What!? - Dean

Dato: Irl
Dag: Irl
Tid: 21:00
Sted: Byen
Omgivelser: Ikke så mange
Vejr: Lunt
Påklædning: Se ava

Mørket var ved at trække sig ned over den skumle by Werclare. Det var ikke en by, man skulle gå i helt alene hvis man var en lille menneske pige eller en engel, så var det da helt sikkert at du så ikke slap levende derfra og mennesket ville helt sikkert heller ikke være menneske mere. Men heldigvis for Sam, som i dette øjeblik gik gennem gaderne i byen Werclare, var dæmon. Men ikke bare en helt almindelig dæmon, han havde nået den højeste rang, så han havde udviklet 2 evner, og han havde beholdt sin plads som dæmon leder, som han var rimelig taknemlig for. Men lige i øjeblikket kunne Sam ikke rigtig sove, og han havde en ide om hvorfor. Lige i øjeblikket var vampyrerne meget voldelige og aggressive, så uheldigvis skulle Sam være offer for at se i sine syner, de stakkels væsner og mennesker som bukkede under for deres skarpe tænder og styrke. Sam stoppede lidt efter op midt på gaden og så sig omkring, der var helt stille, ikke engang vinden rørte på sig og gjorde sig tydelig. Sam snuste kort ind, for at se om han kunne opfange en duft, som måske var fremmed eller bekendt. Men der var intet. Sam trak lidt på den ene skulder og begyndte derefter at gå videre. Han gad ikke stå og vente på at der skulle ske noget, når det ikke så ud til at blive en spændende aften. Så Sam besluttede sig for at gå hjem, selvom der måske var ret langt, men han orkede ikke lige nu at teleportere sig. Så han fortsatte med at gå gennem de mørke gader, som kun blev oplyst af nogle ret gamle skod lygter, som var ret smadret. Overraskende at de så stadig virkede.

Dean havde lige været på jagt i netop denne by. og mad havde han da fået.- han havde et tilfreds smil på læberne. men han havde ikek set sin bror i lidt for langtid . og da han her for nogle minutter siden havde været hjemme forbi ham havde han ikke været hjemme. så nu gik han ud for at lede efter sin lille bror. Dean var ikke bekymret. eller jo det var han altid lidt når det var angående Sam. Men Dean vidste at den træning de havde fået da de var små var god og at han sagntes kunne beskytte sig selv. Dean kom længere ned af en gade. men stoppede brat op han kunne dufte en Dæmon. men han kunne ikke sætte navn på hvem det var og heller ikke hvor han var. men Dean sætte sig i tempo og løb efter duften og puf Dean løb ind i Sam og løftede ham op "Hej lille bror" drillede han. Dean sætte ham ned med et smil. "Længe siden" sagde han lidt efter. Det var ikke sjovt at hans lille bror var højere end ham, men Dean var stadig stærk og kunne godt bare ham. Han smilede og lagde armene over kors. det var helt underligt at se ham igen. Dean havde nemlig været i New York i et års tid fordi han ville have noget nyt blod. men nu var han tilbage og først nu havde han fundet Sam.

Sam blev nærmest helt overrasket, da han mærkede at han ret veltrænet person løb ind i ham. Men derfor væltede han ikke alligevel, i stedet for ville Sam hellere tjekke hvem det var, der ikke havde set sig for og blev igen nået overrasket, da han opdagede hvem det var. En person som Sam ikke ligefrem havde regnet med at se igen, eller i hvert fald ikke lige i øjeblikket. Det var Sam's storebror Dean, de havde ikke set hinanden siden Sam var 16 år. Så der var jo gået noget tid, og der også meget der sikkert havde forandret sig. Sam hadede som altid at blive løftet, fordi han ikke var et barn mere, ligesom dengang. Men alligevel kunne han ikke lade være med at grine over det, men nok mest fordi det også var ret komisk at Dean var lavere end sin lillebror. Sam rettede lidt på sig selv, da han endelig blev sat ned på jorden igen og gav et skævt smil fra sig til sin storebror og gled kort den ene hånd gennem håret. "Jah.. Der er gået et stykke tid, og du har ikke rigtig forandret dig bror man" sagde Sam med et lille grin og puffede Dean på skulderen. Men selvf ikke hårdt, de skulle jo nødig misforstå hinanden og komme op at slås. Det ville nok ikke se så godt ud, og de skulle nødig blive anholdt af politiet, bare fordi de begge kunne være stædige.

