idag bliver en spiciel dag (Hazel)

Sted: I den lykkelige eng
Vejr: Lettere varmt samt og solen skinner fra en skyfri himmel
Tid: 16:30
Omgivelser: ikke synderlig mange mennsker der er nogle få, men de er på vej væk for komme ind i skyggen.
Påklædning: hvid t-shirt og nogle rosa shorts

May ahavde tænkt sig nyde det gode vejr, solen stod stolt og højt oppe på himmlen. Ikke en vind rørte på sig. Maya sad stille og betragtede sine ellers så tomme omgivelser, hun undrede sig over at der ikke var ret mange herude og dem der var her, var på vej væk. Maya lagde sig på græsset imens hun lukkede sine øjne. Solen varmede hendes øjenlåg og det varede ikke ret længe før hun blev døssig. Hun satte sig op med et sæt hun kunne da ikke sove nu, måske ville der snart ske noget som hun ikke måtte gå glip af. Hun vendte afslappet sit blik rundt og sukkede svagt, for her skete der ikke ret meget. Stedet var helt øde. dem havde været her for lidt siden var forsvundet. Nå men det var jo ikke hendes skyld at de gået. Så ville de gå glip af der meget snart skulle ske. Hun vendte muntert blikket imod nogle svaler som fløj legende forbi hende. Alt havde ændret sig siden hun var flyttet fra hendes forældre, hun havde fået mere selvtilid og var blevet mere udadvendt. hun havde endda fået et job. Hun smilede stolt imens atter lagde sig ned på tæppet hun havde haft med. Idag ville blive en speciel dag, Maya kunne mærke det

Outfit (klik)

Hazel havde ikke været udenfor og nyde det gode vejr længe. Hun havde heller ikke taget mange billeder siden hun var blevet uddannet som fotograf. Og det havde hun tænkt sig, at gøre noget ved. Både det med det gode vejr og billederne. Derfor havde hun taget noget let tøj på, sat sine røde bølgede lokker op i en hastehale, havde taget sit kamera og var taget ud til den lykkelige eng. Et fantastisk sted til at tage billeder, hvis man spurgte hende. Og så var det også et af hendes yndlingssteder at være. Der var så dejligt og smukt.
Yndefuldt gik hun gennem det høje græs og spejdede efter efter noget at tage billeder af. Solen og hendes rolige aura fik hende til at stråle endnu mere end hun normalt ville for menneske øjne. Hun lignede helt klart en engel, det ville enhver kunne se. Men hun lagde ikke mærke til det. Hun var alt for opslugt af, at finde et motiv, som hun kunne tage billeder af.
Med kameraet om halsen om halsen fortsatte hun, med at gå rundt og lede. Hun var så optaget, at hun knapt lagde mærke til om der var andre i nærheden.

Maya smilede hun havde det så godt med sig selv idag og intet kunne ødelægge hendes gode humør. Hun vendte sig om på maven da hun hørte skridt idet meget tørre græs. Hun fik øje på pige som så ud til at være travlt optaget af noget. Maya fik øje på kamraet der hang omkring hendes hals. Hun betragtede kort kamraet før vendte sig om på ryggen igen, Maya ville ikke forstyrre hende. Men Maya var drog noget nysrrig og kunne allligevel ikke lade være med kigge på pigen. Hun bed sig svagt læben imens hun begyndte nynne en stille melodi. Måske det ville fange pigens opmærksomhed, så hun gjorde faktisk med vijle. Men det ville pigen jo ikke vide. Maya kastede et ordenligt blik imod pigen, der var næsten noget umennskeligt over pigen, men Maya følte sig alligevel tryg i pigens nærvær.

Hazel hørte bevægelserne i det tørre græs, men gik ud fra at det bare var et dyr, som bevægede sig. Lige indtil melodien begyndte. Så så hun sig omkring med et så blidt et smil, at det kun kunne komme fra en engel. Hvem var det dog, som nynnede den stille melodi? Hun kunne ikke umiddelbart se det, men det kom et sted ikke langt fra hende.
Med yndefulde skridt gik hun tættere på melodien indtil hun så ned på en blondt pige. Overraskelsen kunne ses i hendes øjne, men så bredte et smil sig på hendes rosa læber og man kunne se hendes lige, hvide tænder. Kort løftede hun hånden til hilsen. "Hej" hilste hun til pigen nu med et nysgerrigt glimt i sine øjne. Hun mindes ikke, at have set pigen før, men hun var utrolig pæn. Og så slog en tanke ned i hende.
"Undskyld, jeg spørger, men.. må jeg bruge dig som model?" spurgte hun og løftede kameraet med hænderne for at understrege hvad hun sagde. "Jeg er fotograf" forklarede hun med et lettere undskyldende smil, da pigen nok ville sige nej, hvis hun ikke sagde, at hun var fotograf. Det var i hvert fald hendes erfaring.

