Den flotte natte himmel//Sam.

Dato: 7 Juni 2011.
Tid: 22:32.
Sted: Stranden.
Vejr: Mørkt, stjerneklart med en varm brise.
Omgivelser: Vand, sand og en skov i baggrunde. Der ligger nogle få huse ved stranden.
Tøj: Et par tætsidende men elastikes bukser, en sort top og et par almindelige gummisko.


Alanes åndedrag var det eneste som kunne høres i natten. Hun var løbet til stranden for at få dukkert. Det var længe siden hun havde løbet men hun var alligevel ikke kommet ud af form. Hun sukkede stille da hun stoppede på stranden. Et smil befandt sig på hendes læber mens hun betragtede det smukke syn foran hendes. Det var lang tid siden hun havde været her. Langsomt tog hun trøjen af og smed den på en stor sten som var ved vandkanten. Hun tog hurtigt sine bukser af, hun havde bikini inden under så der var ikke noget galt i at hun smed tøjet. Langsomt dyppede hun fødderne i det lune vand. Det var dejligt at det ikke var helt koldt men en smule varmt. Hun så kort rundt på stranden for at se om der var andre her.

Sam plejede at kunne sove på det her tidspunkt. Og nu havde han jo fået en datter, som han skulle kigge efter. Men hun lå derhjemme nu og sov ret tungt, han var glad for at hun kunne sove så tungt, men så også alligevel vågne når der var noget galt, eller hvis hun hørte noget der ikke var normalt. Hun var faktisk meget nem af en dæmon barn at være, man sagde ellers at de var de sværeste børn at opfostre. Nårh, men Sam havde taget en sort tank top på, et par gummisko og et par grå træningsbukser, han havde nemlig lige fået lyst til at løbe en tur og få noget luft. Det var jo ikke ligefrem fordi det var specielt koldt, ellers ville han godt kunne klare det. Sam havde transporteret sig ned omkring stranden, da han viste at der måske ikke ville være nogen og begyndte at løbe langs strand kanten.

Indtil videre så det ikke ud som om der var nogle på stranden udover hende selv. Et tilfredst smil på hendes læber. Den ellers lune aftenvind føltes en smule kølig mod hendes bare hud, hvilket resulterede i at gåsehud spredte sig langs hendes hud. Langsomt gik hun længere ud i vandet, bølgerne slog hende mod benene på en behalig rolig måde. Alting virkede så roligt her til aften hvilket var sjældent hun fandt sig i sådan en situation, måske hun skulle tage til stranden noget mere? Fodtrin brød hendes tankestrøm og hun så tilbage mod stranden hvor en skikkelse var begyndt at løbe langs strand kanten. Hun var omkring halvanden meter ude i vandet men personen var dog for langt væk til at hun kunne se andet end en sort skikkelse. Det kunne godt vare at hun var varulv men så langt kunne hun dog ikke se.