Det har var ufatteligt. Han lille bror var blevet så høj. og han var blevet så stærk. han var ikke nogle lille dreng. han grinede lidt. "Fuck du blevet høj" det her kunne han da slet ikke fatte, han tog sig til hovedet. og smilte hele tiden. smilte kunne ikke komme ned. Dean havde ledt efter Sam i så mange år. at det var helt utroligt. Dean kløede kort sin kind men lagde så hænderne i sin læderjakke. "Din lort bare fordi du har fået fars højde behøver du ikke at mobbe" Dean vidste det var for sjovt. sådan havde de to altid leget med hinanden på. Dean lagde en arm rundt om Sam bukkede ham for over og kløede ham i håret så han fik uret hår. han slap ham så og grinede lidt. "Men helt ærligt. hvor fanden i verden har du været. nu tager vi hjem til dig hvor du giver en øl" Dean smilede lokkende og glad til ham. Det var med 100 % sikkerhed at Dean aldrig har været meget lykkeligere.

Sam kunne heller ikke lade være med at smile hele tiden, hans hvide smil viste virkelig at han var glad for at se Dean igen, det havde jo været ret ensomt alligevel, når Dean ikke havde været her. Sam kløede sig kort i håret, da han nævnte højden igen og grinte kort, "bare rolig, jeg mobber ikke. Det er kærligt ment" drillede Sam og grinte igen. Han fik så også straffen at Dean bukkede ham ned og roede ham i håret. Da Dean endelig slap ham igen, prøvede Sam at se fornærmet ud, men det lykkes ikke så godt, da det hvide smil kom op på hans læber igen. Men da han spurgte hvor Sam havde været noget af tiden, blev det hvide smil lidt mindre og han kløede sig i nakken. "Jah øhm.. Det kan vi snakke om når vi kommer hjem til mig, for selvf giver jeg da en øl" svarede Sam og smilede skævt, derefter puffede han på Dean's skulder igen, men selvf ikke hårdt. Og idet, han puffede ham, havde han teleporteret dem hjem til Sam. Sam smilede svagt til Dean, inden han begyndte at gå op til sit hus og låste døren op, men ventede kun lige med at gå ind, til hans storebror kunne følge med.

Deres tandpastasmil lyste op i mørket. Dean kunne da slet ikke holde op, men hvorfor skulle han også det, han havde lige mødt sin bror efter så langtid. en han elskede så højt. og den eneste han stolede 100% på. Dean var så blevet meget forvirret. for da han fandt Hayley kunne han ikke finde Sam, og sidst han snakkede med Sam var han forlovet med Hayley. men Nok om det. han var venner med Hayley og brødre med Sam.."Mobning der er kærligt ment..." han grinede og kiggede op på ham. "Du så skør. men den var god" han grinte lidt igen. lidt efter smilte han bare. som hele tiden. Men puf så var de oppe ved Sam's hus.. "Fuck din evne" han tog sig til hovede men man kunne godt høre han ikke mente det surt. for han smilte med et stort yndigt smil. dog var han utrolig svimmel. han gik med sin lille bror og nu smilte nu kun en lille smule. "Du skylder mig to øl for det der" han smilte stort. og kunne godt lide at Sam boede få flot. fordi det havde de ikke altid gjort da de var små. men Dean boede lige i øjeblikket hos Hayley. noget han helst ville holde hemmeligt for Sam. fordi han havde været rimelig ond. han havde nemlig knaldet hende nogle dage efter de ikke var sammen mere. Dean og Hayley fortryder det og har valgt at holde det hemmeligt. han smilte. "Du har fandme et nice hus!"

Sam grinte lidt imens han lukkede døren efter Dean, "du skal nok få dine to øl, men lad nu være med at få dem galt i halsen. Du skulle jo nødig dø af det" jokede Sam og blinkede kort til ham. Han tog sin jakke af og stilte sine sko, men sagde ikke noget til Dean, han skulle have lov til at se sig omkring. For jah, de havde ikke boet særlig pænt som lille, i hvert fald ikke siden deres mor døde og deres far havde haft meget svært ved at komme over det. Jah, Sam var blevet adopteret bort til en anden kvinde, da han var gammel nok. "Tak dude, du kan bare sætte dig ind i stuen når du har set færdigt, så henter jeg vores øl" sagde Sam og klappede Dean på skulderen og smuttede så derefter ud i køkkenet. Imens Sam stod ude i køkkenet og så ind i køleskabet, stod han og tænkte lidt. Tænk at hans bror virkelig var i hans hus, han kunne næsten ikke tro det. Men han var nok mere bange for Dean's reaktion når han ville komme til at høre at hans bror næsten var ved at dø sidste år. Sam kom lidt efter ind i stuen og stilte deres øl på bordet, imens han roligt satte sig ned i sofaen og kom med et afslappet suk. Det var dejligt at kunne slappe lidt af, men han var nu stadig lidt nervøs, fordi Dean hadede at høre om sådan noget. Det kunne han huske fra da de var helt små.

