt på hovedet "Jeg vil ikke have du skal vide det .. " sagde han så og fik tåre i øjnene, han tørte dem hurtigt væk da det ikke var meningen, han holdte så hænderne for ansigtet "Jeg græder ikke " mumlede han så ind i sine hænder og tvangsig selv til ikke at græde.

"Så siger vi det.." svarede Ethan og lagde hovedet en smule på skrå. Han betragtede stille Austin, eller rettere hans hænder, mens de stod der. Han kunne ikke lade være med at påpege, at en som i Austin's situation ville være det perfekte offer.. Men han ville ikke tænke sådan. "Er det noogeeet.. Jeg gør?" sagde han spørgende, eftersom Austin ikke ville sige noget, måtte han jo prøve sig frem. Han lagde armene om hans torso og knugede ham blidt ind til sig.

Austin rystede på hovedet og fjernede sine hænder "Eller .. På en måde .. " sagde han stille og så lidt op på ham, han lagde armende om hans overkrop og lagde kinden mod hans bryst, han var dejlig kold i forhold til ham selv som var utrolig varm fordi han var så nervøs, han lukkede kort øjnene "Du gætter det nok ikke .. " sagde han så i et suk.

"Nej.." indrømmede Ethan beskedent, og et let smil bredte sig over hans læber. Han strøg blidt Austin over håret. "Men hvis du ikke vil have, jeg skal vide det, er det fint nok," tilføjede han og så lidt ned på ham. Han kunne ikke lade være med at undre sig over, Austin havde lyst til at stå så tæt på ham i så lang tid. "Men jeg finder nok ud af det på et tidspunkt."

Austin lagde så armende og holdte om ham, som om han ville forsvinde, han havde stadig kinden mod hans bryst "Det gør du nok .. Men .. jeg håber først det om langt tid, at du finder ud af det" sagde han så i et suk og havde gåsehud nu, fordi han var så kold, men han ville under ingen omstændigheder lade det stå i vejen for at han kunne holde om ham.