Maya kiggede på pigen idet hun kom hen til hende, så havde hendes lille plan virket, hun smilede kort inden smilet blegnede en smule, hun blevet overrasket over pigen ville bruge hende som model og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, men kunne vel starte med et hej "Hey" sagde hun lettere paf. Maya havde aldrig set sig selv som pæn og især aldrig på billeder. Men hun havde ikke noget imod at prøve, "jo det må du godt " sagde hun og lblev smule genert. Maya havde aldrig før prøvet at stå model for nogen. Hun vidste dette her måtte være det specielle hun havde ventet på, men var alligevel ikke helt sikker. Hun følte sig genert og overvældet på samme tid. Hun smilede genert før hun satte sig op i skrædderstilling. Pigen virkede sød og rar Maya havde intet at frygte, sådan følte hun det ihvertfald..

Et tilfredst smil bredte sig på hendes rosa læber. Hun rakte hånden frem mod pigen. "Jeg er Hazel" præsenterede hun sig. Hun havde godt lagt mærke til, at pigen virkede lidt genert over hendes spørgsmål. Derfor tænkte hun, at det ville være en god idé at præsentere sig selv, så hun ikke ville virke så fremmed. Det var nok ikke hver dag, at der var nogen som kom hen til pigen og spurgte om hun ville være model.
Hazel satte sig også i skrædderstilling ved pigen. Hun gjorde ikke mine til, at tage billeder af pigen. Pigens navn ville være godt, at vide så hun også kendte hende lidt. Fremmede var okay, at tage billeder af hvis det var modeller, for dem kendte man jo navnet på, men helt fremmede. Det var altid lidt grænseoverskridende og hun havde ikke prøvet, at spørge ret mange gange. Kun hvis det virkelig havde kriblet i hendes fingre efter at 'skyde' personen. De behøvedes ikke se smukke ud, for hun ville gange følelserne. For hende var mennesket smukkest når de udtrykte deres følelser. Der var et eller andet over dem, som hun var helt vild efter at skyde.

Maya smilte tilbage det godt at få pigens navn det hjalp en smule på hendes generthed, hun retttede sig en smule op i ryggen så hun virkede en smule højere, end hun engtlig var. Hun betragtede svagt Hazel "Mit navn er Maya" sagde hun og smilede svagt, det var overhovdet ikke hverdag kost for Maya, men var det for, jo selvfølgelig det profsionelle modeller, men det var jo ikke det hun var. Hun smilede atter faktisk kunne ikke stoppe med at smile, det faktisk sjælden at maya ikke kunne holde op med smile, men idag var bare i så godt humør at smilene var svære at stoppe, hun lod blikket falde på kamraet imens hun pillede svagt ved sin tøjekant "har du været fotograf længe?" spurgte hun smule nysrrigt. Hun tegnede selv og faktisk ret god til lave tegne billeder af ting og mennsker, men tage billeder lod være op til andre. Det var hun nemlig ikke særlig god til.

Et engle blidt smil bredte sig på Hazels læber, et smil der fik alle til at smelte. Dog var det aldrig noget hun gjorde bevidst. Det var bare en naturlig ting for hende. "Hyggeligt at møde dig, Maya" sagde hun og mente det. Hun elskede at møde nye personer, specielt når hun kunne tage billeder af dem. Dog var det efterhånden længe siden hun havde taget billeder af nogen. Men det var kun fordi, at det havde været svært for hende, at få noget arbejde. Men nu måtte hun op på sadlen igen. Godt nok kunne hun lide sit arbejde på Petronia, men der kunne være ret så farligit for en som hende, at være. Hun vidste det godt, men trods alt var jobbet godt betalt. Og det havde været det eneste som hun havde kunne få på det tidspunkt, men nu ville hun videre.
Svagt billede hun ved sit kamera, dog stadig fokuseret på Maya. "Jeg blev uddannet da jeg var femten, så.. ca to år" svarede hun. Hun vidste, at hun ikke lignede den typiske fotograf type. Normalt plejede de jo at være ældre, knapt så pæne mænd. Det var hendes erfaring. Og hvis det var damer/kvinder, så var de heller ikke særlig pæne eller gjorde særlig meget ud af sig selv. Egentlig var begge køn nogle ret skumle typer, hvis man spurgte hende. Hun vidste, at hun stak ud, men det gjorde hende ikke noget. Men folk som så hende, ville klart tænke at hun stod på den forkerte side af kameraet. Pga. af hendes smukke ydre havde en del troet at hun var model.
"Har du prøvet at være model før?" spurgte hun nysgerrigt Maya og rejste sig op.

Maya kendte ikke til fotograf verden eller model verden, men hun havde eller ikke haft tid intersere for den slags da hun boede hjemme, hos hendes forældre. Som havde havde ødelagt hendes liv. Maya havde måttet blivet voksen alt for hurtigt. Maya var kun 17, men var mere moden hendes jævnaldrene. Hun boede heldigvis ikke hjemme mere og hendes liv var blevet meget bedre. Hun kiggede op på Hazel da hun rejste sig, Maya blev siddende. Hun smilede bredt til Hazel før svarede på Hazel spørgmål ved at rystede på hovdet. Maya vendte derefter sit blik imod nogle svaler som fløj over i den fjeneste ende af engen. Svalerne så ud til hygge sig, ligesom hun gjorde, Hazel var rar at være sammen med og så følte hun sig også tryg ved hendes nærvær. Selvom der var noget ved Hazel som ikke var helt menneskelig. Maya vidse ikke at der fandtes racer som engle, dæmoner, vampyre osv. Maya havde levet uvidenhed måske alt for længe. det næsten som om at Maya levde i sin engen lille bobel hvor intet kunne gøre hende ondt.

Hazel betragtede Maya efter at hun havde rejst sig op, stod klar til at tage et billede når der viste sig en følelse i Mayas ansigt, som hun gerne ville forevige. Hun ventede ikke længe på den. Pludselig var den der. Den helt rigtige mængde sorg, men også en slags glæde. Og hun vidste allerede hvilken vinkle hun ville skyde hende fra. Så inden det nåede, at forsvinde lød der et klik på hendes kamera og billedet var taget. Kort betragtede hun det med et smil på læberne.
Det overraskede hende egentlig ikke, at Maya ikke havde prøvet at være model før. Mange unge, pæne piger havde aldrig prøvet det før, men hun syntes altid at de nogen gange var bedre end de rigtige modeller. Der var noget ægte over dem, som hun godt kunne lide. Og måske også noget uskyldighed på en eller anden måde? Hun havde i hvert fald for vane, at vælge de lidt pæne, uskyldige personer når hun skulle tage billeder af folk. For hende var det dejligt, at se noget der var uskyldigt i en verden, som handlede så meget om det modsatte.
"Jeg tænkte, på om vi skulle prøve at tage nogle billeder henne ved træerne?" forslog hun. Det var vigtigt for hende, at modellen også havde det godt med at blive fotograferet de steder som hun foreslog. Hun havde ingen anelse om, at Maya havde opfanget, at der var noget som ikke var helt menneskeligt ved Hazel.

Maya stirrede på træerne stykke tid, hun smilede bredt og rejste sig for at gå hen og se næmere på dem. Hun havde ikke noget imod at der blev taget nogle billeder ved dem. Det ville komme til se fantatisk ud. Hun gik ind under træerne, deres skygge gjorde godt der var dejligt koldt. Hun satte sig under dem imens lukkede sine øjene og lyttede til naturen, hun kunne godt lide naturen og det var den betød mest for hende. En let brise løftede kælnt hendes gyldne hår. Imens hun sad løb tankerne atter afsted med hende. Hun kom til tænke på alle de gode ting bare ventede på hende. Allerede nu havde mødt en masse mennsker, som hun ikke ville havde været for uden. Jo mere hun tænkte over sit nye liv jo bredre blev hendes smil.