Han grinte .. "Meget sjovt.." han smilede. "Det er en af de dårligste jokes du har lavet" han smilte det var jo også fordi han jo ligesom ikek kunne dø. Dean gav et nik med hovedet stilte sine sko. og alle minderne fra da de var små kom frem. der hvor de blev skilt og han røg til Chicago. han bed sig i læben. Han gik ind i stuen. her var så fint. han havde faktisk underligt nok troede at han boet grimt. men han var mere end glad for at han ikek boede beskidt. eller ulækkert. for så om han ville heller ej ville han komme til at bo hos Hayley indtil han var færdig med husset. han så han kom ind med øl. "Nå lille bror nu skal du lige fortælle mig noget. hvad er der lige sket med dig." ikke fordi han vidste noget som helt selvom det lød sådan. men han ville vide det hele. han bed sig i læben, men med et lille smil han ville vide hvad der var sket i hans liv, det var jo hans lille bror han ville vide alt.

Sam smilte lidt usikkert da Dean sagde at han gerne ville vide hva der var sket med ham siden de jo ikke havde set hinanden i like lang tid. Sam rettede sig lidt op i sofaen og tog den ene af de øl han havde stillet frem på bordet. Han sad sådan lidt og bevægede sig nervøst i sofaen, fordi han satte sig hele tiden på en ny måde, imens han åbnede sin øl. Sam hostede kort, som om han skulle til at fremsige en hel tale. Men sådan var det slet ikke, det var bare nervøsiteten der var skudt helt igennem. Endelig fik Sam taget sig sammen, da han godt kunne se at Dean så lidt utålmodig ud. "Jo øhm.. Ser du.. Sidste år lå jeg nærmest i koma i 3 måneder.. Fordi øhm.. Fordi jeg var blevet flået.. Sådan halvt i stykker af øhm.. en meget ældre vampyr, som ikke kunne lide mig" fremstammede Sam og fik endelig gjort sig færdig. Han tog så derefter en nervøs tår fra sin øl og ventede på Dean's reaktion. Han forventede ikke ligefrem at smilet ville blive siddende på hans læber, men han håbede heller ikke at han ville smadre halvdelen af hans stue.

Dean kunne godt se at han var meget nervøs og det gjord Dean sur. fordi så vidste han at der var sket noget han ikke kunne lide. Dean havde en øl i hånden og åbnede den, da Sam begyndte at snakke mistede Dean hurtigt hans smil som havde været på hans læber siden de havde set hinanden, Men da han havde snakket færdigt. blev Dean helt rød i hovedet han rejste sig gik med hurtige skridt ud af hans hus råbte "Fede fucking idiot rør du min familie igen smadre jeg dig" han kastede med din øl sparkede til alt han gik ind smækkede døren op. hans øjne var helt røde.. "Sam!! Hvem rørte dig... hvad hed han!" Sam dirrede så arrig var han. Dean stod bøjet halt ind over ham.

Sam blev lidt overrasket over at Dean bare begyndte at gå ud af hans hus med hastige skridt, men blev så lidt mere overrasket over at han derefter stilte sig op udenfor og råbte diverse ting. Han blev bare siddende og syntes at Dean skulle have plads omkring sig, fordi han viste hvordan hans temperament kunne være nogle gange. Især med ting der virkelig gik ham på. Da Dean kom ind igen, mega rasende. Sørgede Sam for ikke at stirre for meget på ham, eller rykke på sig, for at være ærlig, kunne Sam godt blive lidt nervøs omkring Dean når han opførte sig på den der måde. Sam så bare roligt op på ham, da han kom hen til ham og bukkede sig halvt ind over ham. Sam sank en lille klump og viste ikke rigtig hvad han skulle sige. Fordi for at være ærlig, viste han ikke særlig meget. "Jeg.. Jeg ved ikke hvad han hedder.. Men jeg tror Hayley ved det.." sagde Sam stille og tog derefter sit blik væk fra Dean igen og pillede bare lidt ved sin øl.

Han sætte sig med et bomb ned ved siden af ham. og kiggede bare stirrende ned i gulvet. han blikkede ikke med øjne. men der fløj en masse tænker igennem hans hovede. han ville så inderligt gerne finde den idiot der havde skadet hans højt elskede lille bror!. Han trækkede ikke vejret.. men det behøvede han jo heller ikke. han bed sig selv blidt i læben.. "Hayley siger du" han grinte lidt. "Hun siger det jo ikke til mig.. fordi hun ved jeg ender med at komme til skade" han knyttede hårdt sine hænder!.. " Han grinte lidt igen, men ikek fordi han var glad men fordi han var så sur at han ikek rigtig kunne styre sine følelser. Han så op på ham og blikkede kort, "Kan du ikke snakke om noget godt du har oplevet?" spurgte han så prøvende. da han jo prøvede at tag det roligt!.. Han lod sine øjne glide ned på sine hænder og strakte dem og lagde dem på sine lår.

Sam lyttede roligt til det Dean sagde og lagde hovedet lidt på skrå. Han var glad for at han var faldet lidt til ro, så han ikke fik smadret et eller andet. Ikke fordi det ville blive særlig svært at få anskaffet sig noget nyt, hvis det skulle gå i stykker. Sam gad bare ikke rigtig rydde op bagefter, det var nok der dovenskaben trykkede. Sam nikkede så lidt efter og smilte svagt. Jah.. Hayley ville aldrig sige det, nok lidt på grund af frygten for denne vampyr. Man kunne jo aldrig vide, hva han kunne finde på. Men da han hørte Dean skifte emne, rettede han et blidt blik hen imod sin storebror og smilte varmt. "Jeg.. Jeg har adopteret.. En lille dæmon pige på 8 år. Hun er her ikke lige nu, hun er hos sine rigtige forældre lige nu. Men jeg adopterede hende hos en ven, fordi de ikke havde råd til at have hende" sagde Sam ligeså stille han kunne og så så derefter ned på sine hænder, som lige i øjeblikket holdte omkring en øl flaske.

Dean fik sig selv til at slappe helt af han tog en stor tår af sin øl, længede sig tilbage. kiggede på ham og smilte varmt tilbage men da han begyndte at snakke. fosvant hans smil.. "Et barn!" han fik nogle flash back.."Men har dig og Hayley ikke et barn" Han rystede lidt på hovedet.. Dean vidste jo ikke at det var blevet dræbt. han havd jo ikke haft kontakt med sin lille bror desværre... Han holdte øllen imellem tog hænder som var flettet sammen rundt om øllen. blikket lændete på ham igen.. inden det røg ned på sin øl, han var en smule bange for at han havde sagt noget forkert..... Dean kunne ikke lide tænken om at hans bror nu skulle have børn uden at han havde en kvinde..

Sam nikkede lidt, hvis han kendte sin bror, så ville Dean sikkert ikke bryde sig om at han faktisk boede alene med et barn, uden nogen mor eller stedmor for den sags skyld. Sam havde et lille smil på læben imens, fordi han var jo stolt over det. Men da Dean nævnte Hayley og hans første barn, sank hans ansigt ned i dyb sorg og hans satte sine hænder ved sine tindinger og lukkede kort øjnene. "Dødt.. Vores datter blev slået ihjel, kort før vampyren prøvede på at dræbe mig. Hun nåede ikke engang at blive særlig gammel.." Sam hviskede næsten til sidst. Ham og Hayley havde næsten ikke haft kontakt bagefter, folk havde gået og fortalt dem at de var skabt for hinanden og folk ikke kunne se dem slå op. Men efter det, var de gået fra hinanden, de havde jo også været sammen i over 2 år næsten. Sam sad og kiggede ned i gulvet, han ville ikke begynde at tude over det, men alligevel kunne han godt mærke at hans øjne begyndte at blive våde lige nu. Han kunne ikke få sig selv til at kigge op på Dean, i frygt fra at tårerne så ville begynde at løbe ned af hans kinder og lige nu orkede han heller ikke en joke fra sin bror, hvis han så det.

Dean fik ondt i maven .. han kunne se på han lille bror at han ramte plet .. Et lille "Undskyld!" kom hviskende ud af Dean's læber. han sætte øllen gik hen i den anden sofa og sætte sig ved siden af ham lagde en hånd på hans skulder. "Lille bror de i orden og græde. stor bror er her for dig! det gør mig virkelig ondt!" Han vidste hans lille bror sam var bange for at fyrrede en joke af.. men det gør Dean ikke når han ved hvordan han har det .. han nussede ham roligt på ryggen sådan her blegede Dean ikke at håndtre tingene